EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1308

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007

OJ L 347, 20.12.2013, p. 671–854 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2023

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1308/oj

20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/671


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1308/2013

af 17. december 2013

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten (1)

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder" omhandler de potentielle udfordringer, mål og retningslinjer for den fælles landbrugspolitik efter 2013. I lyset af debatten om denne meddelelse bør den fælles landbrugspolitik reformeres med virkning fra 1. januar 2014. Reformen bør dække alle de vigtigste instrumenter under den fælles landbrugspolitik, herunder Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (5). I betragtning af reformens omfang bør nævnte forordning ophæves og erstattes af en ny fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Reformen bør også så vidt muligt harmonisere, strømline og forenkle bestemmelserne, navnlig dem, der omfatter mere end én landbrugssektor, bl.a. ved at sikre, at ikkevæsentlige elementer i bestemmelserne kan vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter.

(2)

Denne forordning bør indeholde alle basiselementer i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

(3)

Forordningen bør gælde for alle landbrugsprodukter i bilag I til traktaten om Den Europæiske Union ("TEU") og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") (sammen "traktaterne") for at sikre en fælles markedsordning for alle sådanne produkter, som påkrævet i henhold til artikel 40, stk. 1, i TEUF.

(4)

Det bør præciseres, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6) og bestemmelserne vedtaget i overensstemmelse hermed i princippet bør gælde for foranstaltningerne i denne forordning. Navnlig forordning (EU) nr. 1306/2013fastsætter bestemmelser, der garanterer overholdelse af forpligtelser i henhold til bestemmelser vedrørende den fælles landbrugspolitik, herunder kontroller og administrative foranstaltninger og sanktioner, hvis forpligtelserne misligholdes, og regler for stillelse og frigivelse af sikkerhed samt inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb.

(5)

I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF vedtager Rådet foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser, afgifter, støtte og kvantitative begrænsninger. Af klarhedshensyn bør der, når artikel 43, stk. 3, i TEUF finder anvendelse, i denne forordning udtrykkeligt henvises til, at Rådet vedtager foranstaltninger på dette retsgrundlag.

(6)

For at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(7)

Visse definitioner for visse sektorer bør være fastsat i denne forordning. Af hensyn til de særlige forhold i rissektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af definitionerne i rissektoren, i det omfang det er nødvendigt for at ajourføre dem i lyset af markedsudviklingen.

(8)

Denne forordning henviser til produktbeskrivelsen og indeholder henvisninger til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur. Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif kan gøre det nødvendigt at foretage teknisk tilpasning af denne forordning i fremtiden. For at tage hensyn til sådanne ændringer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår gennemførelsen af de nødvendige tekniske tilpasninger. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør Rådets forordning (EØF) nr. 234/79 (7), som på nuværende tidspunkt indeholder bestemmelser om sådanne beføjelser, ophæves, og beføjelsen bør indarbejdes i denne forordning.

(9)

Der bør fastsættes produktionsår for korn, ris, sukker, tørret foder, frø, vin, olivenolie og spiseoliven, hør og hamp, forarbejdede frugter og grøntsager, bananer, mælk og mejeriprodukter samt silkeorme, som så vidt muligt er tilpasset den biologiske produktionscyklus for hvert af disse produkter.

(10)

For at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard er der udviklet differentierede markedsstøtteordninger for de forskellige sektorer sideløbende med, at der er indført ordninger for direkte støtte, under hensyntagen til de forskellige behov i de enkelte sektorer og den indbyrdes afhængighed mellem forskellige sektorer. Foranstaltningerne har form af offentlig intervention eller støtte til privat oplagring. Der er fortsat behov for at bibeholde markedsstøtteforanstaltningerne, men samtidig at harmonisere og forenkle dem.

(11)

Der bør udarbejdes EU-handelsklasseskemaer med henblik på klassifikation, identifikation og præsentation af slagtekroppe i oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren med henblik på prisfastsættelsen og ved anvendelse af interventionsordningerne inden for disse sektorer. Formålet med sådanne EU-handelsklasseskemaer er endvidere at gøre markedet mere gennemsigtigt.

(12)

For at opnå større klarhed og gennemsigtighed bør bestemmelserne om offentlig intervention struktureres på samme måde, uden at de enkelte sektorers politik ændres. Med henblik herpå bør der skelnes mellem referencetærskler og interventionspriser, og sidstnævnte bør defineres. I den forbindelse er det vigtigt, at det tydeliggøres, at kun interventionspriser i forbindelse med offentlig intervention svarer til de regulerede priser omhandlet i bilag 3, punkt 8, første punktum, i Verdenshandelsorganisationens aftale om landbrug (dvs. markedsprisstøtte). I den forbindelse bør det bemærkes, at markedsinterventioner kan tage form af offentlig intervention samt af andre former for intervention, der ikke gør brug af forudfastsatte prisangivelser.

(13)

Under hensyn til de pågældende sektorers behov og på baggrund af praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger bør der være adgang til offentlig intervention i visse perioder af året, og der bør i disse perioder enten være permanent adgang eller adgang afhængigt af markedspriserne.

(14)

Offentlig interventionspris bør bestå af en fast pris for visse mængder for nogle produkter, og i andre tilfælde bør den afhænge af licitation, der afspejler praksis og erfaring fra tidligere fælles markedsordninger.

(15)

Denne forordning bør åbne mulighed for afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention. Foranstaltningerne bør træffes på en sådan måde, at markedsforstyrrelser undgås og alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens.

(16)

Den nuværende ordning for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Unionen, der er vedtaget som led i den fælles landbrugspolitik bør omfattes af en særskilt forordning, der afspejler ordningens samhørighedsmæssige mål. Der bør dog i denne forordning fastsættes bestemmelser for at tillade afsætningen af produkter, der er oplagret på offentlige lagre, ved at gøre dem tilgængelige for anvendelse som led i den pågældende ordning.

(17)

For at skabe ligevægt på markedet og stabilisere markedspriserne kan det blive nødvendigt at yde støtte til privat oplagring af specifikke landbrugsprodukter. For at skabe gennemsigtighed på markedet bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring under hensyntagen til markedssituationen.

(18)

For at sikre, at de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, eller som er omfattet af støtte til privat oplagring er egnet til langtidsoplagring og er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og for at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer med henblik på at sikre, at den offentlige intervention og private oplagring fungerer omkostningseffektivt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de krav og betingelser, som de pågældende produkter skal opfylde med hensyn til deres kvalitet og støtteberettigelse, ud over kravene i denne forordning.

(19)

For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af kvalitetskriterierne for opkøb og salg af disse produkter.

(20)

For at sikre passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører og for at opretholde kvaliteten af de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention med henblik på afsætning ved oplagringsperiodens udløb, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de krav, som interventionsoplagringssteder skal opfylde for alle produkter, der er omfattet af offentlig intervention, bestemmelser om oplagringen af produkter i og uden for den medlemsstat, der har ansvaret for dem og behandlingen heraf hvad angår told og andre beløb, der skal ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

(21)

For at sikre, at privat oplagring har den ønskede virkning for markedet, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de regler og betingelser, der skal gælde, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde, betingelserne for ydelse af forskud, og betingelserne, der finder anvendelse på for, at et produkt, der er omfattet af kontrakter om privat oplagring, kan markedsføres igen eller afsættes.

(22)

For at sikre, at ordningerne med offentlig intervention og ordningerne for privat oplagring fungerer efter hensigten, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår bestemmelserne vedrørende anvendelse af licitationsprocedurer og fastsættelse af yderligere betingelser, som aktørerne skal opfylde og et krav, der stilles til dem, om at stille sikkerhed.

(23)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling og behovene i oksekøds-, svinekøds- og fåre- og gedekødssektoren og til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation med henblik på forbedring af gennemsigtigheden på markedet, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltningerne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilpasning og ajourføring af EU-handelsklasseskemaerne for klassificering af slagtekroppe i disse sektorer og for så vidt angår fastsættelse af visse dertil knyttede supplerende bestemmelser og undtagelser.

(24)

Skolebørns forbrug af frugt og grøntsager samt af mælk og mejeriprodukter bør fremmes med henblik på en varig stigning i andelen af frugt og grøntsager i børns kost på det tidspunkt, hvor deres kostvaner dannes, og dermed bidrage til opnåelsen af den fælles landbrugspolitiks mål, navnlig at stabilisere markederne og sikre tilgængeligheden af både nuværende og fremtidige forsyninger. EU-støtte til finansiering eller medfinansiering af uddelingen af sådanne produkter til børn i uddannelsesinstitutioner bør derfor fremmes.

(25)

For at sikre en forsvarlig budgetmæssig forvaltning af EU-skolefrugt- og skolegrøntsagsordningen og skolemælksordningen bør der fastsættes passende bestemmelser for de enkelte ordninger. EU-støtten bør ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger og skolegrøntsags- og skolemælksordninger. I lyset af de budgetmæssige begrænsninger bør medlemsstaterne dog kunne erstatte deres finansielle bidrag til disse ordninger med bidrag fra den private sektor. For at medlemsstaternes skolefrugt- og skolegrøntsags kan blive effektive, kan ledsageforanstaltninger være nødvendige, som de bør have tilladelse til at yde statsstøtte til. Medlemsstater, der deltager i ordningerne, bør informere om, at Unionen yder støtte.

(26)

For at børn skal få sundere kostvaner og for at sikre, at støtten er målrettet børn, der regelmæssigt modtager undervisning i en uddannelsesinstitution, som medlemsstaterne administrerer eller anerkender, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolefrugtordningen og skolegrøntsagsordningen vedrørende supplerende kriterier for målretning af støtte og godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere samt udarbejdelse af nationale eller regionale strategier og ledsageforanstaltninger.

(27)

For at sikre en effektiv og målrettet anvendelse af EU-midler, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolefrugtordningen og skolegrøntsagsordningen vedrørende metoden til omfordeling af støtte mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger, EU-støtteberettigede udgifter, herunder muligheden for at fastsætte et samlet loft over sådanne udgifter, og medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skolefrugt- og skolegrøntsagsordninger.

(28)

For at skabe større opmærksomhed om skolefrugt- og skolegrøntsagsordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen med hensyn til krav om, at medlemsstater med en skolefrugt- og skolegrøntsagsordning informerer om, at Unionen yder støtte.

(29)

For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstret for mejeriprodukter, til innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter, til produkternes tilgængelighed på Unionens forskellige markeder og til de ernæringsmæssige aspekter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår skolemælksordningen i forbindelse med produkter, der er støtteberettiget i henhold til denne ordning, medlemsstaternes nationale eller regionale strategier, herunder eventuelle ledsageforanstaltninger samt kontrol og evaluering af ordningen.

(30)

For at sikre, at de relevante modtagere og ansøgerne er berettiget til EU-støtte, og sikre, at denne støtte anvendes effektivt og virkningsfuldt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for de støttemodtagere og ansøgere, der er berettigede til støtten, kravet om, at ansøgere skal godkendes af medlemsstaterne og anvendelsen af mejeriprodukter ved tilberedning af måltider i uddannelsesinstitutioner.

(31)

For at sikre, at støtteansøgerne opfylder deres forpligtelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår kravet om sikkerhedsstillelse, når der er udbetalt støtteforskud.

(32)

For at skabe større opmærksomhed om skolemælksordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de betingelser, efter hvilke medlemsstaterne skal informere om, at de deltager i ordningen, og at Unionen yder støtte til den.

(33)

For at sikre, at støtten afspejles i produkternes pris, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af prisovervågning under skolemælksordningen.

(34)

Der er brug for EU-midler for at tilskynde anerkendte producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer til at udarbejde arbejdsprogrammer med henblik på at forbedre produktionen og afsætningen af olivenolie og spiseoliven. I den forbindelse bør det i denne forordning fastsættes, at der ydes EU-støtte i overensstemmelse med prioriteringen af de aktiviteter, der udøves i henhold til de respektive arbejdsprogrammer. Medfinansiering bør dog reduceres for at forbedre sådanne programmers effektivitet.

(35)

For at sikre en effektiv og virkningsfuld anvendelse af den EU-støtte, der ydes til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer inden for olivenolie- og spiseolivensektoren og for at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af de foranstaltninger og udgifter, som kan finansieres af EU-støtten, og dem der ikke kan, minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder, krav om at stille sikkerhed, og de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

(36)

I denne forordning bør der skelnes mellem frugt og grøntsager på den ene side, der består af frugt og grøntsager til direkte konsum, og frugt og grøntsager til forarbejdning, og forarbejdet frugt og forarbejdede grøntsager på den anden side. Reglerne for driftsfonde, driftsprogrammer og EU-støtte bør kun gælde for den første kategori, og begge typer frugt og grøntsager i den kategori bør behandles på sammenlignelig vis.

(37)

Produktionen af frugt og grøntsager er uforudsigelig, og produkterne er fordærvelige. Selv en begrænset overskudsproduktion kan give betydelige markedsforstyrrelser. Der bør derfor indføres krisestyringsforanstaltninger, og sådanne foranstaltninger bør fortsat integreres i driftsprogrammerne.

(38)

Ved produktion og afsætning af frugt og grøntsager bør der tages nøje hensyn til miljøet, bl.a. ved valg af dyrkningsmetoder, metoder til forvaltning af affald og metoder til bortskaffelse af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, især for så vidt angår beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed og landskabspleje.

(39)

Der bør ydes støtte til oprettelse af producentsammenslutninger i alle sektorer i alle medlemsstater under politikken for udvikling af landdistrikter. Den specifikke støtte til frugt- og grøntsagssektoren bør derfor ikke længere anvendes.

(40)

For at give producentorganisationerne og deres sammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren større ansvar for deres finansielle beslutninger, og for at de offentlige midler, som organisationerne får tildelt, udnyttes langsigtet, bør der fastsættes betingelser for anvendelsen af sådanne midler. Medfinansiering af driftsfonde, som producentorganisationer og deres sammenslutninger opretter, er en velegnet løsning. I særlige tilfælde bør der tillades yderligere finansieringsmuligheder. Driftsfonde bør udelukkende anvendes til at finansiere driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren. For at styre Unionens udgifter bør der lægges loft over støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger, der opretter driftsfonde.

(41)

I områder, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte. For medlemsstater, der er særlig ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Unionen refundere sådan støtte.

(42)

For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår driftsfonde og driftsprogrammer, de nationale regler og de nationale strategier for driftsprogrammer vedrørende forpligtelsen til at overvåge og evaluere effektiviteten af de nationale regler og de nationale strategier, finansiel bistand fra Unionen, kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger samt national finansiel bistand.

(43)

Det er vigtigt, at der i vinsektoren vedtages støtteforanstaltninger, der styrker konkurrencestrukturerne. Sådanne foranstaltninger bør fastlægges og finansieres af Unionen, men det bør overlades til medlemsstaterne at vælge de rette foranstaltninger til at dække deres regionale organers behov, om nødvendigt under hensyntagen til sådanne organers særlige forhold, og at integrere foranstaltningerne i nationale støtteprogrammer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for gennemførelsen af sådanne programmer.

(44)

En vigtig foranstaltning i de nationale støtteprogrammer bør være salgsfremstød for og markedsføring af EU-vine. Støtte til innovation kan øge afsætningsmuligheden og konkurrenceevnen for Unionens vinavlsprodukter. Der bør fortsat ydes støtte til omstrukturering og omstilling på grund af de positive strukturelle virkninger, som disse aktiviteter har for vinsektoren. Der bør også være mulighed for at yde støtte til investeringer i vinsektoren med henblik på at forbedre virksomhedernes økonomiske resultater. De medlemsstater, der ønsker at anvende destillation af biprodukter for at sikre vinkvaliteten og samtidig beskytte miljøet, bør have mulighed for at yde støtte hertil.

(45)

Som led i vinstøtteprogrammerne bør der desuden kunne ydes støtte til forebyggelsesinstrumenter såsom høstforsikring, gensidige fonde og grøn høst for at tilskynde til en ansvarlig tilgang til krisesituationer.

(46)

Bestemmelserne om støtte til vinavlere i form af betalingsrettigheder, som medlemsstaterne har truffet bestemmelse om, er blevet endelige fra regnskabsåret 2015 i henhold til artikel 103n i forordning (EF) nr. 1234/2007 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel.

(47)

For at sikre, at formålene med medlemsstaternes vinstøtteprogrammer opfyldes, og sørge for en effektiv anvendelse af EU-midlerne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler vedrørende ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammerne modtages af Kommissionen, til den dato, fra hvilken ændringerne af støtteprogrammerne anvendes, regler for indholdet af støtteprogrammer og for udgifter, udgifter til administration og personale og foranstaltninger, der kan medtages i medlemsstaternes støtteprogrammer, og betingelserne samt muligheden for at foretage betalinger via formidlere i forbindelse med støtte til høstforsikring, regler for kravet om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud, regler for anvendelsen af visse udtryk, regler om fastsættelsen af et loft over udgifter til genplantning af vinmarker af sundheds- eller plantesundhedsmæssige årsager, regler om hindring af dobbeltfinansiering af projekter, regler om producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage, og om undtagelser til denne forpligtelse for at undgå yderligere administrative byrder og regler i forbindelse med frivillig certificering af destillerier, og regler, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte betingelser for korrekt anvendelse af støtteforanstaltninger.

(48)

Biavl er kendetegnet ved, at produktionsbetingelser og udbytte er meget forskellige, og at de økonomiske aktører er spredte og meget forskellige både i produktions- og afsætningsleddet. På grund af den stigende forekomst af trusler mod biers sundhed som følge af visse typer bistadeinvasioner, og især varroasyge, som i de senere år har bredt sig i en række medlemsstater, og på grund af de vanskeligheder, som denne sygdom medfører for honningproduktionen, er det desuden fortsat påkrævet med EU-foranstaltninger, navnlig fordi denne sygdom ikke kan udryddes fuldstændigt og bør behandles med godkendte midler. Som følge af omstændighederne og for at forbedre produktionen og afsætningen af biavlsprodukter i Unionen bør der hvert tredje år opstilles nationale programmer med henblik på at forbedre de generelle vilkår for produktionen og afsætningen af biavlsprodukter. De nationale programmer bør delvis finansieres af Unionen.

(49)

De foranstaltninger, der kan indgå i biavlsprogrammerne, bør angives. For at sikre, at EU-støtteordningen er tilpasset den seneste udvikling, og at de omfattede foranstaltninger fører til en forbedring af de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår en ajourføring af listen over eksisterende foranstaltninger eller tilføjelsen af nye foranstaltninger.

(50)

For at sikre en effektiv anvendelse af EU-midlerne til biavl bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår hindring af dobbeltfinansiering mellem medlemsstaternes biavlsprogrammer og landdistriktsprogrammer og grundlaget for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat.

(51)

Arealbetalingen for humle blev afkoblet fra den 1. januar 2010, jf. Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (8). For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der i de berørte medlemsstater kan anvendes et tilsvarende beløb til samme aktiviteter. For at sikre, at støtten finansierer producentorganisationernes formål som fastsat i denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår støtteansøgninger, regler om støtteberettigede humleområder og beregning af støtte.

(52)

EU-støtten til silkeorme bør afkobles og integreres i den direkte støtte, på samme måde som det er gjort i andre sektorer.

(53)

Støtten til EU-produceret skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder, eller som forarbejdes til kasein eller kaseinater, har vist sig at være ineffektiv med hensyn til at støtte markedet og bør derfor ikke længere anvendes; det samme gælder for reglerne om anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost.

(54)

Beslutningen om at ophæve det midlertidige EU-forbud mod plantning af vinstokke er begrundet i, at de vigtigste mål med reformen af Unionens markedsordning i 2008 er blevet opfyldt, herunder især at et langvarigt strukturelt overskud af vinproduktion er blevet bragt til ophør, mens konkurrenceevnen og markedsorienteringen i Unionens vinsektor gradvis er blevet forbedret. Denne positive udvikling er resultatet af en markant reduktion af vinarealerne i hele Unionen, det faktum, at mindre konkurrencedygtige producenter har forladt sektoren, samt udfasningen af visse markedsstøtteforanstaltninger, som har fjernet incitamentet for investeringer uden økonomisk levedygtighed. Reduktionen af forsyningskapaciteten og støtten til strukturelle foranstaltninger samt fremme af vineksport muliggjorde en bedre tilpasning til en faldende efterspørgsel på EU-niveau, hvilket er resultatet af et gradvist fald i forbruget i de traditionelle vinproducerende medlemsstater.

(55)

Udsigten til en gradvis forøgelse af efterspørgslen på globalt markedsniveau vil imidlertid anspore til en forøgelse af forsyningskapaciteten og derfor til plantning af nye vinstokke i løbet af de næste ti år. Selv om det centrale mål om at øge Unionens vinsektors konkurrenceevne bør forfølges for ikke at miste markedsandele på det globale marked, kan en alt for hurtig forøgelse af nyplantningen af vinstokke som reaktion på den forventede udvikling i den internationale efterspørgsel atter føre til en situation med alt for stor forsyningskapacitet på mellemlang sigt med mulige sociale og miljømæssige indvirkninger i bestemte vinproduktionsområder. For at sikre en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke i perioden mellem 2016 og 2030 bør der indføres et nyt EU-forvaltningssystem for plantning af vinstokke i form af en tilladelsesordning for plantning af vinstokke.

(56)

I henhold til denne nye ordning kan producenter omkostningsfrit tildeles tilladelser til plantning af vinstokke, og disse bør udløbe efter tre år, hvis de ikke udnyttes. Det vil bidrage til, at vinproducenter hurtigt og direkte kan anvende de tilladelser, de tildeles, og derved forhindre spekulation.

(57)

Væksten i nyplantningen af vinstokke bør indrammes af en sikkerhedsmekanisme på EU-niveau baseret på en forpligtelse for medlemsstaterne til årligt at stille tilladelser til nyplantning til rådighed, som udgør 1 % af de arealer, der er beplantet med vinstokke, og samtidig tillade en vis fleksibilitet af hensyn til de særlige omstændigheder i hver medlemsstat. Det skal være muligt for medlemsstaterne at beslutte, om der skal stilles mindre områder på nationalt eller regionalt niveau til rådighed, herunder på niveauet for områder med specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, på basis af objektive og ikkediskriminerende grunde og samtidig sikre, at de pålagte begrænsninger er over 0 % og ikke er alt for restriktive i forhold til de tilsigtede mål.

(58)

For at garantere, at tilladelser tildeles på ikkediskriminerende vis, bør der opstilles visse kriterier, og navnlig når det samlede antal hektar, der anmodes om i ansøgningerne indgivet af producenterne overstiger det samlede antal hektar, som stilles til rådighed i de af medlemsstaterne tilbudte tilladelser.

(59)

Tildelingen af tilladelser til producenter, der rydder et eksisterende vinareal, bør være automatisk, når der er indgivet en ansøgning og uafhængigt af sikkerhedsmekanismen for nyplantninger, eftersom tildelingen ikke bidrager til en samlet udvidelse af vinarealerne. På specifikke områder, der er berettigede til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, bør medlemsstaterne have mulighed for at begrænse tildelingen af sådanne tilladelser til genplantninger på baggrund af anbefalinger fra anerkendte og repræsentative erhvervsorganisationer.

(60)

Denne nye tilladelsesordning for plantning af vinstokke bør ikke omfatte medlemsstater, der ikke anvender Unionens overgangsordning for plantningsrettigheder, og bør være frivillig for de medlemsstater, hvor vinplantningsarealet ligger under en vis tærskel, selv om plantningsrettighederne finder anvendelse.

(61)

Overgangsbestemmelser bør fastlægges for at sikre en problemfri overgang fra den tidligere ordning for plantningsrettigheder til den nye ordning, navnlig for at undgå alt for store plantninger, inden den nye ordning indføres. Medlemsstaterne bør have en vis fleksibilitet til at træffe beslutning om fristen for indgivelse af anmodninger om omlægning af plantningsrettigheder til tilladelser fra den 31. december 2015 til den 31. december 2020.

(62)

For at sikre en harmoniseret og effektiv gennemførelse af den nye tilladelsesordning for plantning af vinstokke, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelserne for, at visse vinplantninger undtages fra ordningen, reglerne om støtteberettigelses- og prioritetskriterier, tilføjelsen af støtteberettigelses- og prioritetskriterier, sameksistens af vinstokke, der skal ryddes, og nyplantede vinstokke, samt begrundelserne for, at medlemsstaterne begrænser tildelingen af tilladelser til genplantninger.

(63)

Der skal udføres effektiv kontrol med ikketilladte plantninger for at sikre, at reglerne i den nye ordning overholdes.

(64)

Anvendelsen af handelsnormer for landbrugsprodukter kan bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af sådanne produkter og sådanne produkters kvalitet. Det er derfor både i producenternes, de handlendes og forbrugernes interesse, at der anvendes sådanne normer.

(65)

Efter Kommissionens meddelelse om kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter og de efterfølgende drøftelser er det hensigtsmæssigt at opretholde sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for at tage hensyn til forbrugernes forventninger og bidrage til at forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter samt forbedre produkternes kvalitet.

(66)

Der bør derfor indføres horisontale bestemmelser for handelsnormer.

(67)

For så vidt angår handelsnormer bør der skelnes mellem obligatoriske regler for specifikke sektorer eller produkter og fakultative forbeholdte udtryk, der kan fastsættes for en sektor eller et produkt.

(68)

Der bør i princippet gælde handelsnormer for alle de pågældende landbrugsprodukter, der afsættes i Unionen.

(69)

De sektorer og produkter, som handelsnormer kan finde anvendelse på, bør opføres på en liste i denne forordning. For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og behovet for at forbedre kvaliteten af landbrugsprodukter og de økonomiske vilkår for produktionen og afsætningen heraf bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af denne liste på strenge betingelser.

(70)

For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning samt kvaliteten af visse landbrugsprodukter og for at foretage tilpasning til stadigt skiftende markedsforhold og forbrugerkrav og til udviklinger i de relevante internationale normer samt for at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovation, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vedtagelse af sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt af dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer. Handelsnormerne bør bl.a. tage hensyn til de pågældende produkters naturlige og væsentlige karakteristika og således undgå væsentlige ændringer i det pågældende produkts sædvanlige sammensætning. Endvidere bør handelsnormerne tage hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes som følge af forventninger og opfattelser. Ingen afvigelse eller undtagelse fra normerne bør medføre yderligere omkostninger, der udelukkende skal afholdes af landbrugsproducenterne.

(71)

Der bør anvendes handelsnormer, så markedet let kan forsynes med produkter af en standardiseret og tilfredsstillende kvalitet, og de bør navnlig vedrøre tekniske definitioner, klassificering, præsentation, mærkning og etikettering, emballering, produktionsmetode, konservering, oplagring, transport, relevante administrative dokumenter, certificering og frister, restriktioner for anvendelse og bortskaffelse.

(72)

Under hensyn til producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få relevante og gennemsigtige produktoplysninger bør det være muligt at fastlægge oplysninger om produktionsstedet og/eller oprindelsesstedet på et passende geografisk plan i hvert enkelt tilfælde, samtidig med at der tages hensyn til de særlige forhold i visse sektorer, navnlig hvad angår forarbejdede landbrugsprodukter.

(73)

For produkter importeret fra tredjelande bør der fastsættes særlige regler, forudsat at nationale bestemmelser i tredjelande kan berettige til undtagelser fra handelsnormerne, og at de med sikkerhed kan ligestilles med EU-lovgivningen. Det er også hensigtsmæssigt at fastsætte regler for anvendelse af de handelsnormer, der gælder for produkter, der eksporteres fra Unionen.

(74)

Frugt og grøntsager, som skal sælges friske til forbrugeren, bør kun afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet. For at sikre en korrekt anvendelse af dette krav og tage hensyn til visse særlige situationer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår specifikke undtagelser fra dette krav.

(75)

Der bør på EU-plan følges en kvalitetspolitik ved at anvende en certificeringsprocedure for produkter inden for humlesektoren og ved at forbyde markedsføring af disse produkter, for hvilke der ikke er udstedt et certifikat. For at sikre en korrekt anvendelse af dette krav og tage hensyn til visse særlige situationer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger, der fraviger dette krav for at opfylde visse tredjelandes samhandelskrav, eller for produkter til særlige anvendelsesformål.

(76)

For visse sektorer og produkter er definitioner, betegnelser og varebetegnelser vigtige elementer til at fastslå, hvordan konkurrencevilkårene er. Der bør derfor for de pågældende sektorer og produkter fastsættes definitioner, betegnelser og varebetegnelser, som kun bør anvendes i Unionen i forbindelse med afsætning af produkter, som overholder de relevante krav.

(77)

For at tilpasse definitionerne og varebetegnelserne for visse produkter til behov, som følger af skiftende forbrugerkrav, den tekniske udvikling eller behovet for produktinnovation, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændring af eller afvigelse eller fritagelse fra definitioner og varebetegnelser.

(78)

For at sikre, at erhvervsdrivende og medlemsstaterne har en klar og korrekt forståelse af de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat for visse sektorer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om deres specifikation og anvendelse.

(79)

For at tage hensyn til de enkelte produkters særlige forhold og de særlige forhold i hver sektor, de forskellige afsætningsled, de tekniske forhold, eventuelle betydelige praktiske problemer samt analysemetodernes nøjagtighed og repeterbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at overholde normen.

(80)

Der bør fastlægges visse ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for vinfremstilling, især med hensyn til forskæring og anvendelse af visse former for druemost, druesaft og friske druer med oprindelse i tredjelande. For at opfylde internationale standarder bør Kommissionen, hvad angår yderligere ønologiske fremgangsmåder, tage hensyn til de ønologiske fremgangsmåder, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) anbefaler.

(81)

Der bør fastsættes regler for klassificering af druesorter, hvorefter medlemsstater, der producerer over 50 000 hl om året, fortsat bør være ansvarlige for at klassificere de druesorter, som det er tilladt at fremstille vin af på deres område. Visse druesorter bør være undtaget herfra.

(82)

Med hensyn til smørbare fedtstoffer bør medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller vedtage visse nationale regler for kvalitetsniveauer.

(83)

For vinsektoren bør medlemsstaterne kunne indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og kunne opretholde strengere begrænsninger for vin, der fremstilles på deres område, samt tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikketilladte ønologiske fremgangsmåder.

(84)

For at sikre korrekt og gennemsigtig anvendelse af nationale regler for visse produkter og sektorer for så vidt angår handelsnormer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af sådanne handelsnormer samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder.

(85)

Ud over handelsnormer bør der fastsættes fakultative kvalitetsbetegnelser med henblik på at sikre, at udtryk, der beskriver særlige produktegenskaber eller landbrugs- eller forarbejdningsmetoder, ikke misbruges på markedet, således at forbrugerne kan forlade sig på dem, når de identificerer et produkts forskellige egenskaber. Af hensyn til formålet med denne forordning og af klarhedshensyn bør de allerede eksisterende fakultative kvalitetsudtryk være anført i denne forordning.

(86)

Medlemsstaterne bør have lov til at indføre regler om bortskaffelse af vin, der ikke opfylder kravene i denne forordning. For at sikre en korrekt og gennemsigtig anvendelse af nationale regler for vinavlsprodukter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af betingelser for anvendelsen af vinavlsprodukter, der ikke opfylder kravene i denne forordning.

(87)

For at tage hensyn til situationen på markedet og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelse af nye fakultative forbeholdte udtryk og fastlæggelse af betingelserne for deres anvendelse og om ændring af betingelserne for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk og annullering af fakultative forbeholdte udtryk.

(88)

For at tage hensyn til de særlige forhold i visse sektorer og forbrugernes forventninger bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de nærmere detaljer vedrørende kravene til indførelse af et nyt forbeholdt udtryk.

(89)

For at sikre, at de produkter, der er beskrevet ved hjælp af fakultative forbeholdte udtryk, opfylder de gældende anvendelsesbetingelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af supplerende regler for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk.

(90)

For at tage hensyn til de særlige forhold i handelen mellem Unionen og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de betingelser, på hvilke importerede produkter skal anses for at have et tilsvarende overensstemmelsesniveau i forhold til Unionens krav til handelsnormer, og som giver mulighed for foranstaltninger, der fraviger reglerne om, at produkter kun må afsættes i Unionen i overensstemmelse med sådanne normer, samt reglerne om anvendelse af handelsnormerne på produkter, der eksporteres fra Unionen.

(91)

Bestemmelserne for vin bør anvendes under hensyn til de internationale aftaler, der er indgået i overensstemmelse med TEUF.

(92)

Begrebet kvalitetsvin er i Unionen baseret bl.a. på de særlige kendetegn, der kan tilskrives vinens geografiske oprindelse. Sådanne vine identificeres over for forbrugerne gennem beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at de pågældende produkters kvalitet kan gøres gældende på et gennemsigtigt og mere udbygget grundlag, bør der indføres en ordning, hvor ansøgninger om oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser behandles efter den metode, der anvendes i forbindelse med Unionens horisontale kvalitetspolitik for andre fødevarer end vin og spiritus, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 (9).

(93)

For at sikre, at vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse bevarer deres kvalitetskendetegn, bør medlemsstaterne kunne anvende strengere regler herfor.

(94)

For at kunne opnå beskyttelse i Unionen bør oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for vin anerkendes og registreres på EU-plan i henhold til de af Kommissionen fastlagte procedurer.

(95)

Der bør også ydes beskyttelse til tredjelandes oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, hvis disse er beskyttet i oprindelseslandet.

(96)

Registreringsproceduren bør gøre det muligt for enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse i en medlemsstat eller et tredjeland at gøre sine rettigheder gældende ved at gøre indsigelse.

(97)

Registrerede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bør være beskyttede mod anvendelser, der udnytter det omdømme, der er forbundet med produkter, som overholder kravene. For at fremme loyal konkurrence og for ikke at vildlede forbrugerne bør denne beskyttelse også omfatte produkter og tjenesteydelser, som ikke er omfattet af denne forordning, herunder varer uden for bilag I til traktaterne.

(98)

For at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår tilladelse til at anvende navnet på en druesort, der indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

(99)

For at tage hensyn til de særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af yderligere kriterier for afgrænsning af det geografiske område samt restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område.

(100)

For at sikre produkternes kvalitet og sporbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.

(101)

For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes legitime rettigheder og interesser bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår spørgsmålet om, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser. Beføjelsen bør også omfatte betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland, den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring af en beskyttelse gælder, og betingelserne for ændring af produktspecifikationer.

(102)

For at sikre et passende beskyttelsesniveau bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår restriktioner vedrørende den beskyttede betegnelse.

(103)

For at de økonomiske aktører og myndighederne ikke berøres i urimelig grad, fordi denne forordning anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelsen af overgangsregler for sådanne vinbetegnelser, vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og ændringer af produktspecifikationerne.

(104)

Nogle benævnelser anvendes traditionelt i Unionen til at give forbrugerne oplysninger om vinens særlige egenskaber og kvalitet, der supplerer de oplysninger, som beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser giver. Med henblik på at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der er fair konkurrence, samt for at undgå, at forbrugerne vildledes, bør sådanne traditionelle benævnelser kunne beskyttes i Unionen.

(105)

For at sikre et passende beskyttelsesniveau bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, hvilket sprog en traditionel benævnelse, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.

(106)

For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes legitime rettigheder bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse, betingelserne for, at en ansøgning om anerkendelse af en traditionel benævnelse er gyldig grundene til, at der kan gøres indsigelse mod den foreslåede beskyttelse af en traditionel benævnelse, beskyttelsens omfang, herunder forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter, grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres, datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning skal indgives og hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for annullering og ændring.

(107)

For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og visse tredjelande bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og om dertil knyttede undtagelser.

(108)

Beskrivelsen, betegnelsen og præsentationen af vinavlsprodukter, der er omfattet af denne forordning, kan have stor indflydelse på afsætningsmulighederne for sådanne produkter. Forskelle i medlemsstaternes lovgivning om mærkning af vinavlsprodukter kan forhindre det indre marked i at fungere korrekt. Der bør derfor fastsættes bestemmelser, der tager hensyn til forbrugernes og producenternes legitime interesser. Derfor bør der fastsættes EU-regler for mærkning og præsentation.

(109)

For at sikre at gældende mærkningspraksis overholdes, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af særlige omstændigheder under hvilke, det er berettiget at udelade udtrykkene "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse".

(110)

For at tage hensyn til de særlige forhold i vinsektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår præsentationen og anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne forordning, visse obligatoriske og fakultative angivelser og præsentation.

(111)

For at sikre beskyttelsen af aktørernes legitime interesser bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene.

(112)

For at de økonomiske aktører ikke skal lide skade, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket i overensstemmelse med de relevante regler, som var gældende før den 1. august 2009.

(113)

For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen med produkter i vinsektoren mellem Unionen og bestemte tredjelande bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de undtagelser fra reglerne om mærkning og præsentation af produkter, der skal eksporteres, når dette kræves i det pågældende tredjelands ret.

(114)

Der vil efter udløbet af kvotesystemet stadig være behov for særlige instrumenter for at sikre en rimelig balance mellem sukkervirksomhedernes og sukkerroeavlernes rettigheder og forpligtelser. Derfor bør der fastsættes standardbestemmelser for skriftlige brancheaftaler, der er indgået mellem dem.

(115)

Reformen i 2006 af sukkerordningen indførte vidtrækkende ændringer inden for Unionens sukkersektor. For at tillade sukkerroeavlerne at fuldende deres tilpasning til den nye markedssituation og til det øgede niveau for deres markedsorientering af sektoren bør den nuværende ordning med sukkerkvoter forlænges, indtil den afskaffes med udgangen af produktionsåret 2016/2017.

(116)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår ajourføring af tekniske definitioner vedrørende sukkersektoren, ajourføring af de i denne forordning fastsatte købsbetingelser for roer, og yderligere regler om bestemmelse af bruttovægt af samt tara og sukkerindhold i sukker, der leveres til en virksomhed, og om sukkeraffald.

(117)

Den seneste erfaring har vist behovet for særlige foranstaltninger for at sikre en tilstrækkelig forsyning af sukker til EU-markedet under den tilbageværende periode med sukkerkvoter.

(118)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser og i lyset af behovet for at undgå enhver forstyrrelse af markedet, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår købsbetingelser og leveringskontrakter, ajourføring af de i denne forordning fastsatte købsbetingelser for sukkerroer, og kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkerroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen.

(119)

For at tage hensyn til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår opstilling af en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.

(120)

For at sikre, at godkendte virksomheder, der producerer eller forarbejder sukker, isoglucose eller inulinsirup, opfylder deres forpligtelser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder samt kriterier for administrative sanktioner.

(121)

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår definitionen af vilkårene for driften af kvotesystemet og vilkårene for salg til Unionens fjernområder.

(122)

For at sikre, at avlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår overførslen af sukker.

(123)

Med henblik på en bedre forvaltning af vinproduktionskapaciteten bør medlemsstaterne sende Kommissionen en opgørelse over deres produktionskapacitet baseret på fortegnelsen over vindyrkningsarealer. For at tilskynde medlemsstaterne til at fremsende opgørelsen bør støtten til omstrukturering og omstilling være forbeholdt de medlemsstater, der har fremsendt opgørelsen.

(124)

For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vindyrkningsarealfortegnelsens indhold samt undtagelser.

(125)

For på tilfredsstillende vis at kunne spore de pågældende produkter, særlig af hensyn til forbrugerbeskyttelsen, bør der kræves et ledsagedokument for alle de vinprodukter, der er omfattet af denne forordning, når de omsættes inden for Unionen.

(126)

For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol heraf bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler for ledsagedokumentet og dets anvendelse på de betingelser, der skal være opfyldt for, at et ledsagedokument kan anses for at attestere beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, for forpligtelsen til at føre register og om anvendelsen heraf, hvem der skal føre register og for fritagelser for forpligtelsen til at føre register samt for, hvilke operationer registret skal indeholde.

(127)

I afventen af EU-lovgivning om formelle, skriftlige kontrakter kan medlemsstaterne i henhold til national aftaleret beslutte at gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at EU-retten overholdes og navnlig, at det indre marked fungerer tilfredsstillende og den fælles markedsordning overholdes. På grund af de uensartede situationer i de forskellige EU-områder og af hensyn til nærhedsprincippet bør det fortsat være medlemsstaterne, der træffer en sådan beslutning. For at sikre, at der inden for mælke- og mejerisektoren fastsættes passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter, og at det indre marked og den fælles markedsordning fungerer tilfredsstillende, bør der på EU-plan fastlægges nogle grundlæggende betingelser for anvendelsen af sådanne kontrakter. Alle disse grundlæggende betingelser bør gøres til genstand for frie forhandlinger. Eftersom visse mejerikooperativer i deres vedtægter kan have regler med samme virkning, bør de af forenklingshensyn fritages for kontraktkravet. For at styrke effektiviteten af et sådant kontraktsystem, bør medlemsstaterne beslutte, om de også skal anvendes, når det er en tredjemand, der indsamler mælk fra landbrugerne med henblik på levering til forarbejdningsvirksomheder.

(128)

For at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og derved sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, hvilket burde medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør der derfor vedtages en bestemmelse i henhold til artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF, så mælkeproducentorganisationer eller sammenslutninger heraf kollektivt kan forhandle med et mejeri om fælles aftalevilkår, herunder pris, for en del af eller alle deres medlemmers råmælksproduktion. For at opretholde en reel konkurrence på markedet for mejeriprodukter bør der gælde passende kvantitative begrænsninger for denne mulighed. Med henblik på ikke at undergrave kooperativernes effektive drift og af hensyn til klarheden bør det præciseres, at når en landbrugers medlemskab af et kooperativ indebærer en forpligtelse til at levere hele eller en del af den pågældende landbrugers mælkeproduktion som råmælk i henhold til betingelser, der er fastlagt i kooperativets vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, bør disse betingelser ikke være genstand for forhandlinger gennem en producentorganisation.

(129)

I betragtning af den vigtige rolle, som spilles af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, navnlig i sårbare landdistrikter, for at sikre merværdien og opretholde kvaliteten, navnlig af oste, der nyder godt af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, samt i lyset af, at mælkekvoteordningen er under afvikling, bør medlemsstaterne have tilladelse til at anvende regler til regulering af hele udbuddet af sådanne oste, der er produceret inden for det pågældende geografiske område på anmodning af en brancheorganisation, en producentorganisation eller en gruppe som defineret i forordning (EU) nr. 1151/2012. En sådan anmodning bør være støttet af et stort flertal af mælkeproducenter, der repræsenterer størsteparten af den mælkemængde, der indgår i produktionen af den pågældende ost, og – for så vidt angår brancheorganisationer og sammenslutninger – bør den støttes af et stort flertal af osteproducenter, der repræsenterer størsteparten af produktionen af den pågældende ost.

(130)

For at følge udviklingerne på markedet har Kommissionen behov for rettidige oplysninger om den mængde af råmælk, der leveres. Der bør derfor sikres, at den første køber regelmæssigt meddeler sådanne oplysninger til medlemsstaterne, og at disse underretter Kommissionen herom.

(131)

Producentorganisationer og sammenslutninger heraf kan spille en nyttig rolle med hensyn til at koncentrere udbuddet, forbedre afsætning, planlægning og tilpasning af produktionen til efterspørgslen, optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne, udføre forskning, fremme bedste praksis og yde teknisk bistand, forvalte biprodukter og risikostyringsværktøjer, som er til rådighed for deres medlemmer, og dermed bidrage til at styrke producenternes stilling i fødevarekæden.

(132)

Brancheorganisationer kan spille en vigtig rolle, idet de åbner mulighed for dialog mellem aktører i forsyningskæden, fremmer bedste praksis og gør markedet mere gennemsigtigt.

(133)

Eksisterende regler om definition og anerkendelse af producentorganisationer, sammenslutninger heraf og brancheorganisationer bør derfor harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde eventuel anerkendelse efter anmodning i henhold til de vedtægter, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, inden for visse sektorer. Især anerkendelseskriterier og vedtægter fra producentorganisationer bør sikre, at sådanne organer dannes på initiativ af producenter og kontrolleres i overensstemmelse med regler, der sikrer, at medlemmerne kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger.

(134)

Eksisterende bestemmelser i adskillige sektorer, der styrker producentorganisationerne, sammenslutninger deraf og brancheorganisationer ved under visse omstændigheder at tillade medlemsstaterne at udvide visse regler i sådanne organisationers område til at gælde aktører, der ikke er medlemmer, har vist sig at være effektive og bør harmoniseres, strømlines og udvides til at gælde for alle sektorer.

(135)

Der bør åbnes mulighed for at vedtage visse foranstaltninger, som gør det lettere at tilpasse udbuddet til markedets behov, hvilket kan bidrage til at stabilisere markederne og sikre den pågældende landbrugsbefolkning en rimelig levestandard.

(136)

For at fremme initiativer i producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår foranstaltninger til at forbedre kvaliteten, til fremme af bedre organisering af produktionen, forarbejdningen og afsætningen, til at gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

(137)

For at markedet for vin kan fungere bedre, bør medlemsstaterne kunne iværksætte beslutninger, som træffes af brancheorganisationerne. Sådanne beslutninger må imidlertid ikke indbefatte fremgangsmåder, der kan forvride konkurrencen.

(138)

Mens anvendelse af formelle, skriftlige kontrakter i mælkesektoren er omfattet af særskilte bestemmelser, kan sådanne kontrakter bidrage til at pålægge operatørerne et større ansvar og at skabe øget opmærksomhed om behovet for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionen og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser. Da der ikke findes nogen EU-lovgivning om sådanne kontrakter, kan medlemsstaterne i henhold til national aftaleret beslutte at gøre brugen af sådanne kontrakter obligatorisk, forudsat at EU-retten i den forbindelse overholdes og navnlig, at det indre marked fungerer tilfredsstillende og den fælles markedsordning overholdes.

(139)

For at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og dermed en rimelig levestandard for producenterne i oksekødssektoren og olivenoliesektoren samt for producenterne af visse markafgrøder bør deres forhandlingsposition over for operatørerne i de senere led styrkes, hvilket vil medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden. For at nå disse mål i den fælles landbrugspolitik bør anerkendte producentorganisationer være i stand til inden for kvantitative begrænsninger at forhandle vilkårene for leveringskontrakter, herunder priser, for nogle af eller alle deres medlemmers produktion, forudsat at disse organisationer forfølger et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, markedsføre de produkter, der produceres af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, og forudsat at forfølgelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at sådan integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, således at producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af målene i artikel 39 i TEUF. Dette kunne realiseres forudsat at producentorganisationen udfører visse specifikke aktiviteter, og at disse aktiviteter er betydelige, hvad angår mængden af den pågældende produktion, og hvad angår omkostninger til produktion og afsætning af produktet på markedet.

(140)

For at sikre merværdien og for at opretholde kvaliteten af især modnet skinke, der nyder godt af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, bør medlemsstaterne have lov til inden for klare rammer at anvende regler for regulering af udbuddet af denne type skinke, forudsat at disse regler støttes af et stort flertal af producenterne heraf og eventuelt af svineproducenter i det geografiske område, der er relevant for denne type skinke.

(141)

Forpligtelsen til registrering af alle kontrakter om levering af humle produceret i Unionen er en omstændelig foranstaltning og bør ikke længere anvendes.

(142)

For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer, og brancheorganisationer har, og for at bidrage til, at de fungerer så effektivt som muligt uden at pålægge unødige administrative byrder og uden at underminere princippet om foreningsfrihed navnlig over for ikkemedlemmer af sådanne organisationer, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår:

regler om særlige mål, som organisationerne og sammenslutningerne kan, skal eller ikke må søge at nå og om relevant bør tilføje disse til bestemmelserne i denne forordning; vedtægter for sådanne organisationer og foreninger, vedtægter for andre organisationer end producentorganisationer, de specifikke betingelser, der gælder for vedtægterne for producentorganisationer i visse sektorer, herunder sådanne organisationer og foreningers dispensationer, struktur, medlemsperiode, størrelse, demokratisk ansvarlighed og aktiviteter samt konsekvenserne af sammenlægninger, betingelser for anerkendelse, tilbagetrækning og suspension af anerkendelse, konsekvenserne heraf samt krav om at gennemføre afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af anerkendelseskriterierne,

tværnationale organisationer og sammenslutninger og reglerne om den administrative bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde, de sektorer, hvor outsourcing med forbehold af medlemsstatstilladelse finder anvendelse, og betingelserne for og arten af de aktiviteter, der kan outsources, samt organisationers eller sammenslutningers tilvejebringelse af tekniske faciliteter, grundlaget for beregning af mindstemængden eller mindsteværdien af en organisations eller sammenslutnings salgbare produktion, regler for beregningen af den mængde råmælk, der er omfattet af en producentorganisations forhandlinger, accept af medlemmer, der ikke er producenter, for så vidt angår producentorganisationer, eller som ikke er producentorganisationer, for så vidt angår en sammenslutning af producentorganisationer,

udvidelse af nogle af organisationernes regler til at omfatte andre end medlemmer og ikkemedlemmers obligatoriske betaling af bidrag, herunder disse organisationers anvendelse og tildeling af sådan betaling og en liste over strengere produktionsregler, der kan udvides, yderligere krav om repræsentativitet, de pågældende økonomiske områder, herunder Kommissionens gennemgang af definitionerne, minimumsperioder, som reglerne bør have været gældende for, før de blev udvidet, personer eller organisationer, som reglerne eller bidragene gælder for, og under hvilke omstændigheder Kommissionen kan kræve, at udvidelsen af reglerne og de obligatoriske bidrag afvises eller trækkes tilbage.

(143)

Kontrollen med handelsstrømmene er primært et forvaltningsspørgsmål, der bør gribes fleksibelt an. Beslutningen om at indføre licenskrav bør træffes under hensyntagen til, om der er behov for licenser til at forvalte de pågældende markeder, og især til, om der er behov for at kontrollere importen eller eksporten af de pågældende produkter.

(144)

For at tage hensyn til Unionens internationale forpligtelser og Unionens gældende normer på social-, miljø- og dyrevelfærdsområdet, behovet for at overvåge udviklingen i handelen og på markederne og af importen og eksporten af produkter, behovet for forsvarlig markedsforvaltning og behovet for at reducere den administrative byrde bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår listen over de produkter, som der skal fremlægges import- eller eksportlicens for, og de tilfælde og situationer, hvor fremlæggelse af en import- eller eksportlicens ikke er påkrævet.

(145)

For at tilvejebringe yderligere elementer i licensordningen bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår: hvilke rettigheder og forpligtelser licensen medfører, dens retlige virkninger, og de tilfælde, hvor en tolerance gælder med hensyn til at overholde forpligtelsen til at importere eller eksportere den i licensen angivne mængde, eller hvor oprindelsen skal angives, udstedelsen af importlicens eller overgangen til fri omsætning betinget af, at der fremlægges et dokument udstedt af et tredjeland eller en enhed, der bl.a. bekræfter produkternes oprindelse, ægthed og kvalitetsegenskaber, overdragelse af licensen eller restriktioner for dens overdragelse, yderligere betingelser for importlicenser for hamp og princippet om administrativ bistand mellem medlemsstaterne for at forhindre eller behandle tilfælde af svig og uregelmæssigheder og de tilfælde og situationer, hvor det er eller ikke er påkrævet at stille sikkerhed for, at produkterne importeres eller eksporteres inden for licensens gyldighedsperiode.

(146)

Tolden for de væsentlige elementer af de landbrugsprodukter, der er omfattet af WTO-aftalerne og bilaterale aftaler, er fastsat i den fælles toldtarif. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage foranstaltninger med henblik på en detaljeret beregning af importtolden i henhold til disse væsentlige elementer.

(147)

Indgangsprisordningen bør opretholdes for visse produkter. For at sikre, at ordningen bliver effektiv, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår kontrol af rigtigheden af den angivne pris for et parti ved hjælp af en fast importværdi og fastsættelse af betingelserne for krav om sikkerhedsstillelse.

(148)

For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger på EU-markedet, der kunne opstå som følge af import af bestemte landbrugsprodukter, bør der erlægges en tillægstold ved import af sådanne produkter, hvis visse betingelser er opfyldt.

(149)

Der bør på visse betingelser åbnes og forvaltes importtoldkontingenter, som følger af internationale aftaler, der er indgået i henhold til TEUF, eller af andre EU-retsakter. For importkontingenter bør forvaltningsmetoden tage behørigt hensyn til forsyningsbehovene på det nuværende og nye EU-marked for fremstilling, forarbejdning og forbrug med hensyn til konkurrenceevne, vished og kontinuitet i udbuddet og behovet for at sikre ligevægten på markedet.

(150)

For at overholde de forpligtelser, der indgår i de aftaler, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden vedrørende Spaniens toldkontingent for importen af 2 000 000 tons majs og 300 000 tons sorghum og Portugals toldkontingent for importen af 500 000 tons majs, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af importen under toldkontingentet og i givet fald offentlig oplagring af de mængder, som importeres af de pågældende medlemsstaters betalingsorganer.

(151)

For at sikre lige adgang til de disponible mængder og ligebehandling af aktørerne inden for rammerne af toldkontingentet bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår: fastsættelsen af, hvilke betingelser og krav en aktør skal opfylde for at kunne indgive en ansøgning inden for rammerne af toldkontingentet, fastlæggelsen af regler om overdragelse af rettigheder mellem aktører og eventuelt begrænsninger, der gælder for overdragelsen i forbindelse med forvaltningen af toldkontingentet, den omstændighed, at adgang til toldkontingentet gøres betinget af, at der stilles en sikkerhed, og eventuelle bestemmelser om særlige forhold, krav eller restriktioner, der skal gælde for toldkontingentet som fastsat i den pågældende internationale aftale eller anden relevante lovgivning.

(152)

Landbrugsprodukter kan i visse tilfælde komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, såfremt de opfylder visse specifikationer og/eller prisbetingelser. Det importerende tredjelands myndigheder og Unionen bør samarbejde administrativt for at sikre, at en sådan ordning anvendes korrekt. Med henblik herpå bør produkterne ledsages af en attest, der er udstedt i Unionen.

(153)

For at sikre, at eksportprodukter kan komme ind under en særlig ordning ved import til tredjelande, forudsat at visse betingelser er overholdt, i medfør af internationale aftaler, som Unionen har indgået i overensstemmelse med TEUF, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om, at medlemsstaternes kompetente myndigheder på anmodning og efter behørig kontrol skal udstede et dokument, der bekræfter, at betingelserne er opfyldt.

(154)

For at undgå, at ulovlige hampeafgrøder forstyrrer markedet for hamp bestemt til fiberproduktion, bør der ved denne forordning indføres kontrol med importen af hamp og hampefrø for at sikre, at sådanne produkter giver visse garantier med hensyn til deres indhold af tetrahydrocannabinol. Endvidere bør import af hampefrø til andre formål end udsæd fortsat være omfattet af en kontrolordning med et system, der sørger for godkendelse af de pågældende importører.

(155)

I hele Unionen føres der en kvalitetspolitik for produkter inden for humlesektoren. For så vidt angår importerede produkter blev det fastsat, at de kun må importeres, hvis de opfylder tilsvarende minimumskvalitetskriterier. Disse bestemmelser bør indsættes i denne forordning. For at mindske den administrative byrde bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår betingelserne for, hvornår forpligtelserne vedrørende en ligestillingsattest og mærkning af emballage ikke bør finde anvendelse.

(156)

Unionen har indgået flere præferenceordninger med tredjelande om markedsadgang, der gør det muligt for disse lande at eksportere rørsukker til Unionen på gunstige vilkår. Bestemmelserne om vurderingen af raffinaderiernes behov for sukker til raffinering og på visse betingelser om reserveringen af importlicenser til specialiserede brugere af betragtelige mængder af importeret rå rørsukker, der anses for at være heltidsraffinaderier i Unionen, bør opretholdes i en vis periode. For at sikre, at importeret sukker til raffinering raffineres i overensstemmelse med disse krav bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår vilkårene for importordningernes virkemåde, de betingelser og krav, en aktør skal opfylde for at kunne ansøge om importlicens, herunder at der skal stilles sikkerhed, og regler for pålæggelse af administrative sanktioner.

(157)

Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved Unionens ydre grænser. I helt særlige tilfælde kan ordningen for det indre marked og toldordningen dog vise sig at være utilstrækkelige. For at EU-markedet i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløst over for eventuelle forstyrrelser, bør Unionen have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger bør være i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser.

(158)

Det er hensigtsmæssigt at suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling, hvis EU-markedet forstyrres eller risikerer at blive forstyrret af denne procedure.

(159)

Restitutioner ved eksport til tredjelande, der er baseret på forskellen mellem priserne i Unionen og på det globale marked, og som ligger inden for de begrænsninger, Unionen har forpligtet sig til i WTO, bør bevares som en foranstaltning, der kan dække visse produkter, som denne forordning finder anvendelse på, når betingelserne i det indre marked svarer til dem, der er beskrevet for ekstraordinære foranstaltninger. Der bør fastsættes værdi- og mængdegrænser for subsidieret eksport, og med forbehold af anvendelsen af ekstraordinære foranstaltninger bør restitutionen være nul.

(160)

Når eksportrestitutionerne fastsættes, bør det sikres, at værdigrænserne overholdes, ved kontrol af, om betalingerne er foretaget efter EGFL-reglerne. Kontrollen bør kunne lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af eksportrestitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for i tilfælde af differentierede restitutioner at ændre destinationen inden for et geografisk område, for hvilket der gælder én og samme eksportrestitutionssats. Hvis destinationen ændres, er det den eksportrestitution, der gælder for den virkelige destination, der bør udbetales, idet restitutionen dog ikke må overstige det beløb, der gælder for den forudfastsatte destination.

(161)

Det bør ved et pålideligt og effektivt overvågningssystem sikres, at mængdebegrænsningerne overholdes. Med henblik herpå bør der kun ydes eksportrestitution mod fremlæggelse af eksportlicens. Der bør ydes eksportrestitutioner inden for de fastsatte begrænsninger alt efter den særlige situation for hvert enkelt produkt. Der bør kun indrømmes undtagelser fra reglen for forarbejdede produkter uden for traktaternes bilag I, som der ikke gælder mængdebegrænsninger for. Det bør fastsættes, at kravet om nøje overholdelse af forvaltningsreglerne kan fraviges for eksport, som ydes eksportrestitution for, hvis det er usandsynligt, at eksporten kommer til at overstige den fastsatte mængde.

(162)

Ved eksport af levende kvæg bør der kun bevilges og udbetales eksportrestitutioner, hvis EU-dyrevelfærdsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne om beskyttelse af dyr under transport, overholdes.

(163)

For at garantere, at eksportrestitutionsordningen fungerer korrekt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår forpligtelsen til at stille sikkerhed som garanti for, at aktøren opfylder sine forpligtelser.

(164)

For at mindske den administrative byrde for aktørerne og myndighederne bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår retsakter, der fastsætter tærskler, under hvilke forpligtelsen til at udstede eller fremlægge en eksportlicens eventuelt ikke gælder, som fastsætter, for hvilke destinationer eller operationer en fritagelse for forpligtelsen til at fremlægge eksportlicens er berettiget, og som i berettigede situationer tillader, at der kan tildeles eksportlicenser efterfølgende.

(165)

For at tage højde for praktiske situationer, hvor der er ret til udbetaling af hele eller en del af eksportrestitutionen, og for at hjælpe aktørerne med at klare perioden fra ansøgningen om eksportrestitution til den endelige udbetaling heraf, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om: en anden restitutionsdato, forudbetaling af eksportrestitutioner, herunder betingelserne for at stille og frigive sikkerhed, supplerende dokumentation, når der er tvivl om produkternes reelle bestemmelsessted, og muligheden for genindførsel til Unionens toldområde, bestemmelsessteder, der sidestilles med eksport fra Unionen, og medtagelsen af bestemmelsessteder inden for Unionens toldområde, som kan komme i betragtning til eksportrestitutioner.

(166)

For at sikre, at der gælder samme betingelser for adgang til eksportrestitutioner for alle eksportører af de produkter, der er opført i bilag I til traktaterne, og af forarbejdede produkter deraf, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår anvendelsen af visse bestemmelser om landbrugsprodukter på produkter, der eksporteres i form af forarbejdede varer.

(167)

For at sikre, at produkter, som der ydes eksportrestitutioner til, eksporteres fra Unionens toldområde, og for at undgå, at de vender tilbage til dette område, såvel som for at mindske aktørernes administrative byrde med hensyn til at fremskaffe og fremlægge dokumentation for, at produkter med restitution er nået frem til et bestemmelsesland, der giver ret til differentierede restitutioner, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår regler om: den frist, inden for hvilken produkterne skal have forladt Unionens toldområde, herunder den periode, hvor de midlertidigt kan genindføres, den forarbejdning, som produkter, dom der ydes eksportrestitutioner til, kan undergå i løbet af den periode, dokumentation for, at produktet har nået et bestemmelsessted, for at være berettiget til differentierede restitutioner, restitutionstærsklerne og betingelserne for fritagelse af eksportørerne for at fremlægge sådan dokumentation, samt betingelserne for godkendelse af dokumentation fra uafhængig tredjemand for, at produktet har nået et bestemmelsessted, hvor differentierede restitutioner finder anvendelse.

(168)

For at tilskynde eksportørerne til at overholde dyrevelfærdsbestemmelserne og for at give de kompetente myndigheder mulighed for at kontrollere, at eksportrestitutionerne kun er blevet udbetalt, når dyrevelfærdsbestemmelserne er overholdt, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår dyrevelfærdsbestemmelser uden for Unionens toldområde, herunder anvendelse af uafhængig tredjemand.

(169)

For at tage hensyn til særlige forhold i de forskellige sektorer bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår særlige krav til og betingelser for aktørerne og de produkter, som er berettiget til eksportrestitution, og fastsættelse af koefficienter til beregning af eksportrestitutionerne under hensyn til lagringstiden for visse kategorier af spiritus fremstillet på basis af korn.

(170)

Mindstepriser for eksporten af blomsterløg er ikke længere relevante og bør afskaffes.

(171)

I henhold til artikel 42 i TEUF finder bestemmelserne i TEUF om konkurrenceregler kun anvendelse på produktionen af og handlen med landbrugsprodukter i det omfang, det er fastlagt i EU-lovgivningen inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, i TEUF.

(172)

I betragtning af de særlige forhold i landbrugssektoren og dens afhængighed af, at hele fødevareforsyningskæden er velfungerende, herunder den effektive anvendelse af konkurrencereglerne i alle tilknyttede sektorer i hele fødevarekæden, som kan være meget koncentreret, bør der lægges særlig vægt på anvendelsen af konkurrencereglerne, som fastlagt i artikel 42 i TEUF. Til det formål er der behov for et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder. Desuden er retningslinjer vedtaget af Kommissionen i påkommende tilfælde et velegnet instrument til at vejlede virksomheder og andre interessenter.

(173)

Det bør fastsættes, at konkurrencereglerne for aftaler, vedtagelser og praksis, som er omhandlet i artikel 101 i TEUF, samt misbrug af en dominerende stilling finder anvendelse på produktion af og handel med landbrugsprodukter, forudsat at anvendelsen af sådanne regler ikke medfører fare for, at den fælles landbrugspolitiks mål ikke nås.

(174)

Det bør tillades at anvende en særlig tilgang i forbindelse med landbrugsorganisationer, producentorganisationer eller sammenslutninger, som har til formål i fællesskab at producere eller handle med landbrugsprodukter eller at gøre brug af fælles anlæg, medmindre en sådan fælles aktivitet udelukker konkurrence eller medfører fare for, at målene i artikel 39 i TEUF ikke kan nås.

(175)

Med forbehold af reguleringen af udbuddet for visse produkter såsom ost og skinke, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, eller vin, der er omfattet af et bestemt sæt af regler, bør der anlægges en særlig tilgang i forbindelse med brancheorganisationers aktiviteter, forudsat at det ikke medfører en opdeling af markederne, bevirker, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende, fordrejer eller udelukker konkurrencen, omfatter fastsættelse af priser eller kvoter eller skaber forskelsbehandling.

(176)

Der er risiko for, at det indre marked ikke fungerer efter hensigten, hvis der ydes statsstøtte. Derfor bør bestemmelserne i TEUF om statsstøtte generelt gælde for landbrugsprodukter. Uanset dette bør der under visse omstændigheder kunne indrømmes undtagelser. I tilfælde af at sådanne undtagelser eksisterer, bør Kommissionen dog kunne opstille en liste over eksisterende, ny eller påtænkt statsstøtte, fremsætte relevante bemærkninger over for medlemsstaterne og foreslå dem egnede foranstaltninger.

(177)

Bestemmelserne om rydningspræmien og visse foranstaltninger under vinstøtteprogrammerne bør imidlertid ikke i sig selv udelukke, at der foretages nationale betalinger til samme formål.

(178)

Finland og Sverige bør fortsat yde nationale betalinger til produktion og afsætning af rensdyr og rensdyrprodukter på grund af den særlige økonomiske situation, der gør sig gældende for sådan produktion og afsætning.

(179)

I Finland foregår sukkerroeavl under særlige geografiske og klimatiske forhold, der udover sukkerreformens generelle virkninger har negativ indvirkning på sektoren. Derfor bør denne medlemsstat have permanent tilladelse til at foretage nationale betalinger til sine sukkerroeavlere.

(180)

Medlemsstaterne bør være i stand til at foretage nationale betalinger med henblik på medfinansiering af biavlsforanstaltninger, der er fastsat i denne forordning, samt til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er genstand for økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af nationale betalinger til produktion eller afsætning.

(181)

Medlemsstater, der deltager i ordningerne til forbedring af adgangen til fødevarer for børn, bør som supplement til EU-støtten kunne yde national støtte til uddeling af produkterne og til visse dermed forbundne omkostninger.

(182)

For at kunne træffe velbegrundede foranstaltninger i påviselige krisesituationer, også efter at overgangskriseforanstaltningen, bør medlemsstaterne kunne foretage nationale betalinger til krisedestillation inden for en samlet budgetramme på 15 % af den respektive værdi af medlemsstatens relevante årsbudget for det nationale støtteprogram. Kommissionen bør altid underrettes om sådanne nationale betalinger, som bør godkendes, inden de ydes.

(183)

Medlemsstaterne bør fortsat kunne foretage nationale betalinger for nødder i henhold til artikel 120 i forordning (EF) nr. 73/2009 for at afbøde virkningerne af afkoblingen af den gamle EU-støtteordning for nødder. Af klarhedshensyn og fordi nævnte forordning ophæves, bør de nævnte nationale betalinger omfattes af denne forordning.

(184)

Der bør træffes særlige interventionsforanstaltninger for at kunne reagere effektivt over for truende markedsforstyrrelser. Anvendelsesområdet for disse foranstaltninger bør defineres.

(185)

For at kunne reagere effektivt over for risici for markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller -fald på markeder inden for eller uden for Unionen eller andre begivenheder og omstændigheder, som i betydelig grad forstyrrer eller truer med at forstyrre markedet, hvis situationen eller dens virkninger på markedet sandsynligvis fortsætter eller forværres, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår de foranstaltninger, der er nødvendige for at håndtere den pågældende markedssituation, samtidig med at de forpligtelser, der følger af internationale aftaler, overholdes, og hvis alle andre foranstaltninger i denne forordning viser sig utilstrækkelige, herunder foranstaltninger til udvidelse eller ændring af andre foranstaltningers anvendelsesområde, varighed eller andre aspekter i denne forordning eller yde eksportrestitutioner eller til hel eller delvis suspendering af importtolden, herunder om nødvendigt for visse mængder eller perioder.

(186)

Begrænsninger i de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal bekæmpe udbredelsen af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet i én eller flere medlemsstater. Erfaringen har vist, at alvorlige markedsforstyrrelser såsom et markant fald i forbruget eller priserne kan skyldes, at forbrugerne har mistet tilliden som følge af folke-, dyre- eller plantesundhedsrisici. På baggrund af erfaringen bør foranstaltninger til håndtering af manglende forbrugertillid udvides til at omfatte planteprodukter.

(187)

De ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger for oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg og fjerkrækød bør være direkte knyttet til de sundheds- og veterinærforanstaltninger, der træffes for at bekæmpe sygdomsudbredelse. De bør træffes på anmodning af medlemsstaterne for at undgå alvorlige forstyrrelser på markederne.

(188)

For at kunne reagere effektivt på ekstraordinære omstændigheder bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår udvidelse af listen over produkter i denne forordning, i forbindelse med hvilke der kan vedtages ekstraordinære støtteforanstaltninger.

(189)

Kommissionen bør bemyndiges til i akutte situationer at træffe de fornødne foranstaltninger til at løse særlige problemer.

(190)

Det kan være af særlig betydning for mælkesektoren at reagere effektivt over for risici for markedsforstyrrelser. Tilsvarende kan der opstå særlige problemer i nødstilfælde. Det er derfor nødvendigt at understrege, at Kommissionens vedtagelse af ovennævnte foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser, herunder uligevægt på markedet, eller dem, der er nødvendige for at løse særlige problemer i nødstilfælde, især kan tage sigte på mælkesektoren.

(191)

For at reagere på perioder med alvorlig ubalance på markedet kan bestemte kategorier af kollektive foranstaltninger fra private aktører være hensigtsmæssige som ekstraordinære foranstaltninger med henblik på at stabilisere de berørte sektorer inden for rammerne af præcise sikkerhedsforanstaltninger, begrænsninger og vilkår. Hvis sådanne foranstaltninger kan være omfattet af anvendelsesområdet for artikel 101, stk. 1, i TEUF, bør Kommissionen have mulighed for at give dispensation for et begrænset tidsrum. Disse foranstaltninger bør dog være et supplement til Unionens foranstaltninger inden for rammerne af offentlig intervention og privat oplagring eller ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i denne forordning, og de bør ikke skade det indre markeds funktion.

(192)

Virksomheder, medlemsstaterne eller tredjelande bør kunne pålægges at fremsende meddelelser med henblik på at anvende denne forordning, overvåge, analysere og forvalte markedet for landbrugsprodukter, sikre gennemsigtighed på markedet og sikre, at den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger fungerer efter hensigten, kontrollere, overvåge, bedømme og føre revision med den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger samt overholde kravene i internationale aftaler, herunder anmeldelseskrav i henhold til disse aftaler. For at sikre en harmoniseret, strømlinet og enkel strategi bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage nødvendige foranstaltninger om meddelelser. Den bør i den forbindelse tage hensyn til databehovene og samspillet mellem mulige datakilder.

(193)

For at sikre informationssystemernes integritet og dokumenternes og de sendte tilknyttede datas autenticitet og læsbarhed bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår arten og typen af de oplysninger, der skal meddeles; de kategorier af data, der skal behandles, og de maksimale opbevaringsperioder, formålet med behandlingen af dem, navnlig i forbindelse med offentliggørelse af disse data og videregivelse heraf til tredjelande, adgangsretten til de disponible oplysninger eller informationssystemer, samt vilkårene for offentliggørelse af oplysninger.

(194)

EU-ret om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri udveksling af sådanne oplysninger, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (11) finder anvendelse.

(195)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 14. december 2011 (12).

(196)

Midler bør overføres fra reserven for krise inden for landbrugssektoren i henhold til betingelserne og efter proceduren i artikel 24 i forordning (EU) nr. 1306/2013 og stk. 22 i den 17. december 2013 interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (13), og det bør præciseres, at denne forordning anvendes som basisretsakt.

(197)

For at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1234/2007 til bestemmelserne i denne forordning kan forløbe gnidningsløst, bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastsættelse af de nødvendige foranstaltninger, især om beskyttelse af virksomheders rettigheder og berettigede forventninger.

(198)

Hasteproceduren ved vedtagelse af delegerede retsakter i henhold til denne forordning bør kun anvendes undtagelsesvis til vedtagelse af delegerede retsakter efter denne forordning i særligt hastende tilfælde for at kunne reagere effektivt over for truende eller allerede opståede markedsforstyrrelser. Hvis hasteproceduren vælges, bør dette begrundes, ligesom det bør fastsættes, i hvilke tilfælde der bør gøres brug af hasteprocedure.

(199)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14).

(200)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning, når sådanne retsakter vedrører den fælles landbrugspolitik som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i forordning (EU) nr. 182/2011. Rådgivningsproceduren bør derimod anvendes til vedtagelse af retsakter om gennemførelse af denne forordning i forbindelse med konkurrence, under forudsætning af at rådgivningsproceduren i almindelighed anvendes til vedtagelse af retsakter på området for konkurrencelovgivning.

(201)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der straks finder anvendelse, med henblik på vedtagelse, ændring eller ophævelse af EU-sikkerhedsforanstaltninger, suspendering af anvendelsen af forædling eller proceduren for passiv eller aktiv forædling, når dette er nødvendigt for straks at reagere på markedssituationen og for at løse specifikke problemer i akutte situationer, som det er nødvendigt at håndtere straks, når i behørigt begrundede tilfælde det er nødvendigt af særligt hastende årsager.

(202)

Med hensyn til visse foranstaltninger i denne forordning, der kræver hurtig handling, eller som består i en enkel anvendelse af almindelige bestemmelser i specifikke situationer uden udøvelse af skøn, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011.

(203)

Kommissionen bør endvidere tillægges beføjelser til at udføre visse administrations- eller forvaltningsopgaver, hvor det ikke er nødvendigt at vedtage delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

(204)

Denne forordning bør fastsætte visse specifikke bestemmelser om Kroatien i overensstemmelse med akten vedrørende Kroatiens tiltrædelse (15).

(205)

I henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 udløber markedsforvaltningsforanstaltningerne for en række sektorer inden for en rimelig frist efter denne forordnings ikrafttræden. Efter ophævelsen af forordning (EF) nr. 1234/2007 bør de relevante bestemmelser fortsat gælde, indtil de pågældende ordninger udløber.

(206)

Rådets forordning (EØF) nr. 922/72 (16) om ydelse af støtte til silkeormslarver for avlsåret 1972/1973 er nu forældet, forordning (EØF) nr. 234/79 om fremgangsmåden ved tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif afløses af denne forordning, Rådets forordning (EF) nr. 1601/96 (17) om fastsættelse af producentstøtten for humle for 1995-høsten er en midlertidig foranstaltning, som i sagens natur nu er forældet. Rådets forordning (EF) nr. 1037/2001 (18) om tilladelse til udbud eller afsætning af visse indførte vine er blevet afløst af bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin indgået ved Rådets afgørelse 2006/232/EF (19) og er derfor forældet. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør de nævnte forordninger ophæves.

(207)

Visse regler i mælke- og mejerisektoren, navnlig regler vedrørende kontraktlige forbindelser og forhandlinger, regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, og erklæringer fra de første opkøbere, producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer, og aftaler, afgørelser og samordnet praksis er for nylig trådt i kraft og er fortsat berettigede i den nuværende økonomiske situation på markedet for mejeriprodukter og forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes i et tilstrækkelig langt tidsrum i denne sektor (både før og efter afskaffelsen af mælkekvoter) til, at deres virkning kan slå fuldt igennem. Disse regler bør dog kun være midlertidige og bør tages op til revision. Kommissionen bør vedtage rapporter om markedsudviklingen for mælk, der navnlig vedrører potentielle tiltag, der skal tilskynde landbrugerne til at indgå aftaler om fælles produktion, og den første heraf skal indsendes senest den 30. juni 2014 den anden heraf senest den 31. december 2018 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

DEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastlægges der en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, hvorved forstås alle de produkter, der er nævnt i bilag I til traktaterne, undtagen de fiskevarer og akvakulturprodukter, der er defineret i EU-retsakter om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

2.   Landbrugsprodukter som defineret i stk. 1 inddeles i følgende sektorer, der er anført i de respektive dele af bilag I:

a)

korn, del I

b)

ris, del II

c)

sukker, del III

d)

tørret foder, del IV

e)

frø, del V

f)

humle, del VI

g)

olivenolie og spiseoliven, del VII

h)

hør og hamp, del VIII

i)

frugt og grøntsager, del IX

j)

forarbejdede frugter og grøntsager, del X

k)

bananer, del XI

l)

vin, del XII

m)

levende træer og andre levende planter; løg, rødder og lign.; afskårne blomster og blade, del XIII

n)

tobak, del XIV

o)

oksekød, del XV

p)

mælk og mejeriprodukter, del XVI

q)

svinekød, del XVII

r)

fåre- og gedekød, del XVIII

s)

æg, del XIX

t)

fjerkrækød, del XX

u)

landbrugsethanol (ethylalkohol), del XXI

v)

biavlsprodukter, del XXII

w)

silkeorme, del XXIII

x)

andre produkter, del XXIV.

Artikel 2

Almindelige bestemmelser for den fælles landbrugspolitik

Forordning (EU) nr. 1306/2013 og de bestemmelser, der er vedtaget i henhold hertil, finder anvendelse på foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 3

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat for visse sektorer i bilag II.

2.   Definitionerne i bilag II, del II, afdeling B, finder kun anvendelse indtil udgangen af produktionsåret 2016/2017 for sukker.

3.   De definitioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (20) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (21), finder anvendelse i denne forordning, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

4.   For at tage hensyn til de særlige forhold i rissektoren tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om ændring af definitionerne i rissektoren i bilag II, del I, i det omfang, det er nødvendigt for at ajourføre definitionerne i lyset af markedsudviklingen.

5.   I denne forordning forstås ved:

a)   "mindre udviklede regioner": regioner som defineret i artikel i artikel 90, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (22)

b)   "ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under en naturkatastrofe": vejrforhold såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der tilintetgør mere end 30 % af en given landbrugers gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

Artikel 4

Tilpasning af nomenklaturen i den fælles toldtarif for så vidt angår landbrugsprodukter

Når det er nødvendigt for at tage hensyn til ændringer i den kombinerede nomenklatur, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at tilpasse produktbeskrivelsen og henvisninger i denne forordning til positioner eller underpositioner i den kombinerede nomenklatur.

Artikel 5

Omregningssatser for ris

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der:

a)

fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi

b)

træffer alle nødvendige foranstaltninger i forbindelse med anvendelsen af omregningssatserne for ris.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 6

Produktionsår

Der fastsættes følgende produktionsår:

a)

1. januar til 31. december samme år for frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren

b)

1. april til 31. marts året efter for sektoren for tørret foder og silkeormesektoren

c)

1. juli til 30. juni året efter for:

i)

kornsektoren

ii)

frøsektoren

iii)

olivenolie- og spiseolivensektoren

iv)

hør- og hampesektoren

v)

sektoren for mælk og mejeriprodukter

d)

1. august til 31. juli året efter for vinsektoren

e)

1. september til 31. august året efter for rissektoren

f)

1. oktober til 30. september året efter for sukkersektoren.

Artikel 7

Referencetærskler

1.   Der er fastsat følgende referencetærskler:

a)

for kornsektoren 101,31 EUR/t, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

b)

for uafskallet ris 150 EUR/t for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt A, gælder for engrosleddet for varer leveret til lager, ikke aflæsset

c)

for sukker for standardkvaliteten som defineret i bilag III, punkt B, gælder for uemballeret vare, ab fabrik:

i)

for hvidt sukker: 404,4 EUR/t

ii)

for råsukker: 335,2 EUR/t

d)

for oksekødssektoren 2 224 EUR/t for slagtekroppe af handyr af kropsbygnings-/fedningsklasse R3 i EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder som omhandlet i bilag IV, punkt A

e)

for sektoren for mælk og mejeriprodukter:

i)

246,39 EUR/100 kg for smør

ii)

169,80 EUR/100 kg for skummetmælkspulver

f)

for svinekødssektoren 1 509,39 EUR/t for svinekroppe af standardkvalitet defineret ud fra vægt og indhold af magert kød i overensstemmelse med EU-handelsklasseskemaet for svinekroppe som omhandlet i bilag IV, punkt B:

i)

svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E

ii)

svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men højst 180 kg: klasse R.

g)

for olivenoliesektoren:

i)

1 779 EUR/t for ekstra jomfruolie

ii)

1 710 EUR/t for jomfruolie

iii)

1 524 EUR/t for bomolie med et syretal på to (beløbet reduceres med 36,70 EUR/t for hver enhed, syretallet er højere).

2.   Kommissionen skal overvåge de i stk. 1 fastsatte referencetærskler under hensyntagen til objektive kriterier, navnlig udviklingen i produktionen, produktionsomkostningerne, navnlig med hensyn til rå- og hjælpestoffer, og markederne. Referencetærsklerne skal, når dette er nødvendigt, opdateres i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure på baggrund af udviklingen i produktion og markedsforhold.

DEL II

DET INDRE MARKED

AFSNIT I

MARKEDSINTERVENTION

KAPITEL I

Offentlig intervention og støtte til privat oplagring

Afdeling 1

Almindelige estemmelser om offentlig intervention og støtte til offentlig oplagring

Artikel 8

Anvendelsesområde

I dette kapitel fastsættes reglerne for markedsintervention vedrørende:

a)

offentlig intervention, hvor produkterne opkøbes og oplagres af medlemsstaternes myndigheder, indtil de afsættes, og

b)

støtte til privat oplagring af produkter.

Artikel 9

Støtteberettigede produkters oprindelse

For at produkter kan gøres til genstand for opkøb ved offentlig intervention eller være berettiget til støtte til privat oplagring, skal de have oprindelse i Unionen. Endvidere gælder, at hvis de hidrører fra afgrøder, skal afgrøderne være høstet i Unionen, og hvis de hidrører fra mælk, skal mælken være produceret i Unionen.

Artikel 10

EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe

EU-handelsklasseskemaer for slagtekroppe finder anvendelse i overensstemmelse med henholdsvis bilag IV, punkt A og B, i oksekødssektoren for så vidt angår slagtekroppe af kvæg på mindst otte måneder og i svinekødssektoren for så vidt angår svin, bortset fra svin, der har været anvendt til avl.

I fåre- og gedekødssektoren kan medlemsstaterne anvende EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af får efter reglerne i bilag IV, punkt C.

Afdeling 2

Offentlig intervention

Artikel 11

Produkter, der er berettiget til offentlig intervention

Offentlig intervention finder anvendelse for følgende produkter i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling såvel som de yderligere krav og betingelser, som Kommissionen måtte fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 19 og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 20, er opfyldt:

a)

blød hvede, hård hvede, byg og majs

b)

uafskallet ris

c)

fersk eller kølet kød af hornkvæg henhørende under KN-kode 0201 10 00 og 0201 20 20 til 0201 20 50

d)

smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

e)

spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der er fremstillet af komælk på en autoriseret virksomhed i Unionen, og som har et proteinindhold på mindst 34,0 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof.

Artikel 12

Tidsrum for offentlig intervention

Offentlig intervention finder anvendelse for:

a)

blød hvede, hård hvede, byg og majs fra 1. november til 31. maj

b)

uafskallet ris fra 1. april til 31. juli

c)

oksekød hele året

d)

smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 30. september.

Artikel 13

Indledning og ophør af offentlig intervention

1.   I de perioder, der er nævnt i artikel 11:

a)

indledes der offentlig intervention for blød hvede, smør og skummetmælkspulver

b)

indledes offentlig intervention af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter for hård hvede, byg, majs og uafskallet ris (herunder visse sorter eller typer af uafskallet ris), hvis markedssituationen kræver det. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

c)

indledes offentlig intervention for oksekød af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, hvis den gennemsnitlige markedspris noteret på grundlag af EU-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af kvæg som omhandlet i bilag IV, punkt A, falder til under 85 % af referencetærsklen i artikel 7, stk. 1, litra d,) i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en i artikel 20, stk. 1, litra c), fastsat repræsentativ periode.

2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der afslutter den offentlige intervention for oksekødssektoren, hvis betingelserne i stk. 1, litra c), ikke længere er opfyldt i den i artikel 20, stk. 1, litra c), fastsatte repræsentative periode. Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af den i artikel 229, stk. 2 eller 3, omhandlede procedure.

Artikel 14

Opkøb til en fast pris eller ved licitation

Når offentlig intervention er åben i henhold til artikel 13, stk. 1, træffes foranstaltninger til fastsættelse af opkøbspriser for de i artikel 11 omhandlede produkter samt, hvis det er relevant, foranstaltninger til kvantitative begrænsninger, hvis opkøb foretages til en fast pris, af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Artikel 15

Prisen ved offentlig intervention

1.   Ved offentlig interventionspris forstås:

a)

den pris, som produkter opkøbes til ved offentlig intervention, når det sker til en fast pris, eller

b)

den maksimumspris, som produkter, der er berettiget til offentlig intervention, kan opkøbes til, når det sker ved licitation.

2.   Foranstaltninger til fastsættelse af den offentlige interventionspris, herunder forhøjelser og nedsættelser, træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Artikel 16

Almindelige principper for afsætning ved offentlig intervention

1.   Produkter opkøbt ved offentlig intervention afsættes på en sådan måde:

a)

at enhver forstyrrelse af markedet undgås

b)

at alle købere har lige adgang til produkterne og behandles ens, og

c)

at det er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF.

2.   Afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, kan ske ved at gøre dem tilgængelige for ordningen for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede i Unionen, som fastsat i de relevante EU-retsakter. Regnskabsværdien af disse produkter er i sådanne tilfælde lig med niveauet for den relevante faste offentlige interventionspris, som er omhandlet i denne forordnings artikel 14, stk. 2.

3.   Kommissionen offentliggør hvert år de betingelser, hvorunder produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, er blevet afsat det foregående år.

Afdeling 3

Støtte til privat oplagring

Artikel 17

Støtteberettigede produkter

Der kan ydes støtte til privat oplagring af følgende produkter i overensstemmelse med betingelserne i denne afdeling og eventuelle yderligere krav og betingelser, som Kommissionen skal fastsætte ved delegerede retsakter i henhold til artikel 18, stk. 1, eller artikel 19 og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 18, stk. 2, eller artikel 20:

a)

hvidt sukker

b)

olivenolie

c)

spindhør

d)

fersk eller kølet kød af kvæg på mindst otte måneder

e)

smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk

f)

ost

g)

skummetmælkspulver, der er fremstillet af komælk

h)

svinekød

i)

fåre- og gedekød.

Litra f) i første afsnit gælder kun for ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som oplagres efter den modningsperiode, der er fastsat i produktspecifikationen for det produkt, der er omhandlet i artikel 7 i nævnte forordning og/eller en modningsperiode, der bidrager til at øge ostens værdi.

Artikel 18

Betingelser for ydelse af støtte

1.   For at sikre gennemsigtigheden på markedet, tillægges Kommissionen om nødvendigt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at fastlægge betingelserne for, hvornår den kan beslutte at yde støtte til privat oplagring for de produkter, der er nævnt i artikel 17, under hensyn til:

a)

de noterede gennemsnitlige markedspriser i Unionen, referencetærskler og produktionsomkostninger for de pågældende produkter og/eller

b)

behovet for at reagere rettidigt på en særlig vanskelig markedssituation eller økonomisk udvikling, der har betydelige negative følger for margener i sektoren.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der

a)

yder støtte til privat oplagring af de produkter, der er nævnt i artikel 17, under hensyntagen til betingelserne i stk. 1

b)

begrænser støtten til privat oplagring.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

3.   Foranstaltninger til fastsættelse af den støtte til privat oplagring, der er fastsat i artikel 17, træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Afdeling 4

Almindelige bestemmelser for offentlig intervention og støtte til privat oplagring

Artikel 19

Delegerede beføjelser

1.   For at sikre, at de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, eller som er omfattet af støtte til privat oplagring, er egnet til langtidsoplagring og er af sund og sædvanlig handelskvalitet, og for at tage hensyn til de særlige forhold i de forskellige sektorer med henblik på at sikre, at den offentlige intervention og private oplagring fungerer omkostningseffektivt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at fastsætte de krav og betingelser, som de pågældende produkter skal opfylde ud over kravene i denne forordning. Formålet med sådanne krav og betingelser skal være at sikre, at de produkter, der opkøbes og oplagres:

a)

har den fornødne kvalitet for så vidt angår kvalitetsparametre, kvalitetsgrupper, kvalitetsklasser, kategorier, produktegenskaber og alder

b)

er støtteberettigede for så vidt angår mængder, emballering, herunder mærkning, holdbarhed, tidligere kontrakter om oplagring, virksomhedernes godkendelse og det produktstadium, som den offentlige interventionspris og støtten til privat oplagring gælder for.

2.   For at tage hensyn til de særlige forhold i korn- og rissektoren tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om fastsættelse af kvalitetskriterier for så vidt angår både opkøb og salg af blød hvede, hård hvede, byg, majs og uafskallet ris.

3.   For at sikre passende lagerkapacitet og en effektiv offentlig interventionsordning med hensyn til omkostningseffektivitet, distribution og adgang for aktører og for at opretholde kvaliteten af de produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention med henblik på afsætning ved oplagringsperiodens udløb, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

de krav, som oplagringssteder skal opfylde for alle de produkter, der opkøbes ved offentlig intervention

b)

regler for oplagringen af produkter i og uden for den medlemsstat, som har ansvar for dem og for behandlingen af sådanne produkter, hvad angår told og andre beløb, der ydes eller opkræves i henhold til den fælles landbrugspolitik.

4.   For at sikre, at støtten til privat oplagring har den ønskede virkning på markedet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

regler og betingelser, der finder anvendelse, når den oplagrede mængde er mindre end den kontraktlige mængde

b)

betingelserne for ydelse af forskud af sådan støtte

c)

betingelserne for, at det kan besluttes, at produkter omfattet af kontrakter om privat oplagring kan markedsføres igen eller afsættes.

5.   For at sikre, at ordningerne med offentlig intervention og privat oplagring fungerer efter hensigten, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

bestemmelser for anvendelse af licitationer, der sikrer, at alle aktører har lige adgang til produkterne og behandles ens

b)

de supplerende betingelser, som aktører skal opfylde for at fremme en effektiv forvaltning af og kontrol med ordningen for medlemsstater og aktører

c)

fastsættelse af krav til aktørerne om at stille sikkerhed som garanti for, at de opfylder deres forpligtelser.

6.   For at tage hensyn til sektorernes tekniske udvikling og behov, jf. artikel 10, og til behovet for at standardisere de forskellige produkters præsentation med henblik på forbedring af gennemsigtigheden på markedet, prisnoteringen og anvendelsen af markedsinterventionsforanstaltningerne tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

tilpasning og ajourføring af bestemmelserne i bilag IV om EU-handelsklasseskemaerne for klassificering, identificering og præsentation af slagtekroppe

b)

vedrørende fastsættelse af supplerende bestemmelser for klassificering, herunder ved kvalificerede kriterier og ved automatiseret klassificering, vedrørende identificering, vejning og mærkning af slagtekroppe og vedrørende beregning af EU-gennemsnitspriser og vedrørende de vejningskoefficienter, der anvendes til beregning af disse priser

c)

vedrørende fastsættelse i oksekødssektoren af undtagelser fra bestemmelser og særlige undtagelser, som medlemsstaterne kan indrømme slagterier, hvor der kun slagtes lidt kvæg, yderligere bestemmelser for de pågældende produkter, herunder vedrørende kropsbygningsklasser og fedningsgrad, og i fårekødssektoren af yderligere bestemmelser om vægt, kødfarve og fedningsgrad og kriterierne for klassificering af lette lam

d)

vedrørende tilladelse til medlemsstaterne til ikke at anvende handelsklasseskemaet for klassificering af svinekroppe og tilladelse til at anvende vurderingskriterier ud over vægt og skønnet indhold af magert kød eller fastsættelse af undtagelser fra dette skema.

Artikel 20

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastætter de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelse af dette kapitel. Disse foranstaltninger vedrører især:

a)

udgifter afholdt af aktøren, når produkter, som leveres til offentlig intervention, ikke opfylder minimumskvalitetskravene

b)

fastsættelse af minimumslagerkapacitet for interventionsoplagringssteder

c)

repræsentative perioder, markeder og markedspriser, der er nødvendige for anvendelse af dette kapitel

d)

levering af de produkter, der skal opkøbes ved offentlig intervention, transportomkostninger, som den bydende skal afholde, betalingsorganernes overtagelse af produkterne og betalingen

e)

diverse processer i forbindelse med udbening for oksekødssektoren

f)

praktiske ordninger for emballeringen, markedsføringen og mærkningen af produkter

g)

procedurer for godkendelse af virksomheder, der fremstiller smør og skummetmælkspulver, med henblik på anvendelse af dette kapitel

h)

tilladelse til oplagring uden for den medlemsstat, hvor produkterne er blevet opkøbt og oplagret

i)

salg eller anden afsætning af produkter, der er opkøbt ved offentlig intervention, navnlig for så vidt angår salgspriser, udlagringsbetingelser og de udlagrede produkters efterfølgende anvendelse eller destination, herunder procedurer vedrørende produkter, der er gjort tilgængelige for anvendelse under den ordning, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, herunder overførsel mellem medlemsstaterne

j)

med hensyn til produkter opkøbt ved offentlig intervention, bestemmelser vedrørende muligheden for medlemsstaterne for på under deres eget ansvar at afsætte små mængder, der fortsat er oplagret, eller af mængder, der ikke længere kan ompakkes eller er forringet

k)

med hensyn til privat oplagring, indgåelse af kontrakter mellem medlemsstatens kompetente myndighed og ansøgerne samt kontraktens indhold

l)

indlagring, oplagring og udlagring af produkter i forbindelse med privat oplagring

m)

den private oplagrings varighed og bestemmelserne for afkortning eller forlængelse af oplagringsperiodens varighed, når først den er fastsat i kontrakterne

n)

de procedurer, der skal følges ved opkøb til en fast pris, herunder procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, eller ved ydelse af forud fastsat støtte til privat oplagring

o)

anvendelse af licitation både ved offentlig intervention og privat oplagring, især hvad angår:

i)

afgivelse af tilbud eller bud og minimumsmængden pr. ansøgning eller bud

ii)

procedurerne for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, og

iii)

udvælgelsen af tilbud, der sikrer, at de bud, der er mest favorable for Unionen, foretrækkes, samtidig med at der åbnes mulighed for, at der ikke nødvendigvis vil blive indgået en kontrakt

p)

gennemførelse af EU-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af kvæg, svin og får

q)

en anden præsentation for hele og halve kroppe end den, der er fastsat i bilag IV, punkt A.IV, med henblik på konstatering af markedspriser

r)

de korrektioner, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med en anden præsentation for slagtekroppe af kvæg og får, hvis referencepræsentationen ikke anvendes

s)

de praktiske ordninger for mærkning af klassificerede slagtekroppe og om Kommissionens beregning af den vejede EU-gennemsnitspris for slagtekroppe af kvæg, svin og får

t)

tilladelse til medlemsstaterne til at fastsætte en anden udskæring af svinekroppe end den, der er fastsat i bilag IV, punkt B.III, for svin slagtet på deres område, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

i)

Den normale handelspraksis på deres område adskiller sig fra den beskrevne udskæring i bilag IV, punkt B.III, første afsnit.

ii)

Tekniske krav berettiger til det.

iii)

Slagtekroppene afhudes ensartet.

u)

bestemmelserne om, at klassificeringen af slagtekroppe i medlemsstaterne gennemgås på stedet af et EU-udvalg, der er sammensat af eksperter fra Kommissionen og eksperter udpeget af medlemsstaterne, for at sikre, at klassificeringen af slagtekroppe er nøjagtig og pålidelig. Disse bestemmelser skal fastsætte, at Unionen afholder omkostningerne ved gennemgangen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 21

Andre gennemførelsesbeføjelser

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at give medlemsstaterne tilladelse til at anvende følgende klassificeringskriterier, uanset bilag IV, punkt C.III.1, for lam på under 13 kg slagtet vægt:

a)

slagtet vægt

b)

kødfarve

c)

fedningsgrad.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

KAPITEL II

Støtteordninger

Afdeling 1

Ordninger med henblik på at forbedre adgangen til fødevarer

Artikel 22

Målgruppe

Støtteordninger til forbedring af distributionen af landbrugsprodukter og børns kostvaner henvender sig til børn, der er indskrevet i børnehaver/førskoleinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner på primær- eller sekundærtrinnet, som forvaltes eller er godkendt af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Underafdeling 1

Skolefrugtordninger og skolegrønsagsordeninger

Artikel 23

Støtte til uddeling af frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager og bananprodukter til børn

1.   Der ydes EU-støtte til:

a)

uddeling af produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren til børn i de uddannelsesinstitutioner, som er omhandlet i artikel 22, og

b)

visse dermed forbundne omkostninger til logistik og distribution, udstyr, reklame, kontrol, evaluering og ledsageforanstaltninger.

2.   Medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, fastlægger først på nationalt eller regionalt plan en strategi for dens gennemførelse. De træffer også de ledsageforanstaltninger, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv, og som kan omfatte oplysninger om uddannelsesforanstaltninger vedrørende sunde kostvaner, lokale fødevarekæder og bekæmpelse af fødevarespild.

3.   Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over produkter hidrørende fra frugt- og grøntsagssektoren, sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager og banansektoren, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger. Listen må ikke omfatte produkter, der er anført i bilag V.

I behørigt begrundede tilfælde kan en medlemsstat, der ønsker at sikre et bredt udvalg af produkter under sin ordning eller gøre sin ordning mere attraktiv, dog inden for rammerne af sin strategi fastlægge, at sådanne produkter er støtteberettigede, når der kun er tilsat begrænsede mængder af de stoffer, der er anført i bilaget.

Medlemsstaterne sørger for, at deres kompetente sundhedsmyndigheder godkender listen over sådanne produkter, der er støtteberettigede i henhold til deres ordning.

Medlemsstaterne udvælger deres produkter på grundlag af objektive kriterier, der kan omfatte sundheds- og miljøhensyn, årstid, sort eller tilgængelighed, idet de så vidt muligt prioriterer produkter, der har oprindelse i Unionen, og navnlig lokale indkøb, lokale markeder, korte forsyningskæder eller miljøfordele.

4.   Foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

5.   EU-støtten i stk. 1 tildeles hver medlemsstat på grundlag af objektive kriterier baseret på deres andel af børn i aldersgruppen 6-10 år.

Medlemsstater, der deltager i ordningen, skal hvert år ansøge om EU-støtte på grundlag af deres strategi, jf. stk. 2.

Foranstaltninger til fastsættelse af minimumsbeløbet for EU-støtte for hver medlemsstat, der deltager i ordningen, og de vejledende og endelige tildelinger af støtte til medlemsstaterne træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

6.   EU-støtten i stk. 1 må ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale skolefrugtordninger med uddeling af frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager samt bananer eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori den type produkter indgår.

Hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, der vil være berettiget til EU-støtte i medfør af denne artikel, og denne medlemsstat har til hensigt at udvide den eller gøre den mere effektiv, bl.a. hvad angår ordningens målgruppe eller varighed eller støtteberettigede produkter, kan der dog ydes EU-støtte, forudsat at de maksimale satser, jf. artikel 43, stk. 3, i TEUF, overholdes for så vidt angår forholdet mellem EU-støtten og det samlede nationale bidrag. I dette tilfælde anfører medlemsstaten i sin gennemførelsesstrategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv.

7.   Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i overensstemmelse med artikel 217.

8.   Unionens skolefrugt- og skolegrøntsagsordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skolefrugt- og skolegrøntsagsordninger, der er forenelige med EU-lovgivningen.

9.   Unionen kan i medfør af artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 også finansiere informations-, overvågnings- og evalueringsforanstaltninger vedrørende skolefrugtordningen og skolegrøntsagsordningen, herunder foranstaltninger til skærpelse af offentlighedens opmærksomhed om ordningen og netværksforanstaltninger i forbindelse hermed.

10.   De deltagende medlemsstater tilkendegiver offentligt deres deltagelse i støtteordningen på uddelingsstederne og det faktum, at ordningen er støttet af Unionen.

Artikel 24

Delegerede beføjelser

1.   For at give børn sundere kostvaner og for at sikre, at støtten henvender sig til børn i den målgruppe, der er omhandlet i artikel 22, tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 227 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for

a)

supplerende kriterier for medlemsstaternes målretning af støtte

b)

medlemsstaternes godkendelse og udvælgelse af støtteansøgere

c)

udarbejdelse af de nationale eller regionale strategier og ledsageforanstaltninger.

2.   For at sikre, at Unionens midler anvendes effektivt og målrettet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

metoden til omfordeling af den vejledende fordeling af støtte, jf. artikel 23, stk. 5, mellem medlemsstaterne baseret på de modtagne støtteansøgninger

b)

de udgifter i medlemsstaternes strategier, der er berettigede til EU-støtte, og muligheden for at fastsætte et samlet loft over specifikke udgifter

c)

medlemsstaternes forpligtelse til at overvåge og evaluere effektiviteten af deres skolefrugt- og skolegrøntsagsordninger.

3.   For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, som kræver, at medlemsstater med en skolefrugtordning og en skolegrøntsagsordning skal informere om, at Unionen yder støtte til ordningen.

Artikel 25

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne underafdeling, herunder:

a)

oplysninger, der skal indgå i medlemsstaternes strategier

b)

støtteansøgninger og -betalinger

c)

offentliggørelsesmetoder og netværksforanstaltninger i forbindelse med ordningen

d)

fremlæggelse, form og indhold af overvågnings- og evalueringsrapporter fra medlemsstater, der deltager i Unionens skolefrugt- og skolegrøntsagsordning.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Underafdeling 2

Skolemælksordninger

Artikel 26

Støtte til uddeling af mælk og mejeriprodukter til børn

1.   EU-støtte ydes til uddeling af visse mejeriprodukter og forarbejdede mejeriprodukter, som henhører under KN-kode 0401, 0403, 0404 90 og 0406 eller KN-kode 2202 90, til børn i uddannelsesinstitutioner som omhandlet i artikel 22.

2.   Fra den 1. august 2015 skal medlemsstater, der ønsker at deltage i ordningen, først, på nationalt eller regionalt plan, have en strategi for dens gennemførelse. De kan også træffe de ledsageforanstaltninger, der kan omfatte oplysninger om uddannelsesforanstaltninger vedrørende sunde kostvaner, lokale fødevarekæder og bekæmpelse af fødevarespild, der er nødvendige for at gøre ordningen effektiv.

3.   Ved fastlæggelsen af deres strategier opstiller medlemsstaterne en liste over mælke- og mejeriprodukter, der vil være støtteberettigede i henhold til deres respektive ordninger, i overensstemmelse med de regler, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 27.

4.   Med undtagelse af gratis uddeling af måltider til børn i uddannelsesinstitutioner, må den i stk. 1 omhandlede EU-støtte ikke bruges som erstatning for finansiering af eventuelle eksisterende nationale mælke- og mejeriproduktordninger eller andre uddelingsordninger for skoler, hvori der indgår mælk eller mejeriprodukter. Men hvis en medlemsstat allerede har indført en ordning, som i henhold til denne artikel er berettiget til EU-støtte, og den har til hensigt at udvide ordningen eller gøre den mere effektiv, herunder hvad angår målgruppen for ordningen eller dens varighed eller støtteberettigede produkter, kan der ydes EU-støtte. I sådan et tilfælde anfører medlemsstaten i sin gennemførelsesstrategi, hvorledes den har til hensigt at udvide sin ordning eller gøre den mere effektiv.

5.   Medlemsstaterne kan som supplement til EU-støtten yde national støtte i overensstemmelse med artikel 217.

6.   Unionens skolemælks- og mejeriproduktordning berører ikke eventuelle særskilte nationale skoleordninger til fremme af indtagelsen af mælk og mejeriprodukter, der er forenelige med EU-retten.

7.   Foranstaltninger til fastsættelse af EU-støtten til al mælk og alle mælkeprodukter og den maksimumsmængde, der er berettiget til EU-støtten omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

8.   De deltagende medlemsstater tilkendegiver offentligt deres deltagelse i støtteordningen på uddelingsstederne og det faktum, at ordningen er støttet af Unionen.

Artikel 27

Delegerede beføjelser

1.   For at tage hensyn til udviklingen i forbrugsmønstre for mejeriprodukter, innovationen og udviklingen på markedet for mejeriprodukter, de disponible mængder af produkterne på Unionens forskellige markeder og de ernæringsmæssige aspekter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, som fastsætter:

a)

hvilke produkter der er støtteberettigede under ordningen i henhold til bestemmelserne i artikel 26, stk. 1, og under hensyntagen til ernæringsmæssige aspekter

b)

medlemsstaternes udarbejdelse af de nationale og regionale strategier, herunder i givet fald ledsageforanstaltninger, og

c)

foranstaltninger, der nødvendige med henblik på kontrol og evaluering.

2.   For at sikre effektiv anvendelse af EU-støtten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om:

a)

regler om berettigelse til støtte for støttemodtagere og -ansøgere

b)

kravet om, at ansøgerne skal godkendes af medlemsstaterne

c)

anvendelsen af mejeriprodukter, der omfattes af støtten ved tilberedning af måltider i uddannelsesinstitutioner.

3.   For at sikre, at støtteansøgerne overholder deres forpligtelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om kravet til sikkerhedsstillelse, når der er udbetalt støtteforskud.

4.   For at skabe større opmærksomhed om støtteordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, som fastsætter de betingelser, efter hvilke medlemsstaterne skal informere om, at de deltager i støtteordningen, og at Unionen yder støtte til den.

5.   For at sikre, at støtten afspejles i den pris, som produkterne er til rådighed til under ordningen, er Kommissionen beføjet til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter regler for prisovervågning under ordningen.

Artikel 28

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne underafdeling, herunder vedrørende:

a)

procedurerne til sikring af, at den maksimale støtteberettigede mængde ikke overskrides

b)

procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

c)

regler om oplysninger, som medlemsstaterne skal have med henblik på godkendelse af ansøgere, støtteansøgninger og betalinger

d)

metoder til offentliggørelse af ordningen

e)

forvaltning af prisovervågning, jf. artikel 27, stk. 5.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 2

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Artikel 29

Programmer til støtte for olivenolie- og spiseolivensektoren

1.   Unionen finansierer treårige arbejdsprogrammer, der skal udfærdiges af producentorganisationer som defineret i artikel 152, sammenslutninger af producentorganisationer som defineret i artikel 156 eller brancheorganisationer som defineret i artikel 157 på et eller flere af følgende områder:

a)

overvågning og forvaltning af markedet i olivenolie- og spiseolivensektoren

b)

miljøforbedrende foranstaltninger i forbindelse med olivendyrkning

c)

forbedring af konkurrenceevnen inden for olivendyrkning gennem modernisering

d)

kvalitetsforbedrende foranstaltninger i forbindelse med produktionen af olivenolie og spiseoliven

e)

foranstaltninger vedrørende sporbarhed, certificering og beskyttelse af kvaliteten af olivenolie og spiseoliven, navnlig overvågning af kvaliteten af olivenolie, der sælges til den endelige forbruger, under de nationale forvaltningers tilsyn

f)

formidling af oplysninger om de foranstaltninger, der gennemføres af producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer for at forbedre kvaliteten af olivenolie og spiseoliven.

2.   Unionens finansiering af arbejdsprogrammerne i stk. 1, udgør:

a)

11 098 000 EUR om året til Grækenland

b)

576 000 EUR om året til Frankrig og

c)

35 991 000 EUR om året til Italien.

3.   EU-finansieringen af arbejdsprogrammerne i stk. 1 svarer højst til de beløb, som tilbageholdes af medlemsstaterne. Finansieringen af de støtteberettigede omkostninger udgør højst:

a)

75 % for aktiviteter inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra a), b), og c)

b)

75 % for investeringer i anlægsaktiver og 50 % for de andre aktiviteter inden for det område, der er nævnt i stk. 1, litra d)

c)

75 % for de arbejdsprogrammer, der gennemføres i mindst tre tredjelande eller ikkeproducerende medlemsstater af anerkendte organisationer, jf. stk. 1, fra mindst to producentmedlemsstater inden for de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c) og f), og op til 50 % for de andre aktiviteter inden for disse områder.

Medlemsstaten sørger for supplerende finansiering op til 50 % af de omkostninger, der ikke dækkes af EU-finansieringen.

Artikel 30

Delegerede beføjelser

For at sikre en effektiv anvendelse af EU-støtten i artikel 29 og med henblik på at forbedre kvaliteten af produktionen af olivenolie og spiseoliven tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

med hensyn til de områder, der er omhandlet i artikel 29, stk. 1, de specifikke foranstaltninger, der kan finansieres med støtte fra Unionen, og de aktiviteter og udgifter, der ikke kan finansieres således

b)

medlemsstaternes minimumstildeling af EU-finansiering til specifikke områder

c)

kravet om at stille sikkerhed, når der indgives anmodning om godkendelse af et arbejdsprogram, og i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

d)

de kriterier, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i forbindelse med udvælgelse og godkendelse af arbejdsprogrammer.

Artikel 31

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelse af denne afdeling, vedrørende:

a)

gennemførelse af arbejdsprogrammer og ændringer til sådanne programmer

b)

udbetaling af støtte, herunder forskudsbetalinger

c)

proceduren for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, når der indgives anmodning om godkendelse af et arbejdsprogram, og i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 3

Støtte til frugt- og grøntsagssektoren

Artikel 32

Driftsfonde

1.   Frugt- og grøntsagsproducentorganisationer og/eller sammenslutninger heraf kan oprette en driftsfond. Fonden finansieres af:

a)

finansielle bidrag fra:

i)

medlemmerne af producentorganisationen og/eller producentorganisationen selv eller

ii)

sammenslutninger af producentorganisationer gennem disse sammenslutningers medlemmer

b)

EU-tilskud, der kan ydes til producentorganisationer eller til deres sammenslutninger, hvis disse sammenslutninger fremlægger, forvalter og gennemfører et driftsprogram eller et delvist driftsprogram efter de nærmere bestemmelser og betingelser, der vedtages af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 37 og gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 38.

2.   Driftsfonde må kun anvendes til finansiering af driftsprogrammer, der har været fremlagt for medlemsstaterne og godkendt af disse.

Artikel 33

Driftsprogrammer

1.   Driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren skal have en varighed på mindst tre år og højst fem år. De skal have mindst to af de mål, der er nævnt i artikel 152, stk. 1, litra c), eller to af følgende mål:

a)

produktionsplanlægning, herunder prognoser for og opfølgning på produktionen og forbruget

b)

forbedring af produktkvalitet for både friske og forarbejdede produkter

c)

forøgelse af produkters handelsværdi

d)

iværksættelse af salgsfremmende foranstaltninger for både friske og forarbejdede produkter

e)

fremme af miljøforanstaltninger, navnlig på vandområdet, og miljøvenlige produktionsmetoder, herunder økologisk landbrug

f)

kriseforebyggelse og -styring.

Driftsprogrammerne skal forelægges medlemsstaterne til godkendelse.

2.   Sammenslutninger af producentorganisationer kan også fremlægge et helt eller et delvist driftsprogram bestående af foranstaltninger, som er fastlagt, men ikke gennemført, af medlemsorganisationerne som led i deres driftsprogrammer. Disse sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer er underlagt de samme regler som producentorganisationers driftsprogrammer, og de behandles med medlemsorganisationernes driftsprogrammer.

I denne forbindelse sikrer medlemsstaterne, at:

a)

foranstaltningerne i driftsprogrammerne for en sammenslutning af producentorganisationer finansieres fuldt ud af bidrag fra denne sammenslutnings medlemsorganisationer, og at midlerne tildeles fra de pågældende medlemsorganisationers driftsfonde

b)

foranstaltningerne og den tilsvarende finansielle andel fastlægges i hver medlemsorganisations driftsprogram

c)

der ikke sker dobbeltfinansiering.

3.   Kriseforebyggelse og -styring som omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra f), tager sigte på at undgå og håndtere kriser på frugt- og grøntsagsmarkederne og omfatter i denne sammenhæng:

a)

investeringer med henblik på en mere effektiv forvaltning af de mængder, der bringes i omsætning

b)

uddannelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis

c)

salgsfremstød og kommunikation, som forebyggelse eller i en kriseperiode

d)

støtte til dækning af administrationsomkostningerne ved oprettelse af gensidige fonde

e)

genplantning af frugtplantager, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

f)

tilbagekøb fra markedet

g)

grøn høst eller undladt høst af frugt og grøntsager

h)

høstforsikring.

Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

Forsikringsaftaler skal kræve, at støttemodtagere træffer nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger.

Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, herunder tilbagebetaling af hovedstol og renter, jf. femte afsnit, må højst tegne sig for en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af driftsprogrammet.

For at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger kan producentorganisationer optage lån på kommercielle vilkår. I så fald kan tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på disse lån indgå i driftsprogrammet og således være berettiget til finansiel støtte fra Unionen i henhold til artikel 34. Enhver specifik foranstaltning som led i kriseforebyggelse og krisestyring kan finansieres via sådanne lån, eller direkte, eller på begge måder.

4.   I denne afdeling forstås ved:

a)   "grøn høst": høst på et givet areal af samtlige umodne uafsættelige produkter, der ikke forud for den grønne høst er blevet beskadiget på grund af vejrforhold, sygdom eller andre årsager

b)   "undladt høst": afslutning af den igangværende produktionscyklus på et givet areal, hvor produktet er veludviklet og af sund og sædvanlig handelskvalitet. Hvis produkterne ødelægges på grund af vejrforhold eller sygdom, betragtes det dog ikke som undladt høst.

5.   Medlemsstaterne sikrer:

a)

at driftsprogrammerne omfatter to eller flere miljøforanstaltninger, eller

b)

at mindst 10 % af udgifterne under driftsprogrammerne omfatter miljøforanstaltninger.

Miljøforanstaltninger skal opfylde de krav, som gælder for betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug, jf. artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013.

Hvis mindst 80 % af de producenter, som er tilsluttet en producentorganisation, er omfattet af et eller flere identiske tilsagn som led i miljø- og klimavenligt landbrug i henhold til artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013 regnes hvert af disse tilsagn som en miljøforanstaltning, jf. dette stykkes første afsnit, litra a).

Støtten til de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, dækker de ekstraomkostninger og det indkomsttab, der følger af denne foranstaltning.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at investeringer, der øger miljøbelastningen, kun er tilladt, hvis der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte miljøet mod belastningen.

Artikel 34

Finansiel bistand fra Unionen

1.   Den finansielle støtte fra Unionen er lig med de finansielle bidrag i artikel 32, stk. 1, litra a), som reelt er betalt, men begrænses til 50 % af de udgifter, der reelt er afholdt.

2.   Den finansielle støtte fra Unionen kan højst udgøre 4,1 % af værdien af hver producentorganisations eller dens sammenslutnings afsatte produktionsmængde.

Denne procentdel kan dog for så vidt angår producentorganisationer forhøjes til 4,6 % af værdien af den afsatte produktion, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger.

I tilfælde af sammenslutninger af producentorganisationer kan denne procentdel forhøjes til 4,7 % af værdien af den afsatte produktion, hvis den del af beløbet, som overstiger 4,1 % af værdien af den afsatte produktion, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger, der iværksættes af sammenslutningen af producentorganisationer på vegne af dens medlemmer.

3.   Efter anmodning fra en producentorganisation kan den procentsats på 50 %, som er nævnt i stk. 1, forhøjes til 60 % for et driftsprogram eller en del af et driftsprogram, der opfylder mindst én af følgende betingelser:

a)

det forelægges af flere EU-producentorganisationer, der deltager i tværnationale foranstaltninger i forskellige medlemsstater

b)

det forelægges af én eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der gennemføres af en branche

c)

det vedrører kun særlig støtte til produktion af økologiske produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (23)

d)

det er det første, der forelægges af en anerkendt producentorganisation, som er fremkommet ved en sammenlægning af to anerkendte producentorganisationer

e)

det er det første, der forelægges af en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer

f)

det forelægges af producentorganisationer i medlemsstater, hvor producentorganisationerne afsætter under 20 % af frugt- og grøntsagsproduktionen

g)

det forelægges af en producentorganisation i en af regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF.

4.   Den procentsats på 50 %, der er nævnt i stk. 1, forhøjes til 100 % ved tilbagekøb fra markedet af frugt og grøntsager, der ikke må overstige 5 % af hver producentorganisations afsatte produktionsmængde, og som afhændes:

a)

ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der er godkendt af medlemsstaterne til dette formål, til brug i deres arbejde til fordel for personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold, eller

b)

ved gratis uddeling til enhver af følgende: fængsler, skoler, de i artikel 22 omhandlede institutioner, feriekolonier, hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, disse institutioner normalt indkøber.

Artikel 35

National finansiel bistand

1.   I de områder af medlemsstaterne, hvor producenterne i sektoren for frugt og grøntsager kun er organiseret i ringe grad, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der giver medlemsstaterne tilladelse efter behørigt begrundet anmodning fra dem til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige 80 % af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 32, stk. 1, litra a). Denne støtte supplerer driftsfonden.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

2.   I de områder af medlemsstater, hvor under 15 % af områdernes frugt- og grøntsagsproduktionens værdi afsættes gennem producentorganisationer, foreninger af producentorganisationer og producentsammenslutninger og -organisationer, der er nævnt i artikel 27 i forordning (EU) nr. 1305/2013, og hvor områdernes frugt- og grøntsagsproduktionen udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den nationale finansielle støtte, der er nævnt i denne artikels stk. 1, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat refunderes af Unionen.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, vedrørende denne refusion. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 36

Nationale regler og national strategi for driftsprogrammer

1.   Medlemsstaterne fastsætter nationale regler indeholdende betingelserne for de miljøforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 5. Disse regler skal navnlig fastsætte, at sådanne foranstaltninger skal opfylde de relevante krav i forordning (EU) nr. 1305/2013, særlig kravene i forordningens artikel 3.

Medlemsstaterne sender udkastet til disse regler til Kommissionen, som ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, kan kræve det ændret inden for tre måneder af indsendelsen, hvis den konstaterer, at udkastet ikke bidrager til opnåelsen af de mål, der er opstillet i artikel 191 i TEUF og i Unionens syvende miljøhandlingsprogram. Investeringer på individuelle bedrifter, der støttes af driftsprogrammer, skal også overholde disse mål.

2.   Hver medlemsstat udarbejder en national strategi for bæredygtige driftsprogrammer på frugt- og grøntsagsmarkedet. En sådan strategi skal omfatte følgende:

a)

en analyse af situationen med hensyn til styrker og svagheder og udviklingspotentiale

b)

en begrundelse for de valgte prioriteter

c)

driftsprogrammernes og instrumenternes mål samt resultatindikatorer

d)

vurdering af driftsprogrammerne

e)

producentorganisationernes indberetningsforpligtelser.

Den nationale strategi skal også omfatte de nationale regler, jf. stk. 1.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på medlemsstater, som ikke har nogen anerkendte producentorganisationer.

Artikel 37

Delegerede beføjelser

For at sikre effektiv, målrettet og bæredygtig udnyttelse af støtten til producentorganisationer og deres sammenslutninger i sektoren for frugt og grøntsager tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for:

a)

driftsfonde og driftsprogrammer hvad angår:

i)

overslag over, producentorganisationers og deres sammenslutningers beslutninger vedrørende finansielle bidrag og anvendelsen af driftsfonde

ii)

foranstaltninger, aktioner, udgifter og udgifter til administration og personale, der skal indgå i eller udelukkes fra driftsprogrammer, ændringer heraf og yderligere krav, der skal fastlægges af medlemsstaterne

iii)

forhindring af dobbeltfinansiering mellem driftsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter

iv)

sammenslutninger af producentorganisationers driftsprogrammer

v)

særlige regler for de tilfælde, hvor sammenslutninger af producentorganisationer helt eller delvist forvalter, behandler, gennemfører og fremlægger driftsprogrammer

vi)

forpligtelse til at anvende fælles indikatorer med henblik på overvågning og evaluering af driftsprogrammer

b)

nationale regler og nationale strategier for driftsprogrammer hvad angår forpligtelsen til at overvåge og evaluere de nationale reglers og strategiers effektivitet

c)

finansiel bistand fra Unionen hvad angår:

i)

grundlaget for beregning af den finansielle bistand fra Unionen og af værdien af den afsatte produktion som omhandlet i artikel 34, stk. 2

ii)

referenceperioder for støtteberegning iii)

iii)

forskudsbetalinger og kravet om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

iv)

særlige regler for finansiering af driftsprogrammer fra sammenslutninger af producentorganisationer, navnlig med hensyn til anvendelsen af de i artikel 34, stk. 2, omhandlede begrænsninger

d)

kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger hvad angår:

i)

medlemsstaternes mulighed for ikke at anvende en eller flere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger

ii)

betingelser, der vedrører artikel 31, stk. 3, første afsnit, litra a), b) og c)

iii)

medlemsstaternes beslutning om tilbagekøbte produkters anvendelsesformål

iv)

maksimumsstøtte i forbindelse med tilbagekøb fra markedet

v)

krav om forhåndsmeddelelse i tilfælde af tilbagekøb fra markedet

vi)

grundlaget for beregning af den afsatte produktionsmængde til gratis uddeling som omhandlet i artikel 34, stk. 4, og fastsættelse af den maksimale afsatte produktionsmængde i tilfælde af tilbagekøb

vii)

krav om anbringelse af EU-symbolet på emballager med produkter til gratis uddeling

viii)

betingelser for modtagere af tilbagekøbte produkter

ix)

anvendelse af udtryk med henblik på denne afdeling

x)

betingelser, der skal vedtages af medlemsstaterne, vedrørende grøn høst og undladt høst

xi)

høstforsikring

xii)

gensidige fonde, og

xiii)

betingelserne vedrørende og fastsættelse af et loft over udgifter til genplantning af frugtplantager af sundheds- eller plantesundhedsårsager i overensstemmelse med artikel 33, stk. 3, første afsnit, litra e)

e)

national finansiel bistand hvad angår:

i)

producenters organiseringsgrad ii) iii)

ii)

kravet om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud

iii)

maksimal national finansielle støtte, der kan refunderes af Unionen.

Artikel 38

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter foranstaltninger vedrørende:

a)

forvaltning af driftsfonde

b)

oplysninger, der skal indgå i de driftsprogrammer, nationale regler og nationale strategier, som er omhandlet i artikel 36, fremlæggelsen af driftsprogrammer for medlemsstaterne, tidsfrister, ledsagedokumenter og medlemsstaternes godkendelse

c)

producentorganisationers og sammenslutninger af producentorganisationers gennemførelse af driftsprogrammer

d)

fremlæggelse, form og indhold af overvågnings- og evalueringsrapporter om nationale strategier og driftsprogrammer

e)

støtteansøgninger og -betalinger, herunder forskuds- og delbetalinger

f)

praktiske ordninger for anbringelse af det EU- symbolet på emballager med produkter til gratis uddeling

g)

overholdelse af handelsnormer i tilfælde af tilbagekøb

h)

transport- sorterings- og emballeringsomkostninger i tilfælde af gratis uddeling

i)

salgsfremme-, kommunikations- og uddannelsesforanstaltninger i forbindelse med kriseforebyggelse og krisestyring

j)

gennemførelse af tilbagekøb, grøn høst, undladt høst og høstforsikringsforanstaltninger

k)

anvendelse, godkendelse, betaling og refusion af national finansiel bistand

l)

procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud. k) l)

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 4

Støtteprogrammer for vinsektoren

Underafdeling 1

Generelle bestemmelser og støtteberettigede foranstaltninger

Artikel 39

Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af EU-midler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af sådanne midler under femårige nationale støtteprogrammer (i det følgende benævnt "støtteprogrammer") til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren.

Artikel 40

Overensstemmelse og sammenhæng

1.   Støtteprogrammer skal være forenelige med EU-retten og skal være i overensstemmelse med Unionens aktiviteter, politikker og prioriteter.

2.   Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammer og sikrer, at de er indbyrdes overensstemmende, og at de udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af at undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.

3.   Der ydes ikke støtte til:

a)

forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for andre forskningsprojekter end dem, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, litra d) og e)

b)

foranstaltninger i medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikter i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013.

Artikel 41

Forelæggelse af støtteprogrammer

1.   Hver af de producentmedlemsstater, der er nævnt i bilag VI, forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder mindst en af de i artikel 38 nævnte støtteberettigede foranstaltninger.

2.   Støtteforanstaltningerne i udkast til støtteprogrammer udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest relevant. Inden udkastet til støtteprogram forelægges Kommissionen, gør medlemsstaterne det til genstand for høringer af de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.

3.   Hver medlemsstat forelægger ét udkast til støtteprogram, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold.

4.   Et støtteprogram iværksættes tre måneder efter, at et udkast til støtteprogram er blevet forelagt Kommissionen.

Kommissionen kan dog vedtage gennemførelsesretsakter, der fastslår, at det forelagte støtteprogram ikke opfylder reglerne i denne afdeling, og underrette medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret udkast til støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det ændrede udkast til støtteprogram er blevet forelagt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne, i hvilket tilfælde dette afsnit finder anvendelse.

Disse gennemførelsesakter vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

5.   Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de gældende støtteprogrammer, som medlemsstaterne har forelagt.

Artikel 42

Forelæggelse af støtteprogrammer

Støtteprogrammer skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)

en detaljeret beskrivelse af de foreslåede foranstaltninger og de kvantificerede mål herfor

b)

resultaterne af de afholdte høringer

c)

en vurdering af de forventede tekniske, økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger

d)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse

e)

en generel finansieringsoversigt, der viser de ressourcer, der skal sættes ind, og den påtænkte vejledende fordeling heraf på foranstaltningerne i overensstemmelse med de budgetmæssige grænser, der er fastsat i bilag VI

f)

de kriterier og kvantitative indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering, samt de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at støtteprogrammerne gennemføres korrekt og effektivt og

g)

angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af støtteprogrammet.

Artikel 43

Støtteberettigede foranstaltninger

Støtteprogrammerne kan kun indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

salgsfremstød i overensstemmelse med artikel 45

b)

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i overensstemmelse med artikel 46

c)

grøn høst i overensstemmelse med artikel 47

d)

gensidige fonde i overensstemmelse med artikel 48

e)

høstforsikring i overensstemmelse med artikel 49

f)

investeringer i overensstemmelse med artikel 50

g)

innovation i vinsektoren i overensstemmelse med artikel 51

h)

destillation af biprodukter i overensstemmelse med artikel 52.

Artikel 44

Generelle regler for støtteprogrammer

1.   Fordelingen af de disponible EU-midler og budgetgrænserne er fastsat i bilag VI.

2.   Unionen yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante udkast til støtteprogram.

3.   Medlemsstaterne bidrager ikke til dækning af omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Unionen under støtteprogrammerne.

Underafdeling 2

Specifikke støtteforanstaltninger

Artikel 45

Salgsfremstød

1.   Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for EU-vine:

a)

i medlemsstaterne med henblik på at orientere forbrugerne om et ansvarligt vinforbrug og om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser eller

b)

i tredjelande med henblik på at forbedre vinenes konkurrenceevne.

2.   De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort og må kun omfatte et eller flere af følgende:

a)

public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på de høje standarder ved EU-produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljø

b)

deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning

c)

oplysningskampagner, navnlig om EU-ordningerne for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion

d)

undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne

e)

evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger.

3.   EU-tilskuddet til oplysningsforanstaltninger eller salgsfremmende foranstaltninger omhandlet i stk. 1 må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.

Artikel 46

Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer

1.   Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne.

2.   Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, hvis medlemsstaterne forelægger en opgørelse over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 145, stk. 3.

3.   Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, der også kan bidrage til at forbedre bæredygtige produktionssystemer og vinsektorens miljøaftryk, må kun vedrøre én eller flere af følgende aktiviteter:

a)

sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning

b)

flytning af vindyrkningsarealer

c)

genplantning af vindyrkningsarealer, hvis det er nødvendigt efter en obligatorisk rydning af sundheds- eller plantesundhedsårsager efter ordre fra medlemsstatens kompetente myndighed

d)

forbedring af driftsmetoder, navnlig indførelse af avancerede systemer for bæredygtig produktion.

Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af vindyrkningsarealer, dvs. genplantning af den samme parcel med samme vindruesort efter samme vindyrkningsmetode, når vinstokkene er udtjente.

Medlemsstaterne kan fastlægge yderligere specifikationer, særlig vedrørende de genbeplantede vindyrkningsarealers alder.

4.   Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer, navnlig forbedring af driftsmetoder, må kun ydes som:

a)

godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen

b)

tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne.

5.   Godtgørelse til producenterne for indkomsttab, jf. stk. 4, litra a), kan dække op til 100 % af det pågældende tab og ydes i en af følgende former:

a)

uanset del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007 om fastlæggelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder, tilladelse til dyrkning af gamle og nye vinstokke indtil udløbet af overgangsordningen i en periode, som højst må være på tre år

b)

en økonomisk godtgørelse.

6.   EU-tilskuddet til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I mindre udviklede regioner må EU-tilskuddet til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %.

Artikel 47

Grøn høst

1.   I denne artikel forstås ved "grøn høst": fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.

Det forhold, at der efter den normale produktionscyklus (undladt høst) er efterladt salgbare druer på planterne, betragtes ikke som grøn høst.

2.   Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Unionens vinmarked og dermed forebygge markedskriser.

3.   Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat. Der udbetales højst 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.

4.   Den berørte medlemsstat etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager en godtgørelse, som overstiger det loft, der er fastsat i stk. 3.

Artikel 48

Gensidige fonde

1.   Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger.

2.   Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrationsomkostninger.

Artikel 49

Høstforsikring

1.   Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når der forekommer tab som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

Forsikringsaftaler skal kræve, at støttemodtagere træffer de nødvendige risikoforebyggelsesforanstaltninger.

2.   Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra Unionen, som ikke er højere end:

a)

80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b)

50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring:

i)

mod tab som omhandlet i litra a) og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold

ii)

mod tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

3.   Der kan ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger til producenterne under andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.   Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.

Artikel 50

Investeringer

1.   Der kan ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter og vinbedriftsinfrastruktur samt afsætningsstrukturer og -redskaber. Disse investeringer sigter mod generelt at forbedre virksomhedens resultater og tilpasningen til markedets behov samt øge dens konkurrenceevne og vedrører produktion eller afsætning af de vinavlsprodukter, der er omhandlet i bilag VII, del II, herunder med henblik på at opnå større besparelser på energien, forbedre den generelle energieffektivitet og de bæredygtige processer

2.   Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats:

a)

ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (24)

b)

gælder derudover for alle virksomheder i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF, og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 229/2013 (25).

For virksomheder, der ikke er omfattet af afsnit I, artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med færre end 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støttesats.

Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (26).

3.   De støtteberettigede udgifter omfatter ikke omkostninger, der ikke er støtteberettigede, jf. artikel 69, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

4.   Der anvendes følgende maksimumssatser for EU-bidraget i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:

a)

50 % i mindre udviklede regioner

b)

40 % i regioner, der ikke er mindre udviklede regioner

c)

75 % i regionerne i den yderste periferi, jf. artikel 349 i TEUF

d)

65 % på de mindre øer i Det Ægæiske Hav, som defineret i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 229/2013.

5.   Artikel 71 i forordning (EU) nr. 1303/2013 finder tilsvarende anvendelse på støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 51

Innovation inden for vinsektoren

Der kan udbetales støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der sigter mod udvikling af nye produkter, processer og teknologier vedrørende produkterne i bilag VII, del II. Støtten sigter mod at øge afsætningsmuligheden og konkurrenceevnen for Unionens vinavlsprodukter og kan omfatte et element af vidensoverførsel. De maksimale støttesatser for Unionens bidrag til støtte efter denne artikel er de samme som de i artikel 50, stk. 4, fastsatte.

Artikel 52

Destillation af biprodukter

1.   Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i bilag VIII, del II, afdeling D.

Støtten fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger alkoholindholdet i den producerede vin med 10 %.

2.   Støtten udbetales til destillerier, der forarbejder biprodukter fra vinfremstilling leveret til destillation til råalkohol med et alkoholindhold på mindst 92 % volume.

Medlemsstaterne kan gøre støttetildelingen afhængig af en sikkerhedsstillelse fra støttemodtagerens side.

3.   De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 54.

4.   Den pågældende støtte omfatter et fast beløb som godtgørelse for omkostninger ved indsamling af disse biprodukter fra vinfremstilling. Dette beløb overføres fra destilleriet til producenten, hvis de pågældende omkostninger bæres af denne.

5.   Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

Underafdeling 3

Procedurebestemmelser

Artikel 53

Delegerede beføjelser

For at sikre, at formålet med medlemsstaternes vinstøtteprogrammer opfyldes og EU-midlerne anvendes effektivt, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

regler for ansvaret for udgifterne fra den dato, hvor støtteprogrammerne modtages eller ændres af Kommissionen, til den dato, hvor de anvendes,

b)

regler for indholdet af støtteprogrammer og for udgifter, udgifter til administration og personale og foranstaltninger, der kan medtages i medlemsstaternes støtteprogrammer, og betingelserne samt muligheden for at foretage betalinger via formidlere i forbindelse med støtte af høstforsikring i henhold til artikel 49

c)

regler for krav om at stille sikkerhed i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud,

d)

regler for anvendelse af udtryk med henblik på denne afdeling

e)

regler for fastsættelse af et loft over udgifter til genplantning af vindyrkningsarealer af sundheds- eller plantesundhedsårsager i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, første afsnit, litra c)

f)

regler for hindring af dobbeltfinansiering mellem:

i)

de forskellige operationer af en medlemsstats vinstøtteprogram og

ii)

en medlemsstats vinstøtteprogram og dens programmer for udvikling af landdistrikter eller programmer til salgsfremstød

g)

regler for producenters forpligtelse til at trække biprodukter fra vinfremstilling tilbage og for undtagelser fra denne forpligtelse med henblik på at undgå yderligere administrative byrder og regler i forbindelse med frivillig certificering af destillerier

h)

regler, der gør det muligt for medlemsstaterne at fastsætte betingelser for korrekt anvendelse af støtteforanstaltninger i deres programmer.

Artikel 54

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter foranstaltninger vedrørende:

a)

fremlæggelse af støtteprogrammer, den finansielle planlægning i forbindelse hermed og revision af støtteprogrammer

b)

ansøgnings-, udvælgelses- og betalingsprocedurer

c)

fremlæggelse, form og indhold af rapporter om og evalueringer af medlemsstaternes støtteprogrammer

d)

medlemsstaternes fastsættelse af støttesatser for grøn høst og destillation af biprodukter

e)

medlemsstaternes finansielle forvaltning og bestemmelser om anvendelse af støtteforanstaltningerne

f)

procedurer for og størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles i de tilfælde, hvor der er udbetalt støtteforskud.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 5

Støtte i biavlssektoren

Artikel 55

Nationale programmer og finansiering

1.   For at forbedre de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter kan medlemsstaterne udarbejde nationale programmer for biavlssektoren for en periode på tre år ("biavlsprogrammer"). Disse programmer udarbejdes i samarbejde med repræsentative organisationer inden for biavl.

2.   EU-tilskuddet til biavlsprogrammerne svarer til 50 % af de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i forbindelse med disse programmer, som godkendt i overensstemmelse med artikel 57, stk. 1, litra c).

3.   For at blive berettiget til det EU-tilskud, der er nævnt i stk. 2, gennemfører medlemsstaterne en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på deres områder.

4.   Følgende foranstaltninger kan indgå i biavlsprogrammerne:

a)

faglig bistand til biavlere og biavlerorganisationer

b)

bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge

c)

rationalisering af flytninger af bistader

d)

foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter med henblik på at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter

e)

foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU

f)

samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer for anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter

g)

markedsovervågning

h)

forbedring af produktkvaliteten med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet.

Artikel 56

Delegerede beføjelser

1.   For at sikre effektiv anvendelse af EU-midlerne til biavl tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

forhindring af dobbeltfinansiering mellem medlemsstaternes biavlsprogrammer og programmer for udvikling af landdistrikter

b)

grundlaget for tildeling af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat baseret bl.a. på det samlede antal bistader i Unionen.

2.   For at sikre, at EU-støtteordningen er tilpasset den seneste udvikling, og at de omfattede foranstaltninger fører til en forbedring af de generelle betingelser for produktion og afsætning af biavlsprodukter, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at ajourføre listen over de foranstaltninger i artikel 55, stk. 4, der kan medtages i medlemsstaternes biavlsprogrammer, ved at tilføje andre foranstaltninger eller tilpasse disse foranstaltninger uden at lade nogen af dem udgå. Denne ajourføring af listen over foranstaltninger berører ikke de nationale programmer, der er vedtaget inden ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt.

Artikel 57

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af denne afdeling, vedrørende:

a)

indholdet af nationale programmer og af medlemsstaternes undersøgelser af produktions- og afsætningsstrukturen i deres biavlssektor

b)

proceduren for omfordeling af uudnyttede midler

c)

godkendelse af de biavlsprogrammer, som medlemsstaterne indsender, herunder tildelingen af Unionens finansielle bidrag til hver deltagende medlemsstat ogmaksimumsstøtten for medlemsstater.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 6

Støtte i humlesektoren

Artikel 58

Støtte til producentorganisationer

1.   Unionen yder støtte til producentorganisationer i humlesektoren, der er anerkendt i henhold til artikel 152, med henblik på at finansiere forfølgelsen af de mål, der er omhandlet i artikel 152, stk. 1, litra c), nr. i), ii) eller iii).

2.   Unionens finansiering af støtten til producentorganisationer som omhandlet i stk. 1 udgør 2 277 000 EUR om året for Tyskland.

Artikel 59

Delegerede beføjelser

For at sikre, at støtten i artikel 58 finansierer forfølgelsen af de i artikel 1526 fastlagte mål, har Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 med hensyn til:

a)

støtteansøgninger, herunder regler for frister og ledsagedokumenter

b)

regler for støtteberettigede humlearealer og beregning af det beløb, der skal betales til hver producentorganisation.

Artikel 60

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på anvendelse af denne afdeling vedrørende udbetaling af støtte.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

KAPITEL III

Tilladelsesordning for plantning af vinstokke

Artikel 61

Varighed

Den tilladelsesordning for plantning af vinstokke, der er fastsat i dette kapitel, gælder fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2030, med en midtvejsrevision, der skal foretages af Kommissionen med henblik på at evaluere anvendelsen af ordningen og fremsætte passende lovgivningsforslag.

Afdeling 1

Forvaltning af tilladelsesordningen for plantning af vinstokke

Artikel 62

Tilladelser

1.   Vinstokke af druesorter, der er klassificeret i henhold til artikel 81, stk. 2, kan kun plantes eller genplantes, hvis der er givet tilladelse hertil i overensstemmelse med artikel 64, 66 og 68 i henhold til de i dette kapitel fastsatte betingelser.

2.   Medlemsstaterne tildeler den i stk. 1 omhandlede tilladelse svarende til et specifikt areal udtrykt i hektar, når producenterne har indgivet en ansøgning, der opfylder objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier. Tilladelsen gives omkostningsfrit til producenterne.

3.   De i stk. 1 nævnte tilladelser er gyldige i tre år fra datoen for deres tildeling. En producent, der ikke har udnyttet den tildelte tilladelse i løbet af gyldighedsperioden, vil blive pålagt administrative sanktioner i henhold til artikel 89, stk. 4, iforordning (EU) nr. 1306/2013

4.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på plantning, genplantning af arealer, der er bestemt til forsøg eller podningsgartneri, på arealer, hvis vin eller vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinproducentens privatforbrug eller på arealer, der nybeplantes som følge af obligatoriske indkøb i offentlighedens interesse efter national lovgivning.

Artikel 63

Sikkerhedsmekanisme for nyplantning af vinstokke

1.   Medlemsstaterne stiller hvert år tilladelser til nyplantning af vinstokke til rådighed svarende til 1 % af det samlede areal, der reelt er beplantet med vinstokke på deres territorium som målt den 31. juli det foregående år.

2.   Medlemsstaterne kan vælge:

a)

at anvende en lavere procentsats på nationalt plan end den, der er fastsat i stk. 1

b)

at begrænse udstedelsen af tilladelser på regionalt niveau for specifikke områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, for områder, der er berettiget til produktion af vine med en beskyttet geografisk betegnelse eller for områder uden en geografisk betegnelse.

3.   Enhver af de begrænsninger, der henvises til under stk. 2, bidrager til en ordnet udvidelse af plantningen af vinstokke, fastsættes til over 0 % vækst og begrundes med en eller flere af følgende specifikke grunde:

a)

behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for overforsyning med vinavlsprodukter i forhold til markedsudsigterne for disse produkter og ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at tilgodese dette behov

b)

behovet for at undgå en veldokumenteret risiko for betydelig værdiforringelse af en særligt beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

4.   Medlemsstaterne offentliggør enhver afgørelse vedtaget i henhold til stk. 2, som skal være behørigt begrundet. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om disse afgørelser og om begrundelserne.

Artikel 64

Tildeling af tilladelser til nyplantning

1.   Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i et givet år vedrører, ikke er større end det areal, medlemsstaten stiller til rådighed, godkendes alle disse ansøgninger.

Medlemsstaterne kan med henblik på denne artikel anvende et eller flere objektive og ikkediskriminerende støtteberettigelseskriterier:

a)

ansøgerens landbrugsareal er ikke mindre end det areal, han ansøger om tilladelse til

b)

ansøgeren har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og faglig kompetence

c)

ansøgningen udgør ikke en betydelig risiko for uretmæssig brug af den specifikke beskyttede oprindelsesbetegnelse, hvilket formodes at være tilfældet medmindre en sådan risiko påvises af de offentlige myndigheder

d)

i behørigt begrundede tilfælde et eller flere af de kriterier, der er nævnt i stk. 2, under forudsætning af at de anvendes på en objektiv og ikkediskriminerende måde.

2.   Hvis det samlede areal, som de støtteberettigede ansøgninger i stk. 1 i et givet år vedrører, er større end det område, medlemsstaten stiller til rådighed, gives tilladelserne efter en forholdsmæssig fordeling af hektar til alle ansøgere på grundlag af det areal, som de har ansøgt om tilladelse til. Ydelse af sådan støtte kan også ske helt eller delvist i henhold til et eller flere af følgende objektive og ikkediskriminerende prioritetskriterier:

a)

producenter, der planter vinstokke for første gang, og som er bedriftens driftsleder (nye markedsaktører)

b)

arealer, hvor vindyrkningsarealer bidrager til miljøbevarelse

c)

arealer, der nybeplantes som led i jordfordelingsprojekter

d)

arealer med naturlige eller andre specifikke begrænsninger

e)

bæredygtigheden for udviklings- eller genplantningsprojekter på grundlag af en økonomisk evaluering

f)

arealer, der nybeplantes, og som bidrager til at øge konkurrenceevnen på bedriftsniveau og regionalt

g)

projekter med mulighed for at forbedre kvaliteten af produkter med geografiske betegnelser

h)

arealer, der nybeplantes i forbindelse med at størrelsen på små og mellemstore bedrifter øges.

3.   Medlemsstaterne offentliggør de kriterier i stk. 1 og 2, som de anvender, og underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 65

De faglige organisationers rolle

Ved anvendelsen af artikel 63, stk. 2, kan en medlemsstat tage hensyn til henstillinger fra anerkendte faglige organisationer, der udøver deres virksomhed i vinsektoren, jf. artikel 152, 156 og 157, til interesserede producentorganisationer, jf. artikel 95, eller til andre typer af faglige organisationer, som anerkendes i henhold til medlemsstatens lovgivning under forudsætning af, at der forud for henstillingerne er opnået enighed mellem de relevante repræsentative parter i det geografiske referenceområde.

Henstillingerne fremsættes for en periode på højst tre år.

Artikel 66

Genplantning

1.   Medlemsstaterne giver automatisk tilladelse til producenter, der pr. 1. januar 2016 har ryddet et areal beplantet med vinstokke, og indgivet en ansøgning. En sådan tilladelse tildeles for et areal, der svarer til det pågældende areal i renkultur. Arealer, der er omfattet af sådanne tilladelser, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 63.

2.   Medlemsstaterne kan give den i stk. 1 omhandlede tilladelse til producenter, der påtager sig at rydde et areal, der er beplantet med vinstokke, hvis det pågældende areal ryddes senest ved udgangen af det fjerde år fra datoen for plantningen af de nye vinstokke.

3.   Den i stk. 1 omhandlede tilladelse skal udnyttes på samme bedrift, hvor rydningen blev udført. På arealer, der er berettiget til støtte til produktion af vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser, kan medlemsstater på grundlag af en anbefaling fra en faglig organisation i overensstemmelse med artikel 65 begrænse genplantning til vinstokke, der overholder den samme beskyttede oprindelsesbetegnelse eller beskyttede geografiske betegnelse, som det ryddede areal.

4.   Denne artikel finder ikke anvendelse i tilfælde af rydning af ikketilladte vinplantningsarealer.

Artikel 67

De-minimis-reglen

1.   Tilladelsesordningen for vinplantninger, som fastlægges i dette kapitel, anvendes ikke på medlemsstater, hvor overgangsordningen for plantningsrettigheder oprettet ved del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007 ikke fandt anvendelse den 31. december 2007.

2.   Medlemsstater, hvor ordningen i stk. 1 fandt anvendelse den 31. december 2007, og hvis nuværende vindyrkningsarealer ikke overstiger 10 000 hektar, kan vælge ikke at gennemføre den tilladelsesordning for vinplantninger, som fastlægges i dette kapitel.

Artikel 68

Overgangsbestemmelser

1.   Plantningsrettigheder, der blev tildelt producenter i overensstemmelse med artikel 85h, artikel 85i eller artikel 85k i forordning (EF) nr. 1234/2007 inden den 31. december 2015, som ikke er blevet udnyttet af disse producenter og fortsat er gyldige på denne dato, kan konverteres til tilladelser i henhold til dette kapitel fra og med den 1. januar 2016.

En sådan konvertering finder sted efter en anmodning fra producenterne inden den 31. december 2015. Medlemsstater kan beslutte at tillade producenter at indgive en sådan anmodning til at konvertere rettigheder til tilladelse indtil den 31. december 2020.

2.   Tilladelser tildelt i medfør af stk. 1 har samme gyldighedsperiode som de i stk. 1 omhandlede plantningsrettigheder. Hvis disse tilladelser ikke udnyttes, udløber de senest den 31. december 2018 eller, hvis medlemsstaterne har truffet den beslutning, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit, senest den 31. december 2023.

3.   Arealer, der er omfattet af sådanne tilladelser, skal ikke tælles med i forbindelse med artikel 63.

Artikel 69

Delegerede beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

betingelserne for ansøgning om undtagelsen i artikel 62, stk. 4

b)

reglerne vedrørende kriterierne i artikel 64, stk. 1 og 2

c)

tilføjelsen af kriterier til kriterierne i artikel 64, stk. 1 og 2

d)

sameksistens af vinstokke, som producenten har påtaget sig at rydde, med nyplantede vinstokke i medfør af artikel 66, stk. 2.

e)

grundene til medlemsstaters afgørelser i henhold til artikel 66, stk. 3

Artikel 70

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de fornødne foranstaltninger vedrørende:

a)

proceduren for tildeling af tilladelser

b)

registre, som medlemsstaterne skal føre, og meddelelser til Kommissionen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 2

Kontrol med tilladelsesordningen for plantning af vinstokke

Artikel 71

Ikketilladte plantningsarealer

1.   Producenter skal på egen bekostning rydde arealer, der uden tilladelse er blevet beplantet med vinstokke.

2.   Hvis producenter ikke rydder senest fire måneder efter datoen for underrettelse om uregelmæssigheden, sørger medlemsstaterne for, at sådanne ikketilladte plantningsarealer ryddes senest to år efter udløbet af fristen på fire måneder. De dermed forbundne omkostninger afholdes af de pågældende producenter.

3.   Medlemsstaterne meddeler senest den 1. marts hvert år Kommissionen den samlede størrelse af de arealer, som med sikkerhed er blevet beplantet med vinstokke uden tilladelse efter den 1. januar 2016, og de arealer, som er blevet ryddet i overensstemmelse med stk. 1 og 2.

4.   En producent, der ikke har opfyldt de i nærværende artikels stk. 1 fastlagte forpligtelser, pålægges sanktioner fastlagt i overensstemmelse med artikel 64 i forordning (EU) nr. 1306/2013

5.   Arealer, som uden tilladelse er beplantet med vinstokke, er ikke omfattet af nogen nationale eller EU-støtteforanstaltninger.

Artikel 72

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de fornødne foranstaltninger til fastlæggelse af detaljerne i meddelelseskravene, som medlemsstaterne skal overholde, herunder eventuelle reduktioner af de budgetmæssige grænser fastsat i bilag VI, i tilfælde af manglende overholdelse.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

AFSNIT II

REGLER FOR AFSÆTNING OG PRODUCENTORGANISATIONER

KAPITEL I

Afsætningsregler

Afdeling 1

Handelsnormer

Underafdeling 1

Indledende bestemmelser

Artikel 73

Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for handelsnormer, uden at det indskrænker gyldigheden af andre bestemmelser for landbrugsprodukter eller af bestemmelser, der er vedtaget på veterinær-, plantesundheds- og fødevareområdet for at sikre, at produkterne opfylder hygiejne- og sundhedsnormerne, og for at beskytte dyre-, plante- og folkesundheden. Disse regler opdeles i obligatoriske handelsnormer og fakultative forbeholdte udtryk for landbrugsprodukter.

Underafdeling 2

Sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

Artikel 74

Generelt princip

De produkter, som der i overensstemmelse med denne afdeling er fastsat sektor- eller produktspecifikke handelsnormer for, må kun afsættes i Unionen, hvis de overholder disse normer.

Artikel 75

Fastsættelse og indhold

1.   Handelsnormer kan finde anvendelse på en eller flere af følgende sektorer og et eller flere af følgende produkter:

a)

olivenolie- og spiseoliven

b)

frugt og grøntsager

c)

produkter af forarbejdede frugter og grøntsager

d)

bananer

e)

levende planter

f)

æg

g)

fjerkrækød

h)

smørbare fedtstoffer til konsum

i)

humle.

2.   For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og forbedre de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af samt kvaliteten af de landbrugsprodukter, der er omfattet af denne artikels stk. 1 og 4, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om sektor- eller produktspecifikke handelsnormer i alle afsætningsled samt dispensationer og undtagelser fra anvendelsen af sådanne normer med det formål at foretage tilpasning til stadigt skiftende markedsforhold, til udvikling i forbrugernes efterspørgsel, til udvikling i de relevante internationale standarder og at undgå, at der opstår hindringer for produktinnovationen.

3.   Med forbehold af artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 (27) kan handelsnormerne omhandlet i stk. 1 vedrøre et eller flere af følgende krav, som fastsættes på sektor- eller produktspecifikt grundlag og baseres på de enkelte sektorers særlige forhold, nødvendigheden af at regulere afsætningen og de betingelser, der er fastsat i stk. 5 i denne artikel:

a)

tekniske definitioner, betegnelser og varebetegnelser for sektorer, bortset fra dem, der er fastsat i artikel 78

b)

klassifikationskriterier som f.eks. klasseinddeling, vægt, størrelsessortering, alder og kategori

c)

arten, plantesorten eller dyreracen eller handelstypen

d)

præsentationen, mærkningen i tilknytning til obligatoriske handelsnormer, emballeringen, reglerne for pakkerier, mærkningen, høståret og anvendelsen af bestemte udtryk med forbehold af artikel 92-123

e)

kriterier som f.eks. udseende, konsistens, kropsbygning og produktegenskaber og vandindhold i procent

f)

bestemte stoffer eller bestanddele, der anvendes i produktionen, herunder deres mængde, renhed og identifikation

g)

landbrugstypen og produktionsmetoden, herunder ønologiske fremgangsmåder og avancerede bæredygtige produktionssystemer

h)

forskæring af most og vin, inklusive definitioner, sammenstikning og restriktioner for sammenstikning

i)

indsamlingshyppigheden, leveringen, opbevaringen og behandlingen, konserveringsmetoden og -temperaturen, oplagringen og transporten

j)

produktionsstedet og/eller oprindelsen, bortset fra fjerkrækød og smørbare fedtstoffer

k)

restriktioner for brugen af visse stoffer og/eller fremgangsmåder

l)

bestemt anvendelsesformål

m)

betingelserne for bortskaffelse, oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med handelsnormerne som omhandlet i stk. 1 eller definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne som omhandlet i artikel 78, samt bortskaffelse af biprodukter.

4.   Udover stk. 1, kan handelsnormer finde anvendelse på vinsektoren. Stk. 3, litra f), g), h), k) og m) finder anvendelse på den pågældende sektor.

5.   De sektor- eller produktspecifikke handelsnormer vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1 fastsættes, uden at dette berører i artikel 84-88 og bilag IX, under hensyn til:

a)

særlige forhold vedrørende de pågældende produkter

b)

nødvendigheden af at skabe betingelser for at lette produkternes afsætning på markedet

c)

producenternes interesse i at oplyse om produkternes karakteristika og produktionsmetoderne, og forbrugernes interesse i at få tilstrækkelige og gennemsigtige produktoplysninger, herunder oplysninger om produktionssted, idet disse fastlægges på et passende geografisk niveau i hvert enkelt tilfælde, efter at der er foretaget en evaluering, navnlig af de udgifter og administrative byrder, der pålægges aktøren, samt de fordele, som producenterne og den endelige forbruger opnår

d)

de metoder, der er til rådighed til at bestemme produkternes fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber

e)

de standarder, der anbefales af internationale organer

f)

nødvendigheden af at bevare produkternes naturlige og væsentlige karakteristika og undgå væsentlige ændringer i det pågældende produkts sammensætning.

6.   For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og behovet for at forbedre kvaliteten og de økonomiske vilkår for produktion og afsætning af landbrugsprodukter, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 for at ændre listen over sektorer i stk. 1. Sådanne delegerede retsakter gælder udelukkende påviste behov som følge af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, tekniske fremskridt eller behovet for produktinnovation og skal være genstand for en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. med en evaluering af forbrugerens behov, omkostningerne og de administrative byrder for aktører, herunder indvirkningen på det indre marked og den internationale handel, samt de fordele, det vil have for producenterne og for den endelige forbruger.

Artikel 76

Yderligere afsætningskrav for produkter i frugt- og grøntsagssektoren

1.   Når det er relevant for de gældende handelsnormer i artikel 75, gælder det endvidere, at produkter i frugt-/og grøntsagssektoren, som skal sælges friske til forbrugeren, kun må afsættes, hvis de er af sund, sædvanlig handelskvalitet, og hvis oprindelseslandet er angivet.

2.   De handelsnormer, der er nævnt i stk. 1, samt enhver handelsnorm for frugt- og grøntsagssektoren, der er fastlagt i henhold til denne underafdeling, finder anvendelse i alle afsætningsled, herunder import og eksport, og kan omfatte kvalitet, kategorisering, vægt, størrelse, indpakning, emballering, opbevaring, transport, præsentation og markedsføring.

3.   Indehaveren af produkter fra frugt- og grøntsagssektoren, som der er fastsat handelsnormer for, må kun frembyde sådanne produkter eller udbyde dem til salg eller levere eller afsætte dem på en hvilken som helst måde inden for Unionen, såfremt de er i overensstemmelse med disse normer, og de er ansvarlige for at sikre en sådan overensstemmelse.

4.   Med henblik på at sikre den korrekt anvendelse af de i denne artikels stk. 1 omhandlede krav og for at tage hensyn til visse særlige situationer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende visse undtagelser fra denne artikel, der er nødvendige for en korrekt anvendelse heraf.

Artikel 77

Certificering af humle

1.   Ud over de gældende handelsnormer gælder det, hvor det er relevant, at humleprodukter, der er høstet eller fremstillet i Unionen, skal certificeres i henhold til denne artikel.

2.   Der kan kun udstedes certifikat for produkter med kvalitetskendetegn, som i et bestemt afsætningsled opfylder de gældende minimumskrav for afsætningen. Med hensyn til humlepulver, lupulinberiget humlepulver, humleekstrakt og blandingsprodukter af humle kan certifikatet kun udstedes, hvis alfasyreindholdet i disse produkter ikke er lavere end indholdet i den humle, de er fremstillet af.

3.   I certifikatet angives mindst:

a)

humlens produktionssted

b)

høståret/høstårene og

c)

sorten eller sorterne.

4.   Humleprodukter må kun afsættes eller eksporteres, hvis de er omfattet af et certifikat, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel.

For importerede humleprodukter anerkendes den attest, der er omhandlet i artikel 190, stk. 2, som ligestillet med certifikatet.

5.   Kommissionen tillægges beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 at fastsætte foranstaltninger, der fraviger denne artikels stk. 4:

a)

for at opfylde visse tredjelandes handelsmæssige krav eller

b)

for produkter til særlige anvendelsesformål.

Foranstaltningerne i første afsnit:

i)

må ikke være til skade for den normale afsætning af de produkter, som der er udstedt certifikat for og

ii)

skal sikre, at der ikke sker forveksling med de nævnte produkter.

Artikel 78

Definitioner, betegnelser og varebetegnelser for bestemte sektorer og produkter

1.   Ud over de gældende handelsnormer gælder det, hvor det er relevant, at de definitioner, betegnelser og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VII, finder anvendelse på følgende sektorer og produkter:

a)

oksekød

b)

vin

c)

mælk og mejeriprodukter til konsum

d)

fjerkrækød

e)

æg

f)

smørbare fedtstoffer til konsum, og

g)

olivenolie og spiseoliven.

2.   De definitioner, betegnelser eller varebetegnelser, der er anført i bilag VII, må i Unionen kun bruges til afsætning af et produkt, der opfylder de tilsvarende relevante krav i nævnte bilag.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende ændringer, dispensationer eller undtagelser fra de definitioner og varebetegnelser, der er anført i bilag VII. Disse delegerede retsakter gælder udelukkende påviste behov som følge af udviklingen i forbrugernes efterspørgsel, tekniske fremskridt eller behovet for produktinnovation.

4.   For at sikre, at erhvervsdrivende og medlemsstaterne har en klar og korrekt forståelse af de definitioner og varebetegnelser, der er fastsat i bilag VII, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for deres specifikation og anvendelse.

5.   For at tage hensyn til forbrugernes forventninger og udviklingen på markedet for mejeriprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 for at angive de mejeriprodukter, i forbindelse med hvilke den dyreart, som mælken stammer fra, anføres, hvis mælken ikke stammer fra køer, og fastlægge de relevante nødvendige regler.

Artikel 79

Tolerancer

1.   For at tage hensyn til de enkelte produkters særlige forhold og de særlige forhold i hver sektor, de forskellige afsætningsled, de tekniske forhold, eventuelle betydelige praktiske problemer samt analysemetodernes nøjagtighed og repeterbarhed tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 227 om tolerancer for en eller flere specifikke normer, hvis overskridelse vil medføre, at hele produktpartiet anses for ikke at overholde normen.

2.   Ved vedtagelsen af retsakterne i stk. 1 tager Kommissionen hensyn til behovet for ikke at ændre produktets iboende egenskaber og for at undgå at forringe dets kvalitet.

Artikel 80

Ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder

1.   Kun de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til bilag VIII og omhandlet i artikel 75, stk. 3, første afsnit, litra g), og i artikel 83, stk. 2 og 3, må bruges i Unionen ved fremstilling og konservering af de produkter, der er angivet i bilag VII, del II.

Første afsnit finder ikke anvendelse på:

a)

druesaft og koncentreret druesaft, og

b)

druemost og koncentreret druemost bestemt til fremstilling af druesaft.

De tilladte ønologiske fremgangsmåder må kun benyttes til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering eller korrekt forarbejdning af produktet.

Produkter omhandlet i bilag VII, del II, skal i Unionen fremstilles i overensstemmelse med de relevante restriktioner fastsat i bilag VIII.

2.   De produkter, der er opført i bilag VII, del II, må ikke markedsføres i Unionen, hvis:

a)

de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i Unionen

b)

de har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt på nationalt plan, eller

c)

de er i strid med reglerne i bilag VIII.

Vinavlsprodukter, der ikke kan markedsføres i overensstemmelse med første afsnit destrueres. Uanset denne bestemmelse kan medlemsstaterne tillade anvendelse af sådanne produkter, hvis karakteristika de fastsætter, i destillerier eller eddikefabrikker eller til industriel brug, hvis denne tilladelse ikke bliver et incitament til at producere vinavlsprodukter ved hjælp af uautoriserede ønologiske fremgangsmåder.

3.   Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder som omhandlet i artikel 75, stk. 3, første afsnit, litra g), idet den:

a)

tager hensyn til de ønologiske fremgangsmåder og analysemetoder, der anbefales og er offentliggjort af Det Internationale Vinorganisation (OIV), og resultaterne af anvendelse på forsøgsbasis af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder

b)

tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed

c)

tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede opfattelser af produktet og de tilhørende forventninger, og i denne forbindelse ser på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå en sådan risiko

d)

giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og ikke medfører en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning

e)

sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse

f)

overholder de generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og reglerne i bilag VIII.

4.   For at sikre en korrekt behandling af usælgelige vinprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til i overensstemmelse med artikel 227 at vedtage delegerede retsakter vedrørende regler for de nationale procedurer som omhandlet i denne artikels stk. 2, andet afsnit, og undtagelser herfra vedrørende tilbagetrækning eller destruktion af vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse bestemmelserne.

5.   Kommissionen vedtager, når det er relevant, gennemførelsesretsakter, der fastsætter metoder som omhandlet i artikel 75, stk. 5, litra d), for de produkter, der er anført i bilag VII, del II. Sådanne metoder fastsættes på grundlag af relevante metoder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV, medmindre de er ineffektive eller uhensigtsmæssige til opfyldelsen af de mål, Unionen forfølger. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Indtil sådanne gennemførelsesretsakter er vedtaget, anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader.

Artikel 81

Druesorter

1.   De produkter, der er opført i bilag VII, del II, skal i Unionen fremstilles af druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres efter stk. 2.

2.   Medlemsstaterne klassificerer de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin, jf. dog stk. 3.

Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:

a)

den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitisslægten

b)

sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont.

Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.

3.   Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen fastsat i stk. 2, første afsnit.

I disse medlemsstater, er det imidlertid kun druesorter, der opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.

4.   Uanset stk. 2, første og tredje afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillader medlemsstaterne plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:

a)

druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår andre medlemsstater end de i stk. 3 omhandlede

b)

druesorter, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, andet afsnit, for så vidt angår de i stk. 3 omhandlede medlemsstater.

5.   Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2, 3 og 4, skal ryddes.

Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.

Artikel 82

Specifikt anvendelsesformål for vin, som ikke opfylder betingelserne for kategorierne i bilag VII, del II

Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i klassificeringer udarbejdet i henhold til artikel 81, stk. 2, første afsnit, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag VII, del II, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.

Artikel 83

Nationale regler for visse produkter og sektorer

1.   Uanset artikel 75, stk. 2, kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde nationale regler om forskellige kvalitetsniveauer for smørbare fedtstoffer. Sådanne forskrifter skal muliggøre en vurdering af de differentierede kvalitetsniveauer ud fra kriterier, der især er baseret på de anvendte råvarer, produkternes organoleptiske egenskaber og deres fysiske og mikrobiologiske stabilitet.

Medlemsstater, der benytter den i første afsnit anførte mulighed, skal sikre, at der for andre medlemsstaters produkter, der overholder kriterierne i sådanne nationale regler, på en ikkediskriminerende måde kan anvendes angivelser, der viser, at kriterierne er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne kan indskrænke eller forbyde anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder og indføre strengere regler for vine, som er tilladt i henhold til EU-retten, og som fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.

3.   Medlemsstaterne kan tillade forsøgsvis anvendelse af ikketilladte ønologiske fremgangsmåder.

4.   For at sikre korrekt og gennemsigtig anvendelse af denne artikel tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om de nærmere betingelser for anvendelsen af stk. 1, 2 og 3 samt betingelserne for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der er fremkommet ved forsøgsfremgangsmåder som omhandlet i stk. 3.

5.   Medlemsstaterne kan kun vedtage eller bibeholde supplerende nationale bestemmelser for produkter, som er omfattet af en EU-handelsnorm, hvis disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, navnlig med princippet om fri bevægelighed for varer, og omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (28).

Underafdeling 3

Fakultative forbeholdte udtryk

Artikel 84

Almindelig bestemmelse

Der indføres en ordning for fakultative forbeholdte sektor- eller produktspecifikke udtryk for at gøre det lettere for producenter af landbrugsprodukter med værdiforøgende karakteristika og egenskaber at gøre opmærksom på disse karakteristika og egenskaber på det indre marked og ikke mindst at støtte og supplere de specifikke handelsnormer.

Denne underafdeling finder ikke anvendelse på vinavlsprodukter som omhandlet i artikel 92, stk. 1.

Artikel 85

Eksisterende fakultative forbeholdte udtryk

1.   De fakultative forbeholdte udtryk, der er omfattet af denne ordning den 20. december 2013 er opført i bilag IX, og betingelserne for anvendelse af disse udtryk fastsættes i medfør af artikel 65c, litra a).

2.   De i stk. 1 omtalte fakultative forbeholdte udtryk bibeholdes med forbehold for ændringer, medmindre de annulleres i henhold til artikel 86.

Artikel 86

Forbehold, ændring eller annullering af fakultative forbeholdte udtryk

For at tage hensyn til forbrugernes forventninger, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på:

a)

at fastlægge nye fakultative forbeholdte udtryk, der fastsætter betingelserne for deres anvendelse

b)

at ændre betingelserne for anvendelsen af fakultative forbeholdte udtryk, eller

c)

at annullere fakultative forbeholdte udtryk.

Artikel 87

Nye fakultative forbeholdte udtryk

1.   Et udtryk kan blive forbeholdt som et nyt fakultativt forbeholdt udtryk, hvis det opfylder alle følgende krav:

a)

udtrykket har forbindelse til produktets karakteristika eller til en produktions- eller fremstillingsmetode og til en sektor eller et produkt

b)

anvendelsen af udtrykket muliggør klarere formidling af produktets værdiforøgelse som følge af dets særlige forhold eller produktions- eller fremstillingsmetode

c)

når produktet markedsføres, kan de karakteristika eller egenskaber, der er nævnt i litra a),genkendes af forbrugerne i flere medlemsstater

d)

betingelserne og anvendelsen af udtrykket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (29) eller forordning (EU) nr. 1169/2011.

Ved indførelse af et nyt fakultativt forbeholdt udtryk tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante internationale normer og til de forbeholdte udtryk, der allerede eksisterer for de omhandlede produkter eller sektorer.

2.   For at tage hensyn til de særlige forhold inden for visse sektorer og til forbrugernes forventninger tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter nærmere regler for kravene til indførelse af et nyt forbeholdt udtryk, jf. stk. 1 i denne artikel.

Artikel 88

Restriktioner i forbindelse med anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk

1.   Det er kun tilladt at bruge fakultative forbeholdte udtryk til at beskrive produkter, der opfylder de gældende anvendelsesbetingelser.

2.   Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at produktmærkningen ikke giver anledning til forveksling med fakultative forbeholdte udtryk.

3.   For at sikre, at de produkter, der er beskrevet ved hjælp af fakultative forbeholdte udtryk, opfylder de gældende anvendelsesbetingelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter supplerende regler for anvendelse af fakultative forbeholdte udtryk.

Underafdeling 4

Handelsnormer i forbindelse med import og eksport

Artikel 89

Almindelige bestemmelser

For at tage hensyn til de særlige forhold i handelen mellem EU og visse tredjelande og den særlige karakter af visse landbrugsprodukter tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om:

a)

betingelserne for, hvornår importerede produkter anses for at have et tilsvarende niveau af overensstemmelse med EU's handelsnormer, og betingelserne for, hvornår der kan gives dispensation fra artikel 74, og

b)

forskrifter om anvendelse af handelsnormer for produkter, der eksporteres fra EU.

Artikel 90

Særlige importbestemmelser for vin

1.   Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF, finder bestemmelserne om oprindelsesbetegnelse, geografisk betegnelse og mærkning af vin i afdeling 2 og definitionerne, betegnelserne og varebetegnelserne i artikel 78 anvendelse på produkter, som henhører under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, der importeres til EU.

2.   Medmindre andet er fastsat i internationale aftaler indgået i overensstemmelse med TEUF fremstilles de produkter, der er omhandlet i stk. 1, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er godkendt af EU i medfør af denne forordning eller, forud for tilladelsen i henhold til artikel 80, stk. 3, efter de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV.

3.   Ved import af produkterne i stk. 1 skal der fremlægges:

a)

en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som er udstedt af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

b)

en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis produktet er bestemt til direkte konsum.

Underafdeling 5

Almindelige bestemmelser

Artikel 91

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter der fastsætter:

a)

den liste over mælk og mejeriprodukter, der er omhandlet bilag VII, del III, punkt 5, andet afsnit, og smørbare fedtstoffer omhandlet i bilag VII, del VII, sjette afsnit, litra a), på grundlag af vejledende lister over produkter, som medlemsstaterne anser for på deres område at svare til de produkter, der er omhandlet i disse bestemmelser, og som medlemsstaterne sender til Kommissionen

b)

regler for gennemførelsen af de sektor- eller produktspecifikke handelsnormer

c)

regler for konstatering af, om et produkt har gennemgået en behandling, der strider mod de tilladte ønologiske fremgangsmåder

d)

regler for analysemetoder til bestemmelse af produktegenskaber

e)

regler for bestemmelse af toleranceniveauet

f)

regler for gennemførelse af foranstaltningerne i artikel 89

g)

regler for identifikation og registrering af producenten og/eller af det industrianlæg, hvor produktet er tilberedt eller forarbejdet, for certificeringsprocedurer samt for handelsdokumenter, ledsagedokumenter og registre, der skal føres.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 2

Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren

Underafdeling 1

Indledende bestemmelser

Artikel 92

Anvendelsesområde

1.   De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der er fastsat i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag VII, del II, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.

2.   Bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal baseres på:

a)

beskyttelse af de legitime interesser hos forbrugerne og producenterne

b)

sikring af ordnede forhold på det indre marked for de pågældende produkter, og

c)

fremme af produktionen af kvalitetsprodukter som omhandlet i denne afdeling, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger.

Underafdeling 2

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Artikel 93

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:

a)   "en oprindelsesbetegnelse": navnet på en region, et bestemt sted eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 92, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)

produktets kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

ii)

de druer, produktet er fremstillet af, hidrører udelukkende fra det geografiske område

iii)

det produceres i det geografiske område, og

iv)

produktet er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera

b)   "en geografisk betegnelse": et betegnelse, der henviser til en region, et bestemt sted eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 92, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)

det har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

ii)

mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område

iii)

det produceres i dette geografiske område, og

iv)

det er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

2.   Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:

a)

betegner en vin

b)

henviser til et geografisk navn

c)

opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-iv), og

d)

et underkastet den procedure for beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er fastsat i denne underafdeling.

3.   Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne, som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i EU efter reglerne i denne underafdeling.

4.   Produktion som omhandlet i stk. 1, litra a), nr. iii), omfatter alle processer lige fra druehøsten til afslutningen af vinfremstillingsprocesserne undtagen eventuelle processer efter produktionen.

5.   Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), nr. ii), skal maksimumandelen på 15 % af druerne, der må have deres oprindelse uden for det afgrænsede område, have oprindelse i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor det afgrænsede område ligger.

Artikel 94

Ansøgninger om beskyttelse

1.   Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:

a)

den betegnelse, der skal beskyttes

b)

ansøgerens navn og adresse

c)

produktspecifikationen omhandlet i stk. 2, og

d)

et enhedsdokument, der sammenfatter produktspecifikationen omhandlet i stk. 2.

2.   Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår iforbindelse med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Produktionsspecifikationen skal mindst bestå af:

a)

den betegnelse, der skal beskyttes

b)

en beskrivelse af vinen eller vinene:

i)

for vine med oprindelsesbetegnelse det vigtigste analytiske og organoleptiske kendetegn

ii)

for vine med geografisk betegnelse det vigtigste analytiske kendetegn samt en vurdering eller angivelse af dens/deres organoleptiske kendetegn

c)

i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen eller vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling heraf

d)

en afgrænsning af det geografiske område

e)

de maksimale udbytter pr. hektar

f)

angivelse af den eller de druesorter, som vinen eller vinene er fremstillet af

g)

nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen som omhandlet i artikel 70, stk. 1, litra a), nr. i), eller, alt efter tilfældet, artikel 93, stk. 1, litra b), nr. i)

h)

gældende krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen eller i national lovgivning, eller, når medlemsstaterne har foreskrevet det, af en organisation, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten generelt

i)

navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt, og angivelse af deres specifikke opgaver.

3.   Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de elementer, der anført i stk. 1 og 2, også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

Artikel 95

Ansøgere

1.   Enhver producentorganisation eller undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.

2.   Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.

3.   Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller hvis en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.

Artikel 96

Forudgående national procedure

1.   Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse for vine med oprindelse i EU underkastes en forudgående national procedure.

2.   Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.

3.   Den medlemsstat, som ansøgningen om beskyttelse indgives til, undersøger, om den opfylder betingelserne i denne underafdeling.

Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.

4.   Hvis medlemsstaten, der vurderer ansøgningen finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de betingelser, der er fastlagt i denne underafdeling, eller er uforenelig med EU-retten, afviser den ansøgningen.

5.   Hvis medlemsstaten, der vurderer ansøgningen, finder, at kravene er opfyldt, gennemfører den en national procedure, der omfatter passende offentliggørelse af produktspecifikationen, som minimum på internettet, og fremsender ansøgningen til Kommissionen.

Artikel 97

Kommissionens gennemgang

1.   Kommissionen offentliggør datoen for indgivelse af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.   Kommissionen undersøger, om de i artikel 94 omhandlede ansøgninger om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling.

3.   Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter vedrørende offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 94, stk. 1, litra d), samt af henvisningen til den offentliggørelse af produktspecifikationen, der fandt sted under den indledende nationale procedure, i Den Europæiske Unions Tidende. Gennemførelsesretsakterne vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

4.   Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling ikke er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der afviser ansøgningen.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 98

Indsigelsesprocedure

Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen af det enhedsdokument, der er nævnt i artikel 94, stk. 1, litra d), kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen.

For så vidt angår fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i tredjelande, indgives en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for det i stk. 1 nævnte tidsrum på to måneder.

Artikel 99

Afgørelse om beskyttelse

På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over efter afslutningen af den indsigelsesprocedure, der er nævnt i artikel 98, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der enten beskytter oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med EU-retten, eller afviser ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 100

Enslydende betegnelser

1.   En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor disse produkter har oprindelse.

En registreret enslydende betegnelse må kun anvendes, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og behovet for at undgå, at forbrugerne vildledes.

2.   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes nationale ret.

3.   Hvis navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, må et sådant navn ikke anvendes til mærkning af landbrugsprodukter.

For at tage hensyn til eksisterende mærkningspraksis tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om fastsættelse af undtagelser fra denne regel.

4.   Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 93 af denne forordning, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser for spiritus som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (30).

Artikel 101

Yderligere grunde til afslag på beskyttelse

1.   Et navn, der er blevet en artsbetegnelse, beskyttes ikke som en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse.

I denne afdeling forstås ved et "navn, der er blevet en artsbetegnelse": navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i EU.

For at fastslå om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:

a)

de faktiske forhold i EU, især i forbrugsområderne

b)

den relevante EU-ret eller nationale ret.

2.   Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme kan vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.

Artikel 102

Forhold til varemærker

1.   Registreringen af et varemærke, som indeholder eller består af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse som ikke er i overensstemmelse med den pågældende produktspecifikation, eller hvis anvendelse er omfattet af artikel 103, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag VII, del II,

a)

afvises, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelse til Kommissionen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, eller

b)

erklæres ugyldig.

2.   Med forbehold af artikel 101, stk. 2, kan et varemærke som omhandlet i denne artikels stk. 1, og som der i god tro er indgivet ansøgning for, som er registreret eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende ret, på EU's område enten før datoen for beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse i oprindelseslandet, eller før den 1. januar 1996, fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (31) eller i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (32).

I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

Artikel 103

Beskyttelse

1.   En beskyttet oprindelsesbetegnelse og beskyttet geografisk betegnelse kan anvendes af enhver aktør, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.   En beskyttet oprindelsesbetegnelse og en beskyttet geografisk betegnelse og den vin, der anvender det pågældende navn i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

a)

enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af den beskyttede betegnelse:

i)

for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

ii)

for så vidt en sådan anvendelse udnytter en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

b)

enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat, transskriberet eller translittereret eller ledsaget af udtryk såsom "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller tilsvarende

c)

enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage og i reklamer for eller dokumenter vedrørende det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)

enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan ikke blive artsbetegnelser i EU som defineret i artikel 101, stk. 1.

Artikel 104

Register

Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt. Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for tredjelandsprodukter, som er beskyttet i EU i henhold til en international aftale, hvor EU er kontraherende part, kan opføres i registret. Disse betegnelser opføres i registret som beskyttede oprindelsesbetegnelser, medmindre det udtrykkeligt er angivet i aftalen, at der er tale om beskyttede oprindelsesbetegnelser i henhold til denne forordning.

Artikel 105

Ændringer af produktspecifikationer

En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 95, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller af en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at omdefinere afgrænsningen af det geografiske område, der er omhandlet i artikel 94, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og angives begrundelserne for de ønskede ændringer.

Artikel 106

Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 107

Eksisterende beskyttede vinbetegnelser

1.   Vinbetegnelser, der er nævnt i artikel 51 og 54 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (33) og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 (34), beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i denne forordnings artikel 104.

2.   Kommissionen træffer ved gennemførelsesretsakter, der vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3, i denne forordning, den relevante formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne vinbetegnelser, som er omfattet af artikel 118s, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1234/2007, fra registret omhandlet i artikel 104 i denne forordning.

3.   Artikel 106 finder ikke anvendelse på de eksisterende beskyttede vinbetegnelser, der er nævnt i stk. 1.

Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer beskyttelsen af eksisterende vinbetegnelser, der er omhandlet i stk. 1, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 93.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

4.   For så vidt angår Kroatien beskyttes de vinbetegnelser, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (35), i henhold til denne forordning med forbehold af et positivt resultat af indsigelsesproceduren. Kommissionen opfører dem i det register, der er omhandlet i artikel 104.

Artikel 108

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.

Artikel 109

Delegerede beføjelser

1.   For at tage hensyn til særlige produktionsforhold i det afgrænsede geografiske område tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter:

a)

yderligere kriterier for afgrænsning af det geografiske område, og

b)

restriktioner og undtagelsesbestemmelser for produktionen i det afgrænsede geografiske område.

2.   For at sikre produkternes kvalitet, og at de kan spores, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om, på hvilke betingelser produktspecifikationerne kan indeholde supplerende krav.

3.   For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

hvilken type ansøger der kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse

b)

de betingelser, der skal opfyldes vedrørende en ansøgning om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for ændring, annullering og omdannelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser

c)

betingelserne for grænseoverskridende ansøgninger

d)

betingelserne for ansøgninger vedrørende geografiske områder i et tredjeland

e)

den dato, fra hvilken en beskyttelse eller en ændring af en beskyttelse gælder

f)

betingelserne for ændring af produktspecifikationer.

4.   For at sikre et passende beskyttelsesniveau tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende restriktioner for den beskyttede betegnelse.

5.   For at de økonomiske aktører og myndighederne ikke berøres i urimelig grad, på grund af at denne underafdeling anvendes for så vidt angår vinbetegnelser, der er indrømmet beskyttelse før den 1. august 2009, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning før denne dato, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227, der fastsætter overgangsbestemmelser for:

a)

vinbetegnelser, som af medlemsstaterne blev anerkendt som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser før den 1. august 2009, og vinbetegnelser, der er indgivet ansøgning om beskyttelse for før denne dato

b)

vin, der er bragt i omsætning eller mærket før en bestemt dato, og

c)

ændringer af produktspecifikationerne.

Artikel 110

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende:

a)

de oplysninger, som produktspecifikationen skal indeholde med hensyn til sammenhængen mellem det geografiske område og færdigvaren

b)

bekendtgørelse af afgørelser om beskyttelse eller afvisning

c)

oprettelse og ajourføring af det register, der er nævnt i artikel 104

d)

omdannelse af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" til "beskyttet geografisk betegnelse"

e)

indgivelse af grænseoverskridende ansøgninger.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

2.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse og vedrørende proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger, annulleringsanmodninger eller omdannelsesanmodninger og proceduren for fremsendelse af oplysninger om eksisterende beskyttede vinbetegnelser, navnlig vedrørende:

a)

forlæg til dokumenter og indberetningsformat

b)

frister

c)

nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til støtte for en ansøgning eller anmodning.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 111

Andre gennemførelsesbeføjelser

Kan en indsigelse ikke antages, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der afviser den. Gennemførelsesretsakten vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

Underafdeling 3

Traditionelle benævnelser

Artikel 112

Definition

"Traditionel benævnelse": en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne for de produkter, der er nævnt i artikel 92, stk. 1, for at angive:

a)

at produktet har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til EU-retten eller national ret, eller

b)

produktions- eller lagringsmetode, kvalitet, farve, stedtype eller en bestemt begivenhed knyttet til historien, der karakteriserer det produkt, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

Artikel 113

Beskyttelse

1.   En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 112.

Traditionelle benævnelser beskyttes mod ulovlig anvendelse.

2.   Traditionelle benævnelser beskyttes kun på det sprog og for de kategorier af vinavlsprodukter, der er anført i ansøgningen, mod:

a)

enhver uretmæssig anvendelse af den beskyttede benævnelse, herunder når den ledsages af udtryk som "art", "type", "måde", "som fremstillet i", "efterligning", "smag", "som" eller lignende

b)

enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets art, karakteristika eller væsentlige egenskaber placeret på den indre eller ydre emballage og i reklamer eller dokumenter vedrørende produktet

c)

enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne, navnlig ved at give indtryk af, at vinen er berettiget til den beskyttede traditionelle benævnelse.

3.   Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i EU.

Artikel 114

Delegerede beføjelser

1.   For at sikre et passende beskyttelsesniveau tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om, hvilke sprog den traditionelle benævnelse, der skal beskyttes, skal være på, og hvordan den staves.

2.   For at sikre beskyttelsen af producenternes og aktørernes rettigheder og legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

hvilken type ansøgere der kan ansøge om beskyttelse af en traditionel benævnelse

b)

betingelserne for, at en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse er gyldig

c)

grundene til, at der kan gøres indsigelse mod en foreslået anerkendelse af en traditionel benævnelse

d)

beskyttelsens omfang, forholdet til varemærker, beskyttede traditionelle benævnelser, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, enslydende benævnelser og navne på visse druesorter

e)

grundene til, at en traditionel benævnelse annulleres

f)

datoen for, hvornår en ansøgning eller en anmodning om afvisning eller slettelse heraf skal indgives

g)

hvilke procedurer, der skal følges i forbindelse med ansøgningen om beskyttelse af en traditionel benævnelse, herunder Kommissionens gennemgang, indsigelsesproceduren og procedurer for annullering og ændring.

3.   For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om, på hvilke betingelser traditionelle benævnelser kan anvendes i forbindelse med produkter fra tredjelande, og om undtagelser fra artikel 112 og artikel113, stk. 2.

Artikel 115

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

1.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger i forbindelse med proceduren for behandling af ansøgninger om beskyttelse eller om godkendelse af en ændring af en traditionel benævnelse såvel som i forbindelse med proceduren for behandling af indsigelsesanmodninger eller annulleringsanmodninger, navnlig vedrørende:

a)

forlæg til dokumenter og indberetningsformat

b)

frister

c)

nærmere oplysninger om faktiske forhold, beviser og dokumentation, der skal fremlægges til støtte for ansøgningen eller anmodningen

d)

nærmere bestemmelser for offentliggørelse af beskyttede traditionelle benævnelser.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der godkender eller afviser en ansøgning om beskyttelse af en traditionel benævnelse eller en anmodning om ændring af en beskyttet traditionel benævnelse eller annullering af beskyttelsen af en traditionel benævnelse.

3.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om beskyttelse af traditionelle benævnelser, for hvilke en beskyttelsesansøgning er godkendt, navnlig ved at de inddeles i overensstemmelse med artikel 112 og ved, at der offentliggøres en definition og/eller anvendelsesbetingelser.

4.   Gennemførelsesretsakterne i stk. 1, 2 og 3 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 116

Andre gennemførelsesbeføjelser

Kan en indsigelse ikke antages, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der afviser den. Gennemførelsesretsakten vedtages uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3.

Afdeling 3

Mærkning og præsentation i vinsektoren

Artikel 117

Definition

I denne afdeling forstås ved:

a)   "mærkning": angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt

b)   "præsentation": enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type.

Artikel 118

Horisontale bestemmelsers anvendelse

Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder Rådets direktiv 89/396/EØF (36), direktiv 2000/13/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF (37) direktiv 2008/95/EF og Forordning (EU) nr. 1169/2011 anvendelse på mærkningen og præsentationen.

Mærkningen af de produkter, der er nævnt i bilag VII, del II, punkt 1-11, 13, 15 og 16, må ikke suppleres med andre angivelser end dem, der er fastsat i denne forordning, medmindre de opfylder kravene i direktiv 2000/13/EF eller forordning (EU) nr. 1169/2011.

Artikel 119

Obligatoriske angivelser

1.   Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, og som afsættes i EU eller eksporteres, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

a)

kategorien af vinavlsprodukter i henhold til del II i bilag VII

b)

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

i)

udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse", og

ii)

navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

c)

virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

d)

herkomst

e)

aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

f)

importøren, når det drejer sig om importerede vine, og

g)

for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin angivelse af sukkerindholdet.

2.   Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

3.   Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse" udelades i følgende tilfælde:

a)

hvis en traditionel benævnelse i overensstemmelse med artikel 112, litra a), er anført på etiketten i overensstemmelse med produktspecifikationen som omhandlet i artikel 94, stk. 2

b)

under særlige og behørigt begrundede omstændigheder, der skal fastlægges af Kommissionen ved delegerede retsakter i henhold til artikel 227 for at sikre, at gældende mærkningspraksis overholdes.

Artikel 120

Fakultative angivelser

1.   Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er omhandlet i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i del II i bilag VII, kan navnlig omfatte følgende fakultative angivelser:

a)

årgang

b)

navnet på en eller flere druesorter

c)

for andre vine end dem, der er nævnt i artikel 119, stk. 1, litra g), sukkerindholdet

d)

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, traditionelle benævnelser i overensstemmelse med artikel 112, litra b)

e)

EU-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

f)

visse produktionsmetoder

g)

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, navnet på en anden geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.   I forbindelse med brugen af de angivelser, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), for vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse gælder følgende, jf. dog artikel 100, stk. 3:

a)

medlemsstaterne skal indføre love eller administrative bestemmelser, der sikrer procedurer for certificering, godkendelse og kontrol, så der er garanti for, at de pågældende oplysninger er korrekte

b)

medlemsstaterne kan ud fra ikkediskriminerende og objektive kriterier og under behørig hensyntagen til loyal konkurrence for vine, der fremstilles af druesorter på deres område, udarbejde lister over udelukkede druesorter, navnlig hvis:

i)

der er risiko for, at forbrugerne vildledes om vinens reelle oprindelse, fordi druesorten udgør en integrerende del af en eksisterende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse

ii)

kontrolforanstaltningerne ikke ville være omkostningseffektive, fordi den givne druesort udgør en meget lille del af medlemsstatens vindyrkningsareal

c)

blandinger af vin til vinfremstilling fra forskellige medlemsstater må ikke medføre mærkning af druesorten til vinfremstilling, medmindre de pågældende medlemsstater beslutter noget andet og sikrer, at de relevante certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer kan gennemføres.

Artikel 121

Sprog

1.   De obligatoriske og fakultative angivelser, som er nævnt i artikel 119 og 120, anføres på et eller flere af EU's officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.

2.   Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse, jf. artikel 112, litra b), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen gælder for. I tilfælde af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en særlig national betegnelse, der bruger et ikkelatinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af EU's officielle sprog.

Artikel 122

Delegerede beføjelser

1.   For at tage hensyn til de særlige forhold, der kendetegner vinsektoren, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler og restriktioner for:

a)

anvendelsen af andre angivelser i mærkningen end dem, der er omhandlet i denne afdeling, og deres præsentation

b)

obligatoriske angivelser vedrørende følgende:

i)

udtryk, der skal anvendes i forbindelse med obligatoriske angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

ii)

udtryk vedrørende en bedrift og betingelserne for deres anvendelse

iii)

bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for obligatoriske angivelser

iv)

bestemmelser om, at der kan fastsættes yderligere undtagelser ud over dem, der er nævnt i artikel 119, stk. 2, og som går ud på, at det kan undlades at nævne vinavlsproduktets kategori, og

v)

bestemmelser om anvendelse af sprog

c)

fakultative angivelser vedrørende følgende:

i)

udtryk, der skal anvendes i forbindelse med fakultative angivelser, og betingelserne for deres anvendelse

ii)

bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for fakultative angivelser

d)

angivelser vedrørende præsentationen:

i)

betingelserne for at anvende bestemte flaskeformer og en liste over særlige flaskeformer

ii)

betingelserne for at anvende flasker og lukkeanordninger af den type, der anvendes til "mousserende vin"

iii)

bestemmelser om, at producentmedlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler for præsentation

iv)

bestemmelser om anvendelse af sprog.

2.   For at sikre beskyttelsen af aktørernes legitime interesser tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende regler for midlertidig mærkning og præsentation af vine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse opfylder kravene.

3.   For at de økonomiske aktører ikke skal lide skade, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende overgangsbestemmelser for vin, der er bragt i omsætning og mærket i overensstemmelse med de relevante regler, som var gældende før den 1. august 2009.

4.   For at tage hensyn til de særlige forhold i samhandelen mellem EU og bestemte tredjelande tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende undtagelser fra denne afdeling med hensyn til produkter, der skal eksporteres, når dette er krævet i henhold til det pågældende tredjelands ret.

Artikel 123

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de nødvendige foranstaltninger vedrørende de procedurer og tekniske kriterier, der finder anvendelse på denne afdeling, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for de certificerings-, godkendelses- og kontrolprocedurer, som finder anvendelse på vine uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser for individuelle sektorer

Afdeling I

Sukker

Artikel 124

Varighed

Med undtagelse af artikel 125 og 126, finder denne afdeling anvendelse frem til udgangen af produktionsåret 2016/2017.

Underafdeling 1

Specifikke foranstaltninger

Artikel 125

Aftaler i sukkersektoren

1.   Vilkårene for opkøb af sukkerroer og sukkerrør, herunder leveringskontrakter før såningen, fastlægges ved skriftlige brancheaftaler mellem på den ene side EU-avlere af sukkerroer og sukkerrør eller, på deres vegne, organisationer, de er medlemmer af, og på den anden side EU-sukkervirksomheder eller, på deres vegne, organisationer, de er medlemmer af.

2.   Brancheaftaler som omhandlet i bilag II, del II, afdeling A, punkt 6, skal meddeles af sukkervirksomhederne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som de producerer sukker i.

3.   Fra den 1. oktober 2017 skal brancheaftaler være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag X.

4.   For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og udviklingen i sektoren i perioden efter produktionskvoternes udløb tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at:

a)

ajourføre begreberne omhandlet i bilag II, del II, afsnit A

b)

ajourføre de i bilag X omhandlede købsbetingelser for sukkerroer

c)

fastsætte yderligere regler om bestemmelse af bruttovægt af samt tara og sukkerindhold i sukkerroer, der leveres til en virksomhed, og om roeaffald.

5.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelsen af denne artikel, herunder med hensyn til procedurer, meddelelser og administrativ bistand i tilfælde af brancheaftaler, der omfatter mere end én medlemsstat. Gennemførelsesretsakterne vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 126

Prisindberetning på sukkermarkedet

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at oprette et indberetningssystem for priser på sukkermarkedet, herunder et system for offentliggørelse af priser på dette marked. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Systemet i første afsnit baseres på oplysninger fra virksomheder, der fremstiller hvidt sukker, eller andre aktører, der er involveret i sukkerhandlen. Sådanne oplysninger behandles fortroligt.

Kommissionen sikrer, at specifikke priser og navnene på individuelle økonomiske aktører ikke offentliggøres.

Underafdeling 2

Krav til sukkersektoren i den i artikel 124 omhandlede periode

Artikel 127

Leveringskontrakter

1.   Udover betingelserne i artikel 125, stk. 1, skal brancheaftaler være i overensstemmelse med købsbetingelserne i bilag XI.

2.   I leveringskontrakterne skelnes der mellem, om det sukker, der skal fremstilles af sukkerroer, er:

a)

kvotesukker eller

b)

sukker uden for kvote.

3.   Hver sukkervirksomhed giver den medlemsstat, hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:

a)

den mængde sukkerroer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), og som den før såningen har indgået leveringskontrakt om, og det sukkerindhold, kontrakterne er baseret på

b)

det hertil svarende anslåede udbytte.

Medlemsstaterne kan kræve supplerende oplysninger.

4.   Sukkervirksomheder, der ikke inden såningen har indgået leveringskontrakter til minimumsprisen for kvotesukkerroer som omhandlet i artikel 135 for en mængde sukkerroer, der er lig med deres sukkerkvote, eventuelt justeret med den koefficient for forebyggende tilbagetrækning, som fastsættes i henhold til artikel 130, stk. 2, første afsnit, skal mindst betale minimumsprisen for kvotesukkerroer for alle de sukkerroer, de forarbejder til sukker.

5.   Brancheaftaler kan afvige fra stk. 2, 3og 4, hvis den pågældende medlemsstat samtykker heri.

6.   Er der ikke indgået brancheaftaler, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger, der er forenelige med denne forordning, til varetagelse af de berørte parters interesser.

Artikel 128

Produktionsafgift

1.   Der opkræves en produktionsafgift for sukker-, isoglucose- og inulinsirupproducerende virksomheders respektive sukkerkvote, isoglucosekvote og inulinsirupkvote, jf. artikel 136, stk. 2.

2.   Foranstaltninger til fastsættelse af produktionsafgift for kvotesukker, kvoteisoglucose og kvoteinsulinsiru omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Artikel 129

Produktionsrestitution

1.   Der kan ydes produktionsrestitution for de produkter fra sukkersektoren, der er anført i bilag I, del III, litra b)-e), hvis der ikke foreligger overskudssukker, importeret sukker, overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup til en pris, der svarer til verdensmarkedsprisen, til fremstilling af de produkter, som er nævnt i artikel 140, stk. 2, andet afsnit, litra b) og c).

2.   Foranstaltninger til fastsættelse af produktionsrestitutionen omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Artikel 130

Tilbagetrækning af sukker

1.   For at undgå voldsomme prisfald på det indre marked og afhjælpe overproduktion med udgangspunkt i den foreløbige leveringsopgørelse og under hensyntagen til de forpligtelser for Unionen, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til TEUF, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der trækker de mængder kvotesukker eller kvoteisoglucose, der overskrider en tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2, tilbage fra markedet i et givet produktionsår.

2.   Den tilbagetrækningstærskel, der er nævnt i stk. 1, beregnes for hver virksomhed, der har en kvote, ved, at dens kvote multipliceres med en koefficient. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte en sådan koefficient for et produktionsår senest den 28. februar i det foregående produktionsår på grundlag af den forventede markedsudvikling.

På grundlag af en opdateret markedsudvikling kan Kommissionen senest den 31. oktober i det pågældende produktionsår vedtage gennemførelsesretsakter, der enten tilpasser eller, såfremt der ikke er blevet fastsat nogen koefficient i henhold til første afsnit, fastsætter en sådan koefficient.

3.   Hver virksomhed, der har en kvote oplagrer for egen regning den producerede mængde kvotesukker, der overskrider den tærskel, som beregnes i henhold til stk. 2, indtil begyndelsen af det næste produktionsår. De sukker-, isoglucose- eller inulinsirupmængder, der trækkes tilbage i et produktionsår, anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.

Uanset første afsnit kan Kommissionen under hensyntagen til den forventede udvikling på sukkermarkedet vedtage gennemførelsesretsakter, der fastætter, at alle eller en del af de mængder sukker, isoglucose eller inulinsirup, der er trukket tilbage, for det igangværende, det følgende eller begge produktionsår, skal anses for:

a)

overskudssukker, overskudsisoglucose eller overskudsinulinsirup, der kan blive til industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup, eller

b)

midlertidig kvoteproduktion, hvoraf en del kan reserveres til eksport under overholdelse af de forpligtelser for EU, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten.

4.   Er sukkerforsyningen i Unionen utilstrækkelig, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om, at en vis mængde tilbagetrukket sukker, isoglucose eller inulinsirup kan sælges på EU-markedet før udløbet af tilbagetrækningsperioden.

5.   Såfremt tilbagetrukket sukker behandles som den første sukkerproduktion i det følgende produktionsår, betales minimumsprisen for dette produktionsår som omhandlet i artikel 135 til sukkerroeavlerne.

Såfremt tilbagetrukket sukker bliver til industrisukker eller eksporteres i henhold til stk. 3, afsnit 2, litra a) eller b), i denne artikel, finder kravene i artikel 135 om minimumsprisen ikke anvendelse.

Såfremt tilbagetrukket sukker sælges på EU-markedet inden udgangen af tilbagetrækningsperioden, jf. stk. 4 i denne artikel, betales minimumsprisen for det igangværende produktionsår til sukkerroeavlerne.

6.   Gennemførelsesretsakterne til denne artikel vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 131

Midlertidige markedsforvaltningsmekanismer

1.   I den i artikel 124 omhandlede periode kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig sukkerforsyning på EU-markedet. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Med sådanne foranstaltninger kan niveauet for den afgift, der pålægges importeret råsukker, justeres for den fornødne mængde og periode.

I forbindelse med midlertidige markedsforvaltningsmekanismer træffer Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF foranstaltninger til fastsættelse af en overskudsafgif.

2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter den mængde sukker uden for kvoten og den mængde importeret råsukker, som passende kan frigives på EU-markedet. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 132

Delegerede beføjelser

For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser og i lyset af behovet for at undgå enhver forstyrrelse af markedet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 vedrørende:

a)

købsbetingelser og leveringskontrakter, jf. artikel 127, stk. 1

b)

ajourføring af de i bilag XI omhandlede købsbetingelser for sukkerroer

c)

kriterier, som sukkervirksomheder skal anvende ved fordelingen mellem sukkerroesælgerne af de mængder sukkerroer, for hvilke der skal indgås leveringskontrakter inden såningen, jf. artikel 127, stk. 3.

Artikel 133

Gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter alle de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne underafdeling vedrørende procedurer, indhold og tekniske kriterier.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Underafdeling 3

Ordning til regulering af produktionen

Artikel 134

Kvoter i sukkersektoren

1.   Der gælder en kvoteordning for sukker, isoglucose og inulinsirup.

2.   Overskrider en producent i forbindelse med kvoteordningen i stk. 1 den relevante kvote, og anvender producenten ikke overskudsmængderne som fastsat i artikel 139, pålægges de pågældende mængder en overskudsafgift efter betingelserne i artikel 139 til 142.

Artikel 135

Minimumspris for sukkerroer

Minimumsprisen for kvotesukkerroer fastsættes af Rådet i henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Artikel 136

Kvotetildeling

1.   De nationale og regionale produktionskvoter for sukker, isoglucose og inulinsirup er fastsat i bilag XII.

2.   Medlemsstaterne tildeler en kvote til hver sukker-, isoglucose- eller inulinsirupproducerende virksomhed, der er etableret på deres område, og som er godkendt i henhold til artikel 137.

For hver virksomhed er den tildelte kvote lig med den kvote, der blev tildelt virksomheden for produktionsåret 2010/2011 i henhold til forordning EF(nr. 1234/2007.

3.   Tildeles der en kvote til en sukkervirksomhed, der har mere end én produktionsenhed, træffer medlemsstaterne de foranstaltninger, de finder nødvendige for at varetage sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

Artikel 137

Godkendte virksomheder

1.   Medlemsstaterne godkender efter anmodning en virksomhed, der producerer sukker, isoglucose eller inulinsirup, eller en virksomhed, der forarbejder disse produkter til et produkt, som står på listen omhandlet i artikel 140, stk. 2, forudsat at virksomheden:

a)

fremlægger bevis for sin professionelle produktionskapacitet

b)

indvilliger i at meddele enhver oplysning og lade sig underkaste kontrol i forbindelse med denne forordning

c)

ikke har fået sin godkendelse suspenderet eller trukket tilbage.

2.   De godkendte virksomheder giver den medlemsstat, på hvis område sukkerroerne og sukkerrørene høstes, eller raffineringen finder sted, følgende oplysninger:

a)

de sukkerroe- eller sukkerrørsmængder, der er indgået en leveringskontrakt for, og de tilsvarende anslåede udbytter af sukkerroer eller sukkerrør og sukker pr. ha

b)

data om forventede og faktiske leverancer af sukkerroer, sukkerrør og råsukker og om sukkerproduktion og sukkerlagre

c)

de solgte mængder hvidt sukker samt priser og betingelser i forbindelse hermed.

Artikel 138

National kvoteomfordeling og kvotenedsættelse

1.   En medlemsstat kan nedsætte den sukker- eller isoglucosekvote, der er tildelt en virksomhed på dens område, med op til 10 %. I den forbindelse anvender medlemsstaterne objektive og ikkediskriminerende kriterier.

2.   Medlemsstaterne kan overføre kvoter mellem virksomheder efter reglerne i bilag XIII under hensyntagen til de berørte parters interesser, især sukkerroe- og sukkerrørsavlernes interesser.

3.   Den enkelte medlemsstat tildeler de mængder, som fremkommer ved anvendelsen af stk. 1 og 2, til én eller flere virksomheder på sit område, uanset om de har en kvote.

Artikel 139

Produktion uden for kvoten

1.   Sukker, isoglucose og inulinsirup, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i artikel 136, kan:

a)

forarbejdes til visse produkter som omhandlet i artikel 140

b)

overføres til kvoteproduktionen i det næste produktionsår i henhold til artikel 141

c)

indgå i den særlige forsyningsordning for EU's fjernområder i henhold til kapitel III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 (38)

d)

eksporteres inden for et kvantitativt loft, som Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter under hensyntagen til de forpligtelser, der følger af internationale aftaler indgået i henhold til traktaten, eller

e)

frigives på det indre marked i henhold til den i artikel 131 beskrevne mekanisme med henblik på at tilpasse forsyningen til efterspørgslen med udgangspunkt i den foreløbige leveringsopgørelse.

Foranstaltningerne i stk. 1, litra e) i denne artikel iværksættes, inden nogen af de i artikel 219, stk. 1, omhandlede foranstaltninger mod markedsforstyrrelser aktiveres.

For andre mængder opkræves den overskudsafgift, der er nævnt i artikel 142.

2.   Gennemførelsesretsakterne til denne artikel vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 140

Industrisukker

1.   Industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup forbeholdes produktionen af et af de produkter, der er nævnt i stk. 2, når det/den:

a)

er omfattet af en leveringskontrakt, der før produktionsårets udgang er indgået mellem en producent og en bruger, der begge er godkendt i henhold til artikel 137, og

b)

er leveret til brugeren senest den 30. november i det følgende produktionsår.

2.   For at tage hensyn til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at opstille en liste over produkter, som industrisukker, industriisoglucose eller industriinulinsirup kan anvendes til produktion af.

Listen omfatter bl.a.:

a)

bioethanol, alkohol, rom, levende gær samt sirup til smørepålæg og sirup, der skal forarbejdes til "Rinse appelstroop"

b)

visse industriprodukter, der ikke indeholder sukker, men i hvis forarbejdning der indgår sukker, isoglucose og inulinsirup

c)

visse kemiske produkter og lægemidler, der indeholder sukker, isoglucose og inulinsirup.

Artikel 141

Overførsel af overskudssukker

1.   Hver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion, der overstiger dens sukkerkvote, isoglucosekvote eller inulinsirupkvote, til det følgende produktionsårs produktion. En sådan beslutning er uigenkaldelig, jf. dog stk. 3.

2.   De virksomheder, der træffer en beslutning som omhandlet i stk. 1:

a)

underretter den pågældende medlemsstat inden en dato, som fastsættes af medlemsstaten:

i)

mellem den 1. februar og den 31. august i det igangværende produktionsår, for så vidt angår de mængder rørsukker, der overføres

ii)

mellem den 1. februar og den 31. august i det igangværende produktionsår, for så vidt angår andre mængder roesukker, isoglucose og inulinsirup, der overføres

b)

forpligter sig til at oplagre disse mængder for egen regning indtil udgangen af det igangværende produktionsår.

3.   Var en virksomheds endelige produktion i det pågældende produktionsår mindre end det overslag, der blev udarbejdet, da beslutningen i henhold til stk. 1 blev taget, kan den overførte mængde justeres med tilbagevirkende kraft senest den 31. oktober i det følgende produktionsår.

4.   De overførte mængder anses for at være de første mængder, der produceres under kvoten i det følgende produktionsår.

5.   Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til denne artikel, må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger, jf. artikel 16 eller 130.

Artikel 142

Overskudsafgift

1.   Der opkræves overskudsafgift for:

a)

overskudssukker, overskudsisoglucose og overskudsinulinsirup, der produceres i et givet produktionsår, undtagen for de mængder, der overføres til kvoteproduktionen i det følgende produktionsår og oplagres i henhold til artikel 141, og de mængder, der er nævnt i artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra c), d) og e)

b)

industrisukker, industriisoglucose og industriinulinsirup, som det ikke inden en frist, der skal fastsættes af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter, er godtgjort for, at det/den er forarbejdet til et af de produkter, der er nævnt i artikel 140, stk. 2

c)

sukker, isoglucose og inulinsirup, der er trukket tilbage fra markedet i henhold til artikel 130, og som forpligtelserne i artikel 130, stk. 3, ikke er opfyldt for.

Gennemførelsesretsakter i henhold til første afsnit litra b), vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

2.   Foranstaltninger til fastsættelse af en overskudsafgift omhandlet i stk. 1 træffes af Rådet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 3, i TEUF.

Artikel 143

Delegerede beføjelser

1.   For at sikre, at virksomheder som omhandlet i artikel 137 opfylder deres forpligtelser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at vedtage regler for udstedelse og inddragelse af godkendelse af sådanne virksomheder samt kriterier for administrative sanktioner.

2.   For at tage hensyn til de særlige forhold i sukkersektoren og for at sikre, at der tages behørigt hensyn til alle parters interesser, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om betingelsernes betydning for driften af kvotesystemet og betingelser for salg til Unionens fjernområder.

3.   For at sikre, at sukkeravlerne føler medansvar for en beslutning om at overføre en vis produktionsmængde, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at fastsætte regler for overførsel af sukker.

Artikel 144

Gennemførelsesbeføjelser efter undersøgelsesproceduren

Med hensyn til virksomheder som omhandlet i artikel 137 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte regler for:

a)

ansøgninger om godkendelse udarbejdet af virksomheder, registre, som godkendte virksomheder skal føre, og oplysninger, som godkendte virksomheder skal give

b)

ordningen for den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage af godkendte virksomheder

c)

medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen og godkendte virksomheder

d)

levering af råvarer til virksomheder, herunder leveringskontrakter og følgesedler

e)

ligestilling for sukker omhandlet i artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra a)

f)

den særlige forsyningsordning for Unionens fjernområder

g)

eksport som omhandlet i artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra d)

h)

samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre effektiv kontrol

i)

ændring af datoerne i artikel 141 for specifikke produktionsår

j)

bestemmelse af overskudsmængde, meddelelser og betaling af overskudsafgift, jf. artikel 142

k)

vedtagelse af en liste over heltidsraffinaderier i den i bilag II, del II, afdeling B, nr. 6, anvendte betydning.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 2

Vin

Artikel 145

Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse af produktionskapaciteten

1.   Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten. Fra og med den 1. januar 2016 gælder denne forpligtelse kun, hvis medlemsstaterne gennemfører tilladelsesordningen for plantning af vinstokke som omhandlet i kapitel III i afsnit I eller et nationalt støtteprogram.

2.   Indtil den 31. december 2015 er medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der er klassificeret i overensstemmelse med artikel 81, stk. 2, er mindre end 500 ha, ikke underlagt forpligtelsen i denne artikels stk. 1.

3.   Senest den 1. marts hvert år forelægger de medlemsstater, hvor foranstaltningen "omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer" indgår i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 46, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer. Fra og med den 1. januar 2016 fastsætter Kommissionen de nærmere regler for meddelelser til Kommissionen om vindyrkningsområder ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

4.   For at lette medlemsstaternes overvågning og kontrol af produktionskapaciteten tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 med henblik på at vedtage regler for vindyrkningsarealfortegnelsens indhold samt undtagelser herfor.

Artikel 146

Kompetente nationale myndigheder i vinsektoren

1.   Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser for udpegning af kompetente nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne én eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at EU-bestemmelserne i vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde de generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de myndigheder og laboratorier, der er omhandlet i stk. 1. Kommissionen offentliggør disse oplysninger og ajourfører dem regelmæssigt.

Artikel 147

Ledsagedokumenter og registre i vinsektoren

1.   Vinavlsprodukter bringes i omsætning i Unionen ledsaget af et dokument, der er godkendt af myndighederne.

2.   Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere, forarbejdningsvirksomheder og vinhandlere, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.

3.   For at lette transporten af vinavlsprodukter og medlemsstaternes kontrol deraf tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 227 om:

a)

regler for ledsagedokumenter og deres anvendelse

b)

betingelser for, hvornår et ledsagedokument skal betragtes som bevis for beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser

c)

en forpligtelse til at føre register og brugen af dette register

d)

hvem, der er forpligtet til at føre register, og fritagelser for denne forpligtelse

e)

hvilke operationer registret skal indeholde.

4.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter:

a)

regler for, hvilken struktur registrene skal have, hvilke produkter de skal indeholde, og hvornår registre skal føres, samt regler for lukning af registre

b)

foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne pålægges at fastsætte maksimale procentsatser for tilladt svind

c)

generelle bestemmelser og overgangsbestemmelser for føring af registre

d)

regler for, hvor længe ledsagedokumenter og registre skal opbevares.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Afdeling 3

Mælk og mejeriprodukter

Artikel 148

Kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren

1.   Hvis en medlemsstat beslutter, at hver leverance af råmælk på dens område fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, og/eller beslutter, at de første opkøbere skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt om landbrugeres levering af råmælk, skal en sådan kontrakt og/eller et sådant tilbud om en kontrakt opfylde betingelserne i stk. 2.

Såfremt en medlemsstat beslutter, at leverancer af de af denne artikel omfattede produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal medlemsstaten samtidig beslutte, hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt, i tilfælde af at de pågældende produkter leveres gennem et eller flere mellemled.

I denne artikel og artikel 105 forstås ved en "virksomhed, der indsamler mælk": en virksomhed, der transporterer råmælk fra en landbruger eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller en anden virksomhed, der indsamler mælk, hvor ejendomsretten til råmælken i hvert tilfælde overdrages.

2.   Kontrakten og/eller tilbuddet om en kontrakt som omhandlet i stk. 1 skal:

a)

indgås før leveringen

b)

foreligge skriftligt og

c)

bl.a. indeholde følgende oplysninger:

i)

den pris, der skal betales for leveringen, og som:

er fast og fastsat i kontrakten, og/eller

beregnes ud fra forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte markedsindikatorer, der afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede rå mælk

ii)

den mængde råmælk, der kan og/eller skal leveres, og tidspunktet for sådanne leverancer

iii)

kontraktens varighed, som kan være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset med opsigelsesbestemmelser

iv)

oplysninger om betalingsperioder og -procedurer

v)

aftaler om indsamling eller levering af råmælken og

vi)

bestemmelser, der finder anvendelse i tilfælde af force majeure.

3.   Uanset stk. 1 er det ikke nødvendigt med en kontrakt og/eller et tilbud om en kontrakt, hvis råmælken leveres af en landbruger til et kooperativ, hvor landbrugeren er medlem, hvis kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 2, litra a), b) og c).

4.   Alle elementerne i de kontrakter om levering af råmælk, som landbrugere, virksomheder, der indsamler råmælk, eller virksomheder, der forarbejder råmælk, har indgået, herunder de elementer, der er omhandlet i stk. 2, litra c), forhandles frit mellem parterne.

Uanset første afsnit gælder ét eller begge af følgende:

a)

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre en skriftlig kontrakt om levering af råmælk obligatorisk i henhold til stk. 1, kan den fastsætte en minimumsvarighed, der kun finder anvendelse på skriftlige kontrakter mellem en landbruger og den første opkøber af råmælk. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

b)

Hvis en medlemsstat beslutter, at den første opkøber af råmælk skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt med landbrugeren i henhold til stk. 1, kan den bestemme, at tilbuddet skal omfatte en minimumsvarighed for kontrakten som fastsat i national ret med henblik herpå. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

Andet afsnit berører ikke landbrugerens ret til at afvise en sådan minimumsvarighed, forudsat at det sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder de elementer, der er omhandlet i stk. 2, litra c).

5.   De medlemsstater, der gør brug af mulighederne i denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om, hvordan de anvendes.

6.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af stk. 2, litra a) og b), og stk. 3, og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 149

Kontraktforhandlinger i mælke- og mejerisektoren

1.   En producentorganisation i mælke- og mejerisektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 152, stk. 3, kan på vegne af sine tilsluttede landbrugere for så vidt angår en del af eller hele deres fælles produktion føre forhandlinger om kontrakter om levering af råmælk fra en landbruger til en virksomhed, der forarbejder råmælk, eller til en virksomhed, der indsamler råmælk, i den i artikel 148, stk. 1, tredje afsnit, anvendte betydning.

2.   Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)

uanset om ejerskabet til råmælken overgår fra landbrugerne til producentorganisationen

b)

uanset om den forhandlede pris er den samme for alle de tilsluttede landbrugeres eller kun nogle af de tilsluttede landbrugeres fælles produktion

c)

såfremt samtlige følgende betingelser er opfyldt for en bestemt producentorganisation:

i)

at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, ikke overstiger 3,5 % af den samlede EU-produktion

ii)

at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som produceres i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 33 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat, og

iii)

at den mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som leveres i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 33 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat

d)

såfremt de pågældende landbrugere ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne; medlemsstaterne kan dog fravige denne betingelse i behørigt begrundede tilfælde, hvor landbrugere har to forskellige produktionsenheder beliggende i forskellige geografiske områder

e)

såfremt råmælken ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der skyldes landbrugerens medlemskab af et kooperativ, i overensstemmelse med betingelserne i kooperativets vedtægter eller de regler og afgørelser, der er fastsat i eller truffet i henhold til vedtægterne, og

f)

såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor den har sit virke, om den mængde råmælk, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.   Uanset betingelserne i stk. 2, litra c), nr. ii) og iii), kan en producentorganisation føre forhandlinger i henhold til stk. 1, forudsat at denne producentorganisations mængde råmælk, der er omfattet af forhandlingerne, og som produceres eller leveres i en medlemsstat med en samlet årlig råmælksproduktion på under 500 000 t, ikke overstiger 45 % af den samlede nationale produktion i denne medlemsstat.

4.   I denne artikel omfatter producentorganisationer sammenslutninger af producentorganisationer.

5.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), og stk. 3 offentliggør Kommissionen på en måde, som den finder hensigtsmæssig, produktionsmængderne af råmælk i Unionen og medlemsstaterne ved anvendelse af de mest aktuelle tilgængelige oplysninger.

6.   Uanset stk. 2, litra c), og stk. 3 kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c), og stk. 3 ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller for at undgå alvorligt at skade SMV'er, der forarbejder råmælk på dens område.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

7   I denne artikel forstås ved:

a)   "national konkurrencemyndighed": den myndighed, der er nævnt i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (39)

b)   "SMV": mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.

8.   De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra f), og af stk. 6.

Artikel 150

Regulering af udbuddet af ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1.   På anmodning af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 152, stk. 3, en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 157, stk. 3, eller en sammenslutning af aktører, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan medlemsstaterne i en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

2.   Reglerne i stk. 1 i denne artikel skal være genstand for en forudgående aftale mellem parterne i det geografiske område, der er nævnt artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012. En sådan aftale skal være indgået mellem mindst to tredjedele af mælkeproducenterne eller deres repræsentanter, der repræsenterer mindst to tredjedele af den råmælk, der anvendes til produktion af den ost, der er omhandlet i i denne artikels stk. 1, og, hvis det er relevant, mindst to tredjedele af producenterne af denne ost, der repræsenterer mindst to tredjedele af produktionen af osten i det geografiske område, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

3.   Med henblik på stk. 1 skal det geografiske område, som råmælken stammer fra i henhold til ostens varespecifikation, for så vidt angår ost med beskyttet geografisk betegnelse, være det samme som det geografiske område, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, og som vedrører denne ost.

4.   De regler, der er omhandlet i stk. 1,

a)

må kun omfatte regulering af udbuddet af det pågældende produkt og skal have til formål at tilpasse udbuddet af osten til efterspørgslen

b)

må kun gælde for det pågældende produkt

c)

må højst være bindende i tre år og kan efter denne periode forlænges efter en ny anmodning, jf. stk. 1

d)

må ikke være til skade for handelen med andre produkter end dem, der er omfattet af disse regler

e)

må ikke vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af den pågældende ost

f)

må ikke tillade prisfastsættelse, herunder vejledende eller anbefalede priser

g)

må ikke medføre, at en alt for stor del af det pågældende produkt, der eller ville være tilgængeligt, bliver utilgængeligt

h)

må ikke medføre forskelsbehandling, udgøre en hindring for nye markedsaktører eller føre til skadelige virkninger for små producenter

i)

skal bidrage til at bevare kvaliteten og/eller udviklingen af det pågældende produkt.

j)

må ikke berøre artikel 149.

5.   De regler, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

6.   Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 4 er opfyldt, og ophæver reglerne i stk. 1, hvis de kompetente nationale myndigheder har konstateret, at betingelserne ikke er opfyldt.

7.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, som de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om enhver meddelelse om sådanne regler.

8.   Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver de regler, som den har fastsat i henhold til stk. 1, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder betingelserne i stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. Disse gennemførelsesretsakter vedtages uden at anvende proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3 i denne forordning.

Artikel 151

Obligatoriske erklæringer i mælke- og mejerisektoren

Fra den 1. april 2015 erklærer de første opkøbere af råmælk til den kompetente nationale myndighed, hvor meget råmælk de har fået leveret hver måned.

I denne artikel og i artikel 148 forstås ved "første opkøber": en virksomhed eller en sammenslutning, der køber mælk af producenter med henblik på:

a)

indsamling, emballering, oplagring, afkøling eller forarbejdning, herunder på kontrakt

b)

salg til en eller flere virksomheder, der behandler eller forarbejder mælk eller andre mejeriprodukter.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om den mængde råmælk, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter om regler for indholdet og formatet af og tidspunktet for sådanne erklæringer og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

KAPITEL III

Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer

Afdeling 1

Definition og anerkendelse

Artikel 152

Producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan efter anmodning anerkende producentorganisationer,

a)

der består af og i henhold til artikel 153, stk. 2, litra c), kontrolleres af producenter fra en specifik sektor, der er nævnt i artikel 1, stk. 2

b)

der er oprettet på initiativ af producenterne

c)

der forfølger et bestemt mål, der har mindst ét af følgende formål:

i)

at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

ii)

at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion, navnlig gennem direkte salg

iii)

at optimere produktionsomkostningerne og afkast på investeringer som svar på miljø- og dyrevelfærdskrav og stabilisere producentpriserne

iv)

at forske i og udvikle initiativer inden for bæredygtige produktionsmetoder, innovativ praksis, økonomisk konkurrenceevne og markedsudvikling

v)

at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder og forsvarlig dyrevelfærdspraksis og -teknikker

vi)

at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af produktionsnormer, forbedring af produktkvalitet og udvikling af produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse eller med et nationalt kvalitetsmærke

vii)

at forvalte biprodukter og især affald med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber samt bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed

viii)

at bidrage til bæredygtig anvendelse af naturressourcer og afbødning af klimaændringer

ix)

at udvikle initiativer inden for salgsfremstød og markedsføring

x)

at forvalte de gensidige fonde, som er omhandlet i driftsprogrammerne i sektoren for frugt og grøntsager, jf. artikel 31, stk. 2, i denne forordning, og i artikel 36 i forordning (EU) nr. 1305/2013

xi)

at yde nødvendig teknisk bistand til anvendelse af terminsmarkeder og sikringsordninger

2   Producentorganisationer anerkendt i henhold til stk. 1 kan fortsat opnå anerkendelse, hvis de deltager i afsætningen af produkter, der henhører under KN-kode ex 2208 undtagen produkter i bilag I til traktaterne, hvis andelen af sådanne produkter ikke overstiger 49 % af den samlede værdi af producentorganisationers afsatte produktion og sådanne produkter ikke modtager EU-støtte. Disse produkter tæller for producentorganisationerne i frugt- og grøntsagssektoren ikke med i beregningen af den afsatte produktion med henblik på artikel 34, stk. 2.

3.   Uanset stk. 1 anerkender medlemsstaterne producentorganisationer oprettet af producenter i mælke- og mejerisektoren,

a)

der er oprettet på initiativ af producenterne

b)

der forfølger et bestemt mål, der har ét eller flere af følgende formål:

i)

at sikre, at produktionen planlægges og tilpasses efter efterspørgslen, navnlig hvad angår kvalitet og mængde

ii)

at koncentrere udbuddet og afsætningen af medlemmernes produktion

iii)

at optimere produktionsomkostningerne og stabilisere producentpriserne.

Artikel 153

Vedtægt for producentorganisationer

1.   Producentorganisationens vedtægter forpligter bl.a. de tilsluttede producenter til:

a)

at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse

b)

kun at være medlem af én producentorganisation for en given bedrift, medlemsstaterne kan dog fravige denne betingelse i behørigt begrundede tilfælde, hvor de tilsluttede producenter ejer to forskellige produktionsenheder i forskellige geografiske områder

c)

at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål,

2.   Producentorganisationens vedtægter indeholder bestemmelser om:

a)

procedurer for fastlæggelse, vedtagelse og ændringsforslag af reglerne i stk. 1, litra a)

b)

at medlemmerne skal erlægge de finansielle bidrag, der er nødvendige til at finansiere producentorganisationen

c)

regler, der sikrer, at de tilsluttede producenter kan føre demokratisk kontrol med producentorganisationen og dens beslutninger

d)

sanktioner såvel for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser, bl.a. manglende betaling af finansielle bidrag, som for overtrædelse af producentorganisationens regler

e)

regler for optagelse af nye medlemmer og navnlig minimumsperioden for medlemskab, som ikke må være på under et år

f)

de regnskabsmæssige og budgetmæssige regler, der kræves, for at organisationen kan fungere.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren.

Artikel 154

Anerkendelse af producentorganisationer

1.   For at blive anerkendt af en medlemsstat skal producentorganisationen, som ansøger om en sådan anerkendelse, være en juridisk enhed eller klart defineret del af en juridisk enhed, som

a)

opfylder kravene i artikel 152, stk. 1, litra a), b) og c)

b)

har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde eller -værdi af salgbar produktion, som fastlægges af den berørte medlemsstat, i det område, hvor den udøver sin virksomhed

c)

forelægger tilstrækkelig garanti for, at den kan udføre sine aktiviteter behørigt, både i henseende til varighed og effektivitet, tilrådighedsstillelse af menneskelig, materiel og faglig støtte til dets medlemmer samt til koncentration af udbuddet

d)

har vedtægter, der er i overensstemmelse med litra a), b) og c).

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at producentorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 152.

3.   Producentorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan fortsætte deres virksomhed i overensstemmelse med national ret frem til 1. januar 2015.

4.   Medlemsstaterne:

a)

træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter, at der er indgivet ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedkvarter

b)

fører med jævne mellemrum, som de selv fastsætter, tilsyn med, om anerkendte producentorganisationer overholder nærværende kapitel

c)

pålægger i tilfælde af manglende overholdelse eller uregelmæssigheder i anvendelsen af foranstaltningerne i dette kapitel de pågældende organisationer og sammenslutninger de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

d)

underretter Kommissionen senest den 31. marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

Artikel 155

Udlicitering

Medlemsstaterne kan tillade en anerkendt producentorganisation eller en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer i de af Kommissionen angivne sektorer i henhold til artikel 173, stk. 1, litra f) at udlicitere alle sine aktiviteter, undtagen produktion, herunder til datterselskaber, forudsat at producentorganisationen eller sammenslutningen af producentorganisationer forbliver ansvarlig for at sikre udførelsen af de udliciterede aktiviteter og for den overordnede kontrol med forvaltningen og for tilsyn med kontrakten vedrørende udførelsen af aktiviteterne.

Artikel 156

Sammenslutninger af producentorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan på anmodning anerkende sammenslutninger af producentorganisationer i en specifik sektor, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, som er oprettet på initiativ af anerkendte producentorganisationer.

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 173 må sammenslutninger af producentorganisationer udøve samme aktiviteter eller funktioner som producentorganisationer.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne på anmodning anerkende en sammenslutning af anerkendte producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, hvis den pågældende medlemsstat mener, at denne sammenslutning er i stand til effektivt at udøve en anerkendt producentorganisations aktiviteter, og at den opfylder betingelserne i artikel 161, stk. 1.

Artikel 157

Brancheorganisationer

1.   Medlemsstaterne kan på anmodning anerkende brancheorganisationer inden for en specifik sektor, der er nævnt i artikel 1, stk. 2,

a)

der består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion og til mindst ét af følgende led i forsyningskæden: forarbejdning af eller handel med, herunder distribution af, produkter inden for en eller flere sektorer

b)

der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de organisationer eller sammenslutninger, som de er sammensat af

c)

der forfølger et bestemt mål under hensyntagen til medlemmernes og forbrugernes interesser, og som især har ét af følgende formål:

i)

forbedring af kendskabet til produktionen og markedet og gennemsigtigheden i produktionen og på markedet, f.eks. ved at offentliggøre aggregerede statistiske data om produktionsomkostninger, priser, herunder om relevant ledsaget af prisindikatorer, mængder og varigheden af tidligere indgåede kontrakter og ved at fremskaffe analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt, nationalt eller internationalt plan

ii)

prognoser for produktionspotentialet og fastlæggelsen af markedspriser

iii)

medvirken til bedre koordinering af den måde, som produkter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

iv)

undersøgelse af mulige eksportmarkeder

v)

uden at det berører artikel 148 og 168, udarbejdelse af standardkontrakter, der er forenelige med EU-reglerne, vedrørende salg af landbrugsprodukter til købere eller levering af forarbejdede produkter til distributører og/eller detailhandlere under hensyntagen til behovet for at opnå fair konkurrenceforhold og undgå markedsforvridning

vi)

bedre udnyttelse af produkternes potentiale, herunder omfanget af afsætningsmuligheder, og udvikling af initiativer til at styrke den økonomiske konkurrenceevne og innovation

vii)

tilvejebringelse af informationer og gennemførelse af forskning for at nyskabe, rationalisere, forbedre og omlægge produktion og i påkommende tilfælde forarbejdning og afsætning til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet, herunder de særlige karakteristika ved produkter med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, og miljøbeskyttelse

viii)

forskning i metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler og plantebeskyttelsesmidler, bedre at forvalte andre rå- og hjælpestoffer, sikre produktkvaliteten og beskyttelse af jorden og vandet, fremme fødevaresikkerhed, navnlig gennem produkternes sporbarhed, og forbedre dyresundhed og -velfærd

ix)

udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions- og i påkommende tilfælde forarbejdnings- og afsætningsled

x)

træffe enhver foranstaltning for at fastholde, beskytte og fremme økologisk landbrug og oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

xi)

fremme og gennemførelse af forskning i integreret, bæredygtig produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder

xii)

tilskyndelse til sundt og ansvarligt forbrug af produkter på det indre marked og/eller oplysning om de skadelige virkninger af farlige forbrugsmønstre

xiii)

fremme af forbruget og/eller formidling af oplysninger om produkter på det indre og ydre marked

xiv)

bidrage til forvaltningen af biprodukter og mindskelsen og forvaltningen af affald.

2.   I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne ud fra objektive og ikkediskriminerende kriterier træffe afgørelse om, at betingelsen i artikel 158, stk. 1, litra c), er opfyldt ved at begrænse antallet af brancheorganisationer på regionalt eller nationalt niveau, hvis der inden den 1. januar 2014 er fastsat bestemmelse herom i de nationale regler, og såfremt dette ikke skader det indre markeds funktion.

3.   Uanset stk. 1 for så vidt angår mælke- og mejerisektoren kan medlemsstaterne anerkende brancheorganisationer,

a)

der formelt har anmodet om anerkendelse og består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, som er knyttet til produktion af råmælk og til mindst ét af følgende led i forsyningskæden: forarbejdningen af eller handlen med, herunder distribution af, produkter i mælke- og mejerisektoren

b)

der er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de repræsentanter, der er nævnt i litra a)

c)

der under hensyntagen til disse brancheorganisationers medlemmers og forbrugernes interesser udøver en eller flere af følgende aktiviteter i en eller flere af Unionens regioner:

i)

forbedring af kendskabet til og gennemsigtigheden af produktionen og markedet, f.eks. ved at offentliggøre statistiske data om priser, mængder og varighed af tidligere indgåede kontrakter om levering af råmælk og ved at levere analyser af den mulige fremtidige markedsudvikling på regionalt, nationalt og internationalt plan

ii)

medvirken til bedre koordinering af den måde, som mælk og mejeriprodukter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser

iii)

fremme af forbruget af og levering af information om mælk og mejeriprodukter på både det indre marked og på eksterne markeder

iv)

undersøgelse af mulige eksportmarkeder

v)

udarbejdelse af standardkontrakter, der er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne om salg af råmælk til opkøbere eller levering af forarbejdede produkter til distributører og forhandlere, under hensyntagen til behovet for at opnå rimelige konkurrencevilkår og undgå markedsforvridning

vi)

levering af information og udførelse af den forskning, der er nødvendig for at tilpasse produktionen i retning af produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet og miljøbeskyttelse

vii)

opretholdelse og udvikling af mejerisektorens produktionspotentiale, bl.a. ved at fremme innovation og støtte programmer for anvendt forskning og udvikling med henblik på at udnytte mælks og mejeriprodukters fulde potentiale, navnlig for at skabe produkter med merværdi, som er mere tiltrækkende for forbrugeren

viii)

undersøgelse af måder til at begrænse anvendelsen af veterinærlægemidler, forbedring af håndteringen af andre rå- og hjælpestoffer og forøgelse af fødevaresikkerheden og dyresundheden

ix)

udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions- og afsætningsled

x)

udnyttelse af potentialet i økologisk landbrug og beskyttelse og fremme af sådant landbrug samt produktion af produkter med oprindelsesbetegnelse, kvalitetsmærke og geografisk betegnelse og og

xi)

fremme af integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder.

Artikel 158

Anerkendelse af brancheorganisationer

1.   Medlemsstaterne anerkender de brancheorganisationer, som ansøger herom, såfremt de:

a)

opfylder kravene i artikel 157

b)

udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

c)

tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 157, stk. 1, litra a)

d)

ikke selv udfører produktions-, forarbejdnings- eller afsætningsaktiviteterne, dog med forbehold af tilfældene i artikel 162.

2.   Medlemsstaterne kan bestemme, at brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som opfylder betingelserne i stk. 1 i denne artikel, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157.

3.   Brancheorganisationer, der har opnået anerkendelse efter national ret inden den 1. januar 2014, og som ikke opfylder betingelserne i stk. 1 i denne artikel, kan fortsætte deres virksomhed i overensstemmelse med national ret frem til 1. januar 2015.

4.   Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i alle sektorer, som er oprettet inden den 1. januar 2014, uanset om de blev anerkendt efter anmodning eller oprettet ved lov, også selv om de ikke opfylder forpligtelsen i artikel 157, stk. 1, litra b), eller i artikel 157, stk. 3, litra b).

5.   Når medlemsstaterne anerkender en brancheorganisation i medfør af stk. 1 eller stk. 2:

a)

træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter, at der er indgivet ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedkvarter

b)

foretager de med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte brancheorganisationer opfylder betingelserne for anerkendelse

c)

pålægger de i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning de pågældende organisationer de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

d)

tilbagekalder de anerkendelsen, hvis kravene og betingelserne i denne artikel vedrørende anerkendelse ikke længere er opfyldt

e)

underretter de Kommissionen senest den 31. Marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

Afdeling 2

Supplerende regler for specifikke sektorer

Artikel 159

Obligatorisk anerkendelse

Uanset artikel 152-158 anerkender medlemsstaterne efter anmodning

a)

producentorganisationer inden for

i)

frugt- og grøntsagssektoren for et eller flere af sektorens produkter og/eller produkter, som udelukkende er bestemt til forarbejdning

ii)

olivenolie- og spiseolivensektoren

iii)

silkeormesektoren

iv)

humlesektoren

b)

brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren.

Artikel 160

Producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren

Producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren skal have mindst et af de mål, der er nævnt i artikel 152, stk. 1, litra c), nr. i), ii) og iii).

Vedtægterne fra en producentorganisation i frugt- og grøntsagssektoren skal kræve, at dens tilsluttede producenter afsætter hele deres produktion af det pågældende produkt gennem producentorganisationen

Producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren anses for at handle i deres medlemmers navn og på deres vegne i økonomiske anliggender inden for deres kompetenceområde.

Artikel 161

Anerkendelse af producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren

1.   Medlemsstaterne anerkender alle juridiske personer eller klart definerede dele af juridiske personer, der ansøger om anerkendelse som producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren, forudsat at:

a)

de opfylder kravene i artikel 152, stk. 3

b)

de har et mindsteantal medlemmer og/eller dækker en mindstemængde af salgbar produktion, der skal fastlægges af den pågældende medlemsstat, i det område, hvor de udøver deres virksomhed

c)

der er tilstrækkeligt belæg for, at de udøver deres virksomhed korrekt, både over tid og med hensyn til effektivitet og koncentration af udbuddet

d)

de har vedtægter, der er i overensstemmelse med litra a), b) og c).

2.   Medlemsstaterne kan beslutte, at producentorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til artikel 152, stk. 3.

3.   Medlemsstaterne:

a)

træffer beslutning om, hvorvidt en producentorganisation skal anerkendes, senest fire måneder efter indgivelsen af en ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgninge indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har hovedkontor

b)

foretager med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer overholder bestemmelserne i dette kapitel

c)

pålægger i tilfælde af manglende overholdelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i dette kapitel de pågældende organisationer og sammenslutninger de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

d)

underretter Kommissionen senest den 31. marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, som de har truffet i løbet af det foregående kalenderår.

Artikel 162

Brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren

For så vidt angår brancheorganisationer i olivenolie- og spiseolivensektoren og tobakssektoren kan det bestemte mål omhandlet i artikel 157, stk. 1, litra c), også omfatte mindst et af følgende formål:

a)

koncentration og koordinering af udbuddet og afsætningen af medlemmernes produkter

b)

tilpasning i fællesskab af produktionen og forarbejdningen til markedets behov og produktforbedring

c)

fremme af rationalisering og forbedring af produktionen og forarbejdningen.

Artikel 163

Anerkendelse af brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren

1.   Medlemsstaterne kan anerkende brancheorganisationer i mælke- og mejerisektoren, såfremt de:

a)

opfylder kravene i artikel 157, stk. 3

b)

udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner på det pågældende område

c)

tegner sig for en betydelig andel af de økonomiske aktiviteter, der er omhandlet i artikel 157, stk. 3, litra a)

d)

ikke selv producerer, forarbejder eller handler med produkter i mælke- og mejerisektoren.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte, at brancheorganisationer, der er anerkendt efter national ret inden den 2. april 2012, og som opfylder betingelserne i stk. 1, skal betragtes som anerkendte brancheorganisationer i henhold til artikel 157, stk. 3.

3.   Når medlemsstaterne gør brug af muligheden for at anerkende en brancheorganisation i medfør af stk. 1 eller stk. 2,

a)

træffer de beslutning om, hvorvidt brancheorganisationen skal anerkendes, senest fire måneder efter indgivelsen af en ansøgning med al den relevante dokumentation; ansøgningen indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har hovedkontor

b)

foretager de med bestemte mellemrum, som de selv fastsætter, kontrol for at sikre, at de anerkendte brancheorganisationer opfylder betingelserne for anerkendelse

c)

pålægger de i tilfælde af manglende opfyldelse eller uregelmæssigheder i gennemførelsen af foranstaltningerne i denne forordning de pågældende organisationer de gældende sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, og beslutter om nødvendigt om anerkendelsen skal tilbagekaldes

d)

tilbagekalder de anerkendelsen, hvis:

i)

kravene til og betingelserne for anerkendelse i denne artikel ikke længere er opfyldt

ii)

brancheorganisationen deltager i en af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, der er nævnt i artikel 210, stk. 4; sådan tilbagekaldelse af anerkendelsen berører ikke andre sanktioner, som skal pålægges i medfør af national ret,

iii)

hvis brancheorganisationen ikke foretager den påbudte meddelelse som omhandlet i artikel 210, stk. 2, første afsnit, litra a)

e)

underretter de Kommissionen senest den 31. marts hvert år om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelse, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår.

Afdeling 3

Udvidelse af regler og obligatoriske bidrag

Artikel 164

Udvidelse af regler

1.   Hvis en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i et eller flere bestemte områder i en medlemsstat, anses for at være repræsentativ for produktionen af, forarbejdningen af eller handelen med et givet produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra den pågældende organisation i en begrænset periode gøre nogle af de aftaler, vedtagelser eller former for samordnet praksis, som der er opnået enighed om i organisationen, bindende for andre aktører, der udøver virksomhed i det eller de pågældende økonomiske områder, uanset om de er selvstændige eller sammenslutninger, og som ikke er medlem af organisationen eller sammenslutningen.

2.   Ved "økonomisk område" forstås i denne afdeling et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår.

3.   En organisation eller sammenslutning anses for at være repræsentativ, hvis den i det eller de pågældende økonomiske områder i en medlemsstat:

a)

tegner sig for følgende andel af produktionen eller forarbejdningen af eller handelen med det eller de pågældende produkter:

i)

for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren mindst 60 % eller

ii)

i andre tilfælde mindst to tredjedele og

b)

tegner sig for, når der er tale om producentorganisationer, mere end 50 % af de pågældende producenter.

Med hensyn til brancheorganisationer, hvor fastsættelse af produktionsmængdens andel eller handel med eller forarbejdelse af det eller de pågældende produkter forvolder praktiske vanskeligheder, kan en medlemsstat imidlertid fastlægge nationale regler for fastsættelse af den specificerede repræsentativitet, jf. første afsnit, litra a), nr. ii.

Hvis ansøgningen om en udvidelse af reglerne til flere aktører vedrører flere økonomiske områder, skal organisationen eller sammenslutningen fremlægge bevis for en mindsterepræsentativitet for hver af de i første afsnit nævnte erhvervsgrene, som den repræsenterer, i hvert af de pågældende økonomiske områder.

4.   De regler, for hvilke der kan ansøges om udvidelse af reglernes anvendelsesområde til at omfatte andre aktører, jf. stk. 1, skal have et af følgende mål:

a)

indberetning af produktionsdata og markedsforhold

b)

strengere produktionsregler end dem, der er fastsat i EU-reglerne og de nationale regler

c)

udarbejdelse af standardkontrakter, som er i overensstemmelse med EU-reglerne

d)

afsætning

e)

miljøbeskyttelse

f)

foranstaltninger til salgsfremme og bedre udnyttelse af produktionen

g)

foranstaltninger til beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser

h)

forskning med henblik på at øge produkternes værdi, bl.a. gennem nye anvendelsesformål, som ikke indebærer en risiko for folkesundheden

i)

undersøgelser til forbedring af produktkvaliteten

j)

forskning, navnlig i dyrkningsmetoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og veterinærlægemidler og sikrer, at jorden beskyttes og miljøet beskyttes eller forbedres

k)

fastlæggelse af minimumskvaliteter og -standarder for emballering og præsentation

l)

brug af certificerede frø og kontrol af produktkvaliteten.

m)

dyresundhed, plantesundhed eller fødevaresikkerhed

n)

forvaltningen af biprodukter.

Disse regler må ikke skade andre producenter i den pågældende medlemsstat eller i Unionen og må ikke have nogen af de virkninger, der er nævnt i artikel 210, stk. 4, eller på anden måde være uforenelige med gældende EU-lovgivning eller nationale regler.

5.   Udvidelsen af bestemmelserne som omtalt i stk. 1 skal som helhed videreformidles til aktørerne gennem offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

6.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

Artikel 165

Finansielle bidrag fra producenter, der ikke er medlemmer

Udvides reglerne for en anerkendt producentorganisation, en anerkendt sammenslutning af producentorganisationer eller en anerkendt brancheorganisation i henhold til artikel 164, og er aktiviteterne, der er omfattet af disse regler, af generel økonomisk interesse for økonomiske aktører, hvis aktiviteter har forbindelse med de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har givet anerkendelsen, efter høring af de relevante parter beslutte, at selvstændige økonomiske aktører eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal yde de finansielle bidrag, som medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter.

Afdeling 4

Tilpasning af udbuddet

Artikel 166

Foranstaltninger til fremme af tilpasning af udbuddet til markedsbehovet

For at fremme initiativer i de organisationer, der er nævnt i artikel 152-163, som kan lette tilpasningen af udbuddet til markedsbehovet, bortset fra foranstaltninger, der har med tilbagetrækning fra markedet at gøre, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om foranstaltninger vedrørende de i artikel 1, stk. 2, omhandlede sektorer:

a)

til forbedring af kvaliteten

b)

til fremme af bedre organisering af produktionen, forarbejdningen og afsætningen

c)

til at gøre det lettere at følge markedsprisudviklingen

d)

og muliggøre opstilling af kort- eller langsigtede prognoser på grundlag af de benyttede produktionsmidler.

Artikel 167

Afsætningsregler til at forbedre og stabilisere det fælles marked for vin

1.   For at det fælles marked for vin, herunder de druer, den most og den vin, som vinen hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet, især ved beslutninger truffet af brancheorganisationer, som er anerkendt i henhold til artikel 157 og 158.

De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

a)

vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

b)

tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser

c)

fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed

d)

give mulighed for at nægte udstedelse af de nationale attester og EU-attester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vin, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

2.   De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne ved, at de offentliggøres i deres helhed i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.

Afdeling 5

Kontraktsystemer

Artikel 168

Aftalemæssige forhold

1.   Uanset artikel 148 om sektoren for mælk og mejeriprodukter og artikel 125 om sukkersektoren, hvis en medlemsstat for så vidt angår landbrugsprodukter fra en sektor, bortset fra mælk og mejeriprodukter og sukker som opført på listen i artikel 1, stk. 2, beslutter følgende:

a)

at alle leveringer i dens område af disse produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed eller en distributør skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne

b)

at de første købere skal fremsætte et skriftligt kontrakttilbud om levering i dens område af disse landbrugsprodukter fra producenten,

skal en sådan kontrakt eller et sådant kontrakttilbud opfylde kravene i denne artikels stk. 4 og 6.

2.   Såfremt medlemsstaten beslutter, at leverancer af de af denne artikel omfattede produkter fra en producent til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, skal medlemsstaten samtidig beslutte, hvilke trin i leveringen der skal være omfattet af en sådan kontrakt, i tilfælde af at de pågældende produkter leveres gennem et eller flere mellemled.

Medlemsstaterne sikrer, at de bestemmelser, som de vedtager i henhold til denne artikel, ikke hæmmer det indre markeds funktion.

3.   I det tilfælde, der er beskrevet i stk. 2, kan medlemsstaten indføre en mæglingsordning med henblik på de tilfælde, hvor der ikke er nogen fælles forståelse om, at indgå en sådan kontrakt, for at sikre rimelige aftaleforhold.

4.   Enhver kontrakt eller kontrakttilbud, jf. stk. 1, skal:

a)

indgås før leveringen

b)

foreligge skriftligt, og

c)

bl.a. indeholde følgende oplysninger:

i)

den pris, der skal betales for leveringen, og som:

er fast og fastsat i kontrakten og/eller

beregnes ud fra forskellige faktorer i kontrakten, som kan omfatte markedsindikatorer, der afspejler ændringer i markedsforholdene, den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af de leverede landbrugsprodukter

ii)

mængden og kvaliteten af de pågældende produkter, der kan eller skal leveres, og tidspunktet for sådanne leverancer,

iii)

kontraktens varighed, som kan være enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset eller tidsubegrænset med opsigelsesbestemmelser

iv)

oplysninger om betalingsperioder og -procedurer

v)

ordninger for indsamling eller levering af landbrugsprodukter, og

vi)

bestemmelser, der finder anvendelse i tilfælde af force majeure.

5.   Uanset stk. 1 er en kontrakt eller et tilbud om en kontrakt ikke nødvendig, hvis de pågældende produkter leveres af en producent til en køber, som er i form af et kooperativ, hvor producenten er medlem, hvis kooperativets vedtægter eller regler og afgørelser fastlagt i eller truffet i henhold til disse vedtægter indeholder bestemmelser, der har samme virkning som dem, der er fastsat i stk. 4, litra a), b) og c).

6.   Alle elementer i de kontrakter om levering af landbrugsprodukter, som producenter, virksomheder, der indsamler produkterne, virksomheder, der forarbejder produkterne, eller distributører, herunder de elementer, der henvises til i stk. 4, litra c), forhandles frit mellem parterne.

Uanset første afsnit gælder ét eller begge af følgende:

a)

såfremt en medlemsstat beslutter at gøre skriftlige kontrakter om levering af landbrugsprodukter obligatoriske i henhold til stk. 1, kan den fastsætte en mindste gyldighedsperiode, der kun gælder for skriftlige kontrakter mellem en producent og den første køber af landbrugsprodukterne. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

b)

hvis en medlemsstat beslutter, at den første køber af landbrugsprodukter skal afgive skriftligt tilbud om en kontrakt med producenten i henhold til stk. 1, kan den bestemme, at tilbuddet skal omfatte en minimumsvarighed for kontrakten som fastsat i national ret med henblik herpå. En sådan minimumsvarighed skal være mindst seks måneder og må ikke hæmme det indre markeds funktion.

Andet afsnit berører ikke producentens ret til at afvise en sådan minimumsvarighed, forudsat at det sker skriftligt. I så fald kan parterne frit forhandle alle elementerne i kontrakten, herunder dem, der er omhandlet i stk. 4, litra c).

7.   De medlemsstater, der gør brug af mulighederne i denne artikel, sikrer, at de bestemmelser, som de indfører, ikke hæmmer det indre markeds funktion.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvordan de anvender alle foranstaltninger indført i henhold til denne artikel.

8.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter foranstaltninger, der er nødvendige for en ensartet anvendelse af stk. 4, litra a) og b), og stk. 5, og foranstaltninger vedrørende de meddelelser, som medlemsstaterne skal give i henhold til denne artikel.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.

Artikel 169

Kontraktforhandlinger i olivenoliesektoren

1.   En producentorganisation i olivenoliesektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 152, stk. 1, og som søger at nå et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, afsætte de produkter, som er produceret af dens medlemmer, på markedet, og optimere produktionsomkostningerne, kan på sine medlemmers vegne for så vidt angår en del af eller hele medlemmernes samlede produktion forhandle kontrakter om levering af olivenolie.

En producentorganisation opfylder de i dette stykke omhandlede mål, forudsat at opfyldelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af artikel 39 i TEUF.

Dette kan opnås, hvis:

a)

producentorganisationen mindst udfører en af følgende aktiviteter:

i)

fælles distribution, herunder fælles salgsplatform eller fælles transport

ii)

fælles emballering, mærkning eller salgsfremstød

iii)

fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

iv)

fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

v)

fælles forarbejdning

vi)

fælles forvaltning af affald direkte forbundet med produktionen af olivenolie

vii)

fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

b)

disse aktiviteter er betydelige, hvad angår mængden af den pågældende olivenolie og produktionsomkostninger og afsætningen på markedet.

2.   Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)

uanset om ejerskabet til de pågældende produkter overgår fra landbrugerne til producentorganisationen

b)

uanset om den forhandlede pris er den samme som for den fælles produktion fra nogle af eller alle producentmedlemmerne

c)

såfremt det for en bestemt producentorganisation gælder, at mængden af olivenolieproduktion, som er omfattet af sådanne forhandlinger, og som er produceret i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 20 % af det relevante marked; med henblik på beregning af den i stk. 1, litra c), omhandlede mængde af olivenolieproduktion sondres der mellem olivenolie til konsum og olivenolie til andre anvendelsesformål

d)

såfremt det for mængden af olivenolie omfattet af sådanne forhandlinger gælder, at producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkt på markedet

e)

såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne

f)

såfremt den pågældende olivenolie ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af producentens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler eller afgørelser, der fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter, samt og

g)

såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den har sit virke, om den mængde produceret olivenolie, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.   I denne artikel omfatter producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne af olivenolie i medlemsstaterne.

5.   Uanset stk. 2, litra c), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklen deri ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller at målene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

I denne artikel anvendes definitionen af "national konkurrencemyndighed" i artikel 149, stk. 7, litra a).

6.   De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra g), og stk. 5.

Artikel 170

Kontraktforhandlinger i oksekødssektoren

1.   En producentorganisation i oksekødssektoren, som er anerkendt i henhold til artikel 152, stk. 1, og som søger at nå et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, afsætte produkter på markedet, som er produceret af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, kan på sine medlemmers vegne for så vidt angår en del af eller hele medlemmernes samlede produktion forhandle kontrakter om levering af levende kvæg af Bos taurus-slægten til slagtning omfattet af KN-kode ex 0102 29 21, ex 0102 29 41, ex 0102 29 51, ex 0102 29 61, eller ex 0102 29 91:

a)

under 12 måneder og

b)

over 12 måneder

En producentorganisation opfylder de i dette stykke omhandlede mål, forudsat at opfyldelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af artikel 39 i TEUF.

Dette kan opnås, hvis:

a)

producentorganisationen mindst udfører en af følgende aktiviteter:

i)

fælles distribution, herunder fælles salgsplatform eller fælles transport

ii)

fælles salgsfremstød

iii)

fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

iv)

fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

v)

fælles forvaltning af affald direkte forbundet med produktionen af levende kvæg

vi)

fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

b)

disse aktiviteter er betydelige hvad angår mængden af oksekød og med hensyn til produktionens omkostninger og afsætningen på markedet.

2.   Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)

uanset om der sker et ejerskifte fra landbrugerne til producentorganisationen

b)

uanset om den forhandlede pris er den samme som for den fælles produktion fra nogle af eller alle producentmedlemmerne

c)

såfremt det for en bestemt producentorganisation gælder, at mængden af produceret oksekød, der er omfattet af sådanne forhandlinger, og som er produceret i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 15 % af den samlede nationale produktion af hvert produkt omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), i den pågældende medlemsstat målt i slagtet vægtækvivalent

d)

såfremt det for mængden af oksekød omfattet af sådanne forhandlinger gælder, at producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkt til markedet

e)

såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne

f)

såfremt det pågældende produkt ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af producentens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler eller afgørelser, der fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter, og

g)

såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den har sit virke, om den mængde oksekød, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.   I denne artikel omfatter producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne af oksekød i medlemsstaterne målt i slagtet vægtækvivalent.

5.   Uanset stk. 2, litra c), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c) ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at produktet, der er omfattet af forhandlingerne, udgør et særskilt marked som følge af produktets særlige karakter eller tilsigtede anvendelse, og at en sådan kollektiv forhandling vil omfatte over 15 % af den nationale produktion af et sådant marked, eller hvis den finder, at målene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

I denne artikel anvendes definitionen i artikel 149, stk. 7, litra a), for "national konkurrencemyndighed".

6.   De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra g), og stk. 5.

Artikel 171

Kontraktforhandlinger om bestemte markafgrøder

1.   En producentorganisation, som er anerkendt i henhold til artikel 152, stk. 1, og som søger at nå et eller flere af målene om at koncentrere udbuddet, afsætte produkter på markedet, som er produceret af dens medlemmer, og optimere produktionsomkostningerne, kan på sine medlemmers vegne for så vidt angår en del af eller hele medlemmernes samlede produktion forhandle kontrakter om levering af et eller flere af følgende produkter, som ikke er bestemt til udsæd, og i bygs tilfælde ikke er bestemt til maltning:

a)

almindelig hvede henhørende under KN-kode ex 1001 99 00

b)

byg henhørende under KN-kode ex 1003 90 00;

c)

majs henhørende under KN-kode ex 1005 90 00;

d)

rug henhørende under KN-kode ex 1002 90 00;

e)

durumhvede henhørende under KN-kode ex 1001 19 00

f)

havre henhørende under KN-kode ex 1004 90 00

g)

triticale henhørende under KN-kode ex 1008 60 00

h)

rapsfrø henhørende under KN-kode ex 1205

i)

solsikkefrø henhørende under KN-kode ex 1206 00

j)

soja henhørende under KN-kode ex 1201 90 00

k)

hestebønner henhørende under KN-kode ex 0708 og ex 0713

l)

foderærter henhørende under KN-kode ex 0708 og ex 0713.

En producentorganisation opfylder de i dette stykke omhandlede mål, forudsat at opfyldelsen af disse mål fører til integration af aktiviteter, og at denne integration sandsynligvis medfører en betydelig effektivisering, så producentorganisationens aktivitet overordnet bidrager til opfyldelsen af artikel 39 i TEUF.

Dette kan opnås, hvis:

a)

producentorganisationen mindst udfører en af følgende aktiviteter:

i)

fælles distribution, herunder fælles salgsplatform eller fælles transport

ii)

fælles salgsfremstød

iii)

fælles tilrettelæggelse af kvalitetskontrol

iv)

fælles brug af udstyr eller lagerfaciliteter

v)

fælles indkøb af rå- og hjælpestoffer

b)

disse aktiviteter er betydelige hvad angår mængden af det pågældende produkt og med hensyn til produktionens omkostninger og afsætningen på markedet.

2.   Producentorganisationens forhandlinger kan finde sted:

a)

uanset om der sker et ejerskifte af produktet fra producenterne til producentorganisationen

b)

uanset om den forhandlede pris er den samme som for den fælles produktion fra nogle af eller alle producentmedlemmerne

c)

såfremt det for hvert produkt omhandlet i stk. 1 og for en bestemt producentorganisation gælder, at produktionsmængden, der er omfattet af sådanne forhandlinger, og som er produceret i en bestemt medlemsstat, ikke overstiger 15 % af den samlede nationale produktion af det pågældende produkt i den pågældende medlemsstat

d)

såfremt det for mængden af produkter omfattet af sådanne forhandlinger gælder, at producentorganisationen koncentrerer udbuddet og afsætter sine medlemmers produkt til markedet

e)

såfremt de pågældende producenter ikke er medlemmer af nogen anden producentorganisation, som også forhandler sådanne kontrakter på deres vegne

f)

såfremt det pågældende produkt ikke er omfattet af en leveringsforpligtelse, der følger af producentens medlemskab af et kooperativ, som ikke selv er medlem af den pågældende producentorganisation i henhold til bestemmelserne i kooperativets vedtægter eller til de regler eller afgørelser, der fastlagt i eller truffet i medfør af disse vedtægter, og

g)

såfremt producentorganisationen underretter de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den har sit virke, om produktionsmængden for hvert produkt, der er omfattet af sådanne forhandlinger.

3.   I denne artikel omfatter producentorganisationer også sammenslutninger af producentorganisationer anerkendt i henhold til artikel 156, stk. 1.

4.   Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra c), offentliggør Kommissionen for de i stk. 1 omhandlede produkter ved hjælp af de midler, som den finder hensigtsmæssige, produktionsmængderne i medlemsstaterne.

5.   Uanset stk. 2, litra c), kan den konkurrencemyndighed, der henvises til i andet afsnit, selv om tærsklerne i stk. 2, litra c) ikke er overskredet, i individuelle tilfælde træffe afgørelse om, at producentorganisationen enten skal genoptage en bestemt forhandling, eller at forhandlingen slet ikke må finde sted, hvis myndigheden finder, at dette er nødvendigt for at forhindre, at konkurrence udelukkes, eller hvis den finder, at produktet, der er omfattet af forhandlingerne, udgør et særskilt marked som følge af produktets særlige karakter eller tilsigtede anvendelse, og at en sådan kollektiv forhandling vil omfatte over 15 % af den nationale produktion af et sådant marked, eller hvis den finder, at målene i artikel 39 i TEUF bringes i fare.

For så vidt angår forhandlinger, der omfatter mere end én medlemsstat, træffes den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, af Kommissionen uden anvendelse af proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3. I andre tilfælde træffes denne afgørelse af den nationale konkurrencemyndighed i den medlemsstat, som forhandlingerne vedrører.

De afgørelser, der er omhandlet i dette stykke, anvendes først fra den dato, hvor de meddeles de pågældende virksomheder.

I denne artikel anvendes definitionen i artikel 149, stk. 7, litra a), for "national konkurrencemyndighed".

6.   De medlemsstater, hvor forhandlingerne finder sted i henhold til denne artikel, giver Kommissionen meddelelse om anvendelsen af stk. 2, litra g), og stk. 5.

Artikel 172

Regulering af udbuddet af skinke med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

1.   På anmodning af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 152, stk. 1, i denne forordning en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 157, stk. 1 i denne forordning, eller en sammenslutning af aktører, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan medlemsstaterne i en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af skinke, der er omfattet af en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 5, stk. 1 og stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012.

2.   Reglerne i stk. 1 i denne artikel skal være genstand for en forudgående aftale mellem parterne i det geografiske område, der er nævnt artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012. En sådan aftale skal være indgået efter konsultation med svineproducenterne i det geografiske område, mellem mindst to tredjedele af forarbejdningsvirksomhederne, der forarbejder den pågældende skinke, og som repræsenterer mindst to tredjedele af produktionen af den pågældende skinke i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1151/2012, og, hvis medlemsstaten finder det relevant, mindst to tredjedele af svineproducenterne i det geografiske område, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1151/2012.

3.   De regler, der er omhandlet i stk. 1,

a)

må kun omfatte regulering af udbuddet af det pågældende produkt og/eller dets råvarer og skal have til formål at tilpasse udbuddet af den pågældende skinke til efterspørgslen

b)

må kun gælde for det pågældende produkt

c)

må højst være bindende i tre år og kan efter denne periode forlænges efter en ny anmodning som omhandlet i stk. 1

d)

må ikke være til skade for handelen med andre produkter end dem, der er omfattet af disse regler

e)

må ikke vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af den pågældende skinke

f)

må ikke tillade prisfastsættelse, herunder vejledende eller anbefalede priser

g)

må ikke medføre, at en alt for stor del af det pågældende produkt, der eller ville være tilgængeligt, bliver utilgængeligt

h)

må ikke medføre forskelsbehandling, udgøre en hindring for nye markedsaktører eller føre til skadelige virkninger for små producenter

i)

skal bidrage til at bevare kvaliteten og/eller udviklingen af det pågældende produkt.

4.   De regler, der er omhandlet i stk. 1, offentliggøres i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

5.   Medlemsstaterne foretager kontrol for at sikre, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt, og ophæver reglerne i stk. 1, hvis de kompetente nationale myndigheder har konstateret, at betingelserne ikke er opfyldt.

6.   Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, som de har vedtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om enhver meddelelse om sådanne regler.

7.   Kommissionen kan til enhver tid vedtage gennemførelsesretsakter, der kræver, at en medlemsstat ophæver de regler, som den har fastsat i henhold til stk. 1, hvis Kommissionen finder, at reglerne ikke opfylder betingelserne i stk. 4, hindrer eller forvrider konkurrencen på en væsentlig del af det indre marked eller bringer den frie samhandel eller opfyldelsen af formålet i artikel 39 i TEUF i fare. Gennemførelsesretsakter vedtages uden at anvende proceduren i artikel 229, stk. 2 eller 3 i denne forordning.

Afdeling 6

Procedurebestemmelser

Artikel 173

Delegerede beføjelser

1.   For at sikre, at det klart defineres, hvilke mål og hvilket ansvar producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer har, med henblik på at bidrage til, at disse organisationer og sammenslutninger fungerer så effektivt som muligt uden at medføre unødige administrative byrder og uden at underminere princippet om foreningsfrihed navnlig over for ikkemedlemmer af sådanne organisationer, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 227 om følgende spørgsmål vedrørende producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og brancheorganisationer for en