Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0323

    2014/323/EU: Rådets afgørelse af 19. maj 2014 om ophævelse af afgørelse 2010/371/EU om afslutning af konsultationerne med Republikken Madagaskar i henhold til artikel 96 i AVS-EU-partnerskabsaftalen

    EUT L 165 af 4.6.2014, p. 51–52 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/323/oj

    4.6.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 165/51


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 19. maj 2014

    om ophævelse af afgørelse 2010/371/EU om afslutning af konsultationerne med Republikken Madagaskar i henhold til artikel 96 i AVS-EU-partnerskabsaftalen

    (2014/323/EU)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), som revideret i Luxembourg den 25. juni 2005 (2) og i Ouagadougou den 22. juni 2010 (3), (herefter benævnt »AVS-EU-partnerskabsaftalen«), særlig artikel 96,

    under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de foranstaltninger, der skal træffes, og de procedurer, der skal følges ved gennemførelsen af AVS-partnerskabsaftalen (4), særlig artikel 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    i forståelse med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådets Afgørelse 2010/371/EU (5) blev vedtaget med henblik på at gennemføre relevante foranstaltninger som følge af overtrædelsen af væsentlige elementer, der er omhandlet i aftalens artikel 9.

    (2)

    Disse foranstaltninger blev forlænget indtil den 6. december 2011 ved Rådets afgørelse 2011/324/EU (6), og blev ændret og forlænget indtil den 5. december 2012 ved Rådets afgørelse 2011/808/EU (7). Den 3. december 2012 blev disse foranstaltninger forlænget ved Rådets afgørelse 2012/749/EU (8), indtil det tidspunkt, hvor Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen fastslår, at der har fundet troværdige valg sted, og den forfatningsmæssige orden er genoprettet i Madagaskar.

    (3)

    Der blev afholdt præsident- og parlamentsvalg i Madagasgar henholdsvis den 25. oktober og den 20. december 2013, og det officielle valgresultatet blev offentliggjort henholdsvis den 17. januar og 6. februar 2014, og de nyvalgte institutioner er blevet indsat, hvilket afspejler, at den forfatningsmæssige orden er genoprettet i Madagaskar. Den 7. februar 2014 hilste Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik valgprocessen velkommen og udtrykte sig positivt om afholdelsen af valgene.

    (4)

    De betingelser, der er fastsat i bilaget til afgørelse 2011/808/EU, herunder afholdelse af troværdige præsident- og parlamentsvalg, offentliggørelse af det officielle valgresultat og indsættelse af de nyvalgte institutioner, hvilket afspejler, at den forfatningsmæssige orden er genoprettet i Madagaskar, er opfyldt, og afgørelse 2010/371/EU bør derfor ophæves —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Rådets afgørelse 2010/371/EU ophæves.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2014.

    På Rådets vegne

    C. ASHTON

    Formand


    (1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

    (2)  Aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27).

    (3)  Aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).

    (4)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 376.

    (5)  Rådets afgørelse 2010/371/EU af 7. juni 2010 om afslutning af konsultationerne med Republikken Madagaskar i henhold til artikel 96 i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 169 af 3.7.2010, s. 13).

    (6)  Rådets afgørelse 2011/324/EU af 30. maj 2011 om forlængelse af afgørelse 2010/371/EU om afslutning af konsultationsproceduren med Republikken Madagaskar i henhold til artikel 96 i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 146 af 1.6.2011, s. 2).

    (7)  Rådets afgørelse 2011/808/EU af 5. december 2011 om ændring og forlængelse af anvendelsesperioden for afgørelse 2010/371/EU om afslutning af konsultationerne med Republikken Madagaskar i henhold til artikel 96 i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 324 af 7.12.2011, s. 1).

    (8)  Rådets afgørelse 2012/749/EU af 3. december 2012 om forlængelse af anvendelsesperioden for afgørelse 2010/371/EU om afslutning af konsultationerne med Republikken Madagaskar i henhold til artikel 96 i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 333 af 5.12.2012, s. 46).


    Top