Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1398

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1398/2013 af 18. december 2013 om nedsættelse af fiskeriindsatsen tildelt Det Forenede Kongerige i 2013 for kammusling og for taskekrabbe og edderkopkrabbe på grund af overudnyttelse i det foregående år

    EUT L 349 af 21.12.2013, p. 56–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1398/oj

    21.12.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 349/56


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1398/2013

    af 18. december 2013

    om nedsættelse af fiskeriindsatsen tildelt Det Forenede Kongerige i 2013 for kammusling og for taskekrabbe og edderkopkrabbe på grund af overudnyttelse i det foregående år

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 106, stk. 1 og 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den maksimale årlige fiskeriindsats for kammusling i ICES-område VII og for taskekrabbe og edderkopkrabbe i ICES-område VII blev tildelt Det Forenede Kongerige ved Rådets forordning (EF) nr. 1415/2004 af 19. juli 2004 om fastlæggelse af den maksimale årlige fiskeriindsats for så vidt angår visse fangstområder og visse former for fiskeri (2).

    (2)

    Den maksimale fiskeriindsats for kammuslinger for 2012 blev øget fra 3 315 619 kW-dage til 3 550 619 kW-dage efter udvekslinger, som Det Forenede Kongerige havde foretaget med Irland og Nederlandene i henhold til artikel 20, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i henhold til den fælles fiskeripolitik (3).

    (3)

    Som følge af kontrolbesøg i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1224/2009 og yderligere forespørgsler hos de britiske myndigheder har Kommissionen konstateret uoverensstemmelser mellem de data, der indberettes til Kommissionen i henhold til artikel 33 i nævnte forordning, og den faktiske fiskeriindsats i 2012 for kammusling og taskekrabbe og edderkopkrabbe i ICES-område VII fra fartøjer, der fisker under Det Forenede Kongeriges flag. Disse forskelle viser, at de britiske fiskerfartøjers indsatsniveau ligger over det, der var til rådighed for dem i 2012, jf. forordning (EF) nr. 1415/2004, tilpasset i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2371/2002. De beviser, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen og forespørgslerne, giver Kommissionen mulighed for at fastslå, at denne medlemsstat har overskredet sin maksimale fiskeriindsats for kammusling med 451 641 kW-dage og for taskekrabbe og edderkopkrabbe med 38 462 kW-dage.

    (4)

    Hvis Kommissionen fastslår, at en medlemsstat har overskredet de kvoter, den har fået tildelt, nedsætter Kommissionen denne medlemsstats fremtidige kvoter, jf. artikel 106, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

    (5)

    I artikel 106, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009 fastsættes det, at fiskeriindsatsen skal nedsættes det eller de følgende år under anvendelse af multiplikationsfaktorer, som er fastsat i nævnte stykke.

    (6)

    Den fiskeriindsats, der er tildelt Det Forenede Kongerige, for kammusling og for taskekrabbe og edderkopkrabbe i ICES-område VII i 2013, bør derfor nedsættes —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den maksimale årlige fiskeriindsats, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1415/2004 for kammusling og for taskekrabbe og edderkopkrabbe i ICES-område VII, nedsættes i 2013 for Det Forenede Kongerige som fastsat i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

    (2)  EUT L 258 af 5.8.2004, s. 1.

    (3)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.


    BILAG

    Art

    Oprindelig maksimal fiskeriindsats 2012 (1)

    Tilpasset maksimal fiskeriindsats 2012

    Konstateret udnyttet fiskeriindsats 2012

    Forskel maksimal indsats — udnyttet indsats (overskridelse)

    Multiplikationsfaktor, jf. artikel 106, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009

    Nedsættelse 2013

    Kammusling i ICES-område VII

    3 315 619

    3 550 619

    4 002 260

    451 641

    (12,7 % af maksimal indsats for 2012)

    541 969

    (overskridelse * 1,2)

    541 969

    Taskekrabbe og edderkopkrabbe i ICES-område VII

    543 366

    543 366

    581 828

    38 462

    (7 % af maksimal indsats for 2012)

    42 308

    (overskridelse * 1,1)

    42 308


    (1)  Rådets forordning (EF) nr. 1415/2004, EUT L 258 af 5.8.2004, s. 1.


    Top