This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32014D0395
2014/395/EU: Commission Decision of 24 June 2014 concerning the placing on the market for essential use of biocidal products containing copper (notified under document C(2014) 4062)
2014/395/EU: Kommissionens afgørelse af 24. juni 2014 om markedsføring af biocidholdige produkter, der indeholder kobber, til væsentlige anvendelser (meddelt under nummer C(2914) 4062)
2014/395/EU: Kommissionens afgørelse af 24. juni 2014 om markedsføring af biocidholdige produkter, der indeholder kobber, til væsentlige anvendelser (meddelt under nummer C(2914) 4062)
EUT L 186 af 26.6.2014, pp. 103–107
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
26.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 186/103 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 24. juni 2014
om markedsføring af biocidholdige produkter, der indeholder kobber, til væsentlige anvendelser
(meddelt under nummer C(2914) 4062)
(Kun den danske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den italienske, den lettiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den svenske og den tyske udgave er autentiske)
(2014/395/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 5, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 af 7. september 2000 om den første fase af det program, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om biocidholdige produkter (2), er kobber anmeldt til anvendelse i bl.a. produkttype 2, 5 og 11 som fastsat i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (3). |
|
(2) |
Der er ikke inden udløbet af de fastsatte frister indsendt et fuldstændigt dossier om optagelse af kobber i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8/EF. I henhold til Kommissionens afgørelse 2012/78/EU af 9. februar 2012 om, at bestemte stoffer ikke optages i bilag I, IA eller IB til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (4), jf. tillige artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1451/2007, må kobber fra den 1. februar 2013 ikke længere markedsføres til anvendelse i produkttype 2, 5 eller 11. |
|
(3) |
Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1451/2007 hver især indsendt ansøgning til Kommissionen om tilladelse til at bringe biocidholdige produkter, der indeholder kobber, i omsætning til en række anvendelser. |
|
(4) |
Kommissionen har offentliggjort ansøgningerne elektronisk. |
|
(5) |
Det fremgår af ansøgningerne, at Legionella navnlig overføres via drikkevand, brugsvand til badning og vand i køletårne. Det fremgår desuden, at Legionella kan være livstruende, navnlig for sårbare grupper som f.eks. hospitalspatienter. Ifølge ansøgningerne er det vanskeligt at udvælge en egnet fremgangsmåde til bekæmpelse af Legionella, fordi den afhænger af en række parametre som f.eks. systemdesign, alder, kompleksitet og vandets kemiske sammensætning. |
|
(6) |
Det fremgår ligeledes af nogle af ansøgningerne, at biocidholdige produkter, der indeholder kobber, anvendes til at hindre vækst af organismer i vand i swimmingpools, som kan medføre en lang række forskellige infektioner. |
|
(7) |
Endvidere fremgår det af nogle af ansøgningerne, at biocidholdige produkter, der indeholder kobber, anvendes til at hindre vækst af organismer i det centrale vandindtag på offshoreplatforme til olie- og gasudvinding og andre anlæg i kyst- og havområder, hvor en sådan anvendelse er væsentlig for at undgå blokering af indtaget af vand til bl.a. behandling, produktion af drikkevand og brugsvand til badning samt brandbekæmpelse, eftersom blokering af sådanne indtag kunne medføre alvorlige risici for personalets sundhed og sikkerhed på de pågældende anlæg. |
|
(8) |
Endelig fremgår det af nogle af ansøgningerne, at biocidholdige produkter, der indeholder kobber, anvendes til at hindre vækst af organismer i det centrale vandindtag på skibe, hvor en sådan anvendelse er væsentlig for at undgå blokering af indtaget af vand, der bruges overalt i skibets rørledninger og vandinstallationer. Det gælder bl.a. alle indvendige rørledninger såsom brandslukningsanlæg, der er afgørende for sikker drift af skibet. |
|
(9) |
Der er ikke modtaget nogen bemærkninger under den offentlige høring om disse ansøgninger. De medlemsstater, der har indsendt ansøgninger, har fremført, at det på deres nationale område er nødvendigt at råde over et passende antal teknisk anvendelige og økonomisk gennemførlige alternative metoder til at bekæmpe Legionella og andre skadelige organismer og i de relevante tilfælde reducere risikoen for blokering af det centrale vandindtag på offshoreanlæg, andre anlæg i kyst- og havområder samt skibe. |
|
(10) |
Det forekommer derfor sandsynligt, at manglende tilladelse til anvendelse til at bekæmpe Legionella og andre skadelige organismer og i de relevante tilfælde hindre vækst af organismer i vandindtag på offshoreplatforme til olie- og gasudvinding, andre anlæg i kyst- og havområder samt skibe i disse medlemsstater vil udgøre en alvorlig risiko for folkesundheden. Dertil kommer, at omkostningerne og de logistiske og praktiske vanskeligheder ved at afbryde eller udskifte de nuværende kobberbaserede systemer på skibe kan vise sig at blive uforholdsmæssigt store. Hvis udskiftning er muligt, kan det tage nogen tid. De undtagelser, der er anmodet om til væsentlig anvendelse, er derfor på nuværende tidspunkt nødvendige. |
|
(11) |
Medmindre der uden unødige forsinkelser indsendes en fuldstændig ansøgning om godkendelse af kobber til anvendelse i de pågældende produkttyper, bør brugere af biocidholdige produkter, der indeholder kobber, dog anvende alternative metoder til at bekæmpe Legionella eller hindre vækst af organismer. Det bør derfor kræves, at brugerne i de pågældende medlemsstater i så fald informeres direkte i god tid, således at de kan sikre, at disse alternative metoder er effektive, inden de biocidholdige produkter, der indeholder kobber, skal trækkes tilbage fra markedet — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige kan tillade, at biocidholdige produkter, der indeholder kobber (EF-nr. 231-159-6; CAS-nr. 7440-50-8), bringes i omsætning til de anvendelser, der er angivet i bilaget til denne afgørelse, jf. dog bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1451/2007.
2. Hvis der er indsendt ansøgninger om godkendelse af kobber for de produkttyper, der er relevante for de pågældende anvendelser, og disse ansøgninger er godkendt som værende fuldstændige af den evaluerende medlemsstat inden den 31. december 2014, kan Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige fortsat tillade en sådan omsætning indtil udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 89 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (5) for de tilfælde, hvor et stof er eller ikke er godkendt.
3. I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 2, kan Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Frankrig, Italien, Letland, Luxembourg, Malta, Polen, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige fortsat tillade denne omsætning indtil den 31. december 2017, forudsat at disse medlemsstater sikrer, at brugerne fra 1. januar 2015 informeres direkte om det nært forestående behov for reelt at tage alternative metoder i brug til de pågældende formål.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2014.
På Kommissionens vegne
Janez POTOČNIK
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.
(2) EFT L 228 af 8.9.2000, s. 6.
(3) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
BILAG
ANVENDELSER, SOM DE NEDENSTÅENDE MEDLEMSSTATER MÅ TILLADE, HVIS DE OPFYLDER BETINGELSERNE I ARTIKEL 1
|
|
|
A |
B |
C |
|
Nr. |
Medlemsstat |
Produkttype 2 |
Produkttype 5 |
Produkttype 11 |
|
1 |
Irland |
Til bekæmpelse af Legionella i vand, der bruges af mennesker, f.eks. til badning. |
Til bekæmpelse af Legionella i drikkevand. |
— |
|
2 |
Estland |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
3 |
Italien |
Til bekæmpelse af Legionella i vand, der bruges af mennesker, f.eks. til badning. |
Til bekæmpelse af Legionella i drikkevand. |
Til bekæmpelse af Legionella i vand i køletårne. Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i rørledninger og vandinstallationer på offshoreplatforme til olie- og gasudvinding og andre marine og kystnære anlæg. Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
4 |
Polen |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
5 |
Frankrig |
Til bekæmpelse af Legionella og andre skadelige organismer i vandet i private swimmingpools. |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
6 |
Belgien |
Til bekæmpelse af Legionella i vand, der bruges af mennesker, f.eks. til badning. |
Til bekæmpelse af Legionella i drikkevand. |
Til bekæmpelse af Legionella i vand i køletårne. Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i rørledninger og vandinstallationer på offshoreplatforme til olie- og gasudvinding og andre marine og kystnære anlæg. Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
7 |
Det Forenede Kongerige |
Til bekæmpelse af Legionella og andre skadelige organismer i vandet i swimmingpools og bassiner til dyr. |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i rørledninger og vandinstallationer på offshoreplatforme til olie- og gasudvinding og andre marine og kystnære anlæg. Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
8 |
Tyskland |

9 |
Letland |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
10 |
Finland |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
11 |
Luxembourg |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
12 |
Sverige |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
13 |
Danmark |
— |
— |
Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i rørledninger og vandinstallationer på offshoreplatforme til olie- og gasudvinding og andre marine og kystnære anlæg. Til hindring af begroning i vandindtag, pumper og overalt i skibes rørledninger og vandinstallationer. |
|
14 |
Μalta |