EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0336

2014/336/EU: Kommissionens afgørelse af 5. juni 2014 om ændring af beslutning 2006/799/EF, 2007/64/EF, 2009/300/EF og 2009/894/EF samt afgørelse 2011/330/EU, 2011/331/EU og 2011/337/EU for at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EU-miljømærket til bestemte produkter (meddelt under nummer C(2014)3674) EØS-relevant tekst

EUT L 168 af 7.6.2014, p. 112–114 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/336/oj

7.6.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/112


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 5. juni 2014

om ændring af beslutning 2006/799/EF, 2007/64/EF, 2009/300/EF og 2009/894/EF samt afgørelse 2011/330/EU, 2011/331/EU og 2011/337/EU for at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EU-miljømærket til bestemte produkter

(meddelt under nummer C(2014)3674)

(EØS-relevant tekst)

(2014/336/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 3, stk. 8, litra c),

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2006/799/EF (2) gælder indtil den 31. december 2014.

(2)

Kommissionens beslutning 2007/64/EF (3) gælder indtil den 31. december 2014.

(3)

Kommissionens beslutning 2009/300/EF (4) gælder indtil den 31. oktober 2014.

(4)

Kommissionens beslutning 2009/894/EF (5) gælder indtil den 31. december 2014.

(5)

Kommissionens afgørelse 2011/330/EU (6) gælder indtil den 6. juni 2014.

(6)

Kommissionens afgørelse 2011/331/EU (7) gælder indtil den 31. december 2014.

(7)

Kommissionens afgørelse 2011/337/EU (8) gælder indtil den 9. juni 2014.

(8)

Der er foretaget en evaluering af relevansen og formålstjenligheden af de nuværende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i beslutning 2006/799/EF, 2007/64/EF, 2009/300/EF og 2009/894/EF samt afgørelse 2011/330/EF, 2011/331/EU og 2011/337/EU. De nuværende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er fastsat i de pågældende beslutninger og afgørelser, er stadig under overvejelse, så det er hensigtsmæssigt at forlænge gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation indtil den 31. december 2015.

(9)

Beslutning 2006/799/EF, 2007/64/EF og 2009/300/EF og 2009/894/EF samt afgørelse 2011/330/EU, 2011/331/EU og 2011/337/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 6 i beslutning 2006/799/EF affattes således:

»Artikel 6

Miljøkriterierne for produktgruppen »jordforbedringsmidler« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil 31. december 2015.«

Artikel 2

Artikel 5 i beslutning 2007/64/EF affattes således:

»Artikel 5

Miljøkriterierne for produktgruppen »vækstmedier« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil 31. december 2015.«

Artikel 3

Artikel 3 i beslutning 2009/300/EF affattes således:

»Artikel 3

Miljøkriterierne for produktgruppen »tv-apparater« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2015.«

Artikel 4

Artikel 3 i beslutning 2009/894/EF affattes således:

»Artikel 3

Miljøkriterierne for produktgruppen »møbler af træ« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2015.«

Artikel 5

Artikel 3 i afgørelse 2011/330/EU affattes således:

»Artikel 3

Miljøkriterierne for produktgruppen »bærbare computere« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2015.«

Artikel 6

Artikel 3 i afgørelse 2011/331/EU affattes således:

»Artikel 3

Kriterierne for produktgruppen »lyskilder« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2015.«

Artikel 7

Artikel 4 i afgørelse 2011/337/EU affattes således:

»Artikel 4

Miljøkriterierne for produktgruppen »personlige computere« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2015.«

Artikel 8

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2014.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2006/799/EF af 3. november 2006 om opstilling af reviderede miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af Fælleskabets miljømærke til jordforbedringsmidler (EUT L 325 af 24.11.2006, s. 28).

(3)  Kommissionens beslutning 2007/64/EF af 15. december 2006 om opstilling af reviderede miljøkriterier og tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af Fælleskabets miljømærke til vækstmedier (EUT L 32 af 6.2.2007, s. 137).

(4)  Kommissionens beslutning 2009/300/EF af 12. marts 2009 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tv-apparater (EUT L 82 af 28.3.2009, s. 3).

(5)  Kommissionens afgørelse 2009/894/EF af 30. november 2009 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fælleskabets miljømærke til møbler af træ (EUT L 320 af 5.12.2009, s. 23).

(6)  Kommissionens afgørelse 2011/330/EU af 6. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til bærbare computere (EUT L 148 af 7.6.2011, s. 5).

(7)  Kommissionens afgørelse 2011/331/EU af 6. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til lyskilder (EUT L 148 af 7.6.2011, s. 13).

(8)  Kommissionens afgørelse 2011/337/EU af 9. juni 2011 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU-miljømærket til personlige computere (EUT L 151 af 10.6.2011, s. 5).


Top