EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0235

2014/235/EU: Rådets gennemførelsesafgørelse af 23. april 2014 om godkendelse af opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Portugal

EUT L 125 af 26.4.2014, p. 84–85 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/235/oj

26.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/84


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 23. april 2014

om godkendelse af opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Portugal

(2014/235/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (1), særlig artikel 7, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 472/2013 finder anvendelse på medlemsstater, der allerede på tidspunktet for forordningens ikrafttræden modtager finansiel bistand, herunder bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) og/eller den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF).

(2)

Forordning (EU) nr. 472/2013 indeholder regler for godkendelse af makroøkonomiske tilpasningsprogrammer for medlemsstater, der modtager sådan finansiel bistand, og disse regler skal anvendes sammen med Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 (2), når den pågældende medlemsstat modtager bistand fra både EFSM og fra andre kilder.

(3)

Portugal har fået tildelt finansiel bistand fra både EFSM ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU (3) og fra EFSF.

(4)

For at opnå sammenhæng bør opdateringen af det makroøkonomiske tilpasningsprogram for Portugal efter forordning (EU) nr. 472/2013 godkendes under henvisning til de relevante bestemmelser i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU.

(5)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 10, i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU har Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond og i samråd med Den Europæiske Centralbank foretaget den ellevte gennemgang for at vurdere de fremskridt, som de portugisiske myndigheder har gjort med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger under det makroøkonomiske tilpasningsprogram og af disses effektivitet og økonomiske og sociale virkninger. Af denne gennemgang fremgår det, at det er nødvendigt at foretage visse ændringer i det nuværende makroøkonomiske tilpasningsprogram.

(6)

Disse ændringer fremgår af de relevante bestemmelser i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU, ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/234/EU (4)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De i artikel 3, stk. 8 og 9, i gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU fastlagte foranstaltninger, som skal træffes af Portugal som led i dets makroøkonomiske tilpasningsprogram, godkendes herved.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2014.

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

(3)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU af 17. maj 2011 om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal (EUT L 159 af 17.6.2011, s. 88).

(4)  Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/234/EU af 23. april 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Portugal (se s. 75 i denne EUT).


Top