Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0308

    Rådets afgørelse 2014/308/FUSP af 28. maj 2014 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

    EUT L 160 af 29.5.2014, p. 33–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/308/oj

    29.5.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 160/33


    RÅDETS AFGØRELSE 2014/308/FUSP

    af 28. maj 2014

    om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådet vedtog den 17. marts 2014 afgørelse 2014/145/FUSP (1).

    (2)

    Oplysningerne om sytten personer og to enheder, der er opført på listen i afgørelse 2014/145/FUSP, bør ændres.

    (3)

    Bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP ændres herved som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2014.

    På Rådets vegne

    E. VENIZELOS

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse 2014/145/FUSP af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT L 78 af 17.3.2014, s. 16).


    BILAG

    Oplysningerne om følgende personer og enheder i bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP affattes således.

    Personer:

     

    Navn

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse

    Dato for opførelse på listen

     

    Vladimir Andreevich Konstantinov

    (Владимир Андреевич Константинов)

    født den 19.11.1956

    Vladimirovca, Distriktet Slobozia, Republikken Moldova

    Vladimir Andreevich Konstantinov har som formand for Krims Verkhovna Rada spillet en relevant rolle i forbindelse med de afgørelser, der er truffet i Krims Verkhovna Rada om »folkeafstemningen« i strid med Ukraines territoriale integritet, og han har opfordret vælgere til at stemme for Krims uafhængighed.

    17.3.2014

     

    Pyotr Anatolyevich Zima

    (Пётр Анатольевич Зима)

    født den 29.3.1965

    Pyotr Anatoliyovych Zima blev af »premierminister« Aksyonov udnævnt til ny leder af sikkerhedstjenesten på Krim (SBU) den 3. marts 2014, og han accepterede denne udnævnelse. Han har videregivet relevante oplysninger, herunder en database, til den russiske efterretningstjeneste (SVR). Dette omfattede oplysninger om Euromaidanaktivister og menneskerettighedsforkæmpere på Krim. Han har spillet en relevant rolle med hensyn til at hindre de ukrainske myndigheder i at kontrollere området Krim.

    Den 11. marts 2014 blev den uafhængige sikkerhedstjeneste på Krim oprettet af tidligere SBU-officerer fra Krim.

    17.3.2014

     

    Yuriy Gennadyevich Zherebtsov

    (Юрий Геннадьевич Жеребцов)

    født den 19.11.1965

    Rådgiver for formanden for Krims Verkhovna Rada, en af de primære kræfter bag »folkeafstemningen« den 16. marts 2014 i strid med Ukraines territoriale integritet.

    17.3.2014

     

    Anatoliy Alekseevich Sidorov

    (Анатолий Алексеевич Сидоров)

    født den 2.7.1958

    Øverstbefalende for Ruslands vestlige militærdistrikt, som har enheder deployeret på Krim. Han er ansvarlig for en del af den russiske militære tilstedeværelse på Krim, der underminerer Ukraines suverænitet, og bistod myndighederne på Krim med at hindre offentlige demonstrationer imod tiltag i retning af en »folkeafstemning« og indlemmelse i Rusland.

    17.3.2014

     

    Aleksandr Viktorovich Galkin

    (Александр Викторович Галкин)

    født den 22.3.1958

    Øverstbefalende for Ruslands sydlige militærdistrikt (»SMD«). SMD-styrker er deployeret på Krim. Han er ansvarlig for en del af den russiske militære tilstedeværelse på Krim, der underminerer Ukraines suverænitet, og bistod myndighederne på Krim med at hindre offentlige demonstrationer imod tiltag i retning af en »folkeafstemning« og indlemmelse i Rusland.

    Sortehavsflåden henhører under Galkins kommando, en stor del af fremrykningen på Krim har fundet sted gennem det sydlige militærdistrikt.

    17.3.2014

     

    Mikhail Grigoryevich Malyshev

    (Михаил Григорьевич Малышев)

    født den 10.10.1955

    Formand for Krims valgkommission.

    Ansvarlig for administrationen af »folkeafstemningen« på Krim. Ansvarlig for undertegnelsen af resultaterne af »folkeafstemningen« i henhold til det russiske system.

    21.3.2014

     

    Valery Kirillovich Medvedev

    (Валерий Кириллович Медведев)

    født den 21.8.1946

    Rusland

    Ansvarlig for administrationen af »folkeafstemningen« på Krim. Ansvarlig for undertegnelsen af resultaterne af »folkeafstemningen« i henhold til det russiske system.

    21.3.2014

     

    Generalløjtnant Igor Nikolaevich Turchenyuk

    (Игорь Николаевич Турченюк)

    født den 5.12.1959

    Kirghizia/Osh

    De facto-øverstbefalende for de russiske tropper, der er deployeret på Krim (og som Rusland fortsat officielt refererer til som »lokale selvforsvarsmilitser«).

    21.3.2014

     

    Elena Borisovna Mizulina

    (Елена Борисовна Мизулина)

    født den 9.12.1954

    Buly, Kostroma Oblast

    Stod bag og var medforslagsstiller til de nylige lovgivningsforslag i Rusland, som ville have gjort det muligt for regioner i andre lande at tilslutte sig Rusland uden forudgående samtykke fra deres centrale myndigheder.

    21.3.2014

     

    Valeriy Dmitrievich Bolotov

    (Валерий Дмитриевич Болотов)

    d.o.b. 13.2.1970

    Stachanov, Lugansk Oblast, Ukrainian SSR

    En af lederne af separatistgruppen »Sydøsthæren«, som besatte sikkerhedstjenestens bygning i regionen Lugansk. Inden indtagelsen af bygningen var han og andre medsammensvorne i besiddelse af våben, der tilsyneladende var leveret illegalt fra Rusland og lokale kriminelle grupper.

    29.4.2014

     

    Andriy Yevgenevich Purgin

    (Андрей Евгеньевич Пургин)

    d.o.b. 26.1.1972

    Leder af »Republikken Donetsk«, aktiv deltager i og organisator af separatistaktioner, koordinator af de »russiske turisters« aktioner i Donetsk. Medgrundlægger af et »borgerinitiativ i Donbas for Den Eurasiske Union«.

    29.4.2014

     

    Sergey Gennadevich Tsyplakov

    (Сергей Геннадьевич Цыплаков)

    d.o.b. 1.5.1983

    Donetsk, Ukrainske SSR

    En af lederne af den ideologisk radikale organisation Donbasfolkemilitsen. Han deltog aktivt i indtagelsen af en række statslige bygninger i regionen Donetsk.

    29.4.2014

     

    Igor Vsevolodovich Girkin a.k.a. Igor Strelkov

    (Игорь Всеволодович Гиркин)

    d.o.b. 17.12.1970

    passport no. 4506460961

    Identificeret som ansat i det øverste efterretningsdirektorat i generalstaben for Den Russiske Føderations væbnede styrker (GRU). Han var involveret i hændelser i Sloviansk. Han er medarbejder på sikkerhedsområdet for Sergey Aksionov, der er selvudråbt premierminister for Krim.

    29.4.2014

     

    Viacheslav Ponomariov

    Vyacheslav Vladimirovich Ponomariov

    (Вячеслав Владимирович Пономарёв)

    d.o.b. 2.5.1965

    Sloviansk

    Selvudråbt borgmester i Sloviansk. Ponomarev opfordrede Vladimir Putin til at indsætte russiske styrker for at beskytte byen og bad ham senere om at levere våben. Ponomarevs folk er involveret i bortførelser (de tog den ukrainske journalist Irma Krat og Simon Ostrovsky, en journalist for Vice News, til fange; begge blev senere løsladt. Ponomarevs folk tilbageholdt militærobservatører udsendt i henhold til OSCE's Wiendokument).

    12.5.2014

     

    Igor Mykolaiovych Bezler

    Igor Nikolaevich Bezler,

    (Игорь Николаевич Безлер)

    d.o.b. 30.12.1965

    Simferopol

    En af lederne af den selvudråbte Horlivkamilits. Han tog kontrol over Ukraines sikkerhedstjenestes kontor i Donetskregionens bygning og bemægtigede sig bagefter Indenrigsministeriets distriktsstation i byen Horlivka. Han har forbindelser til Igor Girkin, under hvis kommando han ifølge den ukrainske sikkerhedstjeneste var involveret i mordet på den folkedeputerede i Horlivkas byråd Volodymyr Rybak.

    12.5.2014

     

    Oleg Tsariov

    Oleg Anatolevich Tsariov

    (Олег Анатолійович Царьов)

    (Олег Анатольевич Царёв)

    d.o.b. 2.6.1970

    Dnipropetrovsk

    Medlem af Radaen. Opfordrede offentligt til oprettelse af Den Føderale Republik Novorossia bestående af sydøstlige regioner i Ukraine.

    12.5.2014

     

    Roman Lyagin

    (Роман Лягин)

    d.o.b. 30.5.1980

    Donetsk

    Chef for den centrale valgkommission i »Folkerepublikken Donetsk«. Tilrettelagde aktivt folkeafstemningen den 11. maj om »Folkerepublikken Donetsk«s selvbestemmelse.

    12.5.2014

    Enheder:

     

    PJSC Chernomorneftegaz

    a.k.a Chornomornaftogaz

    Prospekt Kirova/ per. Sovarkomovskji 52/1 Simferopol, Krim

    »Krims parlament« vedtog den 17. marts 2014 en beslutning om beslaglæggelse af virksomheden Chernomorneftegaz' aktiver på vegne af »Republikken Krim«. Virksomheden er dermed reelt konfiskeret af Krims »myndigheder«.

    12.5.2014

     

    Feodosia a.k.a Feodossyskoje

    Predprijatije po obespetscheniju nefteproduktami

    98107, Crimea, Feodosiya, Geologicheskaya str.2

    Selskab, der omlader råolie og olieprodukter.

    »Krims parlament« vedtog den 17. marts 2014 en beslutning om beslaglæggelse af virksomheden Feodosias aktiver på vegne af »Republikken Krim«. Virksomheden er dermed reelt konfiskeret af »myndighederne« på Krim.

    12.5.2014


    Top