20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/671

(1)

Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" omhandler de potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I lyset af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra 1. januar 2014. Reformen bør dække alle de vigtigste instrumenter under den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (5). I betragtning af reformens omfang bør nævnte forordning ophæves og erstattes af en ny fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Reformen bør også så vidt muligt harmonisere, strømline og forenkle bestemmelserne, navnlig dem, der omfatter mere end én landbrugssektor, bl.a. ved at sikre, at ikkevæsentlige elementer i bestemmelserne kan vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter.

(2)

Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

(3)

Forordningen bør gælde for alle landbrugsprodukter i bilag I til traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") (sammen "traktaterne") for at sikre en fælles markedsordning for alle sådanne produkter, som påkrævet i henhold til artikel 40, stk. 1, i TEUF.

(4)

Det bør præciseres, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6) og bestemmelserne vedtaget i overensstemmelse hermed i princippet bør gælde for foranstaltningerne i denne forordning. Navnlig forordning (EU) nr. 1306/2013fastsætter bestemmelser, der garanterer overholdelse af forpligtelser i henhold til bestemmelser vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder kontroller og administrative foranstaltninger og sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes, og regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed samt inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

(5)

I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når artikel 43, stk. 3, i TEUF finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette retsgrundlag.

(6)

For at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(7)

Visse definitioner for visse sektorer bør være fastsat i denne forordning. Af hensyn til de særlige forhold i rissektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af definitionerne i rissektoren, i det omfang det er nødvendigt for at ajourføre dem i lyset af markedsudviklingen.

(8)

Denne forordning henviser til produktbeskrivelsen og indeholder henvisninger til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur. Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif kan gøre det nødvendigt at foretage teknisk tilpasning af denne forordning i fremtiden. For at tage hensyn til sådanne ændringer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår gennemførelsen af de nødvendige tekniske tilpasninger. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 (7), som på nuværende tidspunkt indeholder bestemmelser om sådanne beføjelser, ophæves, og beføjelsen bør indarbejdes i denne forordning.

(9)

Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørret foder, frø, vin, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, forarbejdede frugter og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, som så vidt muligt er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter.

(10)

For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede markedsstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller støtte til privat oplagring. Der er fortsat behov for at bibeholde markedsstøtteforanstaltningerne, men samtidig at harmonisere og forenkle dem.

(11)

Der bør udarbejdes EU-handelsklasseskemaer med henblik på klassifikation, identifikation og præsentation af slagtekroppe i oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren med henblik på prisfastsættelsen og ved anvendelse af interventionsordningerne inden for disse sektorer. Formålet med sådanne EU-handelsklasseskemaer er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt.

(12)

For at opnå større klarhed og gennemsigtighed bør bestemmelserne om offentlig intervention struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencetærskler og interventionspriser, og sidstnævnte bør defineres. I den forbindelse er det vigtigt, at det tydeliggøres, at kun interventionspriser i forbindelse med offentlig intervention svarer til de regulerede priser omhandlet i bilag 3, punkt 8, første punktum, i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (dvs. markedsprisstøtte). I den forbindelse bør det bemærkes, at markedsinterventioner kan tage form af offentlig intervention samt af andre former for intervention, der ikke gør brug af forudfastsatte prisangivelser.

(13)

Under hensyn til de pågældende sektorers behov og på baggrund af praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger bør der være adgang til offentlig intervention i visse perioder af året, og der bør i disse perioder enten være permanent adgang eller adgang afhængigt af markedspriserne.

(14)

Offentlig interventionspris bør bestå af en fast pris for visse mængder for nogle produkter, og i andre tilfælde bør den afhænge af licitation, der afspejler praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger.

(15)

Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås og alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens.

(16)

Den nuværende ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen, der er vedtaget som led i den fælles landbrugspolitik bør omfattes af en særskilt forordning, der afspejler ordningens samhørighedsmæssige mål. Der bør dog i denne forordning fastsættes bestemmelser for at tillade afsætningen af produkter, der er oplagret på offentlige lagre, ved at gøre dem tilgængelige for anvendelse som led i den pågældende ordning.

(17)

For at skabe ligevægt på markedet og stabilisere markedspriserne kan det blive nødvendigt at yde støtte til privat oplagring af specifikke landbrugsprodukter. For at skabe gennemsigtighed på markedet bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring under hensyntagen til markedssituationen.

(18)

For at sikre, at de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, eller som er omfattet af støtte til privat oplagring er egnet til langtidsoplagring og er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og for at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer med henblik på at sikre, at den offentlige intervention og private oplagring fungerer omkostningseffektivt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de krav og betingelser, som de pågældende produkter skal opfylde med hensyn til deres kvalitet og støtteberettigelse, ud over kravene i denne forordning.

(19)

For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af kvalitetskriterierne for opkøb og salg af disse produkter.

(20)

For at sikre passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører og for at opretholde kvaliteten af de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention med henblik på afsætning ved oplagringsperiodens udløb, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for alle produkter, der er omfattet af offentlig intervention, bestemmelser om oplagringen af produkter i og uden for den medlemsstat, der har ansvaret for dem og behandlingen heraf hvad angår told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

(21)

For at sikre, at privat oplagring har den ønskede virkning for markedet, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de regler og betingelser, der skal gælde, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde, betingelserne for ydelse af forskud, og betingelserne, der finder anvendelse på for, at et produkt, der er omfattet af kontrakter om privat oplagring, kan markedsføres igen eller afsættes.

(22)

For at sikre, at ordningerne med offentlig intervention og ordningerne for privat oplagring fungerer efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår bestemmelserne vedrørende anvendelse af licitationsprocedurer og fastsættelse af yderligere betingelser, som aktørerne skal opfylde og et krav, der stilles til dem, om at stille sikkerhed.

(23)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling og behovene i oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren og til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation med henblik på forbedring af gennemsigtigheden på markedet, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltningerne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilpasning og ajourføring af EU-handelsklasseskemaerne for klassificering af slagtekroppe i disse sektorer og for så vidt angår fastsættelse af visse dertil knyttede supplerende bestemmelser og undtagelser.

(24)

Skolebørns forbrug af frugt og grøntsager samt af mælk og mejeriprodukter bør fremmes med henblik på en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes, og dermed bidrage til opnåelsen af den fælles landbrugspolitiks mål, navnlig at stabilisere markederne og sikre tilgængeligheden af både nuværende og fremtidige forsyninger. EU-støtte til finansiering eller medfinansiering af uddelingen af sådanne produkter til børn i uddannelsesinstitutioner bør derfor fremmes.

(25)

For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af EU-skolefrugt- og skolegrøntsagsordningen og skolemælksordningen bør der fastsættes passende bestemmelser for de enkelte ordninger. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger og skolegrøntsags- og skolemælksordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til disse ordninger med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes skolefrugt- og skolegrøntsags kan blive effektive, kan ledsageforanstaltninger være nødvendige, som de bør have tilladelse til at yde statsstøtte til. Medlemsstater, der deltager i ordningerne, bør informere om, at Unionen yder støtte.

(26)

For at børn skal få sundere kostvaner og for at sikre, at støtten er målrettet børn, der regelmæssigt modtager undervisning i en uddannelsesinstitution, som medlemsstaterne administrerer eller anerkender, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolefrugtordningen og skolegrøntsagsordningen vedrørende supplerende kriterier for målretning af støtte og godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere samt udarbejdelse af nationale eller regionale strategier og ledsageforanstaltninger.

(27)

For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af EU-midler, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolefrugtordningen og skolegrøntsagsordningen vedrørende metoden til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger, EU-støtteberettigede udgifter, herunder muligheden for at fastsætte et samlet loft over sådanne udgifter, og medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skolefrugt- og skolegrøntsagsordninger.

(28)

For at skabe større opmærksomhed om skolefrugt- og skolegrøntsagsordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen med hensyn til krav om, at medlemsstater med en skolefrugt- og skolegrøntsagsordning informerer om, at Unionen yder støtte.

(29)

For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter, til innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter, til produkternes tilgængelighed på Unionens forskellige markeder og til de ernæringsmæssige aspekter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolemælksordningen i forbindelse med produkter, der er støtteberettiget i henhold til denne ordning, medlemsstaternes nationale eller regionale strategier, herunder eventuelle ledsageforanstaltninger samt kontrol og evaluering af ordningen.

(30)

For at sikre, at de relevante modtagere og ansøgerne er berettiget til EU-støtte, og sikre, at denne støtte anvendes effektivt og virkningsfuldt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for de støttemodtagere og ansøgere, der er berettigede til støtten, kravet om, at ansøgere skal godkendes af medlemsstaterne og anvendelsen af mejeriprodukter ved tilberedning af måltider i uddannelsesinstitutioner.

(31)

For at sikre, at støtteansøgerne opfylder deres forpligtelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår kravet om sikkerhedsstillelse, når der er udbetalt støtteforskud.

(32)

For at skabe større opmærksomhed om skolemælksordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de betingelser, efter hvilke medlemsstaterne skal informere om, at de deltager i ordningen, og at Unionen yder støtte til den.

(33)

For at sikre, at støtten afspejles i produkternes pris, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af prisovervågning under skolemælksordningen.

(34)

Der er brug for EU-midler for at tilskynde anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer til at udarbejde arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre produktionen og afsætningen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de respektive arbejdsprogrammer. Medfinansiering bør dog reduceres for at forbedre sådanne programmers effektivitet.

(35)

For at sikre en effektiv og virkningsfuld anvendelse af den EU-støtte, der ydes til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer inden for olivenolie- og spiseolivensektoren og for at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af de foranstaltninger og udgifter, som kan finansieres af EU-støtten, og dem der ikke kan, minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder, krav om at stille sikkerhed, og de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

(36)

I denne forordning bør der skelnes mellem frugt og grøntsager på den ene side, der består af frugt og grøntsager til direkte konsum, og frugt og grøntsager til forarbejdning, og forarbejdet frugt og forarbejdede grøntsager på den anden side. Reglerne for driftsfonde, driftsprogrammer og EU-støtte bør kun gælde for den første kategori, og begge typer frugt og grøntsager i den kategori bør behandles på sammenlignelig vis.

(37)

Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger, og sådanne foranstaltninger bør fortsat integreres i driftsprogrammerne.

(38)

Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje.

(39)

Der bør ydes støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i alle sektorer i alle medlemsstater under politikken for udvikling af landdistrikter. Den specifikke støtte til frugt- og grøntsagssektoren bør derfor ikke længere anvendes.

(40)

For at give producentorganisationerne og deres sammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren større ansvar for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer og deres sammenslutninger opretter, er en velegnet løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre Unionens udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger, der opretter driftsfonde.

(41)

I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særlig ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Unionen refundere sådan støtte.

(42)

For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår driftsfonde og driftsprogrammer, de nationale regler og de nationale strategier for driftsprogrammer vedrørende forpligtelsen til at overvåge og evaluere effektiviteten af de nationale regler og de nationale strategier, finansiel bistand fra Unionen, kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt national finansiel bistand.

(43)

Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der styrker konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør fastlægges og finansieres af Unionen, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer.

(44)

En vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine. Støtte til innovation kan øge afsætningsmuligheden og konkurrenceevnen for Unionens vinavlsprodukter. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil.

(45)

Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.

(46)

Bestemmelserne om støtte til vinavlere i form af betalingsrettigheder, som medlemsstaterne har truffet bestemmelse om, er blevet endelige fra regnskabsåret 2015 i henhold til artikel 103n i forordning (EF) nr. 1234/2007 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel.

(47)

For at sikre, at formålene med medlemsstaternes vinstøtteprogrammer opfyldes, og sørge for en effektiv anvendelse af EU-midlerne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler vedrørende ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammerne modtages af Kommissionen, til den dato, fra hvilken ændringerne af støtteprogrammerne anvendes, regler for indholdet af støtteprogrammer og for udgifter, udgifter til administration og personale og foranstaltninger, der kan medtages i medlemsstaternes støtteprogrammer, og betingelserne samt muligheden for at foretage betalinger via formidlere i forbindelse med støtte til høstforsikring, regler for kravet om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud, regler for anvendelsen af visse udtryk, regler om fastsættelsen af et loft over udgifter til genplantning af vinmarker af sundheds- eller plantesundhedsmæssige årsager, regler om hindring af dobbeltfinansiering af projekter, regler om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage, og om undtagelser til denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og regler i forbindelse med frivillig certificering af destillerier, og regler, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte betingelser for korrekt anvendelse af støtteforanstaltninger.

(48)

Biavl er kendetegnet ved, at produktionsbetingelser og udbytte er meget forskellige, og at de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og afsætningsleddet. På grund af den stigende forekomst af trusler mod biers sundhed som følge af visse typer bistadeinvasioner, og især varroasyge, som i de senere år har bredt sig i en række medlemsstater, og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det desuden fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, navnlig fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. Som følge af omstændighederne og for at forbedre produktionen og afsætningen af biavlsprodukter i Unionen bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer med henblik på at forbedre de generelle vilkår for produktionen og afsætningen af biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af Unionen.

(49)

De foranstaltninger, der kan indgå i biavlsprogrammerne, bør angives. For at sikre, at EU-støtteordningen er tilpasset den seneste udvikling, og at de omfattede foranstaltninger fører til en forbedring af de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår en ajourføring af listen over eksisterende foranstaltninger eller tilføjelsen af nye foranstaltninger.

(50)

For at sikre en effektiv anvendelse af EU-midlerne til biavl bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår hindring af dobbeltfinansiering mellem medlemsstaternes biavlsprogrammer og landdistriktsprogrammer og grundlaget for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat.

(51)

Arealbetalingen for humle blev afkoblet fra den 1. januar 2010, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (8). For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der i de berørte medlemsstater kan anvendes et tilsvarende beløb til samme aktiviteter. For at sikre, at støtten finansierer producentorganisationernes formål som fastsat i denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår støtteansøgninger, regler om støtteberettigede humleområder og beregning af støtte.

(52)

EU-støtten til silkeorme bør afkobles og integreres i den direkte støtte, på samme måde som det er gjort i andre sektorer.

(53)

Støtten til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder, eller som forarbejdes til kasein eller kaseinater, har vist sig at være ineffektiv med hensyn til at støtte markedet og bør derfor ikke længere anvendes; det samme gælder for reglerne om anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost.

(54)

Beslutningen om at ophæve det midlertidige EU-forbud mod plantning af vinstokke er begrundet i, at de vigtigste mål med reformen af Unionens markedsordning i 2008 er blevet opfyldt, herunder især at et langvarigt strukturelt overskud af vinproduktion er blevet bragt til ophør, mens konkurrenceevnen og markedsorienteringen i Unionens vinsektor gradvis er blevet forbedret. Denne positive udvikling er resultatet af en markant reduktion af vinarealerne i hele Unionen, det faktum, at mindre konkurrencedygtige producenter har forladt sektoren, samt udfasningen af visse markedsstøtteforanstaltninger, som har fjernet incitamentet for investeringer uden økonomisk levedygtighed. Reduktionen af forsyningskapaciteten og støtten til strukturelle foranstaltninger samt fremme af vineksport muliggjorde en bedre tilpasning til en faldende efterspørgsel på EU-niveau, hvilket er resultatet af et gradvist fald i forbruget i de traditionelle vinproducerende medlemsstater.

(55)

Udsigten til en gradvis forøgelse af efterspørgslen på globalt markedsniveau vil imidlertid anspore til en forøgelse af forsyningskapaciteten og derfor til plantning af nye vinstokke i løbet af de næste ti år. Selv om det centrale mål om at øge Unionens vinsektors konkurrenceevne bør forfølges for ikke at miste markedsandele på det globale marked, kan en alt for hurtig forøgelse af nyplantningen af vinstokke som reaktion på den forventede udvikling i den internationale efterspørgsel atter føre til en situation med alt for stor forsyningskapacitet på mellemlang sigt med mulige sociale og miljømæssige indvirkninger i bestemte vinproduktionsområder. For at sikre en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke i perioden mellem 2016 og 2030 bør der indføres et nyt EU-forvaltningssystem for plantning af vinstokke i form af en tilladelsesordning for plantning af vinstokke.

(56)

I henhold til denne nye ordning kan producenter omkostningsfrit tildeles tilladelser til plantning af vinstokke, og disse bør udløbe efter tre år, hvis de ikke udnyttes. Det vil bidrage til, at vinproducenter hurtigt og direkte kan anvende de tilladelser, de tildeles, og derved forhindre spekulation.

(57)

Væksten i nyplantningen af vinstokke bør indrammes af en sikkerhedsmekanisme på EU-niveau baseret på en forpligtelse for medlemsstaterne til årligt at stille tilladelser til nyplantning til rådighed, som udgør 1 % af de arealer, der er beplantet med vinstokke, og samtidig tillade en vis fleksibilitet af hensyn til de særlige omstændigheder i hver medlemsstat. Det skal være muligt for medlemsstaterne at beslutte, om der skal stilles mindre områder på nationalt eller regionalt niveau til rådighed, herunder på niveauet for områder med specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, på basis af objektive og ikkediskriminerende grunde og samtidig sikre, at de pålagte begrænsninger er over 0 % og ikke er alt for restriktive i forhold til de tilsigtede mål.

(58)

For at garantere, at tilladelser tildeles på ikkediskriminerende vis, bør der opstilles visse kriterier, og navnlig når det samlede antal hektar, der anmodes om i ansøgningerne indgivet af producenterne overstiger det samlede antal hektar, som stilles til rådighed i de af medlemsstaterne tilbudte tilladelser.

(59)

Tildelingen af tilladelser til producenter, der rydder et eksisterende vinareal, bør være automatisk, når der er indgivet en ansøgning og uafhængigt af sikkerhedsmekanismen for nyplantninger, eftersom tildelingen ikke bidrager til en samlet udvidelse af vinarealerne. På specifikke områder, der er berettigede til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse tildelingen af sådanne tilladelser til genplantninger på baggrund af anbefalinger fra anerkendte og repræsentative erhvervsorganisationer.

(60)

Denne nye tilladelsesordning for plantning af vinstokke bør ikke omfatte medlemsstater, der ikke anvender Unionens overgangsordning for plantningsrettigheder, og bør være frivillig for de medlemsstater, hvor vinplantningsarealet ligger under en vis tærskel, selv om plantningsrettighederne finder anvendelse.

(61)

Overgangsbestemmelser bør fastlægges for at sikre en problemfri overgang fra den tidligere ordning for plantningsrettigheder til den nye ordning, navnlig for at undgå alt for store plantninger, inden den nye ordning indføres. Medlemsstaterne bør have en vis fleksibilitet til at træffe beslutning om fristen for indgivelse af anmodninger om omlægning af plantningsrettigheder til tilladelser fra den 31. december 2015 til den 31. december 2020.

(62)

For at sikre en harmoniseret og effektiv gennemførelse af den nye tilladelsesordning for plantning af vinstokke, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelserne for, at visse vinplantninger undtages fra ordningen, reglerne om støtteberettigelses- og prioritetskriterier, tilføjelsen af støtteberettigelses- og prioritetskriterier, sameksistens af vinstokke, der skal ryddes, og nyplantede vinstokke, samt begrundelserne for, at medlemsstaterne begrænser tildelingen af tilladelser til genplantninger.

(63)

Der skal udføres effektiv kontrol med ikketilladte plantninger for at sikre, at reglerne i den nye ordning overholdes.

(64)

Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer.

(65)

Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og de efterfølgende drøftelser er det hensigtsmæssigt at opretholde sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre produkternes kvalitet.

(66)

Der bør derfor indføres horisontale bestemmelser for handelsnormer.

(67)

For så vidt angår handelsnormer bør der skelnes mellem obligatoriske regler for specifikke sektorer eller produkter og fakultative forbeholdte udtryk, der kan fastsættes for en sektor eller et produkt.

(68)

Der bør i princippet gælde handelsnormer for alle de pågældende landbrugsprodukter, der afsættes i Unionen.

(69)

De sektorer og produkter, som handelsnormer kan finde anvendelse på, bør opføres på en liste i denne forordning. For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og behovet for at forbedre kvaliteten af landbrugsprodukter og de økonomiske vilkår for produktionen og afsætningen heraf bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af denne liste på strenge betingelser.

(70)

For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning samt kvaliteten af visse landbrugsprodukter og for at foretage tilpasning til stadigt skiftende markedsforhold og forbrugerkrav og til udviklinger i de relevante internationale normer samt for at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovation, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt af dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer. Handelsnormerne bør bl.a. tage hensyn til de pågældende produkters naturlige og væsentlige karakteristika og således undgå væsentlige ændringer i det pågældende produkts sædvanlige sammensætning. Endvidere bør handelsnormerne tage hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes som følge af forventninger og opfattelser. Ingen afvigelse eller undtagelse fra normerne bør medføre yderligere omkostninger, der udelukkende skal afholdes af landbrugsproducenterne.

(71)

Der bør anvendes handelsnormer, så markedet let kan forsynes med produkter af en standardiseret og tilfredsstillende kvalitet, og de bør navnlig vedrøre tekniske definitioner, klassificering, præsentation, mærkning og etikettering, emballering, produktionsmetode, konservering, oplagring, transport, relevante administrative dokumenter, certificering og frister, restriktioner for anvendelse og bortskaffelse.

(72)

Under hensyn til producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få relevante og gennemsigtige produktoplysninger bør det være muligt at fastlægge oplysninger om produktionsstedet og/eller oprindelsesstedet på et passende geografisk plan i hvert enkelt tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

(73)

For produkter importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, forudsat at nationale bestemmelser i tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, og at de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen. Det er også hensigtsmæssigt at fastsætte regler for anvendelse af de handelsnormer, der gælder for produkter, der eksporteres fra Unionen.

(74)

Frugt og grøntsager, som skal sælges friske til forbrugeren, bør kun afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet. For at sikre en korrekt anvendelse af dette krav og tage hensyn til visse særlige situationer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår specifikke undtagelser fra dette krav.

(75)

Der bør på EU-plan følges en kvalitetspolitik ved at anvende en certificeringsprocedure for produkter inden for humlesektoren og ved at forbyde markedsføring af disse produkter, for hvilke der ikke er udstedt et certifikat. For at sikre en korrekt anvendelse af dette krav og tage hensyn til visse særlige situationer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger, der fraviger dette krav for at opfylde visse tredjelandes samhandelskrav, eller for produkter til særlige anvendelsesformål.

(76)

For visse sektorer og produkter er definitioner, betegnelser og varebetegnelser vigtige elementer til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun bør anvendes i Unionen i forbindelse med afsætning af produkter, som overholder de relevante krav.

(77)

For at tilpasse definitionerne og varebetegnelserne for visse produkter til behov, som følger af skiftende forbrugerkrav, den tekniske udvikling eller behovet for produktinnovation, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af eller afvigelse eller fritagelse fra definitioner og varebetegnelser.

(78)

For at sikre, at erhvervsdrivende og medlemsstaterne har en klar og korrekt forståelse af de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat for visse sektorer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om deres specifikation og anvendelse.

(79)

For at tage hensyn til de enkelte produkters særlige forhold og de særlige forhold i hver sektor, de forskellige afsætningsled, de tekniske forhold, eventuelle betydelige praktiske problemer samt analysemetodernes nøjagtighed og repeterbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at overholde normen.

(80)

Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, tage hensyn til de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler.

(81)

Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat bør være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra.

(82)

Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer.

(83)

For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vin, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikketilladte ønologiske fremgangsmåder.

(84)

For at sikre korrekt og gennemsigtig anvendelse af nationale regler for visse produkter og sektorer for så vidt angår handelsnormer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af sådanne handelsnormer samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder.

(85)

Ud over handelsnormer bør der fastsættes fakultative kvalitetsbetegnelser med henblik på at sikre, at udtryk, der beskriver særlige produktegenskaber eller landbrugs- eller forarbejdningsmetoder, ikke misbruges på markedet, således at forbrugerne kan forlade sig på dem, når de identificerer et produkts forskellige egenskaber. Af hensyn til formålet med denne forordning og af klarhedshensyn bør de allerede eksisterende fakultative kvalitetsudtryk være anført i denne forordning.

(86)

Medlemsstaterne bør have lov til at indføre regler om bortskaffelse af vin, der ikke opfylder kravene i denne forordning. For at sikre en korrekt og gennemsigtig anvendelse af nationale regler for vinavlsprodukter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af vinavlsprodukter, der ikke opfylder kravene i denne forordning.

(87)

For at tage hensyn til situationen på markedet og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af nye fakultative forbeholdte udtryk og fastlæggelse af betingelserne for deres anvendelse og om ændring af betingelserne for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk og annullering af fakultative forbeholdte udtryk.

(88)

For at tage hensyn til de særlige forhold i visse sektorer og forbrugernes forventninger bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de nærmere detaljer vedrørende kravene til indførelse af et nyt forbeholdt udtryk.

(89)

For at sikre, at de produkter, der er beskrevet ved hjælp af fakultative forbeholdte udtryk, opfylder de gældende anvendelsesbetingelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af supplerende regler for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk.

(90)

For at tage hensyn til de særlige forhold i handelen mellem Unionen og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de betingelser, på hvilke importerede produkter skal anses for at have et tilsvarende overensstemmelsesniveau i forhold til Unionens krav til handelsnormer, og som giver mulighed for foranstaltninger, der fraviger reglerne om, at produkter kun må afsættes i Unionen i overensstemmelse med sådanne normer, samt reglerne om anvendelse af handelsnormerne på produkter, der eksporteres fra Unionen.

(91)

Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med TEUF.

(92)

Begrebet kvalitetsvin er i Unionen baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med Unionens horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og spiritus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (9).

(93)

For at sikre, at vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor.

(94)

For at kunne opnå beskyttelse i Unionen bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan i henhold til de af Kommissionen fastlagte procedurer.

(95)

Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet.

(96)

Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse.

(97)

Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør være beskyttede mod anvendelser, der udnytter det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for bilag I til traktaterne.

(98)

For at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilladelse til at anvende navnet på en druesort, der indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(99)

For at tage hensyn til de særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af yderligere kriterier for afgrænsning af det geografiske område samt restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område.

(100)

For at sikre produkternes kvalitet og sporbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.

(101)

For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes legitime rettigheder og interesser bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår spørgsmålet om, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser. Beføjelsen bør også omfatte betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland, den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring af en beskyttelse gælder, og betingelserne for ændring af produktspecifikationer.

(102)

For at sikre et passende beskyttelsesniveau bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår restriktioner vedrørende den beskyttede betegnelse.

(103)

For at de økonomiske aktører og myndighederne ikke berøres i urimelig grad, fordi denne forordning anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af overgangsregler for sådanne vinbetegnelser, vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og ændringer af produktspecifikationerne.

(104)

Nogle benævnelser anvendes traditionelt i Unionen til at give forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. Med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i Unionen.

(105)

For at sikre et passende beskyttelsesniveau bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, hvilket sprog en traditionel benævnelse, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.

(106)

For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes legitime rettigheder bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse, betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse er gyldig grundene til, at der kan gøres indsigelse mod den foreslåede beskyttelse af en traditionel benævnelse, beskyttelsens omfang, herunder forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter, grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres, datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives og hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for annullering og ændring.

(107)

For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og visse tredjelande bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og om dertil knyttede undtagelser.

(108)

Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmulighederne for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning og præsentation.

(109)

For at sikre at gældende mærkningspraksis overholdes, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af særlige omstændigheder under hvilke, det er berettiget at udelade udtrykkene "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse".

(110)

For at tage hensyn til de særlige forhold i vinsektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår præsentationen og anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne forordning, visse obligatoriske og fakultative angivelser og præsentation.

(111)

For at sikre beskyttelsen af aktørernes legitime interesser bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene.

(112)

For at de økonomiske aktører ikke skal lide skade, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket i overensstemmelse med de relevante regler, som var gældende før den 1. august 2009.

(113)

For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen med produkter i vinsektoren mellem Unionen og bestemte tredjelande bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de undtagelser fra reglerne om mærkning og præsentation af produkter, der skal eksporteres, når dette kræves i det pågældende tredjelands ret.

(114)

Der vil efter udløbet af kvotesystemet stadig være behov for særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for skriftlige brancheaftaler, der er indgået mellem dem.

(115)

Reformen i 2006 af sukkerordningen indførte vidtrækkende ændringer inden for Unionens sukkersektor. For at tillade sukkerroeavlerne at fuldende deres tilpasning til den nye markedssituation og til det øgede niveau for deres markedsorientering af sektoren bør den nuværende ordning med sukkerkvoter forlænges, indtil den afskaffes med udgangen af produktionsåret 2016/2017.

(116)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ajourføring af tekniske definitioner vedrørende sukkersektoren, ajourføring af de i denne forordning fastsatte købsbetingelser for roer, og yderligere regler om bestemmelse af bruttovægt af samt tara og sukkerindhold i sukker, der leveres til en virksomhed, og om sukkeraffald.

(117)

Den seneste erfaring har vist behovet for særlige foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig forsyning af sukker til EU-markedet under den tilbageværende periode med sukkerkvoter.

(118)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser og i lyset af behovet for at undgå enhver forstyrrelse af markedet, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår købsbetingelser og leveringskontrakter, ajourføring af de i denne forordning fastsatte købsbetingelser for sukkerroer, og kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkerroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen.

(119)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår opstilling af en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.

(120)

For at sikre, at godkendte virksomheder, der producerer eller forarbejder sukker, isoglucose eller inulinsirup, opfylder deres forpligtelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder samt kriterier for administrative sanktioner.

(121)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår definitionen af vilkårene for driften af kvotesystemet og vilkårene for salg til Unionens fjernområder.

(122)

For at sikre, at avlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår overførslen af sukker.

(123)

Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen.

(124)

For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vindyrkningsarealfortegnelsens indhold samt undtagelser.

(125)

For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der kræves et ledsagedokument for alle de vinprodukter, der er omfattet af denne forordning, når de omsættes inden for Unionen.

(126)

For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol heraf bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for ledsagedokumentet og dets anvendelse på de betingelser, der skal være opfyldt for, at et ledsagedokument kan anses for at attestere beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, for forpligtelsen til at føre register og om anvendelsen heraf, hvem der skal føre register og for fritagelser for forpligtelsen til at føre register samt for, hvilke operationer registret skal indeholde.

(127)

I afventen af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne i henhold til national aftaleret beslutte at gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at EU-retten overholdes og navnlig, at det indre marked fungerer tilfredsstillende og den fælles markedsordning overholdes. På grund af de uensartede situationer i de forskellige EU-områder og af hensyn til nærhedsprincippet bør det fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der inden for mælke- og mejerisektoren fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning fungerer tilfredsstillende, bør der på EU-plan fastlægges nogle grundlæggende betingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Alle disse grundlæggende betingelser bør gøres til genstand for frie forhandlinger. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør de af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at styrke effektiviteten af et sådant kontraktsystem, bør medlemsstaterne beslutte, om de også skal anvendes, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder.

(128)

For at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og derved sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, hvilket burde medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kollektivt kan forhandle med et mejeri om fælles aftalevilkår, herunder pris, for en del af eller alle deres medlemmers råmælksproduktion. For at opretholde en reel konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed. Med henblik på ikke at undergrave kooperativernes effektive drift og af hensyn til klarheden bør det præciseres, at når en landbrugers medlemskab af et kooperativ indebærer en forpligtelse til at levere hele eller en del af den pågældende landbrugers mælkeproduktion som råmælk i henhold til betingelser, der er fastlagt i kooperativets vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, bør disse betingelser ikke være genstand for forhandlinger gennem en producentorganisation.

(129)

I betragtning af den vigtige rolle, som spilles af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, navnlig i sårbare landdistrikter, for at sikre merværdien og opretholde kvaliteten, navnlig af oste, der nyder godt af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, samt i lyset af, at mælkekvoteordningen er under afvikling, bør medlemsstaterne have tilladelse til at anvende regler til regulering af hele udbuddet af sådanne oste, der er produceret inden for det pågældende geografiske område på anmodning af en brancheorganisation, en producentorganisation eller en gruppe som defineret i forordning (EU) nr. 1151/2012. En sådan anmodning bør være støttet af et stort flertal af mælkeproducenter, der repræsenterer størsteparten af den mælkemængde, der indgår i produktionen af den pågældende ost, og – for så vidt angår brancheorganisationer og sammenslutninger – bør den støttes af et stort flertal af osteproducenter, der repræsenterer størsteparten af produktionen af den pågældende ost.

(130)

For at følge udviklingerne på markedet har Kommissionen behov for rettidige oplysninger om den mængde af råmælk, der leveres. Der bør derfor sikres, at den første køber regelmæssigt meddeler sådanne oplysninger til medlemsstaterne, og at disse underretter Kommissionen herom.

(131)

Producentorganisationer og sammenslutninger heraf kan spille en nyttig rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet, forbedre afsætning, planlægning og tilpasning af produktionen til efterspørgslen, optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne, udføre forskning, fremme bedste praksis og yde teknisk bistand, forvalte biprodukter og risikostyringsværktøjer, som er til rådighed for deres medlemmer, og dermed bidrage til at styrke producenternes stilling i fødevarekæden.

(132)

Brancheorganisationer kan spille en vigtig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt.

(133)

Eksisterende regler om definition og anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger heraf og brancheorganisationer bør derfor harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde eventuel anerkendelse efter anmodning i henhold til de vedtægter, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, inden for visse sektorer. Især anerkendelseskriterier og vedtægter fra producentorganisationer bør sikre, at sådanne organer dannes på initiativ af producenter og kontrolleres i overensstemmelse med regler, der sikrer, at medlemmerne kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger.

(134)

Eksisterende bestemmelser i adskillige sektorer, der styrker producentorganisationerne, sammenslutninger deraf og brancheorganisationer ved under visse omstændigheder at tillade medlemsstaterne at udvide visse regler i sådanne organisationers område til at gælde aktører, der ikke er medlemmer, har vist sig at være effektive og bør harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde for alle sektorer.

(135)

Der bør åbnes mulighed for at vedtage visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov, hvilket kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard.

(136)

For at fremme initiativer i producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger til at forbedre kvaliteten, til fremme af bedre organisering af produktionen, forarbejdningen og afsætningen, til at gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

(137)

For at markedet for vin kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen.

(138)

Mens anvendelse af formelle, skriftlige kontrakter i mælkesektoren er omfattet af særskilte bestemmelser, kan sådanne kontrakter bidrage til at pålægge operatørerne et større ansvar og at skabe øget opmærksomhed om behovet for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionen og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser. Da der ikke findes nogen EU-lovgivning om sådanne kontrakter, kan medlemsstaterne i henhold til national aftaleret beslutte at gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at EU-retten i den forbindelse overholdes og navnlig, at det indre marked fungerer tilfredsstillende og den fælles markedsordning overholdes.

(139)

For at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og dermed en rimelig levestandard for producenterne i oksekødssektoren og olivenoliesektoren samt for producenterne af visse markafgrøder bør deres forhandlingsposition over for operatørerne i de senere led styrkes, hvilket vil medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør anerkendte producentorganisationer være i stand til inden for kvantitative begrænsninger at forhandle vilkårene for leveringskontrakter, herunder priser, for nogle af eller alle deres medlemmers produktion, forudsat at disse organisationer forfølger et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, markedsføre de produkter, der produceres af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, og forudsat at forfølgelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at sådan integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, således at producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af målene i artikel 39 i TEUF. Dette kunne realiseres forudsat at producentorganisationen udfører visse specifikke aktiviteter, og at disse aktiviteter er betydelige, hvad angår mængden af den pågældende produktion, og hvad angår omkostninger til produktion og afsætning af produktet på markedet.

(140)

For at sikre merværdien og for at opretholde kvaliteten af især modnet skinke, der nyder godt af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, bør medlemsstaterne have lov til inden for klare rammer at anvende regler for regulering af udbuddet af denne type skinke, forudsat at disse regler støttes af et stort flertal af producenterne heraf og eventuelt af svineproducenter i det geografiske område, der er relevant for denne type skinke.

(141)

Forpligtelsen til registrering af alle kontrakter om levering af humle produceret i Unionen er en omstændelig foranstaltning og bør ikke længere anvendes.

(142)

For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, og brancheorganisationer har, og for at bidrage til, at de fungerer så effektivt som muligt uden at pålægge unødige administrative byrder og uden at underminere princippet om foreningsfrihed navnlig over for ikkemedlemmer af sådanne organisationer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår:

regler om særlige mål, som organisationerne og sammenslutningerne kan, skal eller ikke må søge at nå og om relevant bør tilføje disse til bestemmelserne i denne forordning; vedtægter for sådanne organisationer og foreninger, vedtægter for andre organisationer end producentorganisationer, de specifikke betingelser, der gælder for vedtægterne for producentorganisationer i visse sektorer, herunder sådanne organisationer og foreningers dispensationer, struktur, medlemsperiode, størrelse, demokratisk ansvarlighed og aktiviteter samt konsekvenserne af sammenlægninger, betingelser for anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse, konsekvenserne heraf samt krav om at gennemføre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne,

tværnationale organisationer og sammenslutninger og reglerne om den administrative bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde, de sektorer, hvor outsourcing med forbehold af medlemsstatstilladelse finder anvendelse, og betingelserne for og arten af de aktiviteter, der kan outsources, samt organisationers eller sammenslutningers tilvejebringelse af tekniske faciliteter, grundlaget for beregning af mindstemængden eller mindsteværdien af en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion, regler for beregningen af den mængde råmælk, der er omfattet af en producentorganisations forhandlinger, accept af medlemmer, der ikke er producenter, for så vidt angår producentorganisationer, eller som ikke er producentorganisationer, for så vidt angår en sammenslutning af producentorganisationer,

udvidelse af nogle af organisationernes regler til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, herunder disse organisationers anvendelse og tildeling af sådan betaling og en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides, yderligere krav om repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne, minimumsperioder, som reglerne bør have været gældende for, før de blev udvidet, personer eller organisationer, som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

(143)

Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for licenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til, om der er behov for at kontrollere importen eller eksporten af de pågældende produkter.

(144)

For at tage hensyn til Unionens internationale forpligtelser og Unionens gældende normer på social-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, behovet for at overvåge udviklingen i handelen og på markederne og af importen og eksporten af produkter, behovet for forsvarlig markedsforvaltning og behovet for at reducere den administrative byrde bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår listen over de produkter, som der skal fremlægges import- eller eksportlicens for, og de tilfælde og situationer, hvor fremlæggelse af en import- eller eksportlicens ikke er påkrævet.

(145)

For at tilvejebringe yderligere elementer i licensordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår: hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, og de tilfælde, hvor en tolerance gælder med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den i licensen angivne mængde, eller hvor oprindelsen skal angives, udstedelsen af importlicens eller overgangen til fri omsætning betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber, overdragelse af licensen eller restriktioner for dens overdragelse, yderligere betingelser for importlicenser for hamp og princippet om administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller behandle tilfælde af svig og uregelmæssigheder og de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed for, at produkterne importeres eller eksporteres inden for licensens gyldighedsperiode.

(146)

Tolden for de væsentlige elementer af de landbrugsprodukter, der er omfattet af WTO-aftalerne og bilaterale aftaler, er fastsat i den fælles toldtarif. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger med henblik på en detaljeret beregning af importtolden i henhold til disse væsentlige elementer.

(147)

Indgangsprisordningen bør opretholdes for visse produkter. For at sikre, at ordningen bliver effektiv, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår kontrol af rigtigheden af den angivne pris for et parti ved hjælp af en fast importværdi og fastsættelse af betingelserne for krav om sikkerhedsstillelse.

(148)

For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der kunne opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

(149)

Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til TEUF, eller af andre EU-retsakter. For importkontingenter bør forvaltningsmetoden tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked for fremstilling, forarbejdning og forbrug med hensyn til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på markedet.

(150)

For at overholde de forpligtelser, der indgår i de aftaler, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden vedrørende Spaniens toldkontingent for importen af 2 000 000 tons majs og 300 000 tons sorghum og Portugals toldkontingent for importen af 500 000 tons majs, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af importen under toldkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters betalingsorganer.

(151)

For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af aktørerne inden for rammerne af toldkontingentet bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår: fastsættelsen af, hvilke betingelser og krav en aktør skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af toldkontingentet, fastlæggelsen af regler om overdragelse af rettigheder mellem aktører og eventuelt begrænsninger, der gælder for overdragelsen i forbindelse med forvaltningen af toldkontingentet, den omstændighed, at adgang til toldkontingentet gøres betinget af, at der stilles en sikkerhed, og eventuelle bestemmelser om særlige forhold, krav eller restriktioner, der skal gælde for toldkontingentet som fastsat i den pågældende internationale aftale eller anden relevante lovgivning.

(152)

Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og Unionen bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i Unionen.

(153)

For at sikre, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i overensstemmelse med TEUF, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om, at medlemsstaternes kompetente myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol skal udstede et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt.

(154)

For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer markedet for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier med hensyn til deres indhold af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system, der sørger for godkendelse af de pågældende importører.

(155)

I hele Unionen føres der en kvalitetspolitik for produkter inden for humlesektoren. For så vidt angår importerede produkter blev det fastsat, at de kun må importeres, hvis de opfylder tilsvarende minimumskvalitetskriterier. Disse bestemmelser bør indsættes i denne forordning. For at mindske den administrative byrde bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelserne for, hvornår forpligtelserne vedrørende en ligestillingsattest og mærkning af emballage ikke bør finde anvendelse.

(156)

Unionen har indgået flere præferenceordninger med tredjelande om markedsadgang, der gør det muligt for disse lande at eksportere rørsukker til Unionen på gunstige vilkår. Bestemmelserne om vurderingen af raffinaderiernes behov for sukker til raffinering og på visse betingelser om reserveringen af importlicenser til specialiserede brugere af betragtelige mængder af importeret rå rørsukker, der anses for at være heltidsraffinaderier i Unionen, bør opretholdes i en vis periode. For at sikre, at importeret sukker til raffinering raffineres i overensstemmelse med disse krav bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vilkårene for importordningernes virkemåde, de betingelser og krav, en aktør skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens, herunder at der skal stilles sikkerhed, og regler for pålæggelse af administrative sanktioner.

(157)

Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved Unionens ydre grænser. I helt særlige tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Unionen have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

(158)

Det er hensigtsmæssigt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling, hvis EU-markedet forstyrres eller risikerer at blive forstyrret af denne procedure.

(159)

Restitutioner ved eksport til tredjelande, der er baseret på forskellen mellem priserne i Unionen og på det globale marked, og som ligger inden for de begrænsninger, Unionen har forpligtet sig til i WTO, bør bevares som en foranstaltning, der kan dække visse produkter, som denne forordning finder anvendelse på, når betingelserne i det indre marked svarer til dem, der er beskrevet for ekstraordinære foranstaltninger. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport, og med forbehold af anvendelsen af ekstraordinære foranstaltninger bør restitutionen være nul.

(160)

Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det sikres, at værdigrænserne overholdes, ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne. Kontrollen bør kunne lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(161)

Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra reglen for forarbejdede produkter uden for traktaternes bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(162)

Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

(163)

For at garantere, at eksportrestitutionsordningen fungerer korrekt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår forpligtelsen til at stille sikkerhed som garanti for, at aktøren opfylder sine forpligtelser.

(164)

For at mindske den administrative byrde for aktørerne og myndighederne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår retsakter, der fastsætter tærskler, under hvilke forpligtelsen til at udstede eller fremlægge en eksportlicens eventuelt ikke gælder, som fastsætter, for hvilke destinationer eller operationer en fritagelse for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens er berettiget, og som i berettigede situationer tillader, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.

(165)

For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe aktørerne med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling heraf, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om: en anden restitutionsdato, forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed, supplerende dokumentation, når der er tvivl om produkternes reelle bestemmelsessted, og muligheden for genindførsel til Unionens toldområde, bestemmelsessteder, der sidestilles med eksport fra Unionen, og medtagelsen af bestemmelsessteder inden for Unionens toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner.

(166)

For at sikre, at der gælder samme betingelser for adgang til eksportrestitutioner for alle eksportører af de produkter, der er opført i bilag I til traktaterne, og af forarbejdede produkter deraf, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår anvendelsen af visse bestemmelser om landbrugsprodukter på produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer.

(167)

For at sikre, at produkter, som der ydes eksportrestitutioner til, eksporteres fra Unionens toldområde, og for at undgå, at de vender tilbage til dette område, såvel som for at mindske aktørernes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge dokumentation for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om: den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt Unionens toldområde, herunder den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres, den forarbejdning, som produkter, dom der ydes eksportrestitutioner til, kan undergå i løbet af den periode, dokumentation for, at produktet har nået et bestemmelsessted, for at være berettiget til differentierede restitutioner, restitutionstærsklerne og betingelserne for fritagelse af eksportørerne for at fremlægge sådan dokumentation, samt betingelserne for godkendelse af dokumentation fra uafhængig tredjemand for, at produktet har nået et bestemmelsessted, hvor differentierede restitutioner finder anvendelse.

(168)

For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, når dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår dyrevelfærdsbestemmelser uden for Unionens toldområde, herunder anvendelse af uafhængig tredjemand.

(169)

For at tage hensyn til særlige forhold i de forskellige sektorer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår særlige krav til og betingelser for aktørerne og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution, og fastsættelse af koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne under hensyn til lagringstiden for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn.

(170)

Mindstepriser for eksporten af blomsterløg er ikke længere relevante og bør afskaffes.

(171)

I henhold til artikel 42 i TEUF finder bestemmelserne i TEUF om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen af og handlen med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, i TEUF.

(172)

I betragtning af de særlige forhold i landbrugssektoren og dens afhængighed af, at hele fødevareforsyningskæden er velfungerende, herunder den effektive anvendelse af konkurrencereglerne i alle tilknyttede sektorer i hele fødevarekæden, som kan være meget koncentreret, bør der lægges særlig vægt på anvendelsen af konkurrencereglerne, som fastlagt i artikel 42 i TEUF. Til det formål er der behov for et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Desuden er retningslinjer vedtaget af Kommissionen i påkommende tilfælde et velegnet instrument til at vejlede virksomheder og andre interessenter.

(173)

Det bør fastsættes, at konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i artikel 101 i TEUF, samt misbrug af en dominerende stilling finder anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter, forudsat at anvendelsen af sådanne regler ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås.

(174)

Det bør tillades at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugsorganisationer, producentorganisationer eller sammenslutninger, som har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i artikel 39 i TEUF ikke kan nås.

(175)

Med forbehold af reguleringen af udbuddet for visse produkter såsom ost og skinke, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, eller vin, der er omfattet af et bestemt sæt af regler, bør der anlægges en særlig tilgang i forbindelse med brancheorganisationers aktiviteter, forudsat at det ikke medfører en opdeling af markederne, bevirker, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende, fordrejer eller udelukker konkurrencen, omfatter fastsættelse af priser eller kvoter eller skaber forskelsbehandling.

(176)

Der er risiko for, at det indre marked ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør bestemmelserne i TEUF om statsstøtte generelt gælde for landbrugsprodukter. Uanset dette bør der under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af at sådanne undtagelser eksisterer, bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger.

(177)

Bestemmelserne om rydningspræmien og visse foranstaltninger under vinstøtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der foretages nationale betalinger til samme formål.

(178)

Finland og Sverige bør fortsat yde nationale betalinger til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning.

(179)

I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der udover sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på sektoren. Derfor bør denne medlemsstat have permanent tilladelse til at foretage nationale betalinger til sine sukkerroeavlere.

(180)

Medlemsstaterne bør være i stand til at foretage nationale betalinger med henblik på medfinansiering af biavlsforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning, samt til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er genstand for økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af nationale betalinger til produktion eller afsætning.

(181)

Medlemsstater, der deltager i ordningerne til forbedring af adgangen til fødevarer for børn, bør som supplement til EU-støtten kunne yde national støtte til uddeling af produkterne og til visse dermed forbundne omkostninger.

(182)

For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i påviselige krisesituationer, også efter at overgangskriseforanstaltningen, bør medlemsstaterne kunne foretage nationale betalinger til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for det nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådanne nationale betalinger, som bør godkendes, inden de ydes.

(183)

Medlemsstaterne bør fortsat kunne foretage nationale betalinger for nødder i henhold til artikel 120 i forordning (EF) nr. 73/2009 for at afbøde virkningerne af afkoblingen af den gamle EU-støtteordning for nødder. Af klarhedshensyn og fordi nævnte forordning ophæves, bør de nævnte nationale betalinger omfattes af denne forordning.

(184)

Der bør træffes særlige interventionsforanstaltninger for at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser. Anvendelsesområdet for disse foranstaltninger bør defineres.

(185)

For at kunne reagere effektivt over for risici for markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, overholdes, og hvis alle andre foranstaltninger i denne forordning viser sig utilstrækkelige, herunder foranstaltninger til udvidelse eller ændring af andre foranstaltningers anvendelsesområde, varighed eller andre aspekter i denne forordning eller yde eksportrestitutioner eller til hel eller delvis suspendering af importtolden, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder.

(186)

Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke-, dyre- eller plantesundhedsrisici. På baggrund af erfaringen bør foranstaltninger til håndtering af manglende forbrugertillid udvides til at omfatte planteprodukter.

(187)

De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på markederne.

(188)

For at kunne reagere effektivt på ekstraordinære omstændigheder bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår udvidelse af listen over produkter i denne forordning, i forbindelse med hvilke der kan vedtages ekstraordinære støtteforanstaltninger.

(189)

Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige problemer.

(190)

Det kan være af særlig betydning for mælkesektoren at reagere effektivt over for risici for markedsforstyrrelser. Tilsvarende kan der opstå særlige problemer i nødstilfælde. Det er derfor nødvendigt at understrege, at Kommissionens vedtagelse af ovennævnte foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser, herunder uligevægt på markedet, eller dem, der er nødvendige for at løse særlige problemer i nødstilfælde, især kan tage sigte på mælkesektoren.

(191)

For at reagere på perioder med alvorlig ubalance på markedet kan bestemte kategorier af kollektive foranstaltninger fra private aktører være hensigtsmæssige som ekstraordinære foranstaltninger med henblik på at stabilisere de berørte sektorer inden for rammerne af præcise sikkerhedsforanstaltninger, begrænsninger og vilkår. Hvis sådanne foranstaltninger kan være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101, stk. 1, i TEUF, bør Kommissionen have mulighed for at give dispensation for et begrænset tidsrum. Disse foranstaltninger bør dog være et supplement til Unionens foranstaltninger inden for rammerne af offentlig intervention og privat oplagring eller ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i denne forordning, og de bør ikke skade det indre markeds funktion.

(192)

Virksomheder, medlemsstaterne eller tredjelande bør kunne pålægges at fremsende meddelelser med henblik på at anvende denne forordning, overvåge, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, sikre gennemsigtighed på markedet og sikre, at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt overholde kravene i internationale aftaler, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler. For at sikre en harmoniseret, strømlinet og enkel strategi bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage nødvendige foranstaltninger om meddelelser. Den bør i den forbindelse tage hensyn til databehovene og samspillet mellem mulige datakilder.

(193)

For at sikre informationssystemernes integritet og dokumenternes og de sendte tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles; de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder, formålet med behandlingen af dem, navnlig i forbindelse med offentliggørelse af disse data og videregivelse heraf til tredjelande, adgangsretten til de disponible oplysninger eller informationssystemer, samt vilkårene for offentliggørelse af oplysninger.

(194)

EU-ret om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11) finder anvendelse.

(195)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 14. december 2011 (12).

(196)

Midler bør overføres fra reserven for krise inden for landbrugssektoren i henhold til betingelserne og efter proceduren i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og stk. 22 i den 17. december 2013 interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (13), og det bør præciseres, at denne forordning anvendes som basisretsakt.

(197)

For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de nødvendige foranstaltninger, især om beskyttelse af virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.

(198)

Hasteproceduren ved vedtagelse af delegerede retsakter i henhold til denne forordning bør kun anvendes undtagelsesvis til vedtagelse af delegerede retsakter efter denne forordning i særligt hastende tilfælde for at kunne reagere effektivt over for truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Hvis hasteproceduren vælges, bør dette begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af hasteprocedure.

(199)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

(200)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning, når sådanne retsakter vedrører den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsproceduren bør derimod anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning i forbindelse med konkurrence, under forudsætning af at rådgivningsproceduren i almindelighed anvendes til vedtagelse af retsakter på området for konkurrencelovgivning.

(201)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, med henblik på vedtagelse, ændring eller ophævelse af EU-sikkerhedsforanstaltninger, suspendering af anvendelsen af forædling eller proceduren for passiv eller aktiv forædling, når dette er nødvendigt for straks at reagere på markedssituationen og for at løse specifikke problemer i akutte situationer, som det er nødvendigt at håndtere straks, når i behørigt begrundede tilfælde det er nødvendigt af særligt hastende årsager.

(202)

Med hensyn til visse foranstaltninger i denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i en enkel anvendelse af almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(203)

Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelser til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(204)

Denne forordning bør fastsætte visse specifikke bestemmelser om Kroatien i overensstemmelse med akten vedrørende Kroatiens tiltrædelse (15).

(205)

I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne for en række sektorer inden for en rimelig frist efter denne forordnings ikrafttræden. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber.

(206)

Rådets forordning (EØF) nr. 922/72 (16) om ydelse af støtte til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973 er nu forældet, forordning (EØF) nr. 234/79 om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif afløses af denne forordning, Rådets forordning (EF) nr. 1601/96 (17) om fastsættelse af producentstøtten for humle for 1995-høsten er en midlertidig foranstaltning, som i sagens natur nu er forældet. Rådets forordning (EF) nr. 1037/2001 (18) om tilladelse til udbud eller afsætning af visse indførte vine er blevet afløst af bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin indgået ved Rådets afgørelse 2006/232/EF (19) og er derfor forældet. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de nævnte forordninger ophæves.

(207)

Visse regler i mælke- og mejerisektoren, navnlig regler vedrørende kontraktlige forbindelser og forhandlinger, regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og erklæringer fra de første opkøbere, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og aftaler, afgørelser og samordnet praksis er for nylig trådt i kraft og er fortsat berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes i et tilstrækkelig langt tidsrum i denne sektor (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Disse regler bør dog kun være midlertidige og bør tages op til revision. Kommissionen bør vedtage rapporter om markedsudviklingen for mælk, der navnlig vedrører potentielle tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og den første heraf skal indsendes senest den 30. juni 2014 den anden heraf senest den 31. december 2018 —

a)

korn, del I

b)

ris, del II

c)

sukker, del III

d)

tørret foder, del IV

e)

frø, del V

f)

humle, del VI

g)

olivenolie og spiseoliven, del VII

h)

hør og hamp, del VIII

i)

frugt og grøntsager, del IX

j)

forarbejdede frugter og grøntsager, del X

k)

bananer, del XI

l)

vin, del XII

m)

levende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade, del XIII

n)

tobak, del XIV

o)

oksekød, del XV

p)

mælk og mejeriprodukter, del XVI

q)

svinekød, del XVII

r)

fåre- og gedekød, del XVIII

s)

æg, del XIX

t)

fjerkrækød, del XX

u)

landbrugsethanol (ethylalkohol), del XXI

v)

biavlsprodukter, del XXII

w)

silkeorme, del XXIII

x)

andre produkter, del XXIV.

a)

fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi

b)

træffer alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af omregningssatserne for ris.

a)

1. januar til 31. december samme år for frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren

b)

1. april til 31. marts året efter for sektoren for tørret foder og silkeormesektoren

c)

1. juli til 30. juni året efter for:

d)

1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

e)

1. september til 31. august året efter for rissektoren

f)

1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren.

a)

for kornsektoren 101,31 EUR/t, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

b)

for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt A, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

c)

for sukker for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt B, gælder for uemballeret vare, ab fabrik:

d)

for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af kropsbygnings-/fedningsklasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder som omhandlet i bilag IV, punkt A

e)

for sektoren for mælk og mejeriprodukter:

f)

for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe som omhandlet i bilag IV, punkt B:

g)

for olivenoliesektoren:

a)

offentlig intervention, hvor produkterne opkøbes og oplagres af medlemsstaternes myndigheder, indtil de afsættes, og

b)

støtte til privat oplagring af produkter.

a)

blød hvede, hård hvede, byg og majs

b)

uafskallet ris

c)

fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

d)

smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

e)

spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

a)

blød hvede, hård hvede, byg og majs fra 1. november til 31. maj

b)

uafskallet ris fra 1. april til 31. juli

c)

oksekød hele året

d)

smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 30. september.

a)

indledes der offentlig intervention for blød hvede, smør og skummetmælkspulver

b)

indledes offentlig intervention af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter for hård hvede, byg, majs og uafskallet ris (herunder visse sorter eller typer af uafskallet ris), hvis markedssituationen kræver det. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

c)

indledes offentlig intervention for oksekød af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg som omhandlet i bilag IV, punkt A, falder til under 85 % af referencetærsklen i artikel 7, stk. 1, litra d,) i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en i artikel 20, stk. 1, litra c), fastsat repræsentativ periode.

a)

den pris, som produkter opkøbes til ved offentlig intervention, når det sker til en fast pris, eller

b)

den maksimumspris, som produkter, der er berettiget til offentlig intervention, kan opkøbes til, når det sker ved licitation.

a)

at enhver forstyrrelse af markedet undgås

b)

at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, og

c)

at det er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF.

a)

hvidt sukker

b)

olivenolie

c)

spindhør

d)

fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder

e)

smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk

f)

ost

g)

skummetmælkspulver, der er fremstillet af komælk

h)

svinekød

i)

fåre- og gedekød.

a)

de noterede gennemsnitlige markedspriser i Unionen, referencetærskler og produktionsomkostninger for de pågældende produkter og/eller

b)

behovet for at reagere rettidigt på en særlig vanskelig markedssituation eller økonomisk udvikling, der har betydelige negative følger for margener i sektoren.

a)

yder støtte til privat oplagring af de produkter, der er nævnt i artikel 17, under hensyntagen til betingelserne i stk. 1

b)

begrænser støtten til privat oplagring.

a)

har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsparametre, kvalitetsgrupper, kvalitetsklasser, kategorier, produktegenskaber og alder

b)

er støtteberettigede for så vidt angår mængder, emballering, herunder mærkning, holdbarhed, tidligere kontrakter om oplagring, virksomhedernes godkendelse og det produktstadium, som den offentlige interventionspris og støtten til privat oplagring gælder for.

a)

de krav, som oplagringssteder skal opfylde for alle de produkter, der opkøbes ved offentlig intervention

b)

regler for oplagringen af produkter i og uden for den medlemsstat, som har ansvar for dem og for behandlingen af sådanne produkter, hvad angår told og andre beløb, der ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

a)

regler og betingelser, der finder anvendelse, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde

b)

betingelserne for ydelse af forskud af sådan støtte

c)

betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes.

a)

bestemmelser for anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens

b)

de supplerende betingelser, som aktører skal opfylde for at fremme en effektiv forvaltning af og kontrol med ordningen for medlemsstater og aktører

c)

fastsættelse af krav til aktørerne om at stille sikkerhed som garanti for, at de opfylder deres forpligtelser.

a)

tilpasning og ajourføring af bestemmelserne i bilag IV om EU-handelsklasseskemaerne for klassificering, identificering og præsentation af slagtekroppe

b)

vedrørende fastsættelse af supplerende bestemmelser for klassificering, herunder ved kvalificerede kriterier og ved automatiseret klassificering, vedrørende identificering, vejning og mærkning af slagtekroppe og vedrørende beregning af EU-gennemsnitspriser og vedrørende de vejningskoefficienter, der anvendes til beregning af disse priser

c)

vedrørende fastsættelse i oksekødssektoren af undtagelser fra bestemmelser og særlige undtagelser, som medlemsstaterne kan indrømme slagterier, hvor der kun slagtes lidt kvæg, yderligere bestemmelser for de pågældende produkter, herunder vedrørende kropsbygningsklasser og fedningsgrad, og i fårekødssektoren af yderligere bestemmelser om vægt, kødfarve og fedningsgrad og kriterierne for klassificering af lette lam

d)

vedrørende tilladelse til medlemsstaterne til ikke at anvende handelsklasseskemaet for klassificering af svinekroppe og tilladelse til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød eller fastsættelse af undtagelser fra dette skema.

a)

udgifter afholdt af aktøren, når produkter, som leveres til offentlig intervention, ikke opfylder minimumskvalitetskravene

b)

fastsættelse af minimumslagerkapacitet for interventionsoplagringssteder

c)

repræsentative perioder, markeder og markedspriser, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel

d)

levering af de produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, transportomkostninger, som den bydende skal afholde, betalingsorganernes overtagelse af produkterne og betalingen

e)

diverse processer i forbindelse med udbening for oksekødssektoren

f)

praktiske ordninger for emballeringen, markedsføringen og mærkningen af produkter

g)

procedurer for godkendelse af virksomheder, der fremstiller smør og skummetmælkspulver, med henblik på anvendelse af dette kapitel

h)

tilladelse til oplagring uden for den medlemsstat, hvor produkterne er blevet opkøbt og oplagret

i)

salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, navnlig for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination, herunder procedurer vedrørende produkter, der er gjort tilgængelige for anvendelse under den ordning, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, herunder overførsel mellem medlemsstaterne

j)

med hensyn til produkter opkøbt ved offentlig intervention, bestemmelser vedrørende muligheden for medlemsstaterne for på under deres eget ansvar at afsætte små mængder, der fortsat er oplagret, eller af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet

k)

med hensyn til privat oplagring, indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgerne samt kontraktens indhold

l)

indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring

m)

den private oplagrings varighed og bestemmelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

n)

de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris, herunder procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, eller ved ydelse af forud fastsat støtte til privat oplagring

o)

anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, især hvad angår:

p)

gennemførelse af EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får

q)

en anden præsentation for hele og halve kroppe end den, der er fastsat i bilag IV, punkt A.IV, med henblik på konstatering af markedspriser

r)

de korrektioner, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med en anden præsentation for slagtekroppe af kvæg og får, hvis referencepræsentationen ikke anvendes

s)

de praktiske ordninger for mærkning af klassificerede slagtekroppe og om Kommissionens beregning af den vejede EU-gennemsnitspris for slagtekroppe af kvæg, svin og får

t)

tilladelse til medlemsstaterne til at fastsætte en anden udskæring af svinekroppe end den, der er fastsat i bilag IV, punkt B.III, for svin slagtet på deres område, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

u)

bestemmelserne om, at klassificeringen af slagtekroppe i medlemsstaterne gennemgås på stedet af et EU-udvalg, der er sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne, for at sikre, at klassificeringen af slagtekroppe er nøjagtig og pålidelig. Disse bestemmelser skal fastsætte, at Unionen afholder omkostningerne ved gennemgangen.

a)

slagtet vægt

b)

kødfarve

c)

fedningsgrad.

a)

uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i de uddannelsesinstitutioner, som er omhandlet i artikel 22, og

b)

visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, reklame, kontrol, evaluering og ledsageforanstaltninger.

a)

supplerende kriterier for medlemsstaternes målretning af støtte

b)

medlemsstaternes godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere

c)

udarbejdelse af de nationale eller regionale strategier og ledsageforanstaltninger.

a)

metoden til omfordeling af den vejledende fordeling af støtte, jf. artikel 23, stk. 5, mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger

b)

de udgifter i medlemsstaternes strategier, der er berettigede til EU-støtte, og muligheden for at fastsætte et samlet loft over specifikke udgifter

c)

medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skolefrugt- og skolegrøntsagsordninger.

a)

oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes strategier

b)

støtteansøgninger og -betalinger

c)

offentliggørelsesmetoder og netværksforanstaltninger i forbindelse med ordningen

d)

fremlæggelse, form og indhold af overvågnings- og evalueringsrapporter fra medlemsstater, der deltager i Unionens skolefrugt- og skolegrøntsagsordning.

a)

hvilke produkter der er støtteberettigede under ordningen i henhold til bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, og under hensyntagen til ernæringsmæssige aspekter

b)

medlemsstaternes udarbejdelse af de nationale og regionale strategier, herunder i givet fald ledsageforanstaltninger, og

c)

foranstaltninger, der nødvendige med henblik på kontrol og evaluering.

a)

regler om berettigelse til støtte for støttemodtagere og -ansøgere

b)

kravet om, at ansøgerne skal godkendes af medlemsstaterne

c)

anvendelsen af mejeriprodukter, der omfattes af støtten ved tilberedning af måltider i uddannelsesinstitutioner.

a)

procedurerne til sikring af, at den maksimale støtteberettigede mængde ikke overskrides

b)

procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

c)

regler om oplysninger, som medlemsstaterne skal have med henblik på godkendelse af ansøgere, støtteansøgninger og betalinger

d)

metoder til offentliggørelse af ordningen

e)

forvaltning af prisovervågning, jf. artikel 27, stk. 5.

a)

overvågning og forvaltning af markedet i olivenolie- og spiseolivensektoren

b)

miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning

c)

forbedring af konkurrenceevnen inden for olivendyrkning gennem modernisering

d)

kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

e)

foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn

f)

formidling af oplysninger om de foranstaltninger, der gennemføres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer for at forbedre kvaliteten af olivenolie og spiseoliven.

a)

11 098 000 EUR om året til Grækenland

b)

576 000 EUR om året til Frankrig og

c)

35 991 000 EUR om året til Italien.

a)

75 % for aktiviteter inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a), b), og c)

b)

75 % for investeringer i anlægsaktiver og 50 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra d)

c)

75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikkeproducerende medlemsstater af anerkendte organisationer, jf. stk. 1, fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c) og f), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

a)

med hensyn til de områder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, de specifikke foranstaltninger, der kan finansieres med støtte fra Unionen, og de aktiviteter og udgifter, der ikke kan finansieres således

b)

medlemsstaternes minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder

c)

kravet om at stille sikkerhed, når der indgives anmodning om godkendelse af et arbejdsprogram, og i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

d)

de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

a)

gennemførelse af arbejdsprogrammer og ændringer til sådanne programmer

b)

udbetaling af støtte, herunder forskudsbetalinger

c)

proceduren for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, når der indgives anmodning om godkendelse af et arbejdsprogram, og i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

a)

finansielle bidrag fra:

b)

EU-tilskud, der kan ydes til producentorganisationer eller til deres sammenslutninger, hvis disse sammenslutninger fremlægger, forvalter og gennemfører et driftsprogram eller et delvist driftsprogram efter de nærmere bestemmelser og betingelser, der vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 37 og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38.

a)

produktionsplanlægning, herunder prognoser for og opfølgning på produktionen og forbruget

b)

forbedring af produktkvalitet for både friske og forarbejdede produkter

c)

forøgelse af produkters handelsværdi

d)

iværksættelse af salgsfremmende foranstaltninger for både friske og forarbejdede produkter

e)

fremme af miljøforanstaltninger, navnlig på vandområdet, og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug

f)

kriseforebyggelse og -styring.

a)

foranstaltningerne i driftsprogrammerne for en sammenslutning af producentorganisationer finansieres fuldt ud af bidrag fra denne sammenslutnings medlemsorganisationer, og at midlerne tildeles fra de pågældende medlemsorganisationers driftsfonde

b)

foranstaltningerne og den tilsvarende finansielle andel fastlægges i hver medlemsorganisations driftsprogram

c)

der ikke sker dobbeltfinansiering.

a)

investeringer med henblik på en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning

b)

uddannelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis

c)

salgsfremstød og kommunikation, som forebyggelse eller i en kriseperiode

d)

støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

e)

genplantning af frugtplantager, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

f)

tilbagekøb fra markedet

g)

grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

h)

høstforsikring.

a)

at driftsprogrammerne omfatter to eller flere miljøforanstaltninger, eller

b)

at mindst 10 % af udgifterne under driftsprogrammerne omfatter miljøforanstaltninger.

a)

det forelægges af flere EU-producentorganisationer, der deltager i tværnationale foranstaltninger i forskellige medlemsstater

b)

det forelægges af én eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der gennemføres af en branche

c)

det vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (23)

d)

det er det første, der forelægges af en anerkendt producentorganisation, som er fremkommet ved en sammenlægning af to anerkendte producentorganisationer

e)

det er det første, der forelægges af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer

f)

det forelægges af producentorganisationer i medlemsstater, hvor producentorganisationerne afsætter under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen

g)

det forelægges af en producentorganisation i en af regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF.

a)

ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der er godkendt af medlemsstaterne til dette formål, til brug i deres arbejde til fordel for personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold, eller

b)

ved gratis uddeling til enhver af følgende: fængsler, skoler, de i artikel 22 omhandlede institutioner, feriekolonier, hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber.

a)

en analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale

b)

en begrundelse for de valgte prioriteter

c)

driftsprogrammernes og instrumenternes mål samt resultatindikatorer

d)

vurdering af driftsprogrammerne

e)

producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

a)

driftsfonde og driftsprogrammer hvad angår:

b)

nationale regler og nationale strategier for driftsprogrammer hvad angår forpligtelsen til at overvåge og evaluere de nationale reglers og strategiers effektivitet

c)

finansiel bistand fra Unionen hvad angår:

d)

kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger hvad angår:

e)

national finansiel bistand hvad angår:

a)

forvaltning af driftsfonde

b)

oplysninger, der skal indgå i de driftsprogrammer, nationale regler og nationale strategier, som er omhandlet i artikel 36, fremlæggelsen af driftsprogrammer for medlemsstaterne, tidsfrister, ledsagedokumenter og medlemsstaternes godkendelse

c)

producentorganisationers og sammenslutninger af producentorganisationers gennemførelse af driftsprogrammer

d)

fremlæggelse, form og indhold af overvågnings- og evalueringsrapporter om nationale strategier og driftsprogrammer

e)

støtteansøgninger og -betalinger, herunder forskuds- og delbetalinger

f)

praktiske ordninger for anbringelse af det EU- symbolet på emballager med produkter til gratis uddeling

g)

overholdelse af handelsnormer i tilfælde af tilbagekøb

h)

transport- sorterings- og emballeringsomkostninger i tilfælde af gratis uddeling

i)

salgsfremme-, kommunikations- og uddannelsesforanstaltninger i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring

j)

gennemførelse af tilbagekøb, grøn høst, undladt høst og høstforsikringsforanstaltninger

k)

anvendelse, godkendelse, betaling og refusion af national finansiel bistand

l)

procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud. k) l)

a)

forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for andre forskningsprojekter end dem, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra d) og e)

b)

foranstaltninger i medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikter i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.

a)

en detaljeret beskrivelse af de foreslåede foranstaltninger og de kvantificerede mål herfor

b)

resultaterne af de afholdte høringer

c)

en vurdering af de forventede tekniske, økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger

d)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse

e)

en generel finansieringsoversigt, der viser de ressourcer, der skal sættes ind, og den påtænkte vejledende fordeling heraf på foranstaltningerne i overensstemmelse med de budgetmæssige grænser, der er fastsat i bilag VI

f)

de kriterier og kvantitative indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering, samt de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at støtteprogrammerne gennemføres korrekt og effektivt og

g)

angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af støtteprogrammet.

a)

salgsfremstød i overensstemmelse med artikel 45

b)

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i overensstemmelse med artikel 46

c)

grøn høst i overensstemmelse med artikel 47

d)

gensidige fonde i overensstemmelse med artikel 48

e)

høstforsikring i overensstemmelse med artikel 49

f)

investeringer i overensstemmelse med artikel 50

g)

innovation i vinsektoren i overensstemmelse med artikel 51

h)

destillation af biprodukter i overensstemmelse med artikel 52.

a)

i medlemsstaterne med henblik på at orientere forbrugerne om et ansvarligt vinforbrug og om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser eller

b)

i tredjelande med henblik på at forbedre vinenes konkurrenceevne.

a)

public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på de høje standarder ved EU-produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljø

b)

deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning

c)

oplysningskampagner, navnlig om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion

d)

undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne

e)

evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger.

a)

sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning

b)

flytning af vindyrkningsarealer

c)

genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

d)

forbedring af driftsmetoder, navnlig indførelse af avancerede systemer for bæredygtig produktion.

a)

godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen

b)

tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne.

a)

uanset del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007 om fastlæggelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder, tilladelse til dyrkning af gamle og nye vinstokke indtil udløbet af overgangsordningen i en periode, som højst må være på tre år

b)

en økonomisk godtgørelse.

a)

80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b)

50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring:

a)

ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (24)

b)

gælder derudover for alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 229/2013 (25).

a)

50 % i mindre udviklede regioner

b)

40 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c)

75 % i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF

d)

65 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013.

a)

regler for ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammerne modtages eller ændres af Kommissionen, til den dato, hvor de anvendes,

b)

regler for indholdet af støtteprogrammer og for udgifter, udgifter til administration og personale og foranstaltninger, der kan medtages i medlemsstaternes støtteprogrammer, og betingelserne samt muligheden for at foretage betalinger via formidlere i forbindelse med støtte af høstforsikring i henhold til artikel 49

c)

regler for krav om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud,

d)

regler for anvendelse af udtryk med henblik på denne afdeling

e)

regler for fastsættelse af et loft over udgifter til genplantning af vindyrkningsarealer af sundheds- eller plantesundhedsårsager i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, første afsnit, litra c)

f)

regler for hindring af dobbeltfinansiering mellem:

g)

regler for producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og for undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og regler i forbindelse med frivillig certificering af destillerier

h)

regler, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte betingelser for korrekt anvendelse af støtteforanstaltninger i deres programmer.

a)

fremlæggelse af støtteprogrammer, den finansielle planlægning i forbindelse hermed og revision af støtteprogrammer

b)

ansøgnings-, udvælgelses- og betalingsprocedurer

c)

fremlæggelse, form og indhold af rapporter om og evalueringer af medlemsstaternes støtteprogrammer

d)

medlemsstaternes fastsættelse af støttesatser for grøn høst og destillation af biprodukter

e)

medlemsstaternes finansielle forvaltning og bestemmelser om anvendelse af støtteforanstaltningerne

f)

procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

a)

faglig bistand til biavlere og biavlerorganisationer

b)

bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge

c)

rationalisering af flytninger af bistader

d)

foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter med henblik på at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter

e)

foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU

f)

samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter

g)

markedsovervågning

h)

forbedring af produktkvaliteten med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet.

a)

forhindring af dobbeltfinansiering mellem medlemsstaternes biavlsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter

b)

grundlaget for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat baseret bl.a. på det samlede antal bistader i Unionen.

a)

indholdet af nationale programmer og af medlemsstaternes undersøgelser af produktions- og afsætningsstrukturen i deres biavlssektor

b)

proceduren for omfordeling af uudnyttede midler

c)

godkendelse af de biavlsprogrammer, som medlemsstaterne indsender, herunder tildelingen af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat ogmaksimumsstøtten for medlemsstater.

a)

støtteansøgninger, herunder regler for frister og ledsagedokumenter

b)

regler for støtteberettigede humlearealer og beregning af det beløb, der skal betales til hver producentorganisation.

a)

at anvende en lavere procentsats på nationalt plan end den, der er fastsat i stk. 1

b)

at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse.

a)

behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for overforsyning med vinavlsprodukter i forhold til markedsudsigterne for disse produkter og ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at tilgodese dette behov

b)

behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for betydelig værdiforringelse af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

a)

ansøgerens landbrugsareal er ikke mindre end det areal, han ansøger om tilladelse til

b)

ansøgeren har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og faglig kompetence

c)

ansøgningen udgør ikke en betydelig risiko for uretmæssig brug af den specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelse, hvilket formodes at være tilfældet medmindre en sådan risiko påvises af de offentlige myndigheder

d)

i behørigt begrundede tilfælde et eller flere af de kriterier, der er nævnt i stk. 2, under forudsætning af at de anvendes på en objektiv og ikkediskriminerende måde.

a)

producenter, der planter vinstokke for første gang, og som er bedriftens driftsleder (nye markedsaktører)

b)

arealer, hvor vindyrkningsarealer bidrager til miljøbevarelse

c)

arealer, der nybeplantes som led i jordfordelingsprojekter

d)

arealer med naturlige eller andre specifikke begrænsninger

e)

bæredygtigheden for udviklings- eller genplantningsprojekter på grundlag af en økonomisk evaluering

f)

arealer, der nybeplantes, og som bidrager til at øge konkurrenceevnen på bedriftsniveau og regionalt

g)

projekter med mulighed for at forbedre kvaliteten af produkter med geografiske betegnelser

h)

arealer, der nybeplantes i forbindelse med at størrelsen på små og mellemstore bedrifter øges.

a)

betingelserne for ansøgning om undtagelsen i artikel 62, stk. 4

b)

reglerne vedrørende kriterierne i artikel 64, stk. 1 og 2

c)

tilføjelsen af kriterier til kriterierne i artikel 64, stk. 1 og 2

d)

sameksistens af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke i medfør af artikel 66, stk. 2.

e)

grundene til medlemsstaters afgørelser i henhold til artikel 66, stk. 3

a)

proceduren for tildeling af tilladelser

b)

registre, som medlemsstaterne skal føre, og meddelelser til Kommissionen.

a)

olivenolie- og spiseoliven

b)

frugt og grøntsager

c)

produkter af forarbejdede frugter og grøntsager

d)

bananer

e)

levende planter

f)

æg

g)

fjerkrækød

h)

smørbare fedtstoffer til konsum

i)

humle.

a)

tekniske definitioner, betegnelser og varebetegnelser for sektorer, bortset fra dem, der er fastsat i artikel 78

b)

klassifikationskriterier som f.eks. klasseinddeling, vægt, størrelsessortering, alder og kategori

c)

arten, plantesorten eller dyreracen eller handelstypen

d)

præsentationen, mærkningen i tilknytning til obligatoriske handelsnormer, emballeringen, reglerne for pakkerier, mærkningen, høståret og anvendelsen af bestemte udtryk med forbehold af artikel 92-123

e)

kriterier som f.eks. udseende, konsistens, kropsbygning og produktegenskaber og vandindhold i procent

f)

bestemte stoffer eller bestanddele, der anvendes i produktionen, herunder deres mængde, renhed og identifikation

g)

landbrugstypen og produktionsmetoden, herunder ønologiske fremgangsmåder og avancerede bæredygtige produktionssystemer

h)

forskæring af most og vin, inklusive definitioner, sammenstikning og restriktioner for sammenstikning

i)

indsamlingshyppigheden, leveringen, opbevaringen og behandlingen, konserveringsmetoden og -temperaturen, oplagringen og transporten

j)

produktionsstedet og/eller oprindelsen, bortset fra fjerkrækød og smørbare fedtstoffer

k)

restriktioner for brugen af visse stoffer og/eller fremgangsmåder

l)

bestemt anvendelsesformål

m)

betingelserne for bortskaffelse, oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne som omhandlet i stk. 1 eller definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne som omhandlet i artikel 78, samt bortskaffelse af biprodukter.

a)

særlige forhold vedrørende de pågældende produkter

b)

nødvendigheden af at skabe betingelser for at lette produkternes afsætning på markedet

c)

producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få tilstrækkelige og gennemsigtige produktoplysninger, herunder oplysninger om produktionssted, idet disse fastlægges på et passende geografisk niveau i hvert enkelt tilfælde, efter at der er foretaget en evaluering, navnlig af de udgifter og administrative byrder, der pålægges aktøren, samt de fordele, som producenterne og den endelige forbruger opnår

d)

de metoder, der er til rådighed til at bestemme produkternes fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber

e)

de standarder, der anbefales af internationale organer

f)

nødvendigheden af at bevare produkternes naturlige og væsentlige karakteristika og undgå væsentlige ændringer i det pågældende produkts sammensætning.

a)

humlens produktionssted

b)

høståret/høstårene og

c)

sorten eller sorterne.

a)

for at opfylde visse tredjelandes handelsmæssige krav eller

b)

for produkter til særlige anvendelsesformål.

i)

må ikke være til skade for den normale afsætning af de produkter, som der er udstedt certifikat for og

ii)

skal sikre, at der ikke sker forveksling med de nævnte produkter.

a)

oksekød

b)

vin

c)

mælk og mejeriprodukter til konsum

d)

fjerkrækød

e)

æg

f)

smørbare fedtstoffer til konsum, og

g)

olivenolie og spiseoliven.

a)

druesaft og koncentreret druesaft, og

b)

druemost og koncentreret druemost bestemt til fremstilling af druesaft.

a)

de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i Unionen

b)

de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller

c)

de er i strid med reglerne i bilag VIII.

a)

tager hensyn til de ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder, der anbefales og er offentliggjort af Det Internationale Vinorganisation (OIV), og resultaterne af anvendelse på forsøgsbasis af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder

b)

tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed

c)

tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede opfattelser af produktet og de tilhørende forventninger, og i denne forbindelse ser på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå en sådan risiko

d)

giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og ikke medfører en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning

e)

sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse

f)

overholder de generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og reglerne i bilag VIII.

a)

den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitisslægten

b)

sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont.

a)

druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår andre medlemsstater end de i stk. 3 omhandlede

b)

druesorter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater.

a)

at fastlægge nye fakultative forbeholdte udtryk, der fastsætter betingelserne for deres anvendelse

b)

at ændre betingelserne for anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk, eller

c)

at annullere fakultative forbeholdte udtryk.

a)

udtrykket har forbindelse til produktets karakteristika eller til en produktions- eller fremstillingsmetode og til en sektor eller et produkt

b)

anvendelsen af udtrykket muliggør klarere formidling af produktets værdiforøgelse som følge af dets særlige forhold eller produktions- eller fremstillingsmetode

c)

når produktet markedsføres, kan de karakteristika eller egenskaber, der er nævnt i litra a),genkendes af forbrugerne i flere medlemsstater

d)

betingelserne og anvendelsen af udtrykket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (29) eller forordning (EU) nr. 1169/2011.

a)

betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for at have et tilsvarende niveau af overensstemmelse med EU's handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 74, og

b)

forskrifter om anvendelse af handelsnormer for produkter, der eksporteres fra EU.

a)

en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som er udstedt af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

b)

en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum.

a)

den liste over mælk og mejeriprodukter, der er omhandlet bilag VII, del III, punkt 5, andet afsnit, og smørbare fedtstoffer omhandlet i bilag VII, del VII, sjette afsnit, litra a), på grundlag af vejledende lister over produkter, som medlemsstaterne anser for på deres område at svare til de produkter, der er omhandlet i disse bestemmelser, og som medlemsstaterne sender til Kommissionen

b)

regler for gennemførelsen af de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

c)

regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder

d)

regler for analysemetoder til bestemmelse af produktegenskaber

e)

regler for bestemmelse af toleranceniveauet

f)

regler for gennemførelse af foranstaltningerne i artikel 89

g)

regler for identifikation og registrering af producenten og/eller af det industrianlæg, hvor produktet er tilberedt eller forarbejdet, for certificeringsprocedurer samt for handelsdokumenter, ledsagedokumenter og registre, der skal føres.

a)

beskyttelse af de legitime interesser hos forbrugerne og producenterne

b)

sikring af ordnede forhold på det indre marked for de pågældende produkter, og

c)

fremme af produktionen af kvalitetsprodukter som omhandlet i denne afdeling, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger.

i)

produktets kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

ii)

de druer, produktet er fremstillet af, hidrører udelukkende fra det geografiske område

iii)

det produceres i det geografiske område, og

iv)

produktet er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera

i)

det har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

ii)

mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område

iii)

det produceres i dette geografiske område, og

iv)

det er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

a)

betegner en vin

b)

henviser til et geografisk navn

c)

opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-iv), og

d)

et underkastet den procedure for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er fastsat i denne underafdeling.

a)

den betegnelse, der skal beskyttes

b)

ansøgerens navn og adresse

c)

produktspecifikationen omhandlet i stk. 2, og

d)

et enhedsdokument, der sammenfatter produktspecifikationen omhandlet i stk. 2.

a)

den betegnelse, der skal beskyttes

b)

en beskrivelse af vinen eller vinene:

c)

i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen eller vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling heraf