EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0301

2014/301/EU: Rådets afgørelse af 19. maj 2014 om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

EUT L 157 af 27.5.2014, p. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/301/oj

Related international agreement

27.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 157/33


RÅDETS AFGØRELSE

af 19. maj 2014

om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor

(2014/301/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74 og artikel 78, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/204/EU (1) blev ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (»ordningen«) undertegnet den 19. marts 2014 med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Ordningen bør godkendes.

(3)

Som anført i betragtning 21 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (2) deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen af denne forordning og er bundet heraf. De bør derfor give artikel 49, stk. 1, i forordning (EU) nr. 439/2010 virkning ved at deltage i denne afgørelse. Det Forenede Kongerige og Irland deltager derfor i denne afgørelse.

(4)

Som anført i betragtning 22 til forordning (EU) nr. 439/2010 deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning og er ikke bundet heraf. Danmark deltager derfor ikke i denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor godkendes herved på Unionens vegne (3).

Artikel 2

Formanden for Rådet foretager på Unionens vegne den underretning, der er omhandlet i ordningens artikel 13, stk. 1 (4).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2014.

På Rådets vegne

A. TSAFTARIS

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2014/204/EU af 11. februar 2014 om undertegnelse på Unionens vegne af ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (EUT L 109 af 12.4.2014, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(3)  Ordningen er blevet offentliggjort i EUT L 109 af 12.4.2014, s. 3, sammen med afgørelsen om dens undertegnelse.

(4)  Datoen for ordningens ikrafttræden vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


Top