Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1303

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

OJ L 347, 20.12.2013, p. 320–469 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1303/oj

20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/320


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1303/2013

af 17. december 2013

om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 177,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelser fra Regionsudvalget (2),

under henvisning til udtalelser fra Den Europæiske Revisionsret (3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed stræbe efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder eller øer og særlig vægt skal lægges på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art. Ifølge artikel 175 i TEUF skal Unionen støtte virkeliggørelsen af disse mål med den virksomhed, som den udøver gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Udviklingssektionen, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Investeringsbank og andre instrumenter.

(2)

For at forbedre samordningen og harmonisere gennemførelsen af de fonde, der yder støtte under samhørighedspolitikken, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, med fonden for udvikling af landdistrikterne, dvs. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og for hav- og fiskerisektoren, dvs. foranstaltninger, der finansieres under delt forvaltning i henhold til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), bør der fastsættes fælles bestemmelser for alle disse fonde ("de europæiske struktur- og investeringsfonde – ESI-fondene"). Endvidere indeholder denne forordning generelle bestemmelser, der gælder for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, men som ikke finder anvendelse på ELFUL og EHFF, samt generelle bestemmelser, der gælder for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EHFF, men som ikke finder anvendelse på ELFUL. På grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige ESI-fonde, bør de specifikke regler for de enkelte ESI-fonde og for målet om europæisk territorialt samarbejde under EFRU fastlægges i særskilte forordninger.

(3)

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, hvorved EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev vedtaget, bør Unionen og medlemsstaterne skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, samtidig med at de fremmer en harmonisk udvikling i Unionen og mindsker regionale forskelle. ESI-fondene bør spille en betydelig rolle i opfyldelsen af målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

(4)

Med hensyn til den fælles landbrugspolitik er der allerede opnået betydelige synergieffekter ved at harmonisere og ensrette forvaltnings- og kontrolbestemmelserne vedrørende den fælles landbrugspolitiks første søjle (Den Europæiske Garantifond for Landbruget - EGFL) og anden søjle (ELFUL). Den stærke forbindelse mellem EGFL og ELFUL bør derfor videreføres, og de strukturer, der allerede findes i medlemsstaterne, bør opretholdes.

(5)

Regionerne i den yderste periferi bør nyde godt af særlige foranstaltninger og af yderligere midler som kompensation for deres strukturelle sociale og økonomiske situation og de ulemper, som følger af de faktorer, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF.

(6)

De nordlige tyndt befolkede områder bør nyde godt af særlige foranstaltninger og yderligere midler som kompensation for de alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, der er omhandlet i artikel 2 i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.

(7)

For at sikre en korrekt og ensartet fortolkning af bestemmelserne og for at bidrage til retssikkerheden for medlemsstaterne og støttemodtagerne er det nødvendigt at definere visse udtryk, der anvendes i denne forordning.

(8)

Såfremt der fastsættes en frist for Kommissionens vedtagelse eller ændring af en afgørelse i overensstemmelse med denne forordning, bør denne frist ikke omfatte den periode, der starter på det tidspunkt, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger til medlemsstaten, og slutter, når medlemsstaten har besvaret disse bemærkninger.

(9)

Denne forordning består af fem dele, hvoraf den første fastlægger genstand og definitioner, den anden indeholder regler, der gælder for alle ESI-fonde, den tredje omfatter bestemmelser, der kun gælder for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden (i det følgende benævnt "fondene"), den fjerde omfatter bestemmelser, der kun gælder for fondene og EHFF, og den femte indeholder de afsluttende bestemmelser. Med henblik på at sikre konsekvens i fortolkningen af de forskellige dele af denne forordning og mellem denne forordning og de fondsspecifikke forordninger er det vigtigt klart at fastslå forholdet mellem disse. Endvidere kan specifikke regler fastsat i de fondsspecifikke regler være supplerende, men de bør kun fravige de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning, hvis der udtrykkeligt er givet mulighed for en sådan fravigelse i denne forordning.

(10)

I henhold til artikel 317 i TFEU og som led i princippet om delt forvaltning bør betingelserne for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser til at gennemføre EU-budgettet fastlægges, og medlemsstaternes ansvar med hensyn til samarbejde bør klarlægges. Disse betingelser bør gøre det muligt for Kommissionen at forvisse sig om, at medlemsstaterne bruger ESI-fondene lovligt og formelt rigtigt samt i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (4) ("finansforordningen"). Medlemsstaterne, på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer, og de organer, de har udpeget i det øjemed, bør være ansvarlige for forberedelsen og gennemførelsen af programmer. Disse betingelser bør endvidere sikre, at opmærksomheden rettes mod behovet for at sikre komplementaritet og sammenhæng i relevante EU-interventioner, for at respektere proportionalitetsprincippet og tage hensyn til det overordnede mål om at reducere den administrative byrde.

(11)

For henholdsvis partnerskabsaftalen og de enkelte programmer bør hver medlemsstat tilrettelægge et partnerskab med repræsentanter for kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og arbejdsmarkedets parter og andre relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer samt organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling, herunder i givet fald sådanne myndigheders og organers paraplyorganisationer. Formålet med et sådant partnerskab er at sikre respekt for principperne om flerniveaustyring, og også om subsidiaritet og proportionalitet og de særlige træk ved medlemsstaternes forskellige institutionelle og retlige rammer samt sikre, at aktørerne har ejerskab over de planlagte interventioner, og bygge videre på de relevante aktørers erfaringer og knowhow. Medlemsstaterne bør identificere de mest repræsentative relevante partnere. Disse partnere bør omfatte de institutioner, organisationer og grupper, der kan påvirke forberedelsen eller blive berørt af forberedelsen og gennemførelsen af programmerne. I den forbindelse bør det også i givet fald være muligt for medlemsstaterne som relevante partnere at kunne identificere paraplyorganisationer, som er sammenslutninger, foreninger eller forbund af relevante regionale og lokale myndigheder og bymyndigheder eller andre organer, i overensstemmelse med gældende national lovgivning og praksis.

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt om et europæisk adfærdskodeks om partnerskaber for at støtte og lette medlemsstaternes organisering af et partnerskab med hensyn til at sikre konsekvent inddragelse af relevante partnere i forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af partnerskabsaftaler og programmer. Denne delegerede retsakt bør under ingen omstændigheder have tilbagevirkende kraft eller kunne fortolkes som sådan eller danne grundlag for at konstatere uregelmæssigheder, som fører til finansielle korrektioner. Den vedtagne delegerede retsakt bør ikke fastsætte en anvendelsesdato, der er før datoen dens vedtagelse. Den vedtagne delegerede retsakt bør gøre det muligt for medlemsstaterne at fastsætte de mest hensigtsmæssige detaljerede bestemmelser om, hvordan partnerskabet bedst kan gennemføres i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer såvel som deres nationale og regionale beføjelser, forudsat at dets mål som fastsat i denne forordning virkeliggøres.

(12)

ESI-fondenes aktiviteter og de operationer, som de støtter, bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og den dermed forbundne nationale lovgivning, som direkte eller indirekte gennemfører denne forordning og de fondsspecifikke regler.

(13)

Som led i sin indsats for at fremme økonomisk, territorial og social samhørighed bør Unionen på samtlige ESI-fondes gennemførelsesstadier tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og integrere kønsaspektet samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), artikel 10 i TEUF og artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig under hensyntagen til adgang for handicappede personer samt artikel 5, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder som fastslår at ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

(14)

ESI-fondenes mål bør forfølges inden for rammerne af en bæredygtig udvikling og Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler. Med henblik herpå bør medlemsstaterne fremlægge oplysninger om støtten til klimamålene i tråd med ønsket om at afsætte mindst 20 % af EU-budgettet til disse mål ved anvendelse af en metodologi baseret på de interventionskategorier, fokusområder eller foranstaltninger, der vedtages af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt som afspejler af proportionalitetsprincippet.

(15)

For at bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og til de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed, bør ESI-fondene fokusere deres støtte på et begrænset antal fælles tematiske mål. De enkelte ESI-fondes præcise anvendelsesområde bør fastlægges i fondsspecifikke regler. Anvendelsesområdet bør kunne begrænses til kun at omfatte nogle af de tematiske mål, der er fastlagt i denne forordning.

(16)

For at maksimere ESI-fondenes bidrag og med henblik på at fastsætte strategiske retningslinjer for at fremme programmeringsprocessen på medlemsstaternes og regionernes niveau bør der fastlægges en fælles strategisk ramme. Den fælles strategiske ramme bør lette den sektorielle og territoriale samordning af EU-interventionerne under ESI-fondene med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, som er i tråd med målene og målsætningerne for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, under hensyntagen til de vigtigste territoriale udfordringer for de forskellige typer af territorier.

(17)

Den fælles strategiske ramme bør fastlægge, hvordan ESI-fondene skal bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ordningerne til fremme af integreret anvendelse af ESI-fondene, ordningerne til samordning mellem ESI-fondene og andre relevante EU-politikker og -instrumenter, horisontale principper og tværgående politiske mål for gennemførelsen af ESI-fondene, ordningerne til at håndtere de vigtigste territoriale udfordringer og prioriterede områder for samarbejdsaktiviteter under ESI-fondene.

(18)

Medlemsstaterne og regionerne står i stigende grad over for udfordringer med hensyn til virkningerne af globaliseringen, miljø- og energispørgsmål, befolkningens aldring og demografiske forandringer, teknologiske forandringer og innovationskrav samt social ulighed. Som følge af sådanne udfordringers komplekse og indbyrdes relaterede karakter bør de løsninger, der støttes af ESI-fondene, være integrerede, tværsektorielle og flerdimensionelle. I den forbindelse og for at øge politikkernes virkning og effektivitet bør det være muligt at kombinere ESI-fondene i integrerede pakker, der er skræddersyede til at opfylde specifikke territoriale behov.

(19)

Kombinationen af en faldende erhvervsaktiv befolkning og en stigende andel af pensionister i den almindelige befolkning samt problemerne med en spredt befolkning forventes fortsat at lægge pres på bl.a. medlemsstaternes uddannelsessystemer og sociale støtteordninger og dermed Unionens økonomiske konkurrencedygtighed. Tilpasningen til sådanne demografiske forandringer er en af de vigtigste udfordringer for medlemsstaterne og regionerne i de kommende år og bør således være genstand for en særlig høj grad af opmærksomhed for de regioner, der er mest påvirket af demografiske forandringer.

(20)

På grundlag af den fælles strategiske ramme bør den enkelte medlemsstat i samarbejde med sine partnere og i samråd med Kommissionen udarbejde en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalen bør omsætte elementerne i den fælles strategiske ramme til den nationale kontekst og fastlægge partnernes tilsagn om at opfylde EU-målene via programmeringen af ESI-fondene. Partnerskabsaftaler bør fastsætte ordninger for at sikre overensstemmelse med EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og med de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, ordninger for at sikre effektiv og virkningsfuld gennemførelse af ESI-fondene, og ordninger for partnerskabsprincippet og en integreret tilgang til territorial udvikling,. Der bør sondres mellem de centrale elementer i partnerskabsaftalen, som er genstand for en kommissionsafgørelse, og andre elementer, som ikke er genstand for en kommissionsafgørelse, og som kan ændres af medlemsstaten. Det er nødvendigt at overveje særlige ordninger for forelæggelse og vedtagelse af partnerskabsaftalen og programmerne, hvis en eller flere fondsspecifikke forordningers ikrafttræden er forsinket eller forventes at blive forsinket. Dette indebærer indførelse af bestemmelser, der giver mulighed for forelæggelse og vedtagelse af partnerskabsaftalen, selv i fravær af visse elementer i forhold til den eller de ESI-fonde, der berøres af forsinkelsen, og senere forelæggelse af en revideret partnerskabsaftale efter den eller de forsinkede fondsspecifikke forordningers ikrafttræden. Da de programmer, der er medfinansieret af den ESI-fond, der er berørt af forsinkelsen, i dette tilfælde kun bør forelægges og vedtages efter den pågældende fondsspecifikke forordnings ikrafttræden, bør der også fastsættes passende frister for forelæggelse af de berørte programmer.

(21)

Medlemsstaterne bør koncentrere støtten for at sikre et markant bidrag til opfyldelsen af EU-målene i overensstemmelse med deres specifikke nationale og regionale udviklingsbehov. Der bør opstilles forhåndsbetingelser samt en præcis og udtømmende række objektive kriterier for vurdering af disse for at sikre, at de nødvendige forudsætninger for en effektiv og virkningsfuld udnyttelse af EU-støtten er på plads. Til dette formål bør en forhåndsbetingelse kun finde anvendelse på en prioritet i et givet program, når den har direkte og reel forbindelse til og en umiddelbar indvirkning på en effektiv og virkningsfuld opfyldelse af et specifikt mål for en investeringsprioritet eller en EU-prioritet, eftersom alle de specifikke mål ikke nødvendigvis har forbindelse til en forhåndsbetingelse i de fondsspecifikke regler. Vurderingen af anvendeligheden af en forhåndsbetingelse bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet for så vidt angår omfanget af den tildelte støtte, hvor det er relevant. Opfyldelsen af de gældende forhåndsbetingelser bør vurderes af medlemsstaten som led i forberedelsen af programmerne og, hvor det er relevant, partnerskabsaftalen. Kommissionen bør vurdere sammenhængen i og tilstrækkeligheden af de oplysninger som medlemsstaterne leverer. I tilfælde, hvor en gældende forhåndsbetingelse ikke er opfyldt inden den fastsatte frist, bør Kommissionen have beføjelse til at suspendere mellemliggende betalinger til de relevante prioriteter i programmet på præcist definerede betingelser.

(22)

Kommissionen bør på basis af en resultatramme foretage en resultatgennemgang i samarbejde med medlemsstaterne i 2019. Resultatrammen bør fastlægges for hvert program med henblik på at overvåge fremskridtene hen imod de målsætninger og mål, der er fastsat for hver enkelt prioritet i løbet af programmeringsperioden 2014-2020 (programmeringsperioden). For at sikre, at EU-budgettet ikke anvendes på en uøkonomisk eller ineffektiv måde, bør Kommissionen kunne suspendere betalinger til programmet eller foretage finansielle korrektioner ved udløbet af programmeringsperioden, hvis der er bevis for, at det i alvorlig grad er mislykkedes for en prioritet at opnå de delmål, der udelukkende vedrørende finansielle indikatorer, outputindikatorer og centrale trin i gennemførelsen, der er fastsat i resultatrammen, på grund af klart identificerede mangler i forbindelse med gennemførelsen, som Kommissionen tidligere har gjort opmærksom på, og medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger. Anvendelsen af finansielle korrektioner bør under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet, tage højde for absorptionsniveauet og eksterne faktorer, der er medvirkende til den manglende opfyldelse. Finansielle korrektioner bør ikke anvendes, hvor målsætninger ikke er blevet opnået som følge af indvirkningen fra samfundsøkonomiske eller miljømæssige faktorer, væsentlige ændringer i de økonomiske eller miljømæssige forhold i en medlemsstat eller af force majeur-årsager, der i betydelig grad påvirker gennemførelsen af de pågældende prioriteter. Der bør ikke tages hensyn til resultatindikatorer i forbindelse med suspensioner eller finansielle korrektioner.

(23)

Med henblik på at fremme fokus på resulter og opfyldelse af målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør der for hver medlemsstat oprettes en resultatreserve, bestående af 6 % af de samlede tildelinger til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse samt til ELFUL og til foranstaltninger finansieret i henhold til delt forvaltning i overensstemmelse med en fremtidig EU-retsakt om betingelserne for finansiel støtte til hav- og fiskeripolitikken for programmeringsperioden 2014-2020 (EHFF-forordningen). På grund af deres forskelligartede og tværnationale karakter bør der ikke afsættes en resultatreserve til programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde. De midler, der tildeles til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som defineret i det operationelle program i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 (5) (ESF-forordningen), til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, overførsler fra første søjle i den fælles landbrugspolitik til ELFUL i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (6), overførsler til ELFUL i henhold til bestemmelserne om frivillig tilpasning af direkte betalinger i 2013 og om overførsler til ELFUL, fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (7) for så vidt angår kalenderårene 2013 og 2014, overførsler til Connecting Europe-faciliteten fra Samhørighedsfonden, overførsler til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, som fastlagt i en fremtig EU-retsakt, og innovative foranstaltninger til bæredygtig byudvikling, bør være undtaget og ikke tages med i beregningen af resultatreserven.

(24)

Der er behov for en tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske styring for at sikre, at effektiviteten af udgifter under ESI-fondene understøttes af forsvarlige økonomiske politikker, og at ESI-fondene om nødvendigt kan omdirigeres for at håndtere de økonomiske problemer, en medlemsstat står over for. I forbindelse med den første streng af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring bør Kommissionen kunne anmode om ændringer af partnerskabsaftalen og af programmerne for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger eller for at maksimere de disponible ESI-fondes virkninger for vækst og konkurrenceevne, hvis medlemsstaterne modtager relevant finansiel støtte. For at undgå en hyppig omfordeling, som ville bryde forudsigeligheden i forvaltningen af midlerne bør der kun anvendes omfordelinger, hvis dette reelt kan have en direkte indvirkning på korrektionen af de udfordringer, der er blevet udpeget i Rådets henstillinger under de økonomiske styringsmekanismer. I forbindelse med den anden streng af foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring, bør Kommissionen, hvis en medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger som led i den økonomiske styringsproces, stille forslag til Rådet om at suspendere dele af eller alle forpligtelserne eller betalingerne til denne medlemsstats programmer. Der er nødvendigt at indføre forskellige procedurer for suspension af forpligtelser og betalinger. Ikke desto mindre bør Kommissionen i begge tilfælde, når den stiller forslag om en suspension, tage hensyn til alle relevante oplysninger og tage behørigt hensyn til ethvert element, der opstår på baggrund af eller holdninger, der udtrykkes gennem den strukturerede dialog med Europa-Parlamentet.

Omfanget og niveauet af en suspension bør være forholdsmæssigt og effektivt og overholde princippet om ligebehandling mellem medlemsstaterne. Endvidere bør en suspension tage hensyn til de økonomiske og sociale forhold i den pågældende medlemsstat samt den eventuelle samlede økonomiske indvirkning på en medlemsstat som følge af de forskellige etaper af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.

(25)

I medfør af protokol nr. 15 om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, som er vedføjet TEU og TEUF, finder visse bestemmelser om uforholdsmæssigt store underskud og dermed forbundne procedurer ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige. Bestemmelser om suspension af alle eller en del af betalinger og forpligtelser finder derfor ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige.

(26)

Eftersom princippet om medfinansiering har afgørende betydning for gennemførelsen af ESI-fondene med henblik på at sikre lokalt ejerskab over politikkerne, og i overensstemmelse med en proportionel anvendelse af suspensioner, bør enhver beslutning om suspensioner, der udløses under den anden streng af foranstaltninger, der er knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomisk styring, træffes under hensyntagen til den pågældende medlemsstats særlige krav vedrørende medfinansiering for de programmer, der finansieres via ESI-fondene. Suspensionerne bør ophæves, og der bør atter stilles fondsmidler til rådighed for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

(27)

ESI-fondene bør gennemføres via programmer, der dækker programmeringsperioden i overensstemmelse med partnerskabsaftalen. Programmerne bør udarbejdes af medlemsstaterne på baggrund af procedurer, der er gennemsigtige og i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. Medlemsstaterne og Kommissionen bør samarbejde for at sikre samordning og sammenhæng mellem ESI-fondenes programmeringsordninger. Da programmernes indhold hænger tæt sammen med partnerskabsaftalens indhold, bør programmerne forelægges inden tre måneder efter forelæggelsen af partnerskabsaftalen. Der bør fastsættes en frist på ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden for forelæggelsen af programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde for at tage hensyn til disse programmers tværnationale karakter. Der bør navnlig sondres mellem nøgleelementerne i partnerskabsaftalen og programmer, der bør være genstand for en kommissionsafgørelse, og andre elementer, som ikke er omfattet af kommissionsafgørelsen, og som kan ændres under medlemsstatens ansvar. Programmeringen bør sikre overensstemmelse med den fælles strategiske ramme og partnerskabsaftalen, samordning mellem ESI-fondene og med de andre eksisterende finansieringsinstrumenter og input fra Den Europæiske Investeringsbank, hvis det er relevant.

(28)

Med henblik på at sikre sammenhæng mellem de programmer, der støttes under forskellige ESI-fonde, især i forbindelse med sikring af, at der bidrages til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, er det nødvendigt at fastsætte fælles minimumskrav til programmernes indhold, som kan suppleres af fondsspecifikke regler for at tage hensyn til de enkelte ESI-fondes særlige karakter.

(29)

Det er nødvendigt at fastsætte klare procedurer for Kommissionens vurdering, vedtagelse og ændring af programmer. For at sikre sammenhæng mellem partnerskabsaftalen og programmerne bør det fastsættes, at programmer, bortset fra programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, ikke må godkendes, før Kommissionen har vedtaget en afgørelse om godkendelse af partnerskabsaftalen. For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør Kommissionens godkendelse af enhver ændring af visse dele af et program automatisk føre til ændring af de relevante dele af partnerskabsaftalen. Endvidere bør der sikres omgående mobilisering af de midler, der er afsat til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, gennem indførelse af særlige regler for forelæggelses- og godkendelsesproceduren for de særlige operationelle programmer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, ESF-forordningen.

(30)

Det bør tilstræbes at skabe synergier, navnlig mellem driften af ESI-fondene og Horisont 2020 som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (8), uden at det berører deres særskilte mål, for at optimere merværdien af de investeringer inden for forskning og innovation, der helt eller delvist er finansieret via EU-budgettet. Afgørende for, at der kan opnås sådanne synergier, bør være anerkendelsen af faste takster for støtteberettigede omkostninger fra Horisont 2020 til en tilsvarende operation og støttemodtager og muligheden for at kombinere finansiering fra forskellige EU-instrumenter, herunder ESI-fondene og Horisont 2020, i den samme operation, samtidig med at dobbeltfinansiering undgås. For at styrke de nationale og regionale aktørers forsknings- og innovationskapacitet og nå målet om at bygge en vej til topkvalitet i de mindre udviklede regioner og de medlemsstater og regioner, som halter bagefter inden for forskning, udvikling og innovation, bør der skabes tæt synergi mellem ESI-fondene og Horisont 2020 inden for alle relevante programprioriteter.

(31)

Med TEUF blev den territoriale samhørighed føjet til listen over mål for den økonomiske og sociale samhørighed, og det er derfor nødvendigt at tage fat på byernes rolle, funktionelle geografiske områder og subregionale områder med specifikke geografiske eller demografiske problemer. Med dette for øje og for bedre at mobilisere potentiale på lokalt plan er det nødvendigt at styrke og fremme lokaludvikling styret af lokalsamfundet ved at fastsætte fælles bestemmelser og sikre tæt samordning af alle relevante ESI-fonde. Der bør i forbindelse med lokaludvikling styret af lokalsamfundet tages hensyn til lokale behov og lokalt potentiale samt relevante sociokulturelle karakteristika. Som et væsentligt princip bør lokale aktionsgrupper, der repræsenterer lokalsamfundets interesser, have ansvaret for at udforme og gennemføre strategier for lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Der bør i de relevante programmer fastsættes detaljerede bestemmelser om definitionen af områder og befolkninger, der er omfattet af strategierne om lokaludvikling styret af lokalsamfundet, i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

(32)

For at fremme en håndterbar tilgang til integrationen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet i programmeringsprocessen kan den foregå under ét tematisk mål, enten for at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom eller for at fremme beskæftigelse og støtte arbejdskraftens mobilitet, uanset om foranstaltninger, der finansieres som led i lokaludvikling styret af lokalsamfundet, eventuelt bidrager til alle andre tematiske mål.

(33)

Hvis en by- eller territorialudviklingsstrategi forudsætter en integreret tilgang, fordi det drejer sig om investeringer under mere end en prioritetsakse under et eller flere operationelle programmer, bør aktioner, der støttes af fondene, som kan suppleres med finansiel støtte fra ELFUL eller EHFF, kunne gennemføres som en integreret territorial investering under et eller flere operationelle programmer.

(34)

Finansielle instrumenter bliver mere og mere vigtige på grund af deres løftestangseffekt for ESI-fondene og deres evne til at kombinere forskellige former for offentlige og private midler til at støtte almene politiske mål, og fordi revolverende former for finansiering gør sådan støtte mere bæredygtig på længere sigt.

(35)

De finansielle instrumenter, der understøttes af ESI-fondene, bør anvendes til at imødekomme specifikke markedsmæssige behov på en omkostningseffektiv måde i overensstemmelse med målsætningerne i programmerne, og de bør ikke fortrænge privat finansiering. Beslutningen om at finansiere støtteforanstaltninger ved hjælp af finansielle instrumenter bør derfor træffes på grundlag af en forudgående vurdering, som har dokumenteret markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, og den anslåede størrelse og det anslåede omfang af de offentlige investeringsbehov. De væsentlige elementer i forhåndsvurderingen bør fastsættes tydeligt i denne forordning. Som følge af forhåndsvurderingens detaljerede karakter bør der fastsættes bestemmelser, der giver mulighed for udførelse af forhåndsvurderingen i etaper, samt for at gennemgå og ajourføre forhåndsvurderingen under gennemførelsen.

(36)

De finansielle instrumenter bør udformes og gennemføres med sigte på at fremme væsentlig deltagelse af investorer fra den private sektor og finansielle institutioner på et passende risikodelingsgrundlag. For at være tilstrækkeligt attraktive for den private sektor er det afgørende, at de finansielle instrumenter udformes og gennemføres på en fleksibel måde. Forvaltningsmyndighederne bør derfor træffe afgørelse om den mest hensigtsmæssige form til at gennemføre finansielle instrumenter med henblik på at imødekomme de særlige behov hos målregionerne i overensstemmelse med det pågældende programs mål, resultaterne af forhåndsvurderingen og gældende statsstøtteregler. Hvor det er relevant, bør en sådan fleksibilitet også omfatte muligheden af at genbruge en del af de midler, der betales tilbage i løbet af støtteberettigelsesperioden, for at muliggøre præferencebetaling til private investorer eller offentlige investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip. En sådan præferencebetaling skal tage hensyn til markedsbaserede standarder og sikre, at enhver form for statsstøtte er i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning og er begrænset til det mindstebeløb, der er nødvendigt for at kompensere for manglen på tilgængelig privat kapital, idet der tages hensyn til markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold.

(37)

For at tage højde for at støtte, der ydes gennem finansielle instrumenter, skal tilbagebetales, og for at sikre overensstemmelse med markedspraksis bør støtte fra ESI-fondene til endelige modtagere i form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter kunne omfatte hele den endelige modtagers investering uden at tage hensyn til momsrelaterede udgifter. Det bør derfor kun være i tilfælde, hvor finansielle instrumenter kombineres med tilskud, at den måde, hvorpå der tages højde for moms hos den endelige modtager, bør være relevant for at fastlægge tilskudsudgifters støtteberettigelse.

(38)

Det kan være berettiget, hvis visse dele af en investering ikke genererer tilstrækkeligt direkte økonomisk afkast, at kombinere finansielle instrumenter med tilskud, i det omfang det er tilladt i henhold til gældende statsstøtteregler, med henblik på at projekterne bliver økonomisk bæredygtige. Der bør fastsættes specifikke betingelser, der hindrer dobbeltfinansiering i en sådan situation.

(39)

Med henblik på at sikre, at midler, der tildeles til finansielle instrumenter til fordel for SMV'er, opnår en effektiv kritisk masse af ny SMV-gældsfinansiering, bør sådanne midler kunne anvendes på hele den pågældende medlemsstats område uafhængigt af dennes regionskategorier. Forhandlinger om finansieringsaftalen mellem medlemsstaterne og EIB bør imidlertid også kunne give mulighed for en pro-rata-tilbagebetaling til en region eller en gruppe af regioner inden for den samme medlemsstat som led i et enkelt dedikeret nationalt program per finansielt bidrag fra EFRU og ELFUL.

(40)

Medlemsstaternes bidrag til fælles finansielle instrumenter til garanti og securitisation uden loft til fordel for SMV'er, bør udfases hen over årene 2014, 2015 og 2016, og de beløb, medlemsstaterne skal betale til EIB, bør være fastsat i henhold til finansieringsaftalen i overensstemmelse med almindelig bankpraksis og med henblik på at sprede indvirkningerne på betalingsbevillingerne ud over det enkelte år.

(41)

For securitisationstransaktioners vedkommende bør det være sikret ved programafslutningen, at som minimum et beløb, der svarer til EU-bidraget, er blevet brugt til det formål at støtte SMV'er i overensstemmelse med principperne vedrørende finansielle instrumenter som fastsat i finansforordningen.

(42)

Forvaltningsmyndighederne bør have fleksibilitet til at bidrage med midler fra programmerne til finansielle instrumenter, der er oprettet på EU-plan og forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen, eller til instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt eller tværnationalt niveau eller på tværs af grænser og forvaltes af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar. Forvaltningsmyndighederne bør også have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter direkte via eksisterende eller nyoprettede fonde eller gennem holdingfonde.

(43)

For at sikre proportionale kontrolordninger og bevare de finansielle instrumenters merværdi bør tiltænkte endelige modtagere ikke afskrækkes på grund af en overdreven administrativ byrde. De organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, bør i første omgang foretage revisioner hos forvaltningsmyndighederne og de organer, der gennemfører de finansielle instrumenter, herunder holdingfonde. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor de nødvendige dokumenter for at fuldføre en sådan revision ikke er tilgængelige hos forvaltningsmyndighederne eller de organer, der gennemfører de finansielle instrumenter, eller hvor de pågældende dokumenter ikke udgør en nøjagtige og retvisende registrering af ydet støtte. I sådanne særlige tilfælde er det nødvendigt at fastsætte visse bestemmelser for også at tillade revisioner hos de endelige modtagere.

(44)

Omfanget af de midler, der betales på ethvert tidspunkt fra ESI-fondene til finansielle instrumenter, bør svare til det beløb, der er nødvendigt for at gennemføre de planlagte investeringer og betalinger til endelige modtagere, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer. Anmodninger om mellemliggende betalinger bør derfor ske i etaper. Det beløb, der skal betales som en mellemliggende betaling, bør være underlagt et maksimumsloft på 25 % af det samlede beløb af de programbidrag, der er afsat til det finansielle instrument under den relevante finansieringsaftale, idet efterfølgende mellemliggende betalinger bør være betinget af, at en minimumsandel af de faktiske beløb i de foregående anmodninger er blevet anvendt til støtteberettigede udgifter.

(45)

Det er nødvendigt at fastsætte særlige regler om, hvilke beløb der kan accepteres som støtteberettigede udgifter ved afslutningen af et program, for at sikre, at de beløb, herunder forvaltningsomkostninger og -gebyrer, som betales af ESI-fondene til finansielle instrumenter, rent faktisk anvendes til investeringer i endelige modtagere. Reglerne bør være tilstrækkelig fleksible til at gøre det muligt at støtte egenkapitalbaserede instrumenter til gavn for målrettede virksomheder og bør derfor tage hensyn til visse karakteristika, der er specifikke for egenkapitalbaserede instrumenter for virksomheder, såsom markedspraksis i relation til bestemmelsen af opfølgende finansiering inden for venturekapitalfonde. Med forbehold af betingelserne i denne forordning bør målrettede virksomheder kunne drage fordel af fortsat støtte fra ESI fondene til sådanne instrumenter efter afslutningen af støtteberettigelsesperioden.

(46)

Det er også nødvendigt at fastsætte særlige regler om genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra ESI-fondene, indtil udløbet af støtteberettigelsesperioden og at fastsætte yderligere regler for anvendelsen af midler efter støtteberettigelsesperiodens ophør.

(47)

Som hovedregel bør støtten fra ESI-fondene ikke anvendes til at finansiere investeringer, der allerede er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført på datoen for investeringsbeslutningen. Men i forbindelse med infrastrukturinvesteringer med det formål at støtte byudvikling eller byfornyelse eller lignende infrastrukturinvesteringer med det formål at sprede ikke-landbrugsaktiviteter i landdistrikterne kan en vis støtte være nødvendig for at omlægge en gældsportefølje med hensyn til infrastruktur, der udgør en del af en ny investering. I sådanne tilfælde bør det være muligt at anvende støtte fra ESI-fondene til at omlægge en gældsportefølje op til maksimalt 20 % af den samlede programstøtte fra det finansielle instrument til investeringen.

(48)

Medlemsstaterne bør overvåge programmerne for at vurdere gennemførelsen og fremskridt med hensyn til at nå programmets mål. Til dette formål bør medlemsstaten nedsætte overvågningsudvalg i overensstemmelse med dens institutionelle, retlige og finansielle rammer, og deres sammensætning og funktioner bør fastlægges i forhold til ESI-fondene. Da programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde har en særlig karakter, bør der fastsættes særlige regler for overvågningsudvalgene for disse programmer. Der kan nedsættes fælles overvågningsudvalg for at lette samordningen mellem ESI-fondene. For at sikre effektivitet bør et overvågningsudvalg kunne fremsætte bemærkninger til forvaltningsmyndighederne om gennemførelsen og evaluering af programmet, herunder foranstaltninger i forbindelse med nedbringelse af den administrative byrde for støttemodtagerne, og bør overvåge de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på deres bemærkninger.

(49)

For at forenkle forvaltningsordninger på alle niveauer er det nødvendigt at ensrette ESI-fondenes overvågnings- og rapporteringsordninger. Det er vigtigt at sikre proportionalitet i rapporteringskravene, men der skal samtidig foreligge fyldestgørende oplysninger om status på centrale kontrolpunkter. Det er derfor nødvendigt, at rapporteringskravene afspejler oplysningsbehovet i de givne år og bringes på linje med tidsplanen for resultatgennemgangen.

(50)

For at overvåge, hvordan programmerne skrider frem, bør der finde et årligt statusmøde sted mellem hver medlemsstat og Kommissionen. Medlemsstaten og Kommissionen bør dog kunne aftale ikke at afholde et sådant møde i andre år end 2017 og 2019 for at undgå en unødvendig administrativ byrde.

(51)

For at Kommissionen kan overvåge fremskridt med hensyn til at nå EU-målene samt de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål bør medlemsstaterne indgive statusrapporter om gennemførelsen af deres partnerskabsaftaler. Kommissionen bør på baggrund af sådanne rapporter udarbejde en strategisk statusrapport i 2017 og 2019. For at skabe en regelmæssig strategisk politisk debat om ESI-fondenes bidrag til opfyldelsen af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og for at forbedre kvaliteten af anvendelsen af udgifterne og effektiviteten af politikken i overensstemmelse med det europæiske semester, bør de strategiske rapporter drøftes i Rådet. På baggrund af denne drøftelse bør Rådet kunne give input til vurderingen fra forårsmødet i Det Europæiske Råd om den rolle, alle Unionens politikker og instrumenter har i at levere bæredygtig jobskabende vækst i hele Unionen.

(52)

Det er nødvendigt at evaluere effektiviteten og virkningerne af støtten fra ESI-fondene for at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmerne og for at bestemme programmernes virkninger i forhold til målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og, når det er hensigtsmæssigt, under hensyn til programmets størrelse i forhold til bruttonationalprodukt (BNP) og arbejdsløshed i det pågældende programområde. Medlemsstaternes og Kommissionens ansvar i denne henseende bør præciseres.

(53)

For at forbedre kvaliteten af udformningen af det enkelte program og for at verificere, at dets mål kan nås, bør der gennemføres en forhåndsevaluering af hvert enkelt program.

(54)

Forvaltningsmyndigheden eller medlemsstaten bør udfærdige en evalueringsplan. Denne evalueringsplan bør kunne dække mere end ét program. I programmeringsperioden bør forvaltningsmyndighederne sikre, at der foretages evalueringer for at vurdere et programs effektivitet, virkningsgrad og konsekvenser. Overvågningsudvalget og Kommissionen bør orienteres om resultaterne af evalueringer med henblik på at lette forvaltningsbeslutninger.

(55)

Der bør foretages efterfølgende evalueringer for at vurdere effektiviteten af ESI-fondene og deres indvirkning på overordnede mål og EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til målene for denne EU-strategi. For hver af ESI-fondene bør Kommissionen udarbejde en sammenfattende rapport med en beskrivelse af de vigtigste konklusioner af de efterfølgende evalueringer.

(56)

De typer foranstaltninger, der kan træffes på Kommissionens og medlemsstaternes initiativ i form af teknisk bistand med støtte fra ESI-fondene, bør fastlægges.

(57)

For at sikre en effektiv udnyttelse af EU-midlerne og for at undgå overfinansiering af operationer, der genererer nettoindtægter efter afslutning, bør forskellige metoder anvendes for at bestemme de nettoindtægter, der er skabt af sådanne operationer, herunder en forenklet tilgang baseret på faste takster for sektorer eller undersektorer. De faste takster bør baseres på de historiske data, som Kommissionen har adgang til, potentialet for omkostningsdækning og princippet om, at forureneren betaler, hvor det er relevant. Der bør også være bestemmelser om at udvide de faste takster til nye sektorer, indføre undersektorer eller tage taksterne op til revision i forbindelse med fremtidige operationer, når der foreligger nye data, ved hjælp af en delegeret retsakt. Brugen af faste takster kan være særligt velegnet, når det gælder operationer inden for informations- og kommunikationsteknologi (ikt), forskning, udvikling og innovation samt energieffektivitet. For at sikre anvendelsen af proportionalitetsprincippet og for at tage hensyn til andre mulige lovgivningsmæssige og aftalemæssige bestemmelser er det endvidere nødvendigt at fastsætte undtagelserne fra disse regler.

(58)

Det er vigtigt at sikre en forholdsmæssig tilgang og undgå dobbelt verifikation af finansieringsbehov i tilfælde af operationer, der genererer nettoindtægter efter afslutning, og som også er underlagt statsstøttereglerne, da sådanne regler også fastsætter grænser for støtte, der kan gives. Når der foreligger de minimis-støtte eller forenelig statsstøtte til SMV'er, der er underlagt en grænse for støtteintensitet eller støttebeløb, eller forenelig statsstøtte til store virksomheder, hvor en individuel verificering af finansieringsbehovet i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler er blevet foretaget, bør de bestemmelser, der kræver beregning af nettoindtægten, ikke finde anvendelse. Ikke desto mindre bør det være op til en medlemsstat at anvende metoderne til beregning af nettoindtægten, hvis dette er fastsat i nationale bestemmelser.

(59)

Offentlig-private partnerskaber (OPP) kan være et effektivt middel til at gennemføre operationer, der sikrer opnåelsen af almene samfundspolitiske mål, ved at kombinere forskellige former for offentlige og private midler. For at lette anvendelsen af ESI-fondene til at støtte operationer, der er struktureret som OPP, bør der i denne forordning tages hensyn til visse karakteristika, der er specifikke for OPP'er, ved at tilpasse nogle af de fælles bestemmelser om ESI-fondene.

(60)

Datoerne for begyndelse og udløb af de perioder, hvor udgifter er støtteberettigede, bør fastsættes, så der sikres en ensartet og rimelig regel for anvendelse af ESI-fondene i hele Unionen. For at lette gennemførelsen af programmerne bør det fastsættes, at datoen for begyndelse af den periode, hvor udgiften er støtteberettiget, kan ligge før den 1. januar 2014, hvis den pågældende medlemsstat forelægger et program før denne dato. I betragtning af det presserende behov for at anvende midler tildelt ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for at støtte den umiddelbare gennemførelse heraf, bør startdatoen for udgifternes støtteberettigelse under dette initiativ undtagelsesvist være 1. september 2013. Med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af ESI-fondene og nedbringe risikoen for EU-budgettet er det nødvendigt at fastsætte restriktioner for støtte til fuldførte operationer.

(61)

I overensstemmelse med nærhedsprincippet og med forbehold af visse undtagelser fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (9), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 (10), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (11), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (12) og i EHFF-forordningen, bør medlemsstaterne vedtage nationale regler for, hvilke udgifter der er støtteberettigede.

(62)

Med henblik på at forenkle anvendelsen af ESI-fondene og mindske risikoen for fejl, samtidig med at der gives mulighed for differentiering, når det er nødvendigt for at afspejle de særlige politikforhold, er det hensigtsmæssigt at fastlægge støtteformerne, de harmoniserede betingelser for refusion af tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand finansiering efter faste takster, specifikke støtteberettigelsesregler for tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand, samt særlige betingelser for operationers støtteberettigelse afhængigt af sted.

(63)

Det bør være muligt at yde støtte fra ESI-fondene i form af tilskud, priser, tilbagebetalingspligtig bistand, finansielle instrumenter eller en kombination heraf med henblik på at give de ansvarlige organer mulighed for at vælge den mest hensigtsmæssige form for støtte til at sætte ind over for de identificerede behov.

(64)

For at sikre en effektiv, retfærdig og bæredygtig virkning af ESI-fondenes interventioner bør der fastsættes bestemmelser, som sikrer, at investeringer i erhvervsvirksomheder og infrastrukturer er langsigtede, og som forhindrer, at ESI-fondene udnyttes til at skabe en uretmæssig fordel. Erfaringerne har vist, at en periode på fem år er en passende minimumsperiode, undtagen når statsstøttereglerne foreskriver en anden periode. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det ikke desto mindre muligt at en kortere periode på tre år kan være berettiget, hvis de pågældende investeringer vedrører fastholdelse af investeringer eller job skabt af SMV'er. Hvis der er tale om en operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, og hvor modtageren ikke er en SMV, bør den pågældende operation tilbagebetale bidraget fra ESI-fondene, hvis den produktive aktivitet i de første ti år efter den endelige betaling til støttemodtageren flyttes uden for Unionen. ESF-støttede foranstaltninger og foranstaltninger, der ikke indebærer produktive investeringer eller infrastrukturinvesteringer, bør udelukkes fra de generelle varighedskrav, medmindre sådanne krav er afledt af de gældende statsstøtteregler, og bidrag til eller fra finansielle instrumenter bør udelukkes. Beløb, der uberettiget er udbetalt, bør inddrives og underkastes procedurerne for uregelmæssigheder.

(65)

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer oprettes og fungerer effektivt med henblik på at kunne give sikkerhed for, at anvendelsen af ESI-fondene er lovlig og formelt rigtig. Medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til programmernes forvaltnings- og kontrolsystemer samt forebyggelse, konstatering og korrektion af uregelmæssigheder og overtrædelser af EU-retten bør derfor fastlægges.

(66)

I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning bør medlemsstaterne og Kommissionen have ansvaret for forvaltningen af og kontrollen med programmerne. Medlemsstaterne bør have hovedansvaret for gennemførelsen af og kontrollen med operationerne under programmerne. For at styrke effektiviteten af kontrollen med udvælgelsen og gennemførelsen af operationer og den måde, forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer på, bør forvaltningsmyndighedens funktioner fastlægges.

(67)

Medlemsstaterne bør opfylde forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelserne og påtage sig det deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt forvaltning i nærværende forordning, finansforordningen og de fondsspecifikke regler. Medlemsstaterne bør sikre, at der i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning indføres en effektiv ordning for behandling af klager vedrørende ESI-fondene. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør medlemsstaterne på Kommissionens anmodning undersøge klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres ordninger, og bør på anmodning informere Kommissionen om resultaterne.

(68)

Kommissionens beføjelser og ansvar med hensyn til at verificere, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt, og til at kræve foranstaltninger fra medlemsstaternes side bør fastsættes. Kommissionen bør endvidere have beføjelse til at foretage revisioner og kontrol på stedet, der fokuserer på forhold vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning med henblik på at drage konklusioner om ESI-fondenes resultater.

(69)

EU-budgetforpligtelserne bør indgås årligt. For at sikre en effektiv programforvaltning er det nødvendigt at fastlægge fælles regler for forfinansiering, anmodninger om mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo, jf. dog eventuelle særlige regler, der kræves for de enkelte ESI-fonde.

(70)

Udbetalingen af forfinansiering ved starten af programmerne sikrer, at en medlemsstat har midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne fra begyndelsen af gennemførelsen af programmet, således at disse støttemodtagere modtager forskud, når dette er nødvendigt, for at foretage de planlagte investeringer, og refunderes hurtigt efter forelæggelsen af betalingsanmodninger. Derfor bør der fastsættes bestemmelser om de første forfinansieringsbeløb fra ESI-fondene. Den første forfinansiering bør være fuldstændig udlignet ved afslutningen af programmet.

(71)

For at beskytte Unionens finansielle interesser bør der kunne træffes foranstaltninger, som er tidsbegrænsede, og som gør det muligt for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede at afbryde betalinger, hvis der er klare tegn på, at der er alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemets funktion, tegn på uregelmæssigheder i forbindelse med en betalingsanmodning eller manglende fremlæggelse af dokumenter i forbindelse med gennemgang og godkendelse af regnskaber. Afbrydelsesperiodens varighed bør være på op til seks måneder med mulighed for forlængelse til maksimalt ni måneder med medlemsstatens samtykke, med henblik på at give tilstrækkelig tid til at løse årsagerne til afbrydelsen og derved undgå anvendelse af suspensioner.

(72)

For at beskytte EU-budgettet er det muligt, at det kan blive nødvendigt for Kommissionen at foretage finansielle korrektioner. For at sikre retssikkerhed for medlemsstaterne er det vigtigt at fastlægge, under hvilke omstændigheder overtrædelser af gældende EU-ret eller national lovgivning relateret til dens anvendelse kan føre til finansielle korrektioner fra Kommissionens side. For at sikre, at eventuelle finansielle korrektioner, som Kommissionen pålægger medlemsstaterne, hænger sammen med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, bør sådanne korrektioner kun anvendes i tilfælde, hvor overtrædelsen af gældende EU-ret eller national lovgivning relateret til anvendelsen af relevant EU-ret vedrører støtteberettigelsen, den formelle rigtighed og forvaltningen eller kontrollen af operationer og modsvarende udgifter, der er anmeldt til Kommissionen. For at sikre proportionalitet er det vigtigt, at Kommissionen tager hensyn til overtrædelsens karakter og alvor og de dermed forbundne finansielle virkninger for EU-budgettet, når den træffer afgørelser om en finansiel korrektion.

(73)

For at tilskynde til finansiel disciplin bør der fastlægges ordninger for frigørelse af en given del af budgetforpligtelsen under et program, navnlig hvis et beløb kan udelukkes fra frigørelsen, især når forsinkelserne i gennemførelsen skyldes omstændigheder, som er uafhængige af den berørte part, eller som er unormale eller uforudselige, og hvis følger ikke kan undgås på trods af den udviste omhu, såvel som i en situation, hvor en betalingsanmodning er blevet forelagt, men hvor betalingsfristen er blevet afbrudt eller betalingen er blevet suspenderet.

(74)

Frigørelsesproceduren er også en nødvendig del af mekanismen for tildeling af resultatreserven, og det bør i sådanne tilfælde være muligt at reorganisere bevillingerne, således at de efterfølgende kan forpligtes til andre programmer og prioriteter. Endvidere bør der ved gennemførelsen af visse finansielle instrumenter til fordel for SMV'er, hvor frigørelsen skyldes, at en medlemsstat har afbrudt sin deltagelse i sådanne finansielle instrumenter, gives mulighed for efterfølgende reorganisering af bevillingerne, således at de kan forpligtes til andre programmer. Eftersom det vil blive nødvendig at indføre yderligere bestemmelser i finansforordningen for at muliggøre en sådan reorganisering af bevillingerne, bør sådanne procedurer først gælde fra den dato, hvor den tilsvarende ændring af finansforordningen træder i kraft.

(75)

Det er nødvendigt med supplerende generelle bestemmelser vedrørende fondenes særlige funktionsmåde. For at forøge disse fondes merværdi og for at forstærke deres bidrag til prioriteringerne i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, bør deres funktionsmåde forenkles og koncentreres om målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde.

(76)

Supplerende bestemmelser om ELFUL's og EHFF's særlige funktionsmåde fastsættes i den relevante sektorspecifikke lovgivning.

(77)

For at fremme TFEUs mål om økonomisk, social og territorial samhørighed bør målet om investeringer i vækst og beskæftigelse støtte alle regioner. For at give en afbalanceret og gradueret støtte og afspejle det økonomiske og sociale udviklingsniveau bør midler under dette mål fordeles fra EFRU og ESF mellem mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner efter deres BNP pr. indbygger i forhold til EU-27-gennemsnittet. For at sikre strukturfondsinvesteringernes bæredygtighed på lang sigt, konsolidere den opnåede udvikling og fremme den økonomiske vækst og sociale samhørighed mellem EU-regionerne, bør regioner, hvis BNP pr. indbygger i programmeringsperioden 2007-2013 var mindre end 75 % af EU-25-gennemsnittet i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er vokset til over 75 % af EU-27-gennemsnittet, modtage mindst 60 % af deres vejledende gennemsnitlige årlige tildeling for 2007-2013. Den samlede tildeling til en medlemsstat fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden bør være på mindst 55 % af dens individuelle samlede tildeling i 2007-2013 Medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger er mindre end 90 % af EU-gennemsnittet, bør støttes via målet om investeringer i vækst og beskæftigelse fra Samhørighedsfonden.

(78)

Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af regioner og områder, der er berettiget til støtte fra fondene. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af regionerne og områderne på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (13), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 105/2007 (14).

(79)

For at udstikke passende finansielle rammer for fondene bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge den årlige fordeling af de disponible forpligtelsesbevillinger efter en objektiv og gennemsigtig metode med henblik på at fokusere på de regioner, der er bagefter i udviklingen, herunder de regioner, der modtager overgangsstøtte. For at tage hensyn til den særligt vanskelige situation i medlemsstater, der lider under krisen, og i overensstemmelse med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (15), bør Kommissionen revidere de samlede tildelinger til alle medlemsstater i 2016 på baggrund af de til den tid mest opdaterede tilgængelige statistikker og, hvor der er en kumulativ afvigelse på mere end +/- 5 %, justere disse tildelinger. De fornødne justeringer bør fordeles ligeligt over årene 2017-2020.

(80)

Med henblik på at fremme den nødvendige fremskyndelse af udviklingen af infrastruktur inden for transport og energi samt ikt i hele Unionen er der oprettet en Connecting Europe-facilitet (CEF), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (16) Der bør ydes støtte fra samhørighedsfonden til projekter, der gennemfører hovednet, eller projekter og tværgående aktiviteter, der er identificeret i del I i bilaget til nævnte forordning.

(81)

Der bør være et loft for tildelingen af de årlige bevillinger fra fondene til en medlemsstat, som fastsættes under hensyntagen til den pågældende medlemsstats BNP.

(82)

Det er nødvendigt at fastsætte lofterne for midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og at vedtage objektive kriterier for deres fordeling mellem regioner og medlemsstater. Medlemsstaterne bør koncentrere støtte for at sikre, at tilstrækkelige investeringer målrettes til ungdomsbeskæftigelse, arbejdskraftsmobilitet, viden, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og dermed sikre, at ESF's andel som procentdel af de samlede, kombinerede midler for strukturfondene og Samhørighedsfonden på EU-plan ikke udgør mindre end 23,1 % i medlemsstaterne, heri ikke medregnet støtten fra Samhørighedsfonden til transportinfrastruktur under CEF og støtte fra strukturfondene til bistand til de socialt dårligst stillede.

(83)

I betragtning af det presserende behov for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed i Unionens hårdest ramte områder, såvel som i Unionen som helhed, iværksættes der et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ, som skal finansieres via en specifik tildeling og målrettede investeringer fra ESF for at supplere og forstærke den betragtelige støtte der allerede ydes gennem ESI-fondene. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør sigte mod at støtte unge, navnlig dem, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som er bosat i de støtteberettigede regioner. Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør gennemføres som en del af målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

(84)

Dertil kommer, at det i overensstemmelse med det overordnede mål om fattigdomsbekæmpelse er nødvendigt at omlægge Fonden for Europæiske bistand til de socialt dårligst stillede for at fremme social inklusion. Der bør påtænkes indført en mekanisme, der overfører midler til dette instrument fra strukturfondstildelingerne fra den enkelte medlemsstat.

(85)

I betragtning af de nuværende økonomiske forhold bør det maksimale niveau (loft) for overførsel fra fondene til hver enkelt medlemsstat ikke føre til tildelinger pr. medlemsstat, der er højere end 110 % af deres niveau i faste priser for perioden 2007-2013.

(86)

Med henblik på at sikre en passende tildeling til hver regionskategori bør der ikke overføres midler fra fondene mellem mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner undtagen under behørigt begrundede omstændigheder i forbindelse med opfyldelse af et eller flere tematiske mål. Sådanne overførsler bør omfatte højst 3 % af den samlede bevilling for denne regionskategori.

(87)

For at sikre en reel økonomisk virkning bør støtten fra fondene i henhold til denne forordning ikke erstatte medlemsstaternes offentlige eller tilsvarende strukturpolitiske udgifter. For at støtte fra strukturfondene tager hensyn til en større økonomisk sammenhæng, bør niveauet for de offentlige udgifter desuden fastlægges under henvisning til de almindelige makroøkonomiske betingelser, hvorunder finansieringen finder sted på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i stabilitets- og konvergensprogrammerne, der forelægges årligt af medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1466/1997 (17). Kommissionens verificering af additionalitetsprincippet bør koncentrere sig om de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner dækker mindst 15 % af befolkningen, på grund af omfanget af de finansielle midler, de tildeles.

(88)

Det er nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser for programmering, forvaltning og overvågning af og kontrol med de operationelle programmer, der modtager støtte fra fondene, for at sætte øget fokus på resultaterne. Det er navnlig nødvendigt at fastsætte detaljerede krav til indholdet af de operationelle programmer. Dette bør lette forelæggelsen af en sammenhængende interventionslogik til håndtering af de konstaterede udviklingsbehov, opstille rammer for vurdering af resultaterne og understøtte en effektiv gennemførelse af fondene. Som generelt princip bør en prioritetsakse omfatte ét tematisk mål, én fond og én regionskategori. En prioritetsakse bør, hvor det er relevant og for at øge virkninger og effektivitet i en tematisk sammenhængende integreret tilgang, kunne vedrøre mere end én regionskategori samt kombinere en eller flere supplerende investeringsprioriteter fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden under et eller flere tematiske mål.

(89)

For det tilfælde, at en medlemsstat udarbejder maksimalt et operationelt program for hver fond, således at både programmerne og partnerskabsaftalen udarbejdes på nationalt plan, bør der fastsættes særlige ordninger for at sikre komplementariteten mellem sådanne dokumenter.

(90)

For at forene behovet for koncise operationelle programmer, der tydeligt angiver medlemsstaternes forpligtelser, og behovet for at give mulighed for fleksibilitet, så der kan foregå en tilpasning til skiftende omstændigheder, bør der sondres mellem de grundlæggende elementer i det operationelle program, som er genstand for en kommissionsafgørelse, og andre elementer, der ikke er betinget af en kommissionsafgørelse, og som kan ændres af medlemsstaten. Følgelig bør der fastsættes procedurer, der tillader ændring af disse ikke-væsentlige elementer på nationalt plan, uden at Kommissionen træffer en afgørelse.

(91)

Med henblik på at forbedre komplementariteten og forenkle gennemførelsen bør det være muligt at kombinere støtte fra Samhørighedsfonden og EFRU med støtte fra ESF i fælles operationelle programmer under målet "investeringer i vækst og beskæftigelse".

(92)

Store projekter tegner sig for en væsentlig del af EU-udgifterne og er ofte af strategisk betydning med hensyn til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det er derfor berettiget, at operationer over visse tærskler fortsat er underlagt særlige godkendelsesprocedurer i medfør af denne forordning. Tærsklen bør fastsættes i forhold til de samlede støtteberettigede udgifter efter at der er taget højde for de forventede nettoindtægter med en højere tærskel for transportprojekter, da der typisk er tale om større investeringer i denne sektor. For at sikre klarhed bør indholdet af en ansøgning vedrørende et stort projekt til dette formål fastlægges. Ansøgningen bør indeholde tilstrækkelige oplysninger til at give sikkerhed for, at det finansielle bidrag fra fondene ikke medfører et væsentligt tab af arbejdspladser andre steder i Unionen.

(93)

For at fremme udarbejdelsen og gennemførelsen af store projekter på et sundt, økonomisk og teknisk grundlag og for at opmuntre brug af ekspertrådgivning, hvor uafhængige eksperter, der er støttet af teknisk bistand fra Kommissionen eller af andre uafhængige eksperter efter aftale med Kommissionen, er i stand til at levere klare udsagn om et stort projekts gennemførlighed og økonomiske levedygtighed, bør Kommissionens godkendelsesprocedure strømlines. Kommissionen skal kun kunne afvise at godkende det finansielle bidrag, hvis den fastslår en betydelig svaghed i forbindelse med den uafhængige kvalitetskontrol.

(94)

I tilfælde, hvor en uafhængig kvalitetskontrol af et stort projekt ikke er blevet gennemført, bør medlemsstaten fremlægge alle nødvendige oplysninger, og Kommissionen bør bedømme det store projekt for at afgøre, om det ønskede finansielle bidrag er berettiget.

(95)

For at sikre kontinuiteten i gennemførelsen, undgå en unødvendig administrativ byrde og med henblik på overensstemmelse med Kommissionens afgørelse om retningslinjer for afslutning af programmeringsperioden 2007-2013, bør der fastsættes bestemmelser for faserne af store projekter, der godkendes i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (18), og hvis gennemførelsesperiode forventes af dække hele den programmeringsperiode, der er omfattet af nærværende forordning. Der bør, under visse betingelser, være en fast-track-procedure for underretning om og godkendelse af anden fase eller en efterfølgende fase af et stort projekt, hvor den eller de foregående faser er godkendt af Kommission for programmeringsperioden 2007-2013. De individuelle faser af en operation i faser, der tjener samme overordnede mål, bør gennemføres i overensstemmelse med den relevante programmeringsperiodes regler.

(96)

For at give medlemsstaterne mulighed for at gennemføre en del af et operationelt program ved anvendelse af en resultatorienteret tilgang er det hensigtsmæssigt at fastlægge en fælles handlingsplan, som omfatter et projekt eller en gruppe projekter, der skal gennemføres af støttemodtageren, og som skal bidrage til at nå målene i det operationelle program. For at forenkle og styrke fondenes resultatorientering bør forvaltningen af den fælles handlingsplan udelukkende være baseret på delmål, output og resultater, der er aftalt i fællesskab, som fastlagt i Kommissions afgørelse om godkendelse af den fælles handlingsplan. Kontrol og revision af en fælles handlingsplan bør desuden begrænses til om den realiserer sine delmål, output og resultater. Det er derfor nødvendigt at fastsætte bestemmelser om udarbejdelsen, indholdet, vedtagelsen, den finansielle forvaltning og kontrollen af fælles handlingsplaner.

(97)

Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser om overvågningsudvalgets funktioner og årsrapporterne om gennemførelsen af operationelle programmer, der modtager støtte fra fondene. Supplerende bestemmelser om ELFUL's særlige funktionsmåde er fastsat i den relevante sektorspecifikke lovgivning.

(98)

For at sikre, at der foreligger essentielle, opdaterede oplysninger om programgennemførelsen, er det nødvendigt, at medlemsstaterne regelmæssigt forelægger nøgledataene for Kommissionen. For at undgå en ekstra byrde for medlemsstaterne bør dette kun omfatte data, der indsamles løbende, og forelæggelsen bør ske via elektronisk dataudveksling.

(99)

For at styrke overvågningen af, hvordan gennemførelsen af fondene skrider frem, og lette den finansielle forvaltning er det nødvendigt at sikre, at grundlæggende finansielle data om fremskridtet i gennemførelsen foreligger rettidigt.

(100)

I overensstemmelse med artikel 175 i TEUF skal Kommissionen hvert tredje år aflægge en samhørighedsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om indholdet af denne rapport.

(101)

Det er vigtigt, at offentligheden får kendskab til EU-fondenes resultater, og at bevidstheden omkring samhørighedspolitikkens målsætninger øges. Borgerne bør have ret til at vide, hvordan Unionens økonomiske midler investeres. Ansvaret for at sikre, at offentligheden får relevante oplysninger, bør ligge hos både forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne samt Unionens institutioner og rådgivende organer. For at sikre en mere effektiv kommunikation til den brede offentlighed og kraftigere synergieffekter mellem de kommunikationsaktiviteter, der foregår på Kommissionens initiativ, bør de midler, der afsættes til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning, også bidrage til den samlede kommunikation om Unionens politiske prioriteringer, i det omfang de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning.

(102)

Med henblik på at styrke tilgængelighed og gennemsigtighed af oplysninger om støttemuligheder og projektstøttemodtagere bør der i hver medlemsstat være oprettet et enkelt websted eller en enkelt webportal med oplysninger om alle de operationelle programmer, herunder listerne over operationer, der ydes støtte til under de enkelte operationelle programmer.

(103)

For at sikre en bred formidling af oplysninger om fondenes resultater og Unionens rolle i den forbindelse og for at informere potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne bør der i denne forordning fastsættes detaljerede regler, som i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet tager hensyn til størrelsen af det operationelle program, om informations- og kommunikationsforanstaltninger samt visse tekniske specifikationer for sådanne foranstaltninger.

(104)

For at sikre, at tildelingen til hver fond er koncentreret om EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, er det nødvendigt at fastsætte lofter for en medlemsstats tildeling til teknisk bistand. Det er også nødvendigt at sikre, at den retlige ramme for programmeringen af teknisk bistand letter indførelsen af strømlinede ordninger for leveringen af bistanden i en kontekst, hvor medlemsstaterne gennemfører flere fonde parallelt, og at denne ramme kan bestå af flere regionskategorier.

(105)

Det er nødvendigt at fastlægge, hvilke elementer der skal lægges til grund for gradueringen af fondenes medfinansieringssats til prioritetsakser, navnlig for at øge EU-midlernes multiplikatoreffekt. Det er endvidere nødvendigt at fastsætte lofter for medfinansieringssatserne pr. regionskategori for at sikre, at princippet om medfinansiering overholdes ved hjælp af et passende niveau for den offentlige eller private nationale støtte.

(106)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne udpeger en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en funktionelt uafhængig revisionsmyndighed for hvert operationelt program. For at give medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til etablering af kontrolsystemer bør det være muligt at lade attesteringsmyndighedens funktioner blive varetaget af forvaltningsmyndigheden. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at udpege bemyndigede organer, der skal udføre visse af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver. Medlemsstaterne bør i så tilfælde præcisere deres respektive ansvarsområder og funktioner.

(107)

For at tage hensyn til den særlige tilrettelæggelse af forvaltnings- og kontrolsystemerne i forbindelse med fondene og EHFF og behovet for at sikre en proportional tilgang bør særlige bestemmelser om udpegelsen af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden fastsættes. For at undgå en unødvendig administrativ byrde bør forhåndsverificeringen af overholdelsen af udpegelseskriterierne i denne forordning være begrænset til forvaltnings- og attesteringsmyndigheden, og i overensstemmelse med betingelserne i denne forordning bør der ikke kræves yderligere revisionsarbejde, når systemet i det væsentlige er det samme som i programmeringsperioden 2007-2013. Der bør ikke være krav om, at Kommission skal godkende udpegelsen. For at øge retssikkerheden bør medlemsstaterne dog have mulighed for at forelægge dokumenterne vedrørende udpegelsen for Kommissionen på visse betingelser, som fastsættes i denne forordning. Kontrollen med overholdelsen af udpegelseskriterierne, som udføres gennem revisions- og kontrolordninger, bør, hvis resultaterne viser manglende overholdelse af kriterierne, medføre korrigerende foranstaltninger og eventuelt tilbagetrækning af udpegelsen.

(108)

Forvaltningsmyndigheden har hovedansvaret for en effektiv gennemførelse af fondene og EHFF, og den varetager i den forbindelse en lang række funktioner vedrørende programforvaltning og –overvågning, finansiel forvaltning og kontrol samt projektudvælgelse. Forvaltningsmyndighedens ansvarsområder og funktioner bør derfor fastlægges.

(109)

Attesteringsmyndigheden bør udarbejde betalingsanmodninger og forelægge dem for Kommissionen. Den bør udarbejde regnskaberne, attestere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med de gældende EU-regler og nationale regler. Attesteringsmyndighedens ansvarsområder og funktioner bør fastlægges.

(110)

Revisionsmyndigheden bør sikre, at der foretages revision af forvaltnings- og kontrolsystemer, af et passende udsnit af operationer og af regnskaberne. Revisionsmyndighedens ansvarsområder og funktioner bør fastlægges. Revision af anmeldte udgifter bør udføres på et repræsentativt udsnit af operationer, således at resultaterne kan ekstrapoleres. Som hovedregel bør en statistisk stikprøveudtagningsmetode anvendes for at tilvejebringe en pålidelig repræsentativ stikprøve. Ikke desto mindre bør revisionsmyndighederne i behørigt begrundede tilfælde kunne anvende en ikke-statistisk metode for stikprøveudtagning, forudsat at betingelserne i denne forordning er overholdt.

(111)

Uden at Kommissionens beføjelser vedrørende finanskontrol indskrænkes, bør samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen på dette område udbygges, og der bør fastsættes kriterier, som gør det muligt for Kommissionen som led i sin strategi for kontrol med nationale systemer at fastlægge, hvilket sikkerhedsniveau den kan opnå hos de nationale revisionsorganer.

(112)

Som supplement til de fælles bestemmelser om finansiel forvaltning af ESI-fondene bør supplerende bestemmelser for fondene og EHFF fastsættes. Navnlig med henblik på at sikre en rimelig sikkerhed for Kommissionen forud for godkendelsen af regnskaberne bør anmodninger om mellemliggende betalinger refunderes med en sats på 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hver prioritet som fastsat i afgørelsen om godkendelse af det operationelle program på de støtteberettigede udgifter vedrørende prioriteten. De resterende udestående beløb bør udbetales til medlemsstaterne efter godkendelsen af regnskaberne, forudsat at Kommissionen kan konkludere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende.

(113)

Støttemodtagere bør modtage støtten fuldt ud senest 90 dage efter datoen for modtagerens forelæggelse af betalingsanmodningen med forbehold af disponible midler fra den indledende og den årlige forfinansiering og fra mellemliggende betalinger. Forvaltningsmyndigheden bør kunne afbryde fristen, hvis dokumentationen er ufuldstændig, eller der er tegn på uregelmæssigheder, der kræver yderligere undersøgelse. Der bør fastsættes bestemmelser om indledende og årlig forfinansiering for at sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelige midler til at gennemføre programmer under sådanne ordninger. Den årlige forfinansiering bør hvert år være udlignet ved godkendelsen af regnskaberne.

(114)

For at nedsætte risikoen for angivelse af uregelmæssige udgifter bør det være muligt for en attesteringsmyndighed – uden at der er behov for videre begrundelse – at medtage de beløb, der kræver yderligere efterprøvning, i en anmodning om mellemliggende betaling efter det regnskabsår, hvor beløbene blev indsat i dens regnskabssystem.

(115)

For at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de generelle bestemmelser om frigørelse bør det i bestemmelserne om fondene og EHFF præciseres, hvordan fristerne for frigørelse fastsættes.

(116)

For at anvende kravene i finansforordningen på den finansielle forvaltning af fondene og EHFF er det nødvendigt at fastsætte procedurer for forberedelse, undersøgelse og godkendelse af regnskaber, som bør sikre et klart grundlag og retssikkerhed for disse ordninger. For at give en medlemsstat mulighed for at opfylde sine forpligtelser korrekt bør det endvidere være muligt for den pågældende medlemsstat at udelukke beløb, der er genstand for en løbende vurdering af lovlighed og formel rigtighed.

(117)

For at mindske den administrative byrde for modtagerne bør specifikke frister fastsættes, hvorunder forvaltningsmyndighederne er forpligtet til at sikre tilgængeligheden af dokumenter til operationer efter indgivelsen af udgifterne eller afslutningen af en operation. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør længden af den periode, hvor dokumenterne skal opbevares, afhænge af de samlede støtteberettigede udgifter i forbindelse med en operation.

(118)

Da regnskaberne efterprøves og godkendes hvert år, bør afslutningsproceduren forenkles betydeligt. Den endelige afslutning af programmet bør derfor kun baseres på de dokumenter, der vedrører det sidste regnskabsår, og den endelige rapport om gennemførelsen eller den sidste årlige rapport om gennemførelsen, uden at der er behov for at forelægge nogen supplerende dokumenter.

(119)

For at beskytte Unionens finansielle interesser og sørge for redskaber til at sikre en effektiv programgennemførelse bør der fastsættes bestemmelser, som gør det muligt for Kommissionen at suspendere betalinger til prioriteter eller perationelle programmer.

(120)

For at sikre retssikkerhed for medlemsstaterne bør der fastsættes særlige ordninger og procedurer for medlemsstaternes og Kommissionens finansielle korrektioner vedrørende fondene og EHFF under overholdelse af proportionalitetsprincippet.

(121)

Det er nødvendigt at indføre en retlig ramme, der giver robuste forvaltnings- og kontrolsystemer på nationalt og regionalt niveau og en passende deling af roller og ansvarsområder i forbindelse med delt forvaltning. Kommissionens rolle bør derfor præciseres og tydeliggøres, og der bør fastsættes proportionale regler for Kommissionens anvendelse af finansielle korrektioner.

(122)

Hyppigheden af revisioner af operationer bør stå i et rimeligt forhold til størrelsen af EU-støtten fra fondene og EHFF. Antallet af revisioner bør bl.a. nedsættes, hvis de samlede støtteberettigede udgifter til en operation ikke overstiger 200 000 EUR for EFRU og Samhørighedsfonden og 150 000 EUR for ESF samt 100 000 EUR for EHFF. Det bør dog være muligt at foretage revisioner på et hvilket som helst tidspunkt, hvis der er bevis for en uregelmæssighed eller svig, eller, efter afslutning af en fuldført operation, som led i en revisionsstikprøve. Kommissionen bør have mulighed for at revidere revisionsmyndighedens revisionsspor eller deltage i revisionsmyndighedens revisioner på stedet. Hvis Kommissionen ikke opnår tilstrækkelig forsikring om revisionsmyndighedens effektivitet gennem disse foranstaltninger, bør den kunne gennemføre en gentagelse af dens revisionsvirksomhed, hvis dette er i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. For at niveauet for Kommissionens revisioner står i et rimeligt forhold til risikoen, bør Kommissionen kunne reducere sin revisionsindsats vedrørende operationelle programmer, hvor der ikke er væsentlige mangler, eller hvor der ikke er tvivl om revisionsmyndighedens pålidelighed. For at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne bør der indføres specifikke regler for at nedsætte risikoen for overlapning mellem revisioner af de samme operationer, som foretages af forskellige institutioner, nemlig Revisionsretten, Kommissionen og revisionsmyndigheden.

(123)

For at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår en europæisk adfærdskodeks om partnerskaber, supplere eller ændre afsnit 4 og 7 i den fælles strategiske ramme, kriterierne for fastlæggelsen af, hvilket niveau af finansiel korrektion, der skal anvendes, særlige regler om køb af jord og om kombinationen af teknisk bistand med finansielle instrumenter, funktioner, forpligtelser og ansvarsområder for de organer, som gennemfører de finansielle instrumenter, forvaltning af og kontrol med finansielle instrumenter, tilbagetrækning af betalinger til finansielle instrumenter og mulige konsekvenstilpasninger i forbindelse med betalingsanmodninger, oprettelse af et system til kapitalisering af de årlige rater for finansielle instrumenter, de specifikke regler for kriterierne for beregning af forvaltningsomkostninger og -gebyrer på grundlag af resultater og de gældende tærskler samt regler om godtgørelse af kapitaliserede forvaltningsomkostninger og gebyrer for aktiebaserede instrumenter og mikrokreditter, justeringer af de faste takster for nettoindtægtsskabende projekter i særlige sektorer samt fastlæggelse af faste takster for visse sektorer eller undersektorer inden for ikt, forskning,

udvikling og innovation og energieffektivitet og tilføjelse af sektorer og undersektorer, metoden til beregning af diskonteret nettoindtægt for nettoindtægtsskabende projekter, supplerende regler for udskiftning af en støttemodtager i en OPP-operation, de mindstekrav i OPP-aftaler, der er nødvendige for anvendelsen af en undtagelse vedrørende støtteberettigede udgifter, definitionen af den faste takst for de støtteberettigede indirekte udgifter for tilskud baseret på eksisterende metoder og tilsvarende takster, der gælder i EU-politikker, den metode, der skal anvendes til at udføre kvalitetskontrol af store projekter, kriterierne for at fastlægge, hvilke sager om uregelmæssighed der skal rapporteres, de data, der skal oplyses, og de betingelser og procedurer, som skal anvendes til at bestemme, om uinddrivelige beløb skal godtgøres af medlemsstaterne, de data, som skal registreres og lagres i elektronisk form i det overvågningssystem, som er etableret af overvågningsmyndighederne, de detaljerede minimumskrav for revisionssporet, anvendelsesområdet for og indholdet af revisioner af operationer og regnskaber samt metodologien for udvælgelse af stikprøvemetoden, anvendelsen af data indsamlet under revisioner, kriterierne for at fastlægge alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, herunder de vigtigste typer sådanne alvorlige mangler, kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(124)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til ved hjælp af gennemførelsesretsakter, for så vidt angår alle ESI-fondene, at vedtage afgørelser om godkendelse af dele af partnerskabsaftaler og ændringer heraf, afgørelser om godkendelse af elementerne i reviderede partnerskabsaftaler og ændringer deraf, afgørelser om programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er nået, og som kan nyde godt af tildelingen fra resultatreserven, afgørelser om ændringer af programmer som følge af korrektioner vedrørende overførsel af finansielle tildelinger til andre programmer, afgørelser om fastsættelse af den årlige planer for operationer der skal finansieres fra teknisk assistance på Kommissionens initiativ og, i forbindelse med frigørelse, afgørelser om ændring af afgørelser om vedtagelse af programmer og, for så vidt angår EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, afgørelser om, hvilke regioner og medlemsstater der opfylder kriterierne for investeringer i vækst og beskæftigelse, afgørelser om fastsættelse af den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger til medlemsstaterne, afgørelser om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra de enkelte medlemsstaters samhørighedsfondstildeling til CEF, afgørelser om, hvilket beløb der skal overføres fra de enkelte medlemsstaters strukturfondstildeling til fødevarer til socialt dårligt stillede, afgørelser om accept af overførsel af dele af bevillinger beregnet til målet om europæisk territorialt samarbejde til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, afgørelser om hvorvidt, der skal foretages finansielle korrektioner i tilfælde af manglende overholdelse af

additionaliteten. afgørelser om vedtagelse og ændring af operationelle programmer, afgørelser om afslag på det finansielle bidrag til et stort projekt, afgørelser om godkendelse af et finansielt bidrag til et udvalgt stort projekt og forlængelse af perioden for gennemførelse af de betingelser, der vedrører godkendelse af store projekter og afgørelser om fælles handlingsplaner, og for så vidt angår EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EHFF afgørelser ikke-godkendelse af regnskaber og beløb med udgiftsvirkning, hvis regnskaberne ikke blev godkendt, og afgørelser om suspension af mellemliggende betalinger og afgørelser om finansielle korrektioner.

(125)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår den model, som skal anvendes ved forelæggelsen af statusrapporten, modellen for operationelle programmer for fondene, den metode, der skal anvendes til at udføre cost-benefit-analysen af store projekter, formatet for oplysninger om store projekter, modellen for den fælles handlingsplan, modellen for de årlige og de endelige gennemførelsesrapporter hyppigheden af rapporterne om uregelmæssigheder og det rapporteringsformat, som skal anvendes, modellen for forvaltningserklæringen, og modellerne for revisionsstrategien, revisionserklæringen og den årlige kontrolrapport. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19).

(126)

For at sikre det nødvendige input og bedre inddragelse af medlemsstaterne, når Kommissionen udøver sine gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår denne forordning på visse særligt følsomme politiske områder vedrørende ESI-fondene, og med henblik på at styrke medlemsstaternes rolle i forbindelse med vedtagelsen af ensartede betingelser i denne henseende eller andre gennemførelsesforanstaltninger med væsentlige følgevirkninger eller med en potentielt betydelig indvirkning på enten den nationale økonomi, det nationale budget, eller på at den offentlige administration i medlemsstaterne fungerer tilfredsstillende, bør gennemførelsesretsakterne vedrørende metoden for fremlæggelse af oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende klimaforandringer, de detaljerede ordninger, der skal sikre en konsekvent tilgang til fastsættelsen af delmål og målsætninger i resultatrammen for hver enkelt prioritet og for vurdering af opnåelsen af delmålene og målsætningerne, standard vilkår og betingelser for finansielle instrumenter, detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, der forvaltes af de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, en model for finansieringsaftalen vedrørende fælles finansielle instrumenter for garantier uden loft og securitisation til fordel for SMV'er, de modeller, der skal bruges, når der sammen med betalingsanmodninger til Kommissionen forelægges supplerende oplysninger om finansielle instrumenter og når der rapporteres vedrørende finansielle instrumenter til Kommissionen, vilkår og betingelser for det elektroniske dataudvekslingssystem for forvaltning og kontrol, den nomenklatur, på basis af hvilken interventionskategorierne skal defineres vedrørende

prioritetsakserne i de operationelle programmer, formatet til meddelelse af det udvalgte store projekt, de tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationen og en vejledning i gengivelse af det europæiske logo og definition af standardfarverne, den model, som skal anvendes ved fremsendelsen af finansielle data til Kommissionen med henblik på overvågning, detaljerede regler for udveksling af oplysninger mellem støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder, attesteringsmyndigheder, revisionsmyndigheder og bemyndigede organer, modellen for det uafhængige revisionsorgans beretning og erklæring og beskrivelsen af de funktioner og procedurer, der er fastsat for forvaltningsmyndigheden og i givet fald attesteringsmyndigheden, de tekniske specifikationer for forvaltnings- og kontrolsystemet, modellen for betalingsanmodninger og modellen for regnskaberne bør vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren som fastsat i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

(127)

For visse gennemførelsesretsakter, som skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011, er den eventuelle indvirkning og de eventuelle konsekvenser af så stor betydning for medlemsstaterne, at en undtagelse fra den generelle regel er begrundet. Kommissionen bør derfor ikke vedtage udkastet til gennemførelsesretsakt, hvis ikke udvalget afgiver nogen udtalelse. Disse gennemførelsesretsakter vedrører fastsættelse af metoderne til at indberette oplysninger om bistand til klimaforandringsmål, fastsættelse af metoderne til opstilling af milepæle og mål for præstationsrammerne, fastlæggelse af standardvilkår og –betingelser i forbindelse med finansielle instrumenter, fastsættelse af de nærmere bestemmelser for overførsel og forvaltning af programbidrag med hensyn til visse finansielle instrumenter; vedtagelse af en model for finansieringsaftalen vedrørende de finansielle instrumenter for fælles garanti uden loft og securitisation til fordel for SMV'er,, fastsættelse af den model, der skal bruges til rapportering til Kommissionen vedrørende finansielle instrumenter, fastsættelse af den nomenklatur, på baggrund af hvilken interventionskategorierne kan defineres vedrørende prioritetsakserne i de operationelle programmer, fastsættelse af de tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationen og en vejledning i gengivelse af logoet og definition af standardfarverne; fastsættelse af de tekniske specifikationer for elektronisk registrering og lagring i forbindelse med forvaltnings- og kontrolsystemer. Artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 bør derfor finde anvendelse på disse gennemførelsesretsakter.

(128)

Eftersom nærværende forordning erstatter forordning (EF) nr. 1083/2006, bør den forordning derfor ophæves. Nærværende forordning bør dog ikke være til hinder for hverken videreførelse eller ændring af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af forordning (EF) nr. 1083/2006 eller anden lovgivning, der gælder for denne bistand pr. 31. december 2013. Ansøgninger, der er indgivet eller godkendt i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, bør derfor fortsat være gyldige. Uanset artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1083/2006 bør der også fastsættes særlige overgangsbestemmelser for, hvornår en forvaltningsmyndighed kan fortsætte med at varetage attesteringsmyndighedens funktioner for så vidt angår operationelle programmer, der gennemføres i henhold til den tidligere retlige ramme, og med henblik på Kommissionens vurdering i overensstemmelse med artikel 73, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1083/2006, når artikel 123, stk. 5, i nærværende forordning anvendes, og når det drejer sig om proceduren for godkendelse af store projekter i henhold til artikel 102, stk. 1, litra a), i nærværende forordning.

(129)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af de store forskelle mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede regioner såvel som medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(130)

For at sikre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som fungerer under en fælles ramme ("de europæiske struktur- og investeringsfonde" eller "ESI-fondene"). Desuden fastlægges de nødvendige bestemmelser for at sikre ESI-fondenes effektivitet og samordningen mellem fondene indbyrdes og med andre EU-instrumenter. De fælles bestemmelser for ESI-fondene er fastsat i anden del.

Tredje del fastsætter generelle bestemmelser for EFRU og ESF (herefter "strukturfondene") og Samhørighedsfonden for så vidt angår strukturfondenes og Samhørighedsfondens (herefter "fondene") opgaver, prioriterede mål og organisation, kriterierne, som medlemsstaterne og regionerne skal opfylde for at være berettiget til at modtage støtte fra fondene, samt de disponible finansielle midler og kriterierne for deres fordeling.

Fjerde del fastsætter generelle bestemmelser for fondene og EHFF for så vidt angår forvaltning og kontrol, finansiel forvaltning, regnskaber, og finansielle korrektioner.

Bestemmelserne i nærværende forordning finder anvendelse, uden at det berører bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (20) eller de særlige bestemmelser i følgende forordninger (de fondsspecifikke forordninger) i overensstemmelse med femte afsnit i denne artikel:

1)

forordning (EU) nr. 1301/2013 (EFRU-forordningen)

2)

forordning (EU) nr. 1304/2013(ESF-forordningen)

3)

forordning (EU) nr. 1300/2013(samhørighedsfondsforordningen)

4)

forordning (EU) nr. 1299/2013 (ETS-forordningen)

5)

forordning (EU) nr. 1305/2013 (ELFUL-forordningen), samt

6)

en fremtidig EU-retsakt, der fastlægger betingelserne for finansiel støtte til hav- og fiskeripolitik i programmeringsperioden 2014-2020 (EHFF-forordningen).

Anden del af nærværende forordning finder anvendelse på alle ESI-fonde med mindre den udtrykkeligt giver mulighed for undtagelser. Tredje og fjerde del af denne forordning fastsætter supplerende regler til anden del, som gælder for henholdsvis fondene eller fondene og EHFF, og kan udtrykkeligt give mulighed for undtagelser i de pågældende fondsspecifikke forordninger. De fondsspecifikke forordninger kan fastsætte supplerende regler til anden del i nærværende forordning for ESI-fondene, tredje del i nærværende forordning for fondene og til fjerde del i nærværende forordning for fondene og EHFF. De supplerende regler i de fondsspecifikke forordninger må ikke være i modstrid med anden, tredje eller fjerde del i nærværende forordning. I tilfælde af tvivl om, hvilke bestemmelser, der skal anvendes, har anden del i denne forordning forrang i forhold til de fondsspecifikke regler, og anden, tredje og fjerde del i denne forordning forrang i forhold til de fondsspecifikke forordninger.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

"EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst": målene og de fælles målsætninger, der skal være retningsgivende for medlemsstaternes indsats, som fastsat i konklusionerne fra Det Europæiske Råd vedtaget den 17. juni 2010 i bilag I (ny europæisk strategi for beskæftigelse og vækst – Unionens overordnede mål), Rådets henstilling af 13. juli 2010 (21) og Rådets afgørelse 2010/707/EU (22) samt eventuelle reviderede udgaver af sådanne mål og fælles målsætninger

2)

"strategisk politisk ramme": et dokument eller et sæt dokumenter udarbejdet på nationalt eller regionalt niveau, som fastsætter et begrænset antal sammenhængende prioriteter, der er fastlagt på baggrund af dokumentation, og en tidsramme for gennemførelse af disse prioriteter, og som kan omfatte en overvågningsmekanisme

3)

"strategi for intelligent specialisering": de nationale eller regionale innovationsstrategier, der opstiller prioriteter for at opbygge en konkurrencemæssig fordel ved at udvikle og matche egne styrker inden for forskning og innovation med erhvervslivets behov for at udnytte nye muligheder og markedsudviklinger på en sammenhængende måde og samtidig undgå overlapning og opsplitning af indsatsen, en strategi for intelligent specialisering kan tage form af eller være inkluderet i de nationale eller regionale strategiske politikrammer for forskning og innovation

4)

"fondsspecifikke regler": de bestemmelser, der er fastsat i, eller som fastsættes på grundlag af tredje eller fjerde del i nærværende forordning, eller en forordning om en eller flere af ESI-fondene, der er omhandlet eller anført i artikel 1, stk. 4

5)

"programmering": tilrettelæggelsen, beslutningstagningen og fordelingen af de finansielle midler i flere faser med inddragelse af partnere i henhold til artikel 5 for over en flerårig periode at gennemføre en fælles indsats fra Unionen og medlemsstaterne for at realisere målsætningerne for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

6)

"program": et "operationelt program" som omhandlet i tredje eller fjerde del i nærværende forordning og i EHFF-forordningen og et "program for udvikling af landdistrikterne" som omhandlet i ELFUL-forordningen

7)

"programområde" et geografisk område dækket af et specifikt program, eller i tilfælde af et program, som dækker mere end én regionskategori, det geografiske område der svarer til hver enkelt regionskategori

8)

"prioritet" i denne forordnings anden og fjerde del: en "prioritetsakse" som omhandlet i tredje del i nærværende forordning, for så vidt angår EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, og en "EU-prioritet" som omhandlet i EHFF-forordningen og i ELFUL-forordningen

9)

"operation": et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe projekter, som er udvalgt af forvaltningsmyndighederne for de pågældende programmer eller under deres ansvar, og som bidrager til at nå målene for en prioritet eller prioriteter; i forbindelse med finansielle instrumenter består en operation af de finansielle bidrag fra et program til det finansielle instrument og af den efterfølgende finansielle støtte, der ydes via disse finansielle instrumenter

10)

"støttemodtager": et offentligt eller privat organ og, alene med henblik på ELFUL-forordningen og EHFF-forordningen, en fysisk person, der har ansvaret for at iværksætte eller både iværksætte og gennemføre operationer; i forbindelse med statsstøtteordninger, som defineret i nr. 13) i denne artikel, det organ, der modtager støtten; og i forbindelse med finansielle instrumenter i henhold til afsnit IV i nærværende forordnings anden del, det organ, der gennemfører det finansielle instrument, eller holdingfonden, alt efter omstændighederne

11)

"finansielle instrumenter": finansielle instrumenter som defineret i finansforordningen, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning

12)

"endelig modtager": en juridisk eller fysisk person, der modtager finansiel støtte fra et finansielt instrument

13)

"statsstøtte": støtte, der falder ind under artikel 107, stk. 1, i TEUF og som med henblik på denne forordning ligeledes anses for at omfatte de minimis-støtte som omhandlet i Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 (23), Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 (24) og Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 (25)

14)

"fuldført operation": en operation, der er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, og for hvilken alle betalinger er blevet foretaget af støttemodtagerne, og det modsvarende offentlige bidrag er blevet betalt til støttemodtagerne

15)

"offentlige udgifter": ethvert offentligt bidrag til finansiering af operationer, som hidrører fra nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheders budget, EU-budgettet i forbindelse med ESI-fondene, offentligretlige organers budget eller sammenslutninger af offentlige myndigheders eller offentligretlige organers budget og kan, med henblik på at fastsætte medfinansieringssatsen for ESF-programmer eller prioriteter, omfatte finansieringsmidler, som arbejdsgivere og arbejdstagere har fremskaffet i fællesskab

16)

"offentligretligt organ": et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 1, nr. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (26) og enhver europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (27), uanset om EGTS'en betragtes som et offentligretligt organ eller et privatretligt organ i henhold til de relevante nationale gennemførelsesbestemmelser

17)

"dokument": et papirdokument eller et elektronisk medium med oplysninger, som er relevante i forbindelse med denne forordning

18)

"bemyndiget organ": ethvert offentligt eller privat organ, der handler under en forvaltnings- eller attesteringsmyndigheds ansvar eller udfører opgaver på dennes vegne i forhold til støttemodtagere, der gennemfører operationer

19)

"lokaludviklingsstrategi styret af lokalsamfundet": et sammenhængende sæt operationer, hvis formål er at opfylde lokale mål og behov, og som bidrager til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som udformes og gennemføres af en lokal aktionsgruppe

20)

"partnerskabsaftale": et dokument, som en medlemsstat har udarbejdet med deltagelse af partnere i tråd med metoden med flerniveaustyring, og som beskriver medlemsstatens strategi, prioriteringer og ordninger for anvendelsen af ESI-fondene, for på en effektiv måde at forfølge EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og som er godkendt af Kommissionen efter vurdering og dialog med den pågældende medlemsstat

21)

"regionskategori": opdeling af regioner i kategorierne "mindre udviklede regioner", "overgangsregioner" og "mere udviklede regioner", jf. artikel 90, stk. 2

22)

"betalingsanmodning": en betalingsansøgning eller udgiftserklæring, der forelægges af medlemsstaten for Kommissionen

23)

"EIB": Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond eller datterselskaber etableret af Den Europæiske Investeringsbank

24)

"offentlig-private partnerskaber" (OPP): former for samarbejde mellem offentlige organer og den private sektor, der sigter mod at forbedre gennemførelsen af investeringer i infrastrukturprojekter eller andre typer operationer, der leverer offentlige tjenester gennem risikodeling, sammenlægning af ekspertise fra den private sektor eller supplerende kapitalkilder.

25)

"OPP-operation": en operation, som gennemføres eller planlægges gennemført under en OPP-struktur.

26)

"spærret konto": en bankkonto, der er omfattet af en skriftlig aftale mellem forvaltningsmyndigheden eller et bemyndiget organ og det organ, der gennemfører et finansielt instrument, eller, når der er tale om en OPP-operation, en skriftlig aftale mellem et offentligt organ, der er støttemodtager, og den private partner, der er godkendt af forvaltningsmyndigheden eller et bemyndiget organ, og som er oprettet specielt til opbevaring af de midler, der skal udbetales efter støtteberettigelsesperioden, udelukkende til de formål, der er nævnt i artikel 42, stk. 1, litra c), artikel 42, stk. 2 og 3 samt artikel 64, eller en bankkonto, der oprettes på vilkår, som giver tilsvarende garantier for udbetalinger fra fondene

27)

"holdingfond": en fond, der oprettes med det formål at yde støtte fra et eller flere programmer til flere finansielle instrumenter. Når finansielle instrumenter gennemføres gennem en holdingfond, betragtes det organ, der gennemfører holdingfonden, som værende den eneste støttemodtager som omhandlet i nr. 10

28)

"SMV": mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (28)

29)

"regnskabsår": for så vidt angår tredje og fjerde del, perioden fra den 1. juli til den 30. juni, undtagen for programmeringsperiodens første regnskabsår, hvor perioden regnes fra begyndelsesdatoen for udgifternes støtteberettigelse til den 30. juni 2015. Det sidste regnskabsår er perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024

30)

"finansår": for så vidt angår tredje og fjerde del, perioden fra den 1. januar til den 31. december

31)

"makroregional strategi": en integreret ramme godkendt af Det Europæiske Råd, der kan støttes af ESI-fondene, med henblik på at imødegå fælles udfordringer i et defineret geografisk område, der vedrører medlemsstater og tredjelande beliggende i det samme geografiske område, som derved kan drage fordel af et styrket samarbejde med henblik på opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed

32)

“havområdestrategi”: en struktureret samarbejdsramme for et givet geografisk område, der er udviklet af EU-institutionerne, medlemsstaterne, deres regioner og i givet fald tredjelande, som havområdet deles med; en havområdestrategi tager hensyn til de geografiske, klimatiske, økonomiske og politiske særegenheder ved havområdet

33)

"gældende forhåndsbetingelser": en konkret og præcist foruddefineret kritisk faktor, der er en forudsætning for og har direkte og reel forbindelse til og umiddelbar indvirkning på en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af et specifikt mål for en investeringsprioritet eller en EU-prioritet

34)

"specifikt mål": det resultat, som en investeringsprioritet eller en EU-prioritet bidrager til i en specifik national eller regional sammenhæng gennem aktioner og foranstaltninger, der iværksættes inden for en sådan prioritet

35)

"relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2 i TEUF" og "relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF": henstillinger vedrørende strukturelle udfordringer, som det er hensigtsmæssigt at imødegå med flerårige investeringer, der henhører direkte under ESI-fondenes anvendelsesområde som fastsat i de fondsspecifikke forordninger

36)

"uregelmæssighed": enhver overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning vedrørende dens anvendelse, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene, der skader eller vil kunne skade EU-budgettet ved afholdelse af en uretmæssig udgift over EU-budgettet.

37)

"økonomisk aktør": en fysisk eller juridisk person eller anden enhed, der deltager i gennemførelsen af støtte fra ESI-fondene, med undtagelse af en medlemsstat, som udøver sine beføjelser som offentlig myndighed

38)

"systembetinget uregelmæssighed": enhver uregelmæssighed, der kan være af tilbagevendende art, og som med stor sandsynlighed forekommer i tilsvarende operationer som følge af en alvorlig mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, herunder manglende fastlæggelse af relevante procedurer i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler

39)

"alvorlig mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde": med henblik på gennemførelsen af fondene og EHFF under fjerde del, en mangel, som kræver væsentlige forbedringer i systemet, og som udsætter fondene og EHFF for væsentlig risiko for uregelmæssigheder, og hvis eksistens er uforenelig med en revisionserklæring uden forbehold vedrørende forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde.

Artikel 3

Beregning af tidsfrister for Kommissionens afgørelser

Når der i henhold til artikel 16, stk. 2 og 3, artikel 29, stk. 3, artikel 30, stk. 2 og 3, artikel 102, stk. 2, artikel 107, stk. 2, og artikel 108, stk. 3, er fastsat en frist for, hvornår Kommissionen skal vedtage eller ændre en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt, omfatter fristen ikke det tidsrum, der begynder dagen efter den dato, hvor Kommissionen sender sine bemærkninger til medlemsstaten, og som varer, indtil medlemsstaten har svaret på bemærkningerne.

ANDEN DEL

FÆLLES PRINCIPPER FOR ESI-FONDENE

AFSNIT I

PRINCIPPER FOR EU-STØTTE TIL ESI-FONDENE

Artikel 4

Generelle principper

1.   ESI-fondene yder gennem flerårige programmer støtte, som supplerer nationale, regionale og lokale interventioner, med henblik på at forfølge EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed, under hensyntagen til de relevante Europa 2020 integrerede retningslinjer og de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og de relevante rådshenstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF, og hvor det måtte være relevant på nationalt plan, det nationale reformprogram.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne sørger under hensyntagen til hver medlemsstats særlige forhold for, at støtte fra ESI-fondene er forenelig med Unionens relevante politikker, horisontale principper som omhandlet i artikel 5, 7 og 8 og EU-prioriteter, og at den kompletterer andre af Unionens instrumenter.

3.   Støtte fra ESI-fondene skal gennemføres i tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4.   Medlemsstaterne – på det rette territoriale niveau i overensstemmelse med deres institutionelle, retlige og finansielle rammer – og de organer, de har udpeget i dette øjemed, er ansvarlige for forberedelsen og gennemførelsen af programmer og udførelsen af deres opgaver i partnerskab med de relevante partnere, jf. artikel 5, i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler.

5.   Bestemmelser om gennemførelsen og anvendelsen af ESI-fondene, og især de finansielle og administrative ressourcer, der er nødvendige for forberedelsen og gennemførelsen af programmer i forbindelse med overvågning, rapportering, evaluering, forvaltning og kontrol, skal respektere proportionalitetsprincippet i forbindelse med omfanget af den tildelte støtte og under hensyntagen til den overordnede målsætning om at mindske den administrative byrde for organer, der er involveret i forvaltning af og kontrol med programmerne.

6.   Kommissionen og medlemsstaterne sørger i overensstemmelse med deres respektive ansvar for samordning mellem ESI-fondene og mellem ESI-fondene og andre relevante EU-politikker, -strategier og -instrumenter, herunder dem, der vedrører Unionens optræden udadtil.

7.   Den del af EU-budgettet, der er afsat til ESI-fondene, gennemføres inden for rammerne af delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen i henhold til artikel 59 i finansforordningen, dog ikke hvad angår den støtte, der overføres fra Samhørighedsfonden til CEF, jf. artikel 92, stk. 6, i nærværende forordning, innovative aktioner på Kommissionens initiativ i henhold til artikel 8 i EFRU-forordningen, teknisk bistand på Kommissionens initiativ samt støtte til direkte forvaltning under EHFF-forordningen.

8.   Kommissionen og medlemsstaterne respekterer princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. finansforordningens artikel 30.

9.   Kommissionen og medlemsstaterne sikrer en effektiv udnyttelse af ESI-fondene under forberedelse og gennemførelse i relation til overvågning, evaluering og rapportering.

10.   Kommissionen og medlemsstaterne varetager deres respektive funktioner i forbindelse med ESI-fondene med henblik på at nedbringe den administrative byrde for støttemodtagerne.

Artikel 5

Partnerskab og flerniveaustyring

1.   For partnerskabsaftalen og hvert program tilrettelægger hver medlemsstat i overensstemmelse med dens institutionelle og retlige rammer et partnerskab med de kompetente regionale og lokale myndigheder. Partnerskabet skal endvidere omfatte følgende partnere:

a)

de kompetente bymyndigheder og andre offentlige myndigheder

b)

arbejdsmarkedets parter og

c)

relevante organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, ligestilling mellem kønnene og ikke-forskelsbehandling.

2.   I overensstemmelse med metoden med flerniveaustyring inddrages de i stk. 1 anførte partnere af medlemsstaterne i udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og statusrapporter under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalgene for programmerne i overensstemmelse med artikel 48.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 149 om en europæisk adfærdskodeks for partnerskaber (adfærdskodeksen) for at støtte og hjælpe medlemsstaterne med tilrettelæggelsen af partnerskaber i overensstemmelse med nærværende artikel, stk. 1 og 2. I adfærdskodeksen fastlægges rammen, hvorunder medlemsstaterne i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer samt deres nationale og regionale kompetencer skal varetage gennemførelsen af partnerskaber. Adfærdskodeksen skal med fuld respekt for nærheds- og proportionalitetsprincippet indeholde følgende elementer:

a)

de vigtigste principper vedrørende gennemsigtige procedurer, som skal følges ved identifikation af de relevante partnere, herunder, hvor det er relevant, deres paraplyorganisationer, for at hjælpe medlemsstaterne med at udpege de mest repræsentative relevante partnere i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer

b)

de vigtigste principper og god praksis vedrørende deltagelse af de forskellige kategorier af relevante partnere som fastsat i stk. 1 i forbindelse med udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og -programmerne, de oplysninger om deres deltagelse, som skal indgives, samt på de forskellige gennemførelsestrin

c)

god praksis vedrørende formulering af reglerne for medlemskab og interne procedurer i overvågningsudvalg, der skal fastlægges af medlemsstaterne eller programmernes overvågningsudvalg, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning og de fondsspecifikke regler

d)

de vigtigste målsætninger og god praksis, i tilfælde hvor forvaltningsmyndigheden inddrager de relevante partnere i forberedelsen af indkaldelser af forslag, og navnlig god praksis med henblik på at undgå eventuelle interessekonflikter, i tilfælde, hvor der er en mulighed for, at relevante partnere også er potentielle støttemodtagere, og inddragelse af de relevante partnere i udarbejdelsen af statusrapporter og i forbindelse med overvågning og evaluering af programmer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning og de fondsspecifikke regler

e)

en indikation af de områder og temaer og god praksis vedrørende hvordan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan udnytte ESI-fondene, herunder teknisk assistance, til at styrke de relevante partneres institutionelle kapacitet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne forordning og de fondsspecifikke regler

f)

Kommissionens rolle i formidlingen af god praksis

g)

de vigtigste principper og god praksis, der er velegnet til at lette medlemsstaternes vurdering af gennemførelsen af partnerskabet og dets merværdi.

Bestemmelserne i adfærdskodeksen må ikke på nogen måde være i strid med de relevante bestemmelser i denne forordning eller i de fondsspecifikke regler.

4.   Kommissionen giver senest den 18. april 2014 samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om den i stk. 3 i denne artikel omhandlede delegerede retsakt. Den delegerede retsakt må ikke fastsætte en anvendelsesdato som ligger forud for datoen for dens vedtagelse.

5.   En overtrædelse af enhver forpligtelse, der er pålagt medlemsstaterne, enten ved denne artikel eller ved den delegerede retsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 3, udgør ikke en uregelmæssighed, som resulterer i en finansiel korrektion i medfør af artikel 85.

6.   For hver ESI-fond hører Kommissionen mindst en gang om året de organisationer, som repræsenterer partnerne på EU-plan, om gennemførelsen af støtten fra ESI-fondene og aflægger efterfølgende rapport om resultaterne til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 6

Overensstemmelse med EU-retten og national ret

Operationer, der støttes af ESI-fondene, skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret og national lovgivning vedrørende anvendelsen heraf ("gældende ret").

Artikel 7

Fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikke-forskelsbehandling

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af kønsaspektet tages i betragtning og fremmes i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af programmer, herunder i relation til overvågning, rapportering og evaluering.

Medlemsstaterne og Kommissionen tager passende skridt til at forhindre enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne. Der skal under forberedelsen og gennemførelsen af programmerne navnlig tages hensyn til handicappede personers adgang.

Artikel 8

Bæredygtig udvikling

ESI-fondenes mål skal søges virkeliggjort i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling og med Unionens fremme af målet om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten som fastsat i artikel 11 og artikel 191, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til princippet om, at forureneren betaler.

Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og –styring fremmes under udarbejdelsen og gennemførelsen af partnerskabsaftalerne og programmerne. Medlemsstaterne fremlægger oplysninger til understøttelse af målsætningerne vedrørende klimaforandringer ved anvendelse af den metodologi, der bygger på de interventionskategorier, fokusområder eller foranstaltninger, der er relevante for hver af ESI-fondene. Denne metodologi består i at tildele en specifik vægtning til støtten under ESI-fondene på et niveau, der afspejler, i hvilket omfang en sådan støtte yder et bidrag til klimaforandringsmål. Den specifikke vægtning, der tildeles, skal differentieres på grundlag af, om støtten yder et betydeligt eller et moderat bidrag til klimamålsætningerne. Såfremt støtten ikke bidrager til disse mål, eller bidraget er ubetydeligt, tildeles der en vægtning på nul. For så vidt angår EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, forbindes vægtninger med interventionskategorier, der er etableret i overensstemmelse med den af Kommissionen vedtagne nomenklatur. For så vidt angår ELFUL, forbindes vægtningerne med fokusområder, der er fastsat i ELFUL-forordningen, og for så vidt angår EHFF med foranstaltningerne i EHFF-forordningen.

Kommissionen fastsætter ensartede betingelser for hver enkelt ESI-fond for anvendelsen af den i andet afsnit omhandlede metodologi ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

AFSNIT II

STRATEGISK TILGANG

KAPITEL I

Tematiske mål for ESI-fondene og den fælles strategiske ramme

Artikel 9

Tematiske mål

Hver enkelt ESI-fond støtter, for at bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed, følgende tematiske mål:

1)

styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation

2)

bedre adgang til og brug og kvalitet af ikt

3)

styrkelse af de SMV'ers, landbrugssektorens (for ELFUL) og fiskeri- og akvakultursektorens (for EHFF) konkurrenceevne

4)

støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer

5)

fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring

6)

bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet

7)

fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer

8)

fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet

9)

fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling

10)

investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring

11)

styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning.

De tematiske mål omsættes til prioriteter, der er specifikke for hver enkelt ESI-fond og fastsættes i de fondsspecifikke regler.

Artikel 10

Den fælles strategiske ramme

1.   Med henblik på at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af Unionen fastlægges hermed en fælles strategisk ramme, jf. bilag I. Den fælles strategiske ramme fastlægger strategiske vejledende principper for at lette programmeringsprocessen og den sektorielle og territoriale samordning af EU-interventionerne under ESI-fondene og med andre relevante EU-politikker og -instrumenter, som er i tråd med målene og målsætningerne for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, under hensyntagen til de vigtigste territoriale udfordringer for forskellige typer af territorier.

2.   De strategiske vejledende principper som fastsat i den fælles strategiske ramme fastlægges i tråd med målsætningen og anvendelsesområdet for støtte fra hver enkelt ESI-fond samt i overensstemmelse med reglerne for funktionen af hver enkelt ESI-fond som defineret i denne forordning og de fondsspecifikke regler. Den fælles strategiske ramme må ikke pålægge medlemsstaterne yderligere forpligtelser end dem, som er fastlagt inden for rammerne af de relevante sektorspecifikke EU-politikker.

3.   Den fælles strategiske ramme skal gøre det lettere at udarbejde partnerskabsaftaler og -programmer i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincippet og under hensyntagen til nationale og regionale kompetencer med henblik på at fastsætte specifikke og passende politiske og koordineringsmæssige foranstaltninger.

Artikel 11

Indhold

Den fælles strategiske ramme fastsætter:

a)

mekanismer til sikring af ESI-fondenes bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusive vækst og sammenhæng og konsekvens i programmeringen af ESI-fondene i forbindelse med de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og de relevante rådshenstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF, og hvor det er relevant på nationalt plan, med de nationale reformprogrammer

b)

ordninger til fremme af integreret anvendelse af ESI-fondene

c)

ordninger til samordning mellem ESI-fondene og andre relevante EU-politikker og -instrumenter, herunder eksterne samarbejdsinstrumenter

d)

horisontale principper som omhandlet i artikel 5, 7 og 8, og tværgående politiske mål for gennemførelsen af ESI-fondene

e)

ordningerne med henblik på at håndtere de vigtigste territoriale udfordringer for byområder, landdistrikter, kystområder og fiskeriområder, regionernes demografiske udfordringer eller specifikke behov i geografiske områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art som defineret i artikel 174 i TEUF, og de særlige udfordringer i regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF

f)

prioriterede områder for samarbejdsaktiviteter under ESI-fondene, under hensyntagen til eventuelle makroregionale strategier og havområdestrategier.

Artikel 12

Revision

Når der sker store ændringer i den sociale og økonomiske situation i Unionen eller der foretages ændringer i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, kan Kommissionen fremlægge et forslag til revision af den fælles strategiske ramme, eller Europa-Parlamentet eller Rådet kan i overensstemmelse med henholdsvis artikel 225 eller 241 i TEUF anmode Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 for at supplere eller ændre afsnit 4 og 7 i bilag I, hvor det er nødvendigt for at tage hensyn til ændringer i EU-politikker eller -instrumenter, jf. afsnit 4, eller ændringer i samarbejdsaktiviteterne, jf. afsnit 7, eller tage hensyn til indførelsen af nye EU-politikker, -instrumenter eller samarbejdsaktiviteter.

Artikel 13

Vejledning til støttemodtagere

1.   Kommissionen skal udarbejde en vejledning om, hvordan man effektivt kan få adgang til og bruge ESI-fondene, og om hvordan komplementaritet med andre instrumenter i relevante EU-politikker kan udnyttes.

2.   Denne vejledning skal udarbejdes senest den 30. juni 2014 og skal for hvert tematisk mål give et overblik over de tilgængelige, relevante instrumenter på EU-plan med detaljerede informationskilder, eksempler på god praksis for at kombinere tilgængelige finansieringsinstrumenter inden for og på tværs af politikområder, beskrivelse af relevante myndigheder og institutioner, der er involveret i forvaltningen af hvert instrument, en tjekliste til potentielle støttemodtagere for at hjælpe dem med at identificere de mest passende finansieringskilder.

3.   Vejledningen offentliggøres på Kommissionens relevante generaldirektoraters websider. Kommissionen og forvaltningsmyndigheder, der handler i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler og i samarbejde med Regionaludvalget, sikrer at vejledningen formidles til potentielle støttemodtagere.

KAPITEL II

Partnerskabsaftale

Artikel 14

Udarbejdelse af partnerskabsaftalen

1.   Hver medlemsstat udarbejder en partnerskabsaftale for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2.   Partnerskabsaftalen udarbejdes af medlemsstaterne i samarbejde med de partnere, der er nævnt i artikel 5. Partnerskabsaftalen udarbejdes i dialog med Kommissionen. Medlemsstaterne udarbejder partnerskabsaftalen på grundlag af procedurer, der er gennemskuelige for offentligheden og i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer.

3.   Partnerskabsaftalen dækker al støtte fra ESI-fondene i den pågældende medlemsstat.

4.   Hver medlemsstat forelægger Kommissionen sin partnerskabsaftale senest den 22. april 2014

5.   Træder en eller flere af de fondsspecifikke forordninger ikke i kraft eller forventes ikke at træde i kraft senest den 22. februar 2014 vil partnerskabsaftalen, der er forelagt af en medlemsstat, som omhandlet i stk. 4, ikke være forpligtet til at indeholde de elementer, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra a), nr. ii), iii), iv) og vi), for så vidt angår den ESI-fond, der er ramt af en sådan forsinkelse eller forventet forsinkelse af den fondsspecifikke forordnings ikrafttræden.

Artikel 15

Partnerskabsaftalens indhold

1.   I partnerskabsaftalen angives følgende:

a)

ordninger, der skal sikre overensstemmelse med EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de fondsspecifikke missioner i henhold til deres traktatfæstede mål, herunder økonomisk, social og territorial inklusion, herunder:

i)

en analyse af skævheder, udviklingsbehov og vækstpotentiale med henvisning til de tematiske mål og de territoriale udfordringer og under hensyntagen til det nationale reformprogram, hvis det er relevant, og relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og relevante rådshenstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF

ii)

et sammendrag af forhåndsevalueringerne af programmerne eller de vigtigste resultater af forhåndsevalueringerne af partnerskabsaftalen, hvis sidstnævnte evaluering er gennemført af medlemsstaten på eget initiativ

iii)

udvalgte tematiske mål og for hver af de udvalgte tematiske mål en sammenfatning af de vigtigste forventede resultater for hver ESI-fond

iv)

den vejledende fordeling af EU-støtten pr. tematisk mål på nationalt plan for hver af ESI-fondene samt det samlede vejledende støttebeløb, der afsættes til målsætningerne vedrørende klimaforandringer

v)

anvendelsen af de horisontale principper som omhandlet i artikel 5, 7 og 8 og politiske mål for gennemførelsen af ESI-fondene

vi)

listen over programmer under EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, undtagen programmerne under målet om europæisk territorialt samarbejde, og over programmerne under ELFUL og EHFF med de respektive vejledende bevillinger pr. ESI-fond og pr. år

vii)

oplysninger om den tildeling, der vedrører resultatreserven, fordelt på ESI-fonde og, hvor dette er relevant, på regionskategori, og om beløb, der ikke er regnet med, med henblik på at udregne resultatreserven i overensstemmelse med artikel 20

b)

ordninger, der skal sikre en effektiv gennemførelse af ESI-fondene, herunder:

i)

ordninger i tråd med medlemsstaternes institutionelle ramme, der sikrer koordinering mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt EIB

ii)

de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage forhåndsverificering af overholdelsen af reglerne om additionalitet som defineret i tredje del i

iii)

en sammenfatning af vurderingen af opfyldelsen af forhåndsbetingelserne i overensstemmelse med artikel 19 og bilag XI på nationalt plan og de foranstaltninger, der skal træffes, de ansvarlige organer, og tidsplanen for gennemførelsen af disse foranstaltninger, hvis de gældende forhåndsbetingelser ikke er opfyldt

iv)

den metodologi og de mekanismer, der skal sikre konsekvens i funktionen af resultatrammen i overensstemmelse med metoden i artikel 21

v)

en vurdering af, hvorvidt der er behov for at styrke den administrative kapacitet hos de myndigheder, der er involveret i forvaltningen og kontrollen af programmerne og, hvor det er relevant, hos støttemodtagerne samt, hvor det er nødvendigt, en sammenfatning over de foranstaltninger, der skal træffes i denne sammenhæng

vi)

en sammenfatning over de planlagte foranstaltninger i programmerne, herunder en vejledende tidsplan for at opnå en reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne

c)

ordninger for partnerskabsprincippet, jf. artikel 5

d)

en vejledende liste over de i artikel 5 nævnte partnere og en sammenfatning af de foranstaltninger, der er truffet for at inddrage dem i overensstemmelse med artikel 5, og af deres rolle i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og statusrapporten, jf. artikel 52.

2.   I partnerskabsaftalen angives ligeledes følgende:

a)

en integreret tilgang til territorial udvikling støttet af ESI-fondene eller en sammenfatning af de integrerede tilgange til territorial udvikling, som bygger på indholdet i programmerne, der fastlægger:

i)

de ordninger, der skal sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ESI-fondene til territorial udvikling af specifikke subregionale områder, navnlig ordningerne for anvendelse i forbindelse med artikel 32, 33 og 36, ledsaget af principperne for udpegning af de byområder, hvor integrerede aktioner med sigte på en bæredygtig byudvikling skal gennemføres

ii)

de vigtigste prioriterede samarbejdsområder under ESI-fondene under hensyntagen til, hvor det er relevant, makroregionale strategier og havområdestrategier

iii)

en integreret tilgang, hvor det er relevant, til at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper, handicappede personer, langtidsledige og unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse

iv)

hvor det er passende, en integreret tilgang med henblik på at håndtere regionernes demografiske udfordringer eller specifikke behov i geografiske områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art som omhandlet i artikel 174 i TEUF

b)

ordninger for at sikre effektiv gennemførelse af ESI-fondene, herunder: en vurdering af de eksisterende systemer til elektronisk dataudveksling og en sammenfatning af de foranstaltninger, der er planlagt for gradvist at muliggøre, at al informationsudveksling mellem støttemodtagere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltning og kontrol af programmer, kan foretages udelukkende ved elektronisk dataudveksling.

Artikel 16

Vedtagelse og ændring af partnerskabsaftalen

1.   Kommissionen vurderer sammenhængen mellem partnerskabsaftalen og denne forordning under hensyntagen til det nationale reformprogram, når dette er relevant, og de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og de relevante rådshenstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF samt forhåndsevalueringerne af programmerne og fremsætter bemærkninger senest tre måneder efter medlemsstatens forelæggelse af sin partnerskabsaftale. Den pågældende medlemsstat forelægger alle nødvendige supplerende oplysninger og ændrer, hvor det er relevant, partnerskabsaftalen.

2.   Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af de dele af partnerskabsaftalen, der er omfattet af artikel 15, stk. 1 og de, der er omfattet af artikel 15, stk. 2, i tilfælde hvor en medlemsstat har anvendt bestemmelserne i artikel 96, stk. 8, for de dele, der kræver en afgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 96, stk. 10, senest fire måneder efter den dato, hvor medlemsstaten har forelagt sin partnerskabsaftale, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget behørigt i betragtning. Partnerskabsaftalen træder først i kraft den 1. januar 2014.

3.   Kommissionen udarbejder senest den 31. december 2015 en rapport om resultaterne af forhandlingerne om partnerskabsaftalerne og programmerne, herunder en oversigt over de vigtigste spørgsmål for hver medlemsstat. Denne rapport skal forelægges Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samtidigt.

4.   Hvis en medlemsstat foreslår en ændring af de dele af partnerskabsaftalen, der er omfattet af Kommissionens afgørelse, som omhandlet i stk. 2, foretager Kommissionen en vurdering i overensstemmelse med stk. 1 og vedtager, hvis det er relevant, en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af ændringen, senest tre måneder efter den dato på hvilken forslaget om ændring er fremsat af medlemsstaten.

5.   Hvis en medlemsstat ændrer de dele af partnerskabsaftalen, der ikke er omfattet af Kommissionens afgørelse, som omhandlet i stk. 2, underretter den Kommissionen herom inden for en måned efter datoen for afgørelsen om at foretage ændringen.

Artikel 17

Vedtagelse af den reviderede partnerskabsaftale i tilfælde af forsinkelser i en fondsspecifik forordnings ikrafttræden

1.   Såfremt artikel 14, stk. 5, finder anvendelse, skal hver medlemsstat forelægge Kommissionen en revideret partnerskabsaftale, der omfatter den pågældende ESI-fonds manglende elementer, senest to måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den fondsspecifikke forordning, der var forsinket.

2.   Kommissionen vurderer den reviderede partnerskabsaftale overensstemmelse med denne forordning i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, og vedtager en afgørelse, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, om godkendelse af den reviderede partnerskabsaftale i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2.

KAPITEL III

Tematisk koncentration, forhåndsbetingelser og resultatgennemgang

Artikel 18

Tematisk koncentration

Medlemsstaterne koncentrerer støtten i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler om interventioner, der giver den største merværdi i forhold til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de vigtigste territoriale udfordringer for de forskellige typer af territorier i overensstemmelse med den fælles strategiske ramme, de udfordringer, der peges på i de nationale reformprogrammer, hvor det er relevant, og de relevante landespecifikke henstillinger i henhold til artikel 121, stk. 2, i TFEU og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TFEU. Bestemmelser om tematisk koncentration i de fondsspecifikke regler finder ikke anvendelse på teknisk bistand.

Artikel 19

Forhåndsbetingelser

1.   Medlemsstaterne vurderer i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer og i forbindelse med forberedelsen af programmerne, og i givet fald partnerskabsaftaler, om forhåndsbetingelserne i de respektive fondsspecifikke regler og de generelle forhåndsbetingelser i bilag XI, del II, finder anvendelse på de specifikke mål, der søges virkeliggjort i prioriteterne for deres programmer, og om de gældende forhåndsbetingelser er overholdt.

Forhåndsbetingelser finder kun anvendelse, i den udstrækning og under forudsætning af at de er i overensstemmelse med definitionen i artikel 2, nr. 33 med hensyn til de specifikke mål i programprioriteterne. Vurderingen af anvendelsen skal – uden at det berører definitionen i artikel 2, nr. 33 – tage hensyn til proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i forbindelse med omfanget af den tildelte støtte, hvor det er relevant. Vurderingen af opfyldelsen begrænses til de kriterier, der er fastsat i de fondsspecifikke regler i bilag XI, del II.

2.   Partnerskabsaftalen skal indeholde en sammenfatning af vurderingen af opfyldelsen af de gældende forhåndsbetingelser på nationalt plan og for de, der ifølge den i stk. 1 omhandlede vurdering ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen, af de foranstaltninger, der skal træffes,, de ansvarlige organer og en tidsplan for gennemførelsen sådanne foranstaltninger. Hvert program angiver i hvilke af forhåndsbetingelserne i de relevante fondsspecifikke regler og de generelle forhåndsbetingelser i bilag XI, del II,, der finder anvendelse på det, og hvilke af dem, der ifølge vurderingen i stk. 1, er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og -programmerne. Når de gældende forhåndsbetingelser ikke er opfyldt, skal programmet indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes, de ansvarlige organer og tidsplanen for deres gennemførelse. Medlemsstaterne skal senest den 31. december 2016 opfylde disse forhåndsbetingelser og underrette om opfyldelsen af disse senest i den årlige gennemførelsesrapport i 2017, jf. artikel 50, stk. 3, eller statusrapporten i 2017, jf. artikel 46, stk. 2, litra c).

3.   Kommissionen vurderer konsekvensen i og tilstrækkeligheden af oplysningerne fra medlemsstaterne om anvendelsen af de gældende forhåndsbetingelser i forbindelse med sin vurdering af programmerne og, i givet fald, partnerskabsaftalen.

Kommissionens vurdering af anvendeligheden skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, tage hensyn til proportionalitetsprincippet for så vidt angår omfanget af den tildelte støtte, hvor det er relevant. Kommissionens vurdering af opfyldelsen skal begrænses til kriterierne i de fondsspecifikke regler og kriterierne i bilag XI, del II, og skal tage hensyn til nationale og regionale kompetencer til at fastsætte specifikke og passende politiske foranstaltninger, herunder det strategiske indhold.

4.   I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Kommissionen og en medlemsstat med hensyn til en forhåndsbetingelses anvendelighed på det specifikke mål for et programs prioriteter eller opfyldelsen af dette, skal Kommissionen både bevise anvendeligheden i overensstemmelse med definitionen i artikel 2, nr. 33) og den manglende opfyldelse.

5.   Kommissionen kan ved vedtagelsen af et program beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger til den relevante prioritet i dette program, indtil de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, er gennemført på tilfredsstillende vis, hvis dette er nødvendigt for at undgå, at en effektiv opfyldelse af den berørte prioritets specifikke mål påvirkes negativt. Manglende gennemførelse af foranstaltninger for at opfylde en gældende forhåndsbetingelse, der ikke er opfyldt på datoen for forelæggelse af partnerskabsaftalen og de respektive programmer, inden den frist, der er fastsat i stk. 2, kan begrunde en suspension af mellemliggende betalinger fra Kommissionen til de prioriteter i det pågældende program, som er berørt. I begge tilfælde skal det suspenderede beløb være proportionalt under hensyn til de foranstaltninger, der skal træffes, og de fonde, der er i fare.

6.   Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis Kommissionen og medlemsstaten når til enighed om en forhåndsbetingelses ikke-anvendelighed eller om, at en gældende forhåndsbetingelse er blevet opfyldt, som angivet i godkendelsen af programmet og partnerskabsaftalen, eller hvis Kommissionen ikke har forelagt sine bemærkninger senest 60 dage efter forelæggelse af den relevante rapport, som omhandlet i stk. 2.

7.   Kommissionen skal straks ophæve suspensionen af mellemliggende betalinger til en prioritet, når en medlemsstat har gennemført foranstaltninger til opfyldelse af forhåndsbetingelser, der finder anvendelse på det pågældende program, og som ikke var blevet opfyldt på tidspunktet for Kommissionens afgørelse om suspension. Den skal også straks ophæve suspensionen, når den berørte forhåndsbetingelse som følge af en ændring af det program, der vedrører den berørte prioritet, ikke længere finder anvendelse.

8.   Stk. 1-7 gælder ikke for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Artikel 20

Resultatreserve

6 % af de midler, der tildeles til EFRU, ESF og Samhørighedsfonden under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse i henhold til artikel 89, stk. 2, litra a), i denne forordning samt til ELFUL og til foranstaltninger der finansieres under delt forvaltning i overensstemmelse med EHFF-forordningen, udgør en resultatreserve, som fastsættes i partnerskabsaftalen og programmerne og tildeles til specifikke prioriteter i overensstemmelse med artikel 22 i nærværende forordning.

Følgende midler tages ikke med i beregningen af resultatreserven:

a)

midler tildelt til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som defineret i det operationelle program, jf. artikel 18, i ESF-forordningen

b)

midler tildelt til teknisk bistand på Kommissionens initiativ

c)

overførsler fra første søjle i den fælles landbrugspolitik til ELFUL i henhold til artikel 7, stk. 2 og artikel 14, stk. 1 i forordning, (EU) nr. 1307/2013

d)

overførsler til ELFUL under anvendelse af artikel 10b, 136 og 136b i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår kalenderårene 2013 og 2014,

e)

overførsler til CEF fra Samhørighedsfonden i overensstemmelse med artikel 92, stk. 6, i nærværende forordning

f)

midler overført til Fonden for europæisk bistand til de socialt dårligst stillede i overensstemmelse med artikel 92, stk. 7, i nærværende forordning

g)

midler tildelt til nyskabende foranstaltninger med henblik på bæredygtig byudvikling i overensstemmelse med artikel 92, stk. 8, i nærværende forordning.

Artikel 21

Resultatgennemgang

1.   Kommissionen foretager i samarbejde med medlemsstaterne en gennemgang af resultaterne af programmerne i hver medlemsstat i 2019 ("resultatgennemgangen") med henvisning til den resultatramme, der er fastlagt i de respektive programmer. Metoden til fastlæggelse af resultatrammen er fastsat i bilag II.

2.   Ved resultatgennemgangen undersøges realiseringen af programmernes delmål inden for prioriteterne på baggrund af oplysningerne og vurderingerne i de årlige gennemførelsesrapporter, medlemsstaterne forelægger i 2019.

Artikel 22

Anvendelse af resultatrammen

1.   Resultatreserven udgør mellem 5 og 7 % af tildelingen til hver enkelt prioritet inden for et program, med undtagelse af prioriteter dedikeret til teknisk bistand og programmer dedikeret til finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 39. Det samlede beløb for resultatreserven pr. ESI-fond og regionskategori er 6 %. Beløb svarende til resultatreserven fastsættes i programmerne opdelt efter prioritet og, hvor dette er hensigtsmæssigt, for hver ESI-fond og regionskategori.

2.   På grundlag af resultatgennemgangen vedtager Kommissionen senest to måneder efter modtagelsen af de respektive årlige gennemførelsesrapporter i 2019 en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt med henblik på for hver ESI-fond og hver medlemsstat at fastslå de programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er nået med opdeling af disse oplysninger for hver ESI-fond og regionskategori, hvis en prioritet omfatter mere end én ESI-fond eller regionskategori.

3.   Resultatreserven tildeles kun til programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er nået. Er delmålene for prioriteterne nået, anses det beløbet, der er afsat som resultatreserve for de pågældende prioriteter, for at være endeligt tildelt på baggrund af Kommissionens afgørelse som nævnt i stk. 2.

4.   Er delmålene for prioriteterne ikke nået, foreslår medlemsstaterne en omfordeling af det tilsvarende resultatreservebeløb til prioriteter, der er fastsat i kommissionsafgørelsen i stk. 2, og andre ændringer af programmet, som skyldes omfordelingen af resultatreserven, ikke senere end tre måneder efter vedtagelsen af den i stk. 2 omhandlede afgørelse.

Kommissionen godkender i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3 og 4, ændringen af de pågældende programmer. Hvis en medlemsstat ikke forelægger oplysningerne i overensstemmelse med artikel 50, stk. 5 og 6, tildeles resultatreserven for de pågældende programmer eller prioriteter ikke til disse programmer eller prioriteter.

5.   Medlemsstaternes forslag om omfordeling af resultatreserven skal være forenelig med kravene om tematisk koncentration og de minimumstildelinger, der er fastsat i denne forordning og i de fondsspecifikke regler. Som en undtagelse kan medlemsstaten, hvis delmålene for en eller flere af prioriteterne i forbindelse med kravene om tematisk koncentration eller minimumstildelinger ikke er nået, foreslå en omfordeling af reserven, som ikke overholder ovennævnte krav og minimumstildelinger.

6.   Hvis en resultatgennemgang for en prioritet dokumenterer, at der har været en alvorlig mangel med hensyn til at nå prioritetens delmål, der udelukkende vedrører de finansielle indikatorer og indikatorer for output og centrale trin i gennemførelsen, der er fastsat i resultatrammen, og at manglen skyldes klart identificerede svagheder i gennemførelsen, som Kommissionen tidligere har påpeget i henhold til artikel 50, stk. 8, efter indgående høring af den pågældende medlemsstat, samt at medlemsstaten ikke har truffet de fornødne afhjælpende foranstaltninger til at rette op på disse svagheder, kan Kommissionen tidligst fem måneder efter en sådan meddelelse suspendere en mellemliggende betaling eller en del deraf til en prioritet under et program efter den procedure, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

Kommissionen bringer straks suspensionen af de mellemliggende betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de nødvendige afhjælpende foranstaltninger. Når de afhjælpende foranstaltninger vedrører overførsel af finansielle tildelinger til andre programmer og prioriteter, for hvilke delmålene er nået, godkender Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt de fornødne ændringer af de pågældende programmer i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2. Uanset artikel 30, stk. 2, skal Kommissionen i disse tilfælde træffe afgørelse om ændringerne senest to måneder efter medlemsstatens forelæggelse af anmodning om ændring.

7.   Fastslår Kommissionen på grundlag af en gennemgang af den endelige rapport om gennemførelsen af programmet, at der er en alvorlig mangel med hensyn til at nå de mål, der udelukkende vedrører finansielle indikatorer, outputindikatorer og centrale trin i gennemførelsen, og som er opstillet i resultatrammen, som følge af klart identificerede svagheder i gennemførelsen, som Kommissionen tidligere havde påpeget i henhold til artikel 50, stk. 8, efter indgående konsultationer med den berørte medlemsstat, og medlemsstaten ikke har truffet de fornødne afhjælpende foranstaltninger til at rette op på sådanne svagheder, kan Kommissionen uanset artikel 85 anvende finansielle korrektioner i forbindelse med de pågældende prioriteter i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

Kommissionen tager ved anvendelse af finansielle korrektioner – med behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet –absorptionsniveauet og eksterne faktorer, der er medvirkende til den manglende opfyldelse i betragtning.

Finansielle korrektioner må ikke anvendes, hvor manglende opfyldelse af målsætninger skyldes virkningen af samfundsøkonomiske eller miljømæssige faktorer, væsentlige ændringer i de økonomiske eller miljømæssige forhold i den berørte medlemsstat eller som følge af force majeur, der påvirker gennemførelsen af de pågældende prioriteter betydeligt.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om de nærmere regler for kriterierne for fastlæggelsen af størrelsen af den finansielle korrektion, der skal anvendes.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de detaljerede ordninger, der skal sikre en konsekvent tilgang til fastsættelsen af delmål og målsætninger i resultatrammen for hver enkelt prioritet og for vurdering af opnåelsen af delmålene og målsætningerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

KAPITEL IV

Foranstaltninger i forbindelse med forsvarlig økonomisk styring

Artikel 23

Foranstaltninger, der knytter ESI-fondenes effektivitet sammen med forsvarlig økonomiske styring

1.   Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer, hvor det er nødvendigt, for at støtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger eller maksimere ESI-fondenes virkninger for vækst og konkurrenceevne i de medlemsstater, som modtager finansiel bistand.

En sådan anmodning kan foretages med følgende formål:

a)

for at understøtte gennemførelsen af en relevant landespecifik henstilling vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2 i TEUF og en relevant rådshenstilling vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF, der er rettet til den pågældende medlemsstat

b)

for at understøtte gennemførelsen af relevante rådshenstillinger, der er rettet til den pågældende medlemsstat, og som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (29) forudsat at ændringerne anses for at være nødvendige for at korrigere de makroøkonomiske ubalancer, eller

c)

for at maksimere de disponible ESI-fondes virkninger for vækst og konkurrenceevne, hvis en medlemsstat opfylder en af følgende betingelser:

i)

den får stillet finansiel støtte fra Unionen til rådighed i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 (30)

ii)

den får stillet finansiel støtte til rådighed i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 (31)

iii)

den får stillet finansiel støtte til rådighed, som udløser et makroøkonomisk tilpasningsprogram i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (32), eller som udløser en afgørelse fra Rådet i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1 i TEUF.

Med henblik på andet afsnit, litra b) anses hver af disse betingelser for at være opfyldt, hvis en sådan støtte er blevet stillet til rådighed for medlemsstaten før eller efter den 21. december 2013, og forbliver tilgængelig for denne.

2.   En anmodning fra Kommissionen til en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 skal være begrundet og henvise til henholdsvis behovet for at støtte gennemførelsen af de relevante henstillinger eller maksimere ESI-fondenes virkninger for vækst og konkurrenceevne og skal angive de programmer eller prioriterer, som den anser for at være berørt og karakteren af de forventede ændringer. En sådan anmodning må ikke foretages før 2015 eller efter 2019 eller i forbindelse med de samme programmer i to på hinanden følgende år.

3.   Medlemsstaten forelægger sit svar på den i stk. 1 omtalte anmodning senest to måneder efter modtagelsen af denne og fastsætter, hvilke ændringer, den anser for nødvendige, udpeger de berørte programmer og skitserer karakteren af de foreslåede ændringer og deres forventede indvirkninger på gennemførelsen af henstillingerne og gennemførelsen af ESI-fondene. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen bemærkninger senest en måned efter modtagelsen af dette svar.

4.   Medlemsstaten fremsender et forslag om ændring af partnerskabsaftalen og de relevante programmer senest to måneder efter datoen for afgivelsen af det i stk. 3 omtalte svar.

5.   Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger, eller hvis Kommissionen er overbevist om, at der er taget behørigt hensyn til alle bemærkninger, den har fremsat, vedtager Kommissionen hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter medlemsstatens fremsættelse af dem i overensstemmelse med stk. 3 en afgørelse om godkendelse af ændringerne af partnerskabsaftalen og de relevante programmer.

6.   Træffer medlemsstaten ikke effektive foranstaltninger som reaktion på en anmodning i medfør af stk. 1 inden for de i stk. 3 og 4 fastsatte tidsfrister, kan Kommissionen senest tre måneder efter fremsættelsen af sine bemærkninger, jf. stk. 3, foreslå Rådet at det suspenderer en del af eller alle betalingerne til de pågældende programmer eller prioriteter. I sit forslag anfører Kommissionen årsagerne til, at den har konkluderet, at medlemsstaten har forsømt at træffe effektive foranstaltninger. Ved udarbejdelsen af forslaget tager Kommissionen hensyn til alle relevante oplysninger og tager behørigt hensyn til eventuelle elementer, der opstår på baggrund af eller holdninger, der udtrykkes gennem den strukturerede dialog i henhold til stk. 15.

Rådet træffer afgørelse om forslaget ved en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt finder kun anvendelse på betalingsanmodninger forelagt efter datoen for vedtagelsen af gennemførelsesretsakten.

7.   Omfanget og niveauet af suspensionen af betalinger, som er gennemført i overensstemmelse med stk. 5, skal være forholdsmæssigt og effektivt og respektere princippet om ligebehandling af medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår suspensionens indvirkning på den pågældende medlemsstats økonomi. De programmer, der suspenderes, fastlægges på baggrund af de behov, der konstateredes i anmodningen, jf. stk. 1 og 2.

Suspensionen af betalinger må ikke overstige 50 % af betalingerne til hvert enkelt af de pågældende programmer. Afgørelsen kan give mulighed for at suspensionsniveauet kan hæves til 100 % af betalingerne, hvis medlemsstaten forsømmer at træffe effektive foranstaltninger som reaktion på en anmodning i henhold til stk. 1 senest tre måneder efter den i stk. 6 omhandlede beslutning om at suspendere betalinger.

8.   Hvis medlemsstaten har foreslået ændringer til partnerskabsaftalen og de relevante programmer, som Kommissionen har anmodet den om, afgør Rådet, som handler på baggrund af et forslag fra Kommissionen, om suspensionen af betalinger skal ophæves.

9.   Kommissionen fremsætter et forslag til Rådet om at suspendere en del af eller alle forpligtelserne eller betalingerne til de pågældende programmer i en medlemsstat, hvis:

a)

Rådet i henhold til artikel 126, stk. 8 eller stk. 11, i TEUF beslutter, at en medlemsstat ikke har truffet effektive foranstaltninger for at rette op på sit uforholdsmæssigt store underskud

b)

Rådet vedtager to på hinanden følgende henstillinger inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 8, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1176/2011 med den begrundelse, at medlemsstaten har forelagt en utilfredsstillende korrigerende handlingsplan

c)

Rådet vedtager to på hinanden følgende afgørelser inden for samme procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om en medlemsstats manglende overholdelse af bestemmelserne med den begrundelse, at den ikke har truffet de anbefalede korrigerende foranstaltninger

d)

Kommissionen konkluderer, at en medlemsstat ikke har truffet foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 407/2010 eller forordning (EF) nr. 332/2002, og som konsekvens heraf beslutter ikke at tillade udbetaling af den finansielle støtte, der er ydet til den pågældende medlemsstat

e)

Rådet beslutter, at en medlemsstat ikke overholder det makroøkonomiske tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013, eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF.

Ved udarbejdelsen af forslaget skal Kommissionen overholde bestemmelserne i stk. 11 og tage hensyn til alle relevante oplysninger i den forbindelse, ligesom den skal tage behørigt hensyn til ethvert element og enhver holdning, der måtte komme frem under den strukturerede dialog i henhold til stk. 15.

Der foretages fortrinsvis suspension af forpligtelser. Betalinger suspenderes kun, når der kræves øjeblikkelig handling og i tilfælde af væsentlig manglende overholdelse. En suspension af betalinger finder anvendelse på betalingsanmodninger forelagt de berørte programmer efter datoen for afgørelsen om suspension.

10.   Et forslag fra Kommissionen i henhold til stk. 9 vedrørende suspension af forpligtelser anses for at være vedtaget af Rådet, medmindre Rådet ved en gennemførelsesretsakt med kvalificeret flertal vedtager at forkaste Kommissionens forslag senest en måned efter dets forelæggelse. Suspensionen af forpligtelser finder anvendelse på forpligtelser fra ESI-fondene for den berørte medlemsstat fra og med den 1. januar i det år, der følger efter suspensionsafgørelsen.

Rådet vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om et forslag fra Kommissionen, jf. stk. 9, vedrørende suspension af betalinger.

11.   Omfanget og niveauet af den suspension af forpligtelser eller betalinger, som skal foretages på grundlag af stk. 10, skal være forholdsmæssigt, overholde princippet om ligebehandling af medlemsstaterne og tage hensyn til den pågældende medlemsstats økonomiske og sociale forhold, herunder navnlig ledighedsniveauet i medlemsstaten set i forhold til EU-gennemsnittet og suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats økonomi. Der skal specifikt tages hensyn til suspensioners indvirkning på programmer, som er af afgørende betydning for håndteringen af ugunstige økonomiske eller sociale forhold.

De nærmere bestemmelser for fastsættelse af omfanget og niveauet af suspensioner er fastlagt i bilag III.

En suspension af forpligtelser skal holdes inden for det laveste af følgende lofter:

a)

Højst 50 % af ESI-fondenes forpligtelser for næste regnskabsår i det første tilfælde af manglende overholdelse af en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, jf. stk. 9, første afsnit, litra a), eller højst 25 % af ESI-fondenes forpligtelser for næste regnskabsår i det første tilfælde af manglende overholdelse af en korrigerende handlingsplan i forbindelse med en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 9, første afsnit, litra b), eller undladelse af at træffe de anbefalede korrigerende foranstaltninger i forbindelse med en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 9, første afsnit, litra c).

I takt med graden af manglende overholdelse forøges suspensionens omfang gradvis op til 100 % af ESI-fondenes forpligtelser for næste regnskabsår i forbindelse med en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og op til 50 % af ESI-fondenes forpligtelser for næste regnskabsår i forbindelse med en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store ubalancer.

b)

Højst 0,5 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af manglende overholdelse af en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, jf. stk. 9, første afsnit, litra a), eller højst 0,25 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af manglende overholdelse af en korrigerende handlingsplan i forbindelse med en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 9, første afsnit, litra b), eller undladelse af at træffe de anbefalede korrigerende foranstaltninger i forbindelse med en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 9, første afsnit, litra c).

Vedvarer den manglende overholdelse i relation til de korrigerende tiltag, der er omhandlet i stk. 9, første afsnit, litra a), b) og c), forøges dette loft gradvis til:

højst 1 % af det nominelle BNP i tilfælde af vedvarende undladelse af at overholde en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, jf. stk. 9, første afsnit, litra a), og

højst 0,5 % af det nominelle BNP i tilfælde af vedvarende undladelse af at overholde en procedure vedrørende uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. stk. 9, første afsnit, litra b) eller c), alt efter graden af manglende overholdelse.

c)

Højst 50 % af ESI-fondenes forpligtelser for næste regnskabsår eller højst 0,5 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af manglende overholdelse, jf. stk. 9, første afsnit, litra d) og e).

Med henblik på at fastlægge suspensionens omfang samt bestemme, om den skal gælde for forpligtelser eller betalinger, skal der tages hensyn til programcyklussens stadie, herunder navnlig den tid der er tilbage til anvendelse af midlerne, når de suspenderede forpligtelser er genopført på budgettet.

12.   Med forbehold af bestemmelserne om frigørelse af midler i artikel 86-88 ophæver Kommissionen straks suspensionen af forpligtelser, hvis:

a)

proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er suspenderet, jf. artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (33), eller Rådet i henhold til artikel 126, stk. 12, TEUF har besluttet at ophæve afgørelsen om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort overskud

b)

Rådet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU nr. 1176/2011 har godkendt den korrigerende handlingsplan, som den pågældende medlemsstat har forelagt, eller proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer er suspenderet, jf. artikel 10, stk. 5, i nævnte forordning, eller Rådet har afsluttet proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer, jf. artikel 11 i nævnte forordning

c)

Kommissionen har konkluderet, at den pågældende medlemsstat har truffet passende foranstaltninger til at gennemføre det tilpasningsprogram, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 472/2013, eller de foranstaltninger, som Rådet har krævet ved en afgørelse vedtaget i overensstemmelse med artikel 136, stk. 1, i TEUF.

I forbindelse med ophævelsen af suspensionen af forpligtelser genopfører Kommissionen de suspenderede forpligtelser på budgettet, jf. artikel 8 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013.

En afgørelse om ophævelse af suspensionen af betalinger træffes af Rådet efter forslag fra Kommissionen, når de relevante betingelser i første afsnit, litra a), b) og c) er opfyldt.

13.   Stk. 6-12 finder ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige, i det omfang suspensionen af forpligtelser eller betalinger vedrører spørgsmål, der er omfattet af stk. 1, andet afsnit litra a)-b), stk. 1, andet afsnit litra c), nr. iii), eller stk. 9, første afsnit, litra a), b) eller c.

14.   Denne artikel finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

15.   Kommissionen holder Europa-Parlamentet informeret om gennemførelsen af denne artikel. Kommissionen skal navnlig, når en af betingelserne i stk. 6 eller stk. 9, første afsnit, litra a)-e), er opfyldt for en medlemsstats vedkommende, straks informere Europa-Parlamentet og fremlægge oplysninger om de ESI-fonde og programmer, som kunne blive omfattet af en suspension af forpligtelser eller betalinger.

Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at indgå i en struktureret dialog om anvendelsen af denne artikel, især hvad angår fremsendelsen af den information, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen fremsender forslaget om suspension af forpligtelser eller betalinger eller om ophævelse af en sådan suspension til Europa-Parlamentet og Rådet straks efter dets vedtagelse. Europa-Parlamentet kan opfordre Kommissionen til at redegøre for årsagerne til dens forslag.

16.   Kommissionen foretager i 2017 en gennemgang af denne artikels anvendelse. Den udarbejder til dette formål en rapport, som den fremsender til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

17.   Såfremt der sker store ændringer i den sociale og økonomiske situation i Unionen, kan Kommissionen fremlægge et forslag om at genoverveje anvendelsen af denne artikel, eller Europa-Parlamentet eller Rådet kan i overensstemmelse med henholdsvis artikel 225 eller 241 i TEUF anmode Kommissionen om at fremlægge et sådant forslag.

Artikel 24

Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer

1.   Efter anmodning fra en medlemsstat kan mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo forhøjes med 10 procentpoint over den medfinansieringssats, der gælder for hver prioritet for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden eller for hver foranstaltning for ELFUL og EHFF. Hvis en medlemsstat opfylder en af følgende betingelser efter den 21. december 2013, skal den forhøjede sats, som højst kan udgøre 100 %, finder anvendelse på dens betalingsanmodninger for perioden indtil den 30. juni 2016:

a)

hvis den pågældende medlemsstat modtager et lån fra Unionen i henhold til forordning (EU) nr. 407/2010

b)

hvis den pågældende medlemsstat modtager mellemfristet finansiel støtte i henhold til forordning (EF) nr. 332/2002, betinget af gennemførelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram

c)

hvis medlemsstaten får stillet finansiel støtte til rådighed, betinget af gennemførelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram i henhold til forordning (EU) nr. 472/2013.

Dette stykke finder ikke anvendelse på programmer under ETS-forordningen.

2.   Uanset stk. 1 må EU-støtten i form af de mellemliggende betalinger og betalinger af den endelige saldo dog ikke være højere end den offentlige støtte og den maksimale støtte fra ESI-fondene for hver prioritet for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden eller for hver foranstaltning for ELFUL og EHFF som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af programmet.

3.   Kommissionen undersøger anvendelsen af stk. 1 og 2 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med sin vurdering og om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag inden den 30. juni 2016.

Artikel 25

Forvaltning af teknisk bistand til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer

1.   Efter anmodning fra en medlemsstat med midlertidige budgetproblemer, der opfylder betingelserne i artikel 24, stk. 1, kan en del af de midler, der er omhandlet i artikel 59 og programmeret i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler, efter aftale med Kommissionen overføres til teknisk bistand på initiativ af Kommissionen til gennemførelse af foranstaltninger i forbindelse med den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, tredje afsnit, litra k), gennem direkte eller indirekte forvaltning.

2.   De i stk. 1 nævnte midler skal lægges til de beløb, der er fastlagt i overensstemmelse med de lofter, der er fastsat i de fondsspecifikke regler for teknisk bistand på initiativ af Kommissionen. Når et loft for teknisk bistand på initiativ af medlemsstaten er fastsat i de fondsspecifikke regler, skal det beløb, der skal overføres, indgå med henblik på beregning af overholdelsen af dette loft.

3.   En medlemsstat skal anmode om en overførsel som omhandlet i stk. 2 for et kalenderår, i hvilket den opfylder betingelserne i artikel 24, stk. 1, senest den 31. januar i det år, hvor overførslen skal foretages. Anmodningen skal ledsages af et forslag til ændring af det program eller de programmer, hvorfra overførslen vil blive foretaget. Tilsvarende ændringer skal foretages i partnerskabsaftalen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, der fastsætter det samlede beløb, der overføres hvert år til Kommissionen.

Opfylder en medlemsstat betingelserne i artikel 24, stk. 1, den 1. januar 2014, kan den indgive anmodningen for det pågældende år på samme tidspunkt som forelæggelsen af partnerskabsaftalen, der fastsætter det beløb, der skal overføres til teknisk bistand på initiativ af Kommissionen.

AFSNIT III

PROGRAMMERING

KAPITEL I

Generelle bestemmelser om ESI-fondene

Artikel 26

Udarbejdelse af programmer

1.   ESI-fondene gennemføres gennem programmer i overensstemmelse med partnerskabsaftalen. Hvert program dækker perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

2.   Programmerne udarbejdes af medlemsstaterne eller en af medlemsstaterne udpeget myndighed i samarbejde med partnerne, jf. artikel 5. Medlemsstaterne udarbejder programmerne på grundlag af procedurer, som er gennemskuelige for offentligheden, og i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen skal samarbejde for at sikre effektiv samordning i forberedelsen og gennemførelsen af programmerne for ESI-fondene, herunder, hvor det er relevant, multifondsprogrammer for fondene under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

4.   Medlemsstaterne forelægger programmerne for Kommissionen senest tre måneder efter fremlæggelsen af partnerskabsaftalen. Programmer vedrørende europæisk territorialt samarbejde fremlægges senest den 22. september 2014 Alle programmer skal ledsages af en forhåndsevaluering, jf. artikel 55.

5.   Træder en eller flere af de fondsspecifikke forordninger om ESI-fondene i kraft mellem den 22. februar 2014 og den 22. juni 2014 skal det program eller de programmer, der støttes af den ESI-fond, der er ramt af den fondsspecifikke forordnings forsinkede ikrafttræden, indsendes senest tre måneder efter forelæggelsen af den reviderede partnerskabsaftale, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1.

6.   Træder en eller flere af de fondsspecifikke forordninger om ESI-fondene i kraft senere end den 22. juni 2014 skal det program eller de programmer, der støttes af den ESI-fond, der er ramt af den fondsspecifikke forordnings forsinkede ikrafttræden, indsendes senest tre måneder efter ikrafttrædelsen af den fondsspecifikke forordning, der var forsinket.

Artikel 27

Programmernes indhold

1.   Hvert program skal indeholde en strategi for programmets bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i sammenhæng med denne forordning, de fondsspecifikke regler og med indholdet i partnerskabsaftalen.

Hvert program skal omfatte ordninger, der skal sikre en virkningsfuld, effektiv og samordnet gennemførelse af ESI-fondene og foranstaltninger med henblik på at opnå en mindre administrativ byrde for støttemodtagerne.

2.   Hvert program skal fastlægge prioriteter med fastsættelse af specifikke mål, finansielle bevillinger af støtte fra ESI-fondene, og modsvarende national medfinansiering, herunder beløb i forbindelse med resultatreserven, der kan være offentlig eller privat i overensstemmelse med fondsspecifikke regler.

3.   Hvor medlemsstater og regioner deltager i makroregionale strategier eller havområdestrategier, skal det relevante program i overensstemmelse med programområdets behov som identificeret af medlemsstaten fastlægge bidraget til de planlagte interventioner af disse strategier.

4.   Hver prioritet skal omfatte indikatorer og tilsvarende mål udtrykt kvalitativt eller kvantitativt, i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler, til vurdering af programmets gennemførelse hen imod realiseringen af målene som grundlag for overvågning, evaluering og resultatgennemgang. Disse indikatorer omfatter:

a)

finansielle indikatorer vedrørende tildelte udgifter

b)

outputindikatorer vedrørende de støttede operationer

c)

resultatindikatorer vedrørende den pågældende prioritet.

For hver ESI-fond fastsætter de fondsspecifikke regler fælles indikatorer, og de kan fastlægge bestemmelser, der er relateret til programspecifikke indikatorer.

5.   Hvert program, bortset fra dem, der udelukkende omfatter teknisk bistand, indeholder en beskrivelse i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler af foranstaltningerne med henblik på at tage hensyn til principperne i artikel 5, 7 og 8.

6.   Hvert program, bortset fra dem, hvor der ydes teknisk bistand under et særligt program, indeholder det vejledende støttebeløb, der skal anvendes til målsætningerne vedrørende klimaforandringer, baseret på metodologien omhandlet i artikel 8.

7.   Medlemsstaterne udarbejder programmer i henhold til de fondsspecifikke regler.

Artikel 28

Særlige bestemmelser om indholdet af programmer dedikeret til fælles instrumenter for garantier uden loft og securitisation med henblik på kapitalfrigørelse, som gennemføres af EIB

1.   Uanset artikel 27 skal de dedikerede programmer, der henvises til i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), omfatte:

a)

elementerne i artikel 27, stk. 1, første afsnit, og stk. 2, 3 og 4 for så vidt angår de principper, der er fastsat i artikel 5

b)

en identifikation af de organer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og 127 i nærværende forordning og artikel 65, stk. 2, i ELFUL-forordningen, som er relevante for den pågældende fond

c)

for hver forhåndsbetingelse fastlagt i overensstemmelse med artikel 19 og bilag XI, som finder anvendelse på programmet, en vurdering af, om forhåndsbetingelsen er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og programmet, og, hvis betingelsen ikke er opfyldt, en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes for at opfylde forhåndsbetingelsen, de ansvarlige organer og en tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne i overensstemmelse med sammendraget i partnerskabsaftalen.

2.   Uanset artikel 55 anses den forhåndsevaluering, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra a), som forhåndsevalueringen af sådanne programmer.

3.   For så vidt angår de programmer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), i nærværende forordning, finder artikel 6, stk. 2, og artikel 59, stk. 5 og 6, i ELFUL-forordningen ikke anvendelse. Ud over de elementer, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel, finder kun bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, litra c), nr. ia), artikel 9, stk. 1, litra f), h) og i), samt artikel 9, stk. 1, litra m), nr. i)-iii), i ELFUL-forordningen anvendelse på programmerne under ELFUL.

Artikel 29

Procedure for vedtagelse af programmer

1.   Kommissionen vurderer sammenhængen mellem programmerne og denne forordning og de fondsspecifikke regler, deres effektive bidrag til de udvalgte tematiske mål og de EU-prioriteter, der er specifikke for hver enkelt ESI-fond, samt sammenhængen med partnerskabsaftalen under hensyntagen til de relevante landespecifikke anbefalinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF, og de relevante rådshenstillinger, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 148, stk. 4, i TEUF, samt forhåndsevalueringen. Vurderingen skal bl.a. se på, om programmets strategi, de tilsvarende målsætninger, indikatorer og mål og tildelingen af budgetmidler er tilstrækkelig.

2.   Uanset stk. 1 behøver Kommissionen ikke at vurdere sammenhængen mellem de særlige operationelle programmer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der er omhandlet i artikel 18, andet afsnit, litra a), i ESF-forordningen, og de dedikerede operationelle programmer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra b), i nærværende forordning med partnerskabsaftalen, hvis medlemsstaten ikke har forelagt sin partnerskabsaftale på datoen for forelæggelsen af det operationelle program.

3.   Kommissionen fremsætter bemærkninger senest tre måneder efter forelæggelsen af programmet. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger og, hvor det er relevant, ændrer det foreslåede program.

4.   I overensstemmelse med de fondsspecifikke regler godkender Kommissionen hvert enkelt operationelt program, senest seks måneder efter at den pågældende medlemsstat formelt har forelagt det, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget tilstrækkeligt i betragtning, dog ikke før den 1. januar 2014 eller inden Kommissionens vedtagelse af en afgørelse om partnerskabsaftalen.

Som en undtagelse fra kravet i første afsnit kan programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde godkendes af Kommissionen inden vedtagelse af afgørelsen om godkendelse af partnerskabsaftalen, og særlige operationelle programmer for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, jf. artikel 18 i ESF-forordningen, og dedikerede operationelle programmer, jf. artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), i nærværende forordning, kan godkendes af Kommissionen inden forelæggelsen af partnerskabsaftalen.

Artikel 30

Ændring af programmer

1.   Anmodninger om ændring af programmer, der indgives af en medlemsstat, skal være behørigt begrundet og skal navnlig fastsætte de forventede virkninger af ændringerne af programmet for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og de specifikke mål, der er fastsat i programmet, under hensyntagen til denne forordning og de fondsspecifikke regler, de horisontale principper som omhandlet i artikel 5, 7 og 8 og partnerskabsaftalen. De ledsages af det reviderede program.

2.   Kommissionen vurderer oplysningerne givet i henhold til stk. 1 under hensyntagen til den begrundelse, som medlemsstaten giver. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger senest en måned efter forelæggelsen af det reviderede program, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. I overensstemmelse med de fondsspecifikke regler godkender Kommissionen anmodninger om ændring af et program så hurtigt som muligt, men senest tre måneder efter, at medlemsstaten har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget behørigt i betragtning.

Hvis ændringen af et program berører de oplysninger, der er givet i partnerskabsaftalen, jf. artikel 15, stk. 1, litra a), nr. iii), iv) og vi), udgør Kommissionens godkendelse af ændringen af programmet samtidig en godkendelse af de deraf følgende ændringer af oplysningerne i partnerskabsaftalen.

3.   Uanset stk. 2 fremsætter Kommissionen, hvis der indgives en anmodning om ændring til Kommissionen med henblik på at omfordele resultatreserven efter resultatgennemgangen, kun bemærkninger, hvor den mener, at den foreslåede tildeling ikke er i overensstemmelse med gældende regler, ikke er i forenelig med medlemsstatens eller regionens udviklingsbehov eller medfører en betydelig risiko for, at målsætningerne i forslaget ikke kan opfyldes. Kommissionen godkender anmodninger om ændring af et program så hurtigt som muligt og senest to måneder efter, at medlemsstaten har indgivet den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen side er blevet taget behørigt i betragtning. Kommissionens godkendelse af ændringen af programmet udgør samtidig en godkendelse af de deraf følgende ændringer af oplysningerne i partnerskabsaftalen.

4.   Uanset stk. 2 kan der fastlægges særlige procedurer for ændring af operationelle programmer i EHFF-forordningen.

Artikel 31

EIB's deltagelse

1.   EIB kan efter anmodning fra medlemsstaterne deltage i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og i aktiviteter med tilknytning til udarbejdelsen af operationer, navnlig store projekter, finansielle instrumenter og OPP'er.

2.   Kommissionen kan høre EIB før vedtagelsen af partnerskabsaftalen eller programmerne.

3.   Kommissionen kan anmode EIB om at undersøge store projekters tekniske kvalitet og økonomiske og finansielle bæredygtighed og deres levedygtighed og om at bistå den med hensyn til de finansielle instrumenter, der skal anvendes eller udvikles.

4.   Kommissionen kan i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning give tilskud til eller indgå en tjenesteydelseskontrakt med EIB, der omfatter initiativer, som gennemføres over en flerårig periode. Forpligtelser af bidrag fra EU-budgettet vedrørende sådanne tilskud eller tjenesteydelseskontrakter indgås årligt.

KAPITEL II

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

Artikel 32

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1.   Lokaludvikling styret af lokalsamfundet støttes af ELFUL, som udpeges som lokaludvikling under Leader og kan derudover støttes af EFRU, ESF eller EHFF. Med henblik på dette kapitel, benævnes disse fonde i det følgende "de berørte ESI-fonde".

2.   Lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal:

a)

fokusere på specifikke subregionale områder

b)

være styret af lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser, hvor hverken offentlige myndigheder som defineret i overensstemmelse med nationale bestemmelser eller en enkelt interessegruppe på det beslutningstagende niveau repræsenterer mere end 49 % af stemmerettighederne

c)

gennemføres via integrerede og tværsektorielle områdebaserede lokaludviklingsstrategier

d)

være udformet med henblik på at tage hensyn til lokale behov og lokalt potentiale og omfatte nyskabende elementer i den lokale sammenhæng, networking og, hvis det er relevant, samarbejde.

3.   Støtten fra de berørte ESI-fonde til lokaludviklingen styret af lokalsamfundet skal være sammenhængende og samordnet mellem de berørte ESI-fonde indbyrdes. Dette skal bl.a. sikres gennem koordineret kapacitetsopbygning, udvælgelse, godkendelse og finansiering af lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, og lokale aktionsgrupper.

4.   Når udvælgelsesudvalget for lokale udviklingsstrategier styret af lokalsamfundet, som er nedsat i henhold til artikel 33, stk. 3, bestemmer, at gennemførelse af den valgte lokale udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet kræver støtte fra mere end én fond, kan det i overensstemmelse med nationale bestemmelser og procedurer udpege en ledende fond til at støtte alle drifts- og aktivitetsomkostninger i henhold til artikel 35, stk. 1, litra d) og e), for lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet.

5.   Lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som modtager støtte fra de berørte ESI-fonde, skal gennemføres under en eller flere af det eller de relevante programmers prioriteter i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler for de berørte ESI-fonde.

Artikel 33

Lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet

1.   En lokaludviklingsstrategi styret af lokalsamfundet skal som minimum omfatte følgende elementer:

a)

afgrænsning af det område og den befolkning, strategien omfatter

b)

en analyse af udviklingsbehovet og potentialet i området, herunder en analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler

c)

en beskrivelse af strategien og dens mål, en beskrivelse af strategiens integrerede og nyskabende karakteristika og et hierarki af målsætninger, herunder målbare mål for output eller resultater. For resultater kan mål udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. Strategien skal være i overensstemmelse med de relevante programmer under alle berørte ESI-fonde, der er involveret

d)

en beskrivelse af processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen af strategien

e)

en handlingsplan, der viser, hvordan målsætningerne omsættes til aktioner

f)

en beskrivelse af strategiens forvaltnings- og kontrolordninger, der dokumenterer den lokale aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien, og en beskrivelse af specifikke ordninger for evaluering

g)

finansieringsplanen for strategien, herunder den planlagte tildeling fra hver af de berørte ESI-fonde.

2.   Medlemsstaterne fastlægger kriterier for udvælgelse af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.

3.   Lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet udvælges af et udvælgelsesudvalg, der er nedsat til dette formål af den eller de ansvarlige forvaltningsmyndigheder og godkendt af den eller de ansvarlige forvaltningsmyndigheder.

4.   Den første runde af udvælgelsen af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet skal være afsluttet senest to år efter datoen for godkendelsen af partnerskabsaftalen. Medlemsstaterne kan udvælge yderligere lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet efter denne dato, men senest den 31. december 2017.

5.   I afgørelsen om godkendelse af en lokaludviklingsstrategi styret af lokalsamfundet fastsættes tildelingerne fra de berørte ESI-fonde. Deri fastsættes endvidere ansvaret for forvaltnings- og kontrolopgaver under programmet eller programmerne vedrørende lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet.

6.   Det område, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal have en befolkning på mindst 10 000 og højst 150 000 indbyggere. Imidlertid kan Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde på grundlag af et forslag fra en medlemsstat vedtage eller ændre disse befolkningsgrænser i sin afgørelse i henhold til artikel 15, stk. 2 eller 3 om henholdsvis at godkende eller ændre partnerskabsaftalen i den pågældende medlemsstats tilfældefor at tage højde for tyndt befolkede eller tæt befolkede områder eller for at sikre den territoriale sammenhæng i de områder, som er omfattet af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet.

Artikel 34

Lokale aktionsgrupper

1.   Lokale aktionsgrupper skal udforme og gennemføre lokaludviklingsstrategierne styret af lokalsamfundet.

Medlemsstaterne fastlægger, hvilke funktioner henholdsvis den lokale aktionsgruppe og de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af de relevante programmer, skal have med hensyn til alle gennemførelsesopgaver vedrørende lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet.

2.   Den eller de ansvarlige forvaltningsmyndigheder sikrer, at de lokale aktionsgrupper enten udvælger én partner i gruppen til at være ledende partner i administrative og finansielle spørgsmål eller slutter sig sammen i en lovmæssigt oprettet fælles struktur.

3.   De opgaver, der udføres af de lokale aktionsgrupper, skal omfatte følgende:

a)

opbygning af lokale aktørers evne til at udvikle og gennemføre operationer, herunder fremme deres færdigheder inden for projektstyring

b)

udarbejdelse af en ikke-diskriminerende og gennemsigtig udvælgelsesprocedure og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer, så interessekonflikter undgås, som sikrer, at mindst 50 % af stemmerne i afgørelserne om udvælgelse er partnere, der ikke er offentlige myndigheder, og som muliggør udvælgelse ved skriftlig procedure

c)

sikring af sammenhæng med lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet ved udvælgelsen af operationer ved at prioritere disse operationer efter deres bidrag til at imødekomme strategiens målsætninger og mål

d)

udarbejdelse og offentliggørelse af indkaldelse af forslag eller en løbende procedure vedrørende forelæggelse af projekter, herunder fastlæggelse af udvælgelseskriterier

e)

modtagelse og vurdering af ansøgninger om støtte og vurdering heraf

f)

udvælgelse af operationer og fastsættelse af støttebeløb og, hvis det er relevant, forelæggelse af forslagene for den myndighed, der er ansvarlig for endelig verificering af støtteberettigelse forud for godkendelse

g)

overvågning af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet og de støttede operationer og gennemførelse af specifikke evalueringsaktiviteter, som er knyttet til denne strategi.

4.   Med forbehold af stk. 3, litra b), kan den lokale aktionsgruppe være støttemodtager og gennemføre operationer i overensstemmelse med lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet.

5.   Når lokale aktionsgrupper arbejder sammen om aktiviteter, jf. artikel 35, stk. 1, litra c), kan opgaverne i nærværende artikels stk. 3, litra f), udføres af den ansvarlige forvaltningsmyndighed.

Artikel 35

Støtte fra ESI-fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet

1.   Støtte fra de berørte ESI-fondene til lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal omfatte:

a)

udgifter til forberedelsesstøtte bestående af kapacitetsopbygning, uddannelse og netværk med henblik på at forberede og gennemføre en lokaludviklingsstrategi styret af lokalsamfundet.

Sådanne udgifter kan omfatte et eller flere af følgende elementer:

i)

uddannelse af lokale interesseparter

ii)

undersøgelser af det pågældende område

iii)

udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet, herunder udgifter til rådgivning og udgifter til tiltag i forbindelse med høring af interesseparter med henblik på udarbejdelsen af strategien

iv)

administrationsomkostninger (driftsudgifter og personaleomkostninger) i en organisation, som ansøger om forberedelsesstøtte i forberedelsesfasen

v)

støtte til små pilotprojekter.

Denne forberedelsesstøtte udbetales, uanset om lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet, der er udarbejdet af den lokale aktionsgruppe, som modtager støtten, udvælges til at modtage støtte af det udvælgelsesudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 33, stk. 3

b)

gennemførelse af operationer under lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet

c)

forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes samarbejdsaktiviteter

d)

driftsomkostninger i forbindelse med forvaltningen af gennemførelsen af lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet, der består af driftsudgifter, personaleomkostninger, uddannelsesomkostninger, omkostninger i forbindelse med public relations, finansielle omkostninger samt omkostninger i forbindelse med overvågning og evaluering af nævnte strategi, jf. artikel 34, stk. 3, litra g)

e)

aktivitetsstyring under lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet med henblik på at lette udveksling mellem interessenterne for at skaffe oplysninger og fremme strategien samt bistå potentielle støttemodtagere med henblik på udvikling af aktioner og forberedelse af ansøgninger.

2.   Støtte til driftsomkostninger og aktivitetsstyring som omhandlet i stk. 1, litra d) og litra e) må ikke overstige 25 % af de samlede offentlige udgifter afholdt under lokaludviklingsstrategien styret af lokalsamfundet.

KAPITEL III

Territorial udvikling

Artikel 36

Integrerede territoriale investeringer

1.   Når en strategi for byudvikling eller en anden territorial strategi eller territorial pagt, der er nævnt i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. …/2013, kræver en integreret tilgang, der inddrager investeringer fra ESF, EFRU eller Samhørighedsfonden under mere end én prioritetsakse i et eller flere operationelle programmer, kan aktioner gennemføres som en integreret territorial investering (herefter "ITI").

Aktioner, der gennemføres som en ITI, kan suppleres med finansiel støtte fra ELFUL eller EHFF.

2.   Når en ITI modtager støtte fra EFS, EFRU eller Samhørighedsfonden, beskriver de(t) relevante operationelle program(mer), hvordan det har anvendt ITI-instrumentet og den vejledende finansielle tildeling fra hver prioritetsakse i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

Når en ITI suppleres med finansiel støtte fra ELFUL eller EHFF, fastsættes den vejledende finansielle tildeling og de foranstaltninger, der er omfattet, i de(t) relevante program(mer) i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

3.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan udpege et eller flere bemyndigede organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikke-statslige organisationer, til at varetage forvaltningen og gennemførelsen af en ITI i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

4.   Medlemsstaten eller de relevante forvaltningsmyndigheder sikrer, at overvågningssystemet for programmet/programmerne indeholder bestemmelser om identifikation af operationer og output under en prioriteret akse, som bidrager til en ITI.

AFSNIT IV

FINANSIELLE INSTRUMENTER

Artikel 37

Finansielle instrumenter

1.   ESI-fondene kan anvendes til at støtte finansielle instrumenter under et eller flere programmer, herunder når det organiseres via holdingfonde, for at bidrage til realiseringen af specifikke mål, som er fastsat under en prioritet.

Finansielle instrumenter gennemføres til støtte for investeringer, som forventes at være finansielt levedygtige, men ikke kan opnå tilstrækkelig finansiering fra markedskilder. Ved anvendelsen af dette afsnit skal forvaltningsmyndigheden, de organer som gennemfører holdingfonden, og de organer, der gennemfører det finansielle instrument, overholde gældende ret, navnlig reglerne om statsstøtte og offentlige indkøb.

2.   Støtte til finansielle instrumenter baseres på en forhåndsvurdering, som har dokumenteret markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold, og den anslåede størrelse og det anslåede omfang af de offentlige investeringsbehov, herunder de typer finansielle instrumenter, der skal støttes. En sådan forhåndsvurdering skal omfatte:

a)

en analyse af markedssvigt, suboptimale investeringsforhold og investeringsbehov for politikområder og tematiske mål eller investeringsprioriteter, der skal adresseres med henblik på at bidrage til opfyldelsen af specifikke mål under en prioritet, som skal støttes via finansielle instrumenter; denne analyse skal baseres på tilgængelig god praksis metodologi

b)

en vurdering af merværdien af de finansielle instrumenter, som det overvejes at støtte via ESI-fondene, overensstemmelsen med andre former for offentlig intervention på samme marked, mulige statsstøttekonsekvenser, den påtænkte interventions proportionalitet og foranstaltninger med henblik på at minimere markedsforvridningen

c)

en vurdering af hvilke yderligere offentlige og private midler der potentielt kan tilvejebringes af det finansielle instrument, helt ned til den endelige modtager (forventet løftestangseffekt), herunder, hvis det er relevant, en vurdering af behovet for og omfanget af præferencebetaling for at tiltrække medfinansiering fra private investorer og/eller en beskrivelse af de mekanismer, som skal anvendes til at fastslå behovet for og omfanget af sådan præferencebetaling, som f.eks. en konkurrencedygtig eller hensigtsmæssig uafhængig vurderingsproces

d)

en vurdering af erfaringerne fra lignende instrumenter og forhåndsvurderinger, som medlemsstaterne tidligere har foretaget, og en beskrivelse af, hvordan sådanne erfaringer vil blive udnyttet fremover

e)

den foreslåede investeringsstrategi, herunder gennemgang af mulighederne for gennemførelsesordninger, jf. artikel 38, de finansielle produkter, der skal tilbydes, de endelige modtagere, der er målgruppen, og den påtænkte kombination med tilskud, alt efter omstændighederne

f)

præcisering af de forventede resultater og af, hvordan det pågældende finansielle instrument forventes at bidrage til opfyldelsen af de specifikke mål for den relevante prioritet, herunder indikatorer for dette bidrag

g)

bestemmelser om, at forhåndsvurderingen kan tages op til revision og ajourføres efter behov under gennemførelsen af ethvert finansielt instrument, hvis gennemførelse er baseret på denne vurdering, såfremt forvaltningsmyndigheden i gennemførelsesfasen finder, at forhåndsvurderingen muligvis ikke længere giver et præcist billede af markedsvilkårene på gennemførelsestidspunktet.

3.   Den i stk. 2 nævnte forhåndsvurdering kan foregå i etaper. Den skal under alle omstændigheder være afsluttet, før forvaltningsmyndigheden beslutter at yde programbidrag til et finansielt instrument.

Et sammendrag af resultaterne og konklusionerne af forhåndsvurderinger for så vidt angår finansielle instrumenter offentliggøres inden tre måneder fra deres afslutning.

Forhåndsvurderingen forelægges overvågningsudvalget til orientering i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

4.   Såfremt finansielle instrumenter støtter finansiering til virksomheder, herunder SMV'er, skal støtten have til formål at etablere nye virksomheder, kapital i opstartsfasen, dvs. seed capital og startkapital, ekspansionskapital, kapital til styrkelse af en virksomheds generelle aktiviteter eller realisering af nye projekter, indtræden på nye markeder eller nyudvikling i eksisterende virksomheder, uden at dette berører Unionens gældende statsstøtteregler og i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. En sådan støtte kan omfatte investering i både materielle og immaterielle aktiver samt arbejdskapital inden for rammerne af gældende EU-statsstøtteregler med henblik på at stimulere den private sektor som leverandør af finansiering til virksomheder. Den kan også omfatte omkostningerne ved overdragelse af ejendomsrettigheder i virksomheder, forudsat at en sådan overdragelse finder sted mellem uafhængige investorer.

5.   De investeringer, der skal støttes gennem finansielle instrumenter, må ikke være fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført på datoen for investeringsbeslutningen.

6.   I de tilfælde, hvor de finansielle instrumenter yder støtte til de endelige modtagere i forbindelse med infrastrukturinvesteringer med det formål at støtte byudvikling eller byomdannelse eller lignende infrastrukturinvesteringer med det formål at sprede ikke-landbrugsaktiviteter i landdistrikterne, kan en sådan støtte omfatte det nødvendige beløb til at omlægge en gældsportefølje med hensyn til infrastruktur, der udgør en del af den nye investering, med et beløb på op til maksimalt 20 % af den samlede programstøtte fra det finansielle instrument til investeringen.

7.   Finansielle instrumenter kan kombineres med tilskud, rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer. Når der ydes støtte fra ESI-fondene ved hjælp af finansielle instrumenter, og støtten kombineres i én operation med andre former for støtte, der har direkte relation til finansielle instrumenter, som er målrettet de samme endelige modtagere, herunder teknisk støtte, rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer, skal de bestemmelser, der gælder for de finansielle instrumenter, finde anvendelse på alle støtteformer inden for denne operation. I sådanne tilfælde skal gældende EU-statsstøtteregler overholdes, og der skal føres særskilte optegnelser for hver støtteform.

8.   Endelige modtagere, der støttes af et finansielt instrument under ESI-fondene, kan også modtage bistand fra en anden prioritet eller et andet program under ESI-fondene, som støttes over EU-budgettet i overensstemmelse med Unionens gældende statsstøtteregler. I et sådant tilfælde skal der føres særskilte optegnelser for hver finansieringskilde, og støtten fra ESI-fondenes finansielle instrumenter skal være en del af en operation med støtteberettigede udgifter, som adskiller sig fra andre støttekilder.

9.   Kombinationen af støtte, der ydes i form af tilskud, og finansielle instrumenter som omhandlet i stk. 5 og 7 kan, med forbehold af gældende EU-statsstøtteregler, dække samme udgiftspost, forudsat at summen af alle kombinerede støtteformer ikke overstiger den pågældende udgiftsposts samlede beløb. Tilskud må ikke bruges til at tilbagebetale støtte, der er modtaget fra finansielle instrumenter. Finansielle instrumenter må ikke bruges til at forfinansiere tilskud.

10.   Bidrag i naturalier udgør ikke støtteberettigede udgifter i forbindelse med finansielle instrumenter, undtagen bidrag i form af jord eller fast ejendom i forbindelse med investeringer med henblik på at støtte udvikling af landdistrikterne, byudvikling og byfornyelse, hvor jord eller fast ejendom udgør en del af investeringen. Sådanne bidrag i form af jord eller fast ejendom er støtteberettigede, forudsat at de i artikel 69, stk. 1, fastsatte betingelser er opfyldt.

11.   Moms udgør ikke støtteberettigede udgifter i en operation, undtagen i tilfælde af moms, som ikke kan tilbagebetales ifølge den nationale momslovgivning. Der tages ikke højde for behandlingen af moms vedrørende investeringer, der foretages af endelige modtagere, når det skal bestemmes, om udgifter er støtteberettigede under det finansielle instrument. Såfremt finansielle instrumenter kombineres med tilskud i henhold til nærværende artikels stk. 7 og 8, finder artikel 69, stk. 3, anvendelse på tilskuddet.

12.   Med henblik på anvendelsen af nærværende artikel er gældende EU-statsstøtteregler de regler, der er i kraft på det tidspunkt, hvor forvaltningsmyndigheden eller det organ, der gennemfører holdingfonden, aftalemæssigt forpligter programbidrag til et finansielt instrument, eller hvor det finansielle instrument aftalemæssigt forpligter programbidrag til endelige modtagere, alt efter hvad der er relevant.

13.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om supplerende særlige regler om køb af jord og om kombinationen af teknisk bistand med finansielle instrumenter.

Artikel 38

Gennemførelse af finansielle instrumenter

1.   Ved gennemførelsen af artikel 37 kan forvaltningsmyndighederne yde et finansielt bidrag til følgende finansielle instrumenter:

a)

finansielle instrumenter, der er oprettet på EU-plan, og som forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen

b)

finansielle instrumenter, der er oprettet på nationalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af grænser, og som forvaltes af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar.

2.   Bidrag fra ESI-fondene til finansielle instrumenter i henhold til stk. 1, litra a), anbringes på særskilte konti og anvendes i overensstemmelse med de respektive ESI-fondes målsætninger til at støtte aktioner og endelige modtagere, der er i overensstemmelse med det eller de programmer, som de pågældende bidrag kommer fra.

Bidrag til de i første afsnit omhandlede finansielle instrumenter er omfattet af denne forordning, medmindre undtagelser udtrykkeligt er fastsat.

Andet afsnit berører ikke reglerne om oprettelse af finansielle instrumenter og deres funktionsmåde i henhold til finansforordningen, medmindre de er i modstrid med reglerne i nærværende forordning, i hvilket tilfælde nærværende forordning har forrang.

3.   For finansielle instrumenter i henhold til stk. 1, litra b), kan forvaltningsmyndigheden yde et finansielt bidrag til følgende finansielle instrumenter:

a)

finansielle instrumenter, der opfylder de standardvilkår og -betingelser, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit

b)

allerede eksisterende eller nyoprettede finansielle instrumenter, der specifikt er udformet for at realisere de specifikke mål, der er fastlagt under den relevante prioritet.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de standard vilkår og betingelser som de finansielle instrumenter i litra a), første afsnit skal overholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesprocedure i artikel 150, stk. 3.

4.   Når forvaltningsmyndigheden støtter finansielle instrumenter, som er omhandlet i stk. 1, litra b), kan den:

a)

erhverve kapitalandele i eksisterende eller nyoprettede juridiske enheder, herunder enheder finansieret via andre ESI-fonde, der specielt beskæftiger sig med at gennemføre finansielle instrumenter i overensstemmelse med de respektive ESI-fondes mål, og som vil påtage sig gennemførelsesopgaver; støtten til sådanne enheder må kun omfatte de beløb, der er nødvendige for at gennemføre nye investeringer i overensstemmelse med artikel 37 og på en måde som er forenelig med denne forordnings mål

b)

overdrage gennemførelsesopgaver til:

i)

EIB

ii)

internationale finansielle institutioner, hvor en medlemsstat er aktionær, eller finansielle institutioner, der er etableret i en medlemsstat, og som tager sigte på at opfylde almennyttige målsætninger under en offentlig myndigheds kontrol

iii)

et offentligretligt eller privatretligt organ, eller

c)

foretage gennemførelsesopgaver direkte, når det drejer sig om finansielle instrumenter udelukkende bestående af lån eller garantier. I dette tilfælde anses forvaltningsmyndigheden for at være støttemodtager som defineret i artikel 2, nr. 10).

Ved gennemførelsen af det finansielle instrument skal de organer, der er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), sikre overholdelsen af gældende ret, herunder de regler, der gælder for ESI-fondene, statsstøtte og offentlige indkøb, og de relevante standarder og gældende lovgivning om forebyggelse af hvidvaskning af penge, terrorbekæmpelse og skattesvig. Disse organer må ikke oprettes i og ikke have forretningsforbindelser med enheder, der er registreret i territorier, hvis jurisdiktioner ikke samarbejder med Unionen i forbindelse med anvendelsen af internationalt aftalte skattestandarder, og de skal anføre disse krav i deres kontrakter med de udvalgte finansielle formidlere.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om supplerende særlige regler om funktioner, forpligtelser og ansvarsområder for de organer, som gennemfører de finansielle instrumenter, udvælgelseskriterier i den forbindelse og produkter, som kan leveres via finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 37. Kommissionen giver samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om disse delegerede retsakter senest den 22. april 2014.

5.   De organer, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, litra a) og b), kan for deres del ved gennemførelsen af finansielle instrumenter gennem holdingfonde overdrage en del af gennemførelsen til finansielle formidlere, forudsat at disse enheder på eget ansvar sikrer, at de finansielle formidlere opfylder de kriterier, der er fastsat i artikel 140, stk. 1, 2 og 4, i finansforordningen. Finansielle formidlere udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikke-diskriminerende procedurer, idet interessekonflikter undgås.

6.   De organer, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, litra b), og som har fået overdraget gennemførelsesopgaver, åbner forvaltningskonti i eget navn og på vegne af forvaltningsmyndigheden eller opretter det finansielle instrument som en separat finansieringsblok inden for den finansielle institution. I tilfælde af en separat finansieringsblok skal der ske en regnskabsmæssige adskillelse mellemprogrammidler, der investeres i det finansielle instrument, og andre midler, der er til rådighed i den finansielle institution. Forvaltningskontis aktiver og sådanne separate finansieringsblokke forvaltes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning ifølge relevante tilsynsregler og har en passende likviditet.

7.   Når et finansielt instrument gennemføres i henhold til stk. 4, første afsnit, litra a) og b), jf. det finansielle instruments gennemførelsesstruktur, fastsættes vilkårene og betingelserne for bidrag fra programmer til finansielle instrumenter i finansieringsaftaler i overensstemmelse med bilag III på følgende niveauer:

a)

hvor det er relevant, mellem de behørigt bemyndigede repræsentanter for forvaltningsmyndigheden og det organ, der gennemfører holdingfonden, og

b)

mellem de behørigt bemyndigede repræsentanter for forvaltningsmyndigheden eller, hvor det er relevant, det organ, der gennemfører holdingfonden, og det organ, der gennemføre det finansielle instrument.

8.   For finansielle instrumenter, der gennemføres i henhold til stk. 4, første afsnit, litra c), fastsættes vilkårene og betingelserne for bidrag fra programmer til finansielle instrumenter i et strategidokument i overensstemmelse med bilag IV, som skal behandles af overvågningsudvalget.

9.   Nationale offentlige og private bidrag, herunder, hvor det er relevant, bidrag i form af naturalydelser, jf. artikel 37, stk. 10, kan tilvejebringes på niveau af holdingfonden, på niveau af det finansielle instrument eller på niveau af de endelige modtagere i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

10.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende ensartede betingelser for de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, der forvaltes af de i stk. 4, første afsnit, omhandlede organer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

Artikel 39

Bidrag fra EFRU og ELFUL til fælles finansielle instrumenter for garantier og securitisation uden loft til fordel for små og mellemstore virksomheder, der implementeres af EIB

1.   I denne artikel forstås ved "gældsfinansiering" lån, leasing eller [bank]garantier.

2.   Medlemsstaterne kan anvende EFRU og ELFUL til at yde et finansielt bidrag til de finansielle instrumenter, jf. artikel 38, stk. 1, litra a), i nærværende forordning som forvaltes indirekte af Kommissionen, idet gennemførelsesopgaverne er overladt til EIB, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iii), i nærværende forordning og artikel 139, stk. 4, i finansforordningen, for så vidt angår følgende aktiviteter:

a)

garantier uden loft, der stiller kapitalfrigørelse til rådighed for finansielle formidlere til nye gældsfinansieringsporteføljer til støtteberettigede SMV'er i overensstemmelse med artikel 37, stk. 4, i nærværende forordning

b)

securitisation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (34) af følgende:

i)

eksisterende gældsfinansieringsporteføljer til SMV'er og andre virksomheder med færre end 500 ansatte

ii)

nye gældsfinansieringsporteføljer til SMV'er.

Det finansielle bidrag, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a) og b), skal bidrage til junior- og/eller mezzanintrancher i de deri omhandlede porteføljer, forudsat at den relevante finansielle formidler bibeholder en tilstrækkelig stor del af risikoen for porteføljerne, som mindst svarer til kravet om bibeholdelse af risiko i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (35) og i forordning (EU) nr. 575/2013for at sikre en tilstrækkelig afpasning af interesser. I tilfælde af securitisation i henhold til nærværende stykkes første afsnit, litra b), er den finansielle formidler forpligtet til at tilvejebringe ny gældsfinansiering til støtteberettigede SMV'er i overensstemmelse med artikel 37, stk. 4, i nærværende forordning.

Hver medlemsstat, der agter at deltage i sådanne finansielle instrumenter, skal bidrage med et beløb, der svarer til SMV'ernes gældsfinansieringsbehov i den pågældende medlemsstat og til den skønnede efterspørgsel efter en sådan SMV-gældsfinansiering, under hensyntagen til forhåndsevalueringen i stk. 4,første afsnit, litra a), men som i intet tilfælde må være større end 7 % af tildelingen fra EFRU og ELFUL til medlemsstaten. Det samlede EFRU- og ELFUL-bidrag fra alle deltagende medlemsstater skal være underlagt et globalt loft på 8 500 000 000 EUR (i 2011-priser).

Vurderer Kommissionen i samråd med EIB vurderer, at det samlede minimumsbidrag til instrumentet, der repræsenterer summen af bidragene fra alle deltagende medlemsstater, er utilstrækkeligt, under behørig hensyntagen til den mindste kritiske masse, der er fastlagt i den i stk. 4, første afsnit, litra a), omhandlede forhåndsevaluering, skal gennemførelsen af det finansielle instrument indstilles og bidragene tilbagebetales til medlemsstaterne.

Er medlemsstaten og EIB ikke i stand til at blive enige om betingelserne for finansieringsaftalen, jf. stk. 4, første afsnit, litra c), skal medlemsstaten indgive en anmodning om ændring af programmet, jf. stk. 4, første afsnit, litra b), og omfordele bidraget til andre programmer og prioriteter i overensstemmelse med kravene om tematisk koncentration.

Er betingelserne for ophør af medlemsstatens bidrag til det instrument, der er etableret i finansieringsaftalen mellem den pågældende medlemsstat og EIB, jf. stk. 4, første afsnit, litra c), opfyldt, skal medlemsstaten indgive en anmodning om ændring af programmet, jf. stk. 4, første afsnit, litra b), og omfordele det resterende bidrag til andre programmer og prioriteter i overensstemmelse med kravene om tematisk koncentration.

Såfremt en medlemsstats deltagelse bringes til ophør, skal medlemsstaten indgive en anmodning om ændring af programmet. Såfremt uudnyttede forpligtelser frigøres, skal de frigjorte forpligtelser igen stilles til rådighed for den pågældende medlemsstat med henblik på omprogrammering til andre programmer og prioriteter i overensstemmelse med kravene om tematisk koncentration.

3.   De SMV'er, der modtager ny gældsfinansiering som et resultat af den nye portefølje, der er opbygget af den finansielle formidler i forbindelse med det i stk. 2 nævnte finansielle instrument, skal betragtes som de endelige modtagere af EFRU's og ELFUL's bidrag til det pågældende finansielle instrument.

4.   Det finansielle bidrag, jf. stk. 2, skal opfylde følgende betingelser:

a)

uanset artikel 37, stk. 2, skal det være baseret på en forhåndsevaluering på EU-plan foretaget af EIB og Kommissionen.

Forhåndsevalueringen skal bygge på tilgængelige datakilder vedrørende bankers gældsfinansiering og SMV'er og vil bl.a. omfatte en analyse af SMV'ers finansieringsbehov på EU-plan, SMV'ers finansieringsvilkår samt en angivelse af SMV-finansieringsgabet i hver enkelt medlemsstat, en profil af SMV-sektorens økonomiske og finansielle situation på medlemsstatsplan, den mindste kritiske masse af samlede bidrag, en oversigt over skønnede totale lånevolumener frembragt af sådanne bidrag og den opnåede merværdi

b)

det skal stilles til rådighed af hver deltagende medlemsstat som en del af et enkelt dedikeret nationalt program pr. finansielt bidrag fra EFRU og ELFUL til støtte for det tematiske mål i artikel 9, første afsnit, nr. 3)

c)

det skal være underlagt betingelserne i en finansieringsaftale indgået mellem hver deltagende medlemsstat og EIB, omfattende bl.a.:

i)

EIB's opgaver og forpligtelser, herunder betaling

ii)

den minimumsgearingsgrad, der skal være nået ved klart definerede delmål inden for den i artikel 65, stk. 2, angivne støttelsesberettigelsesperiode

iii)

betingelserne for den nye gældsfinansiering

iv)

bestemmelser vedrørende ikke-støtteberettigede aktiviteter og udelukkelseskriterier

v)

forfaldsplanen for betalinger

vi)

bøder i tilfælde af, at de finansielle formidlere misligholder deres forpligtelser

vii)

udvælgelse af finansielle formidlere

viii)

overvågning, rapportering og revision

ix)

synlighed

x)

betingelser for opsigelse af aftalen.

Med henblik på gennemførelsen af instrumentet indgår EIB aftaler med udvalgte finansielle formidlere

d)

i tilfælde af, at finansieringsaftalen, jf. litra c), ikke er indgået senest seks måneder efter vedtagelsen af programmet, jf. litra b), har medlemsstaten ret til at omfordele sådanne bidrag til andre programmer og prioriteter i overensstemmelse med kravene om tematisk koncentration.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt som fastlægger modellen for finansieringsaftalen som omhandlet i første afsnit, litra c). Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 150, stk. 3.

5.   Der skal i hver deltagende medlemsstat ved hvert af de delmål, der er fastsat i finansieringsaftalen, jf. stk. 4, første afsnit, litra c), opnås en minimumsgearingsgrad beregnet som forholdet mellem den nye gældsfinansiering til støtteberettigede SMV'er, der skal tilvejebringes af de finansielle formidlere, og det tilsvarende EFRU- og ELFUL-bidrag fra den pågældende medlemsstat til de finansielle instrumenter. En sådan minimumsgearingsgrad kan variere mellem de deltagende medlemsstater.

I tilfælde af, at den finansielle formidler ikke opnår den minimumsgearingsgrad, der er fastsat i finansieringsaftalen, jf. stk. 4, første afsnit, litra c), skal den være kontraktligt forpligtet til at betale bøder til den deltagende medlemsstat i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er fastsat i finansieringsaftalen.

Hverken de udstedte garantier eller de relevante securitisationstransaktioner berøres af den finansielle formidlers manglende opnåelse af den minimumsgearingsgrad, der er fastsat i finansieringsaftalen.

6.   Uanset artikel 38, stk. 2, første afsnit, kan finansielle bidrag, jf. nærværende artikels stk. 2, indsættes på særskilte konti for hver medlemsstat eller, hvis to eller flere deltagende medlemsstater giver deres samtykke, på en fælles konto, der dækker alle sådanne medlemsstater og anvendes i overensstemmelse med de specifikke mål for de programmer, hvorfra bidragene stammer.

7.   Uanset artikel 41, stk. 1 og 2, for så vidt angår de finansielle bidrag, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal medlemsstatens betalingsanmodning til Kommissionen være baseret på 100 % af de beløb, der skal betales af medlemsstaten til EIB i overensstemmelse med den forfaldsplan, der er defineret i finansieringsaftalen, jf. nærværende artikels stk. 4, første afsnit, litra c). Sådanne betalingsanmodninger skal være baseret på de beløb, EIB har anmodet om, som skønnes nødvendige til dækning af forpligtelser til garantiaftaler eller securitisationstransaktioner, der skal indgås inden for de tre følgende måneder. Betalinger fra medlemsstaterne til EIB skal foretages hurtigst muligt, og under alle omstændigheder inden forpligtelserne indgås af EIB.

8.   Ved programmets afslutning udgør de støtteberettigede udgifter det samlede beløb, som programmet har bidraget til det finansielle instrument til dækning af følgende:

a)

for så vidt angår aktiviteterne i nærværende artikels stk. 2, første afsnit, litra a, de i artikel 42, stk. 3, første afsnit, litra b), omhandlede midler

b)

for så vidt angår aktiviteterne i nærværende artikels stk. 2, første afsnit, litra b), det samlede beløb af den nye gældsfinansiering opnået gennem securitisationstransaktioner, der udbetales til støtteberettigede SMV'er eller kommer dem til gavn inden for den støtteperiode, der er omhandlet i artikel 65, stk. 2.

9.   Med henblik på artikel 44 og 45 anses uudnyttede garantier og beløb, der inddrives i forbindelse med henholdsvis garantier uden loft og securitisationstransaktioner, for indtægter, der tilbagebetales til de finansielle instrumenter. Ved afviklingen af de finansielle instrumenter skal nettoprovenuet herfra, efter fradrag af omkostninger, gebyrer og betaling af skyldige beløb til kreditorer med forrang for EFRU og ELFUL, tilbagebetales til de relevante medlemsstater i forhold til deres bidrag til det finansielle instrument.

10.   Den i artikel 46, stk. 1, nævnte rapport skal omfatte følgende yderligere elementer:

a)

det samlede støttebeløb fra EFRU og ELFUL, der er betalt til det finansielle instrument vedrørende garantier uden loft eller securitisationstransaktioner, opdelt efter program og prioritet eller foranstaltning

b)

de fremskridt, der er gjort i forbindelse med opbygningen af den nye gældsfinansiering i overensstemmelse med artikel 37, stk. 4, for støtteberettigede SMV'er.

11.   Uanset artikel 93, stk. 1, kan midlerne til instrumenter under nærværende artikels stk. 2 anvendes med henblik på tilvejebringelse af ny SMV-gældsfinansiering på hele medlemsstatens område, uden hensyn til regionskategorier, medmindre andet er fastsat i finansieringsaftalen i nærværende artikels stk. 4, første afsnit, litra c).

12.   Artikel 70 finder ikke anvendelse på programmer, der er oprettet for at gennemføre finansielle instrumenter i henhold til denne artikel.

Artikel 40

Forvaltning og kontrol af finansielle instrumenter

1.   Organer, der er udpeget i henhold til artikel 124 i nærværende forordning for EFRU, Samhørighedsfonden, ESF og EHFF og artikel 65 i ELFUL-forordningen for ELFUL, må ikke foretage verificeringer på stedet af operationer, der omfatter finansielle instrumenter, som gennemføres i henhold til artikel 38, stk. 1, litra a). Disse udpegede organer modtager regelmæssige kontrolrapporter fra de organer, der har fået til opgave at gennemføre sådanne finansielle instrumenter.

2.   De organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, må ikke foretage revisioner af operationer, der omfatter finansielle instrumenter, som gennemføres i henhold til artikel 38, stk. 1, litra a), eller af forvaltnings- og kontrolsystemer vedrørende disse finansielle instrumenter. De modtager regelmæssige kontrolrapporter fra de revisorer, der er udpeget i aftalerne om oprettelse af disse finansielle instrumenter.

3.   De organer, der har ansvaret for at revidere programmerne, må kun foretage revisioner på det endelige modtagerniveau når en eller flere af følgende situationer foreligger:

a)

der findes ingen tilgængelig dokumentation på forvaltningsmyndighedsniveau eller på niveauet for de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, der dokumenterer støtten fra det finansielle instrument til de endelige modtagere og, at denne er blevet brugt til de planlagte formål i overensstemmelse med gældende ret

b)

der er beviser på, at de dokumenter, som er tilgængelige på forvaltningsmyndighedsniveau eller på niveauet for de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, ikke giver et sandt og retvisende billede af den støtte, der er ydet.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142 om forvaltning af og kontrol med finansielle instrumenter, som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b), herunder kontroller, der skal foretages af forvaltnings- og revisionsmyndigheder, ordninger for opbevaring af dokumentation, elementer, der skal bevises ved hjælp af dokumentation, samt forvaltnings- og kontrol- og revisionsordninger. Kommissionen giver samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om disse delegerede retsakter senest den 22. april 2014.

5.   De organer, der gennemfører finansielle instrumenter, skal være ansvarlige for at sikre, at dokumentation er tilgængelig, og må ikke pålægge de endelige modtagere regnskabsopbevaringskrav, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at sætte dem i stand til at efterkomme dette ansvar.

Artikel 41

Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter til finansielle instrumenter

1.   For så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra a), og finansielle instrumenter omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b), der gennemføres i henhold til artikel 38, stk. 4, litra a) og b), indgives der trinvise anmodninger om mellemliggende betalinger, når der er tale om programbidrag, der betales til det finansielle instrument i støtteberettigelsesperioden som omhandlet i artikel 65, stk. 2, ("støtteberettigelsesperioden"), i overensstemmelse med følgende betingelser:

a)

størrelsen af det programbidrag, der betales til det finansielle instrument, og som anføres i alle anmodninger om mellemliggende betalinger indgivet i støtteberettigelsesperioden må ikke overstige 25 % af det samlede beløb af de programbidrag, der er afsat til det finansielle instrument i henhold til den relevante finansieringsaftale, svarende til de udgifter som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), b) og d), der forventes at blive betalt i støtteberettigelsesperioden. Anmodninger om mellemliggende betalinger, der indgives efter støtteberettigelsesperioden skal omfatte de samlede støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 42

b)

alle anmodninger om mellemliggende betalinger, jf. nærværende stykkes litra a), kan omfatte op til 25 % af det samlede beløb for den nationale medfinansiering, jf. artikel 38, stk. 9, der forventes udbetalt til det finansielle instrument, eller på samme niveau som endelige modtagere for udgifter inden for betydningen af artikel 42, stk. 1, litra a), b) og d), i støtteberettigelsesperioden

c)

efterfølgende anmodninger om mellemliggende betalinger i støtteberettigelsesperioden kan først indgives:

i)

for den anden anmodning om mellemliggende betaling, når mindst 60 % af beløbet i den første anmodning om mellemliggende betalinger er blevet anvendt til støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), b) og d)

ii)

for den tredje og efterfølgende anmodninger om mellemliggende betalinger, når mindst 85 % af beløbene i de foregående anmodninger om mellemliggende betalinger er blevet anvendt til støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), b) og d)

d)

alle anmodninger om mellemliggende betalinger, der omfatter udgifter vedrørende finansielle instrumenter, skal særskilt oplyse om de samlede programbidrag, der er udbetalt til det finansielle instrument, og om de beløb, der er udbetalt som støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 42, stk. 1, litra a), b) og d).

Ved afslutningen af et program skal anmodningen om betaling af den endelige saldo omfatte de samlede støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 42.

2.   For så vidt angår finansielle instrumenter omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra b), og gennemført i henhold til artikel 38, stk. 4, litra c), skal anmodninger om mellemliggende betalinger og om betaling af den endelige saldo omfatte de samlede udbetalinger, forvaltningsmyndigheden har foretaget vedrørende investeringer i endelige modtagere, jf. artikel 42, stk. 1, litra a) og b).

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om reglerne om tilbagetrækning af betalinger til finansielle instrumenter og mulige konsekvenstilpasninger i forbindelse med betalingsanmodninger.

4.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommission gennemførelsesretsakter som fastlægger de modeller, der skal bruges, når der sammen med betalingsanmodninger til Kommissionen forelægges supplerende oplysninger om finansielle instrumenter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

Artikel 42

Støtteberettigede udgifter ved afslutningen

1.   Ved afslutningen af et program udgør de støtteberettigede udgifter til det finansielle instrument det samlede beløb for programbidrag, der faktisk er udbetalt – eller i forbindelse med garantier er indgået forpligtelse for – af det finansielle instrument inden for støtteberettigelsesperioden, som dækker:

a)

betalinger til endelige modtagere og i de i artikel 37, stk. 7, nævnte tilfælde betalinger til fordel for endelige modtagere

b)

midler afsat til garantiaftaler, hvad enten de er udestående eller allerede er udløbet, som har til formål at imødekomme eventuel garantiudnyttelse i forbindelse med tab, som er beregnet på grundlag af en forsigtig forudgående risikovurdering, og som omfatter et samlet beløb for underliggende nye lån eller andre risikobærende instrumenter for nye investeringer i de endelige modtagere

c)

kapitaliserede rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer, som skal betales i en periode på højst ti år efter støtteberettigelsesperioden, og som anvendes i kombination med finansielle instrumenter, og som er indbetalt på en spærret konto, der er oprettet specifikt med dette formål, med henblik på faktisk udbetaling efter støtteberettigelsesperioden men for så vidt angår lån eller andre risikobærende instrumenter er udbetalt til investeringer i endelige modtagere i støtteberettigelsesperioden

d)

det finansielle instruments refusion af afholdte forvaltningsomkostninger eller betaling af forvaltningsgebyrer.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149, som fastlægger de specifikke regler vedrørende oprettelse af et system til kapitalisering af de årlige rater vedrørende rentegodtgørelser og tilskud til garantigebyrer, der er omhandlet i første afsnit, litra c).

2.   I tilfælde af egenkapitalbaserede instrumenter og mikrokreditter kan kapitaliserede forvaltningsomkostninger eller gebyrer, der skal betales for en periode på højst seks år efter støtteberettigelsesperioden, for så vidt angår investeringer i endelige modtagere, der har fundet sted inden for støtteberettigelsesperioden, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 44 eller 45, betragtes som støtteberettigede udgifter, når de er indbetalt på en spærret konto, der er oprettet specifikt med dette formål.

3.   I tilfælde af egenkapitalbaserede instrumenter for de i artikel 37, stk. 4, nævnte virksomheder for hvilke den i artikel 38, stk. 7, litra b), omhandlede finansieringsaftale blev undertegnet inden den 31. december 2017, og som ved udgangen af støtteberettigelsesperioden, havde investeret mindst 55 % af de programmidler, der var afsat i den relevante finansieringsaftale, kan et begrænset antal betalinger for investeringer i endelige modtagere, der skal foretages for en periode på højst fire år efter afslutningen af støtteberettigelsesperioden, blive betragtet som støtteberettigede udgifter, når de indbetales på en spærret konto oprettet specielt til dette formål, forudsat at statsstøttereglerne overholdes, og at alle de nedenstående betingelser er opfyldt.

Det beløb, der indbetales på den spærrede konto:

a)

må udelukkende anvendes til opfølgende investeringer i endelige modtagere, der har modtaget indledende egenkapitalinvesteringer fra det finansielle instrument inden for den støtteberettigede periode, som stadig er helt eller delvist udestående

b)

må udelukkende anvendes til opfølgende investeringer i overensstemmelse med markedsbaserede standarder og markedsbaserede kontraktlige ordninger og begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at stimulere den private sektors medinvestering, og samtidig sikre målvirksomhederne kontinuitet i finansieringen, så både offentlige og private investorer kan drage fordel af investeringerne

c)

må ikke overstige 20 % af det i stk. 1,første afsnit, litra a), nævnte egenkapitalbaserede instruments støtteberettigede udgifter, som er det loft, som kapitalmidler og renter, der tilbageføres til det egenkapitalbaserede instrument i støtteberettigelsesperioden, skal trækkes fra.

Eventuelle beløb, der indbetales på den spærrede konto, og som ikke anvendes til investeringer i endelige modtagere, der betales i den i først afsnit omhandlede periode, skal anvendes i overensstemmelse med artikel 45.

4.   De støtteberettigede udgifter, der oplyses i overensstemmelse med stk. 1 og 2, må ikke overstige summen af:

a)

den samlede støtte fra ESI-fondene, der er udbetalt med henblik på stk. 1 og 2, og

b)

den modsvarende nationale medfinansiering.

5.   Det organ, der gennemfører holdingfonden, eller de organer, der gennemfører de finansielle instrumenter, jf. artikel 38, stk. 4, litra a) og b), kan opkræve forvaltningsomkostninger og -gebyrer som omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra d), og stk. 2,i nærværende artikel, og må ikke overstige de tærskler, der fastsættes i den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 6 i nærværende artikel. Idet forvaltningsomkostningerne omfatter direkte eller indirekte omkostningsposter, der refunderes ved forelæggelse af udgiftsbilag, skal forvaltningsgebyrer være relateret til en aftalt pris for leverede tjenesteydelser fastsat via en konkurrencepræget markedsproces, hvor det er relevant. Forvaltningsomkostninger og -gebyrer skal være baseret på en resultatbaseret beregningsmetode.

Forvaltningsomkostninger og -gebyrer kan omfatte stiftelsesomkostninger. Hvis stiftelsesomkostningerne eller en del heraf opkræves af de endelige modtagere, må de ikke angives som støtteberettigede udgifter.

Forvaltningsomkostninger og -gebyrer, herunder i forbindelse med forberedende arbejde med det finansielle instrument før undertegnelsen af den relevante finansieringsaftale, er støtteberettigede fra datoen for undertegnelse af den relevante finansieringsaftale.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om fastsættelse af de specifikke regler for kriterierne for beregning af forvaltningsomkostninger og -gebyrer på grundlag af resultater og de gældende tærskler samt regler om godtgørelse af kapitaliserede forvaltningsomkostninger og gebyrer for egenkapitalbaserede instrumenter og mikrokreditter.

Artikel 43

Renter og anden indtjening, der skabes af støtte fra ESI-fondene til finansielle instrumenter

1.   Støtte fra ESI-fondene udbetalt til finansielle instrumenter skal placeres på rentebærende konti i finansielle institutioner i medlemsstaterne og skal investeres midlertidigt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Renter og anden indtjening, der kan henføres til støtte fra ESI-fondene udbetalt til finansielle instrumenter, anvendes til de samme formål, herunder godtgørelse af afholdte forvaltningsomkostninger eller betaling af forvaltningsgebyrer under det finansielle instrument i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, første afsnit, litra d), og udgifter betalt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 2, som den oprindelige støtte fra ESI-fondene, enten inden for samme finansielle instrument eller efter afviklingen af det finansielle instrument inden for andre finansielle instrumenter eller støtteformer i overensstemmelse med de specifikke mål i henhold til en prioritet frem til støtteberettigelsesperiodens ophør.

3.   Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der føres passende registre over brugen af renter og anden indtjening.

Artikel 44

Genanvendelse af midler, der kan henføres til støtte fra ESI-fondene indtil støtteberettigelsesperiodens ophør

1.   Midler, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer eller fra frigørelsen af midler afsat til garantiaftaler, herunder kapitaltilbagebetalinger og indtjening samt andre indtægter eller afkast såsom renter, garantigebyrer, udbytte, kapitalgevinster eller anden indkomst fra investeringer, og som kan henføres til støtten fra ESI-fondene, genanvendes til følgende formål op til de beløb, der er nødvendige, og i den rækkefølge, der er aftalt i de relevante finansieringsaftaler:

a)

yderligere investeringer gennem samme eller andre finansielle instrumenter i overensstemmelse med de specifikke mål under en prioritet

b)

hvor det er relevant, præferencebetaling til private investorer eller offentlige investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip, og som leverer medfinansiering til støtten fra ESI-fondene til det finansielle instrument eller fungerer som medinvestorer over for de endelige modtagere.

c)

hvor det er relevant, det finansielle instruments refusion af afholdte forvaltningsomkostninger og betaling af forvaltningsgebyrer

Behovet og niveauet for præferencebetaling i henhold til første afsnit, litra b), fastslås i forbindelse med forhåndsvurderingen. Præferencebetalingen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at skabe incitamenter til at tiltrække privat medfinansiering, og må ikke overkompensere private investorer eller offentlige investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip. Afvejningen af interesser sikres gennem en hensigtsmæssig deling af risiko og fortjeneste og skal foretages på normal kommerciel basis og være forenelig med EU-statsstøttereglerne.

2.   Forvaltningsmyndigheden sikrer, at der føres passende registre over anvendelsen af de midler, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 45

Anvendelse af midler efter støtteberettigelsesperiodens ophør

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de midler, der betales tilbage til finansielle instrumenter, herunder kapitaltilbagebetalinger og indtjening og andre indtægter eller afkast, som er genereret i en periode på mindst otte år efter støtteberettigelsesperiodens ophør, som kan henføres til støtte fra ESI-fondene til finansielle instrumenter i overensstemmelse med artikel 37, anvendes i overensstemmelse med målene for programmet eller programmerne, enten inden for det samme finansielle instrument eller, når disse midler ikke længere findes i det finansielle instrument, inden for andre finansielle instrumenter, i begge tilfælde forudsat, at en vurdering af markedsvilkårene viser, at der fortsat er behov for sådanne investeringer, eller i andre støtteformer.

Artikel 46

Rapport om gennemførelsen af finansielle instrumenter

1.   Som et bilag til den årlige gennemførelsesrapport sender forvaltningsmyndigheden Kommissionen en særlig rapport, der dækker de operationer, som omfatter finansielle instrumenter.

2.   Den særlige rapport, der er nævnt i stk. 1, skal for hvert finansielt instrument omfatte følgende oplysninger:

a)

identifikation af programmet og den prioritet eller foranstaltning, hvorfra der ydes støtte fra ESI-fondene

b)

beskrivelse af det finansielle instrument og gennemførelsesordningerne

c)

identifikation af de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, og de organer, som gennemfører holdingfonde, hvor det er relevant, i henhold til artikel 38, stk. 1, litra a), artikel 38, stk. 4, litra a), b) og c), og de finansielle formidlere, som er omhandlet i artikel 38, stk. 6

d)

samlet programbidragsbeløb pr. prioritet eller foranstaltning, der er betalt til det finansielle instrument

e)

samlet støttebeløb, der er udbetalt til de endelige modtagere eller til fordel for endelige modtagere eller afsat til garantier af det finansielle instrument til investeringer i de endelige modtagere samt påløbne forvaltningsomkostninger eller betalte forvaltningsgebyrer pr. program og prioritet eller foranstaltning

f)

resultaterne af det finansielle instrument, herunder fremskridt i forbindelse med oprettelsen og udvælgelse af organer, der gennemfører det finansielle instrument, herunder det organ, som gennemfører en holdingfond

g)

rente og anden indtjening, som genereres med støtte fra ESI-fondene til det finansielle instrument og programmidler, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer, som omhandlet i artikel 43 og 44

h)

fremskridt i retning af den forventede gearingseffekt af investeringer foretaget af det finansielle instrument og værdien af investeringer og andre kapitalinteresser

i)

værdien af egenkapitalinvesteringer i forhold til de foregående år

j)

det finansielle instruments bidrag til at nå indikatorerne for den pågældende prioritet eller foranstaltning.

Det kan vælges kun at medtage oplysningerne i første afsnit, litra h) og j), i bilaget til de årlige gennemførelsesrapporter, der forelægges i 2017 og 2019, og i den endelige gennemførelsesrapport. Overvågningsforpligtelserne i første afsnit, litra a) og j), finder ikke anvendelse for så vidt angår endelige modtagere.

3.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionengennemførelsesretsakter, som fastlægger de modeller, der skal bruges til rapportering vedrørende finansielle instrumenter til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

4.   Hvert år, første gang i 2016, forelægger Kommissionen senest seks måneder efter fristen for forelæggelse af de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 111, stk. 1, for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, artikel 75 i ELFUL-forordningen for ELFUL og de relevante bestemmelser i de fondsspecifikke regler for EHFF, sammenfatninger af dataene om fremskridtet i forbindelse med finansieringen og gennemførelsen af de finansielle instrumenter, som forvaltningsmyndighederne sender i overensstemmelse med nærværende artikel. Disse sammenfatninger forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og offentliggøres.

AFSNIT V

OVERVÅGNING OG EVALUERING

KAPITEL I

Overvågning

Afdeling I

Overvågning af programmer

Artikel 47

Overvågningsudvalg

1.   Senest tre måneder efter den dato, hvor medlemsstaten underrettes om kommissionsafgørelsen om vedtagelse af et program, nedsætter medlemsstaten et udvalg i overensstemmelse med dens institutionelle, retlige og finansielle rammer, der skal overvåge programmet efter aftale med forvaltningsmyndigheden ("overvågningsudvalget").

En medlemsstat kan nedsætte et enkelt overvågningsudvalg til at dække mere end ét program, der medfinansieres af ESI-fondene.

2.   Hvert overvågningsudvalg udarbejder og vedtager selv sin forretningsorden i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats institutionelle, retlige og finansielle rammer.

3.   Overvågningsudvalget for et program under målet om europæisk territorialt samarbejde nedsættes af de medlemsstater, der deltager i samarbejdsprogrammet, og af tredjelande, såfremt de har accepteret invitationen til at deltage i samarbejdsprogrammet, efter aftale med forvaltningsmyndigheden senest tre måneder efter den dato, hvor medlemsstaten underrettes om afgørelsen om godkendelse af samarbejdsprogrammet, et. Overvågningsudvalget udarbejder og vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 48

Overvågningsudvalgets sammensætning

1.   Sammensætningen af overvågningsudvalget fastsættes af medlemsstaten, forudsat at overvågningsudvalget er sammensat af repræsentanter for de relevante myndigheder i medlemsstaten, eventuelle bemyndigede organer og repræsentanter for de i artikel 5 omhandlede partnere. Repræsentanter for partnerne udpeges af de enkelte partnere til at deltage i overvågningsudvalget via gennemsigtige processer. Hvert medlem af Overvågningsudvalget kan have stemmeret.

Sammensætningen af overvågningsudvalget for et program under målet om europæisk territorialt samarbejde aftales af de deltagende medlemsstater i programmet og, af tredjelande, såfremt de har accepteret opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet. Overvågningsudvalget skal have deltagelse af relevante repræsentanter for de pågældende medlemsstaterne og tredjelande. Overvågningsudvalget kan omfatte repræsentanter fra den EGTS, som gennemfører aktiviteter i forbindelse med programmet inden for programområdet.

2.   Listen over medlemmerne af overvågningsudvalget offentliggøres.

3.   Kommissionen deltager i overvågningsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.

4.   Hvis EIB bidrager til et program, kan den deltage i arbejdet i overvågningsudvalget med rådgivende funktion.

5.   Formandskabet for overvågningsudvalget varetages af en repræsentant for medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden.

Artikel 49

Overvågningsudvalgets funktioner

1.   Overvågningsudvalget mødes mindst én gang om året og behandler gennemførelsen af programmet og fremskridt med hensyn til realisering af målene. I denne sammenhæng tager udvalget hensyn til de finansielle data, de fælles og de programspecifikke indikatorer, herunder ændringer i værdien af resultatindikatorer og fremskridt hen imod kvantificerede målværdier, og delmål fastlagt i resultatrammen, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og, hvor det er relevant, resultater af kvalitative analyser.

2.   Overvågningsudvalget undersøger alle faktorer, der påvirker programmets resultater, herunder konklusionerne af resultatgennemgangen.

3.   Overvågningsudvalget høres og afgiver, såfremt det anser det for at være hensigtsmæssigt, en udtalelse om eventuelle ændringer af programmet, som foreslås af forvaltningsmyndigheden.

4.   Overvågningsudvalget kan fremsætte bemærkninger til forvaltningsmyndigheden vedrørende gennemførelsen og evalueringen af programmet, herunder foranstaltninger med henblik på at nedbringe den administrative byrde for støttemodtagerne. Overvågningsudvalget overvåger foranstaltninger, der er truffet som resultat af dets bemærkninger.

Artikel 50

Gennemførelsesrapporter

1.   Fra 2016 til og med 2023 forelægger hver medlemsstat Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af programmet i det foregående finansår. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en endelig rapport om gennemførelsen af programmet for så vidt angår EFRU, ESF og Samhørighedsfonden og en årlig gennemførelsesrapport for så vidt angår ELFUL og EHFF inden den frist, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger.

2.   De årlige rapporter skal indeholde vigtige oplysninger om gennemførelsen af programmet og dets prioriteter med henvisning til de finansielle data, fælles og programspecifikke indikatorer og kvantificerede målværdier, herunder ændringer i værdien af resultatindikatorer, og, hvor det er relevant, begyndende med den årlige gennemførelsesrapport, der skal forelægges i 2017, de delmål, der er fastlagt i resultatrammen. De fremlagte data skal referere til værdier for indikatorer for fuldt gennemførte operationer samt, hvor det er muligt, tage hensyn til gennemførelsesstadiet for udvalgte operationer. De skal desuden beskrive en sammenfatning af resultaterne af alle de vurderinger af programmet, som er blevet tilgængelige i løbet af det foregående regnskabsår, eventuelle faktorer, der påvirker programmets resultat, samt de foranstaltninger, der er truffet. Den årlige gennemførelsesrapport, der skal forelægges i 2016, kan ligeledes, hvor der er relevant, indeholde foranstaltninger til opfyldelse af forhåndsbetingelser.

3.   Uanset stk. 2 kan særlige regler vedrørende de data, der skal fremlægges for ESF, fastsættes i ESF-forordningen.

4.   Den årlige gennemførelsesrapport, der skal forelægges i 2017, skal indeholde og vurdere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, og fremskridt med hensyn til at nå programmets mål, herunder ESI-fondenes bidrag til ændringer i værdien af resultatindikatorer, når der foreligger dokumentation fra relevante evalueringer. Denne årlige gennemførelsesrapport skal beskrive de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde de forhåndsbetingelser, der ikke er opfyldt på tidspunktet for vedtagelsen af programmerne. Den skal endvidere vurdere gennemførelsen af foranstaltningerne med henblik på at tage hensyn til principperne i artikel 7 og 8 samt den rolle, som partnerne, jf. artikel 5, spiller i gennemførelsen af programmet, og rapportere om den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer.

5.   Den årlige gennemførelsesrapport, der skal forelægges i 2019, og den endelige gennemførelsesrapport for ESI-fondene skal, ud over de oplysninger og den vurdering, der er omhandlet i stk. 2 og 3, indeholde oplysninger om og vurdere fremskridtene med hensyn til at nå programmets mål og dets bidrag til virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

6.   For at blive betragtet som tilfredsstillende, skal de i stk. 1-5 omhandlede årlige gennemførelsesrapporter indeholde alle de oplysninger, der kræves i de nævnte stykker og i de fondsspecifikke regler.

Senest 15 arbejdsdage fra datoen for modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport underretter Kommissionen medlemsstaten, hvis rapporten ikke er tilfredsstillende; i modsat fald betragtes den som tilfredsstillende.

7.   Kommissionen behandler den årlige og endelige gennemførelsesrapport og underretter medlemsstaten om sine bemærkninger senest to måneder efter datoen for modtagelsen af den årlige gennemførelsesrapport og senest fem måneder efter datoen for modtagelsen af den endelige gennemførelsesrapport. Hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger inden disse frister, anses rapporterne for at være godkendt.

8.   Kommissionen kan fremsætte bemærkninger til forvaltningsmyndigheden vedrørende emner, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af programmet. Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, tilvejebringer forvaltningsmyndigheden alle nødvendige oplysninger med hensyn til disse bemærkninger og underretter, hvor det er relevant, Kommissionen inden tre måneder om de foranstaltninger, der er truffet.

9.   De årlige og endelige gennemførelsesrapporter samt et sammendrag af deres indhold til borgerne gøres offentligt tilgængeligt.

Artikel 51

Årligt statusmøde

1.   Der afholdes hvert år fra 2016 til og med 2023 et årligt statusmøde mellem Kommissionen og hver enkelt medlemsstat for at behandle resultaterne af hvert program under hensyntagen til den årlige gennemførelsesrapport og Kommissionens bemærkninger og henstillinger, hvor det er relevant.

2.   Det årlige statusmøde kan dække mere end ét program. I 2017 og 2019 skal det årlige statusmøde omfatte alle operationelle programmer i medlemsstaten og også tage hensyn til de gennemførelsesrapporter, der er forelagt af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 52 i de pågældende år.

3.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaten og Kommissionen aftale ikke at afholde et årligt statusmøde for et program i andre år end 2017 og 2019.

4.   De årlige statusmøder ledes af Kommissionen eller af medlemsstaten og Kommissionen i fællesskab, hvis medlemsstaten anmoder herom.

5.   Medlemsstaterne sikrer en passende opfølgning på bemærkninger fra Kommissionen efter det årlige statusmøde vedrørende spørgsmål, som i væsentlig grad påvirker gennemførelsen af programmet og, hvor det er hensigtsmæssigt, underretter inden for tre måneder Kommissionen om de trufne foranstaltninger.

Afdeling II

Strategiske fremskridt

Artikel 52

Statusrapport

1.   Senest den 31. august 2017 og den 31. august 2019 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en statusrapport om gennemførelsen af partnerskabsaftalen henholdsvis pr. 31. december 2016 og 31. december 2018.

2.   Statusrapporten skal indeholde oplysninger om og vurdere:

a)

ændringer i udviklingsbehovene i medlemsstaterne siden vedtagelsen af partnerskabsaftalen

b)

fremskridt hen imod virkeliggørelse af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt de fondsspecifikke missioner, jf. artikel 4, stk. 1, via bidrag fra ESI-fondene til de valgte temamål, og navnlig hvad angår de delmål, der er fastsat i resultatrammen for hvert enkelt program, og den støtte, der er anvendt til målene vedrørende klimaforandringer

c)

hvorvidt de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde de relevante forhåndsbetingelser i partnerskabsaftalen, som ikke var opfyldt på datoen for vedtagelsen af partnerskabsaftalen, er blevet gennemført i overensstemmelse med den fastsatte tidsplan. Dette litra gælder kun for den statusrapport, der skal forelægges i 2017

d)

gennemførelsen af mekanismer, der skal sikre koordinering mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og EIB

e)

gennemførelse af den integrerede tilgang til territorial udvikling eller et sammendrag af gennemførelsen af integrerede tilgange, der er baserede på programmerne, herunder fremskridt hen imod virkeliggørelse af prioriterede områder for samarbejde

f)

hvor det er relevant, de foranstaltninger, der er truffet for at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og anvende ESI-fondene

g)

de trufne foranstaltninger og fremskridtene i forhold til at reducere den administrative byrde for støttemodtagerne

h)

partnernes rolle, jf. artikel 5, i gennemførelsen af partnerskabsaftalen

i)

et sammendrag af de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med anvendelsen af de horisontale principper omhandlet i artikel 5, 7 og 8 og politiske mål for gennemførelsen af ESI-fondene.

3.   Såfremt Kommissionen senest to måneder efter forelæggelsen af statusrapporten fastslår, at oplysningerne deri er ufuldstændige eller uklare på en måde, der i væsentlig grad berører kvaliteten og troværdigheden af den pågældende vurdering, kan den anmode om yderligere oplysninger fra medlemsstaten på betingelse af at denne anmodning ikke forårsager unødige forsinkelser og at Kommissionen angiver grunde til støtte for den påståede mangel på kvalitet og troværdighed. Medlemsstaten giver Kommissionen de ønskede oplysninger inden for tre måneder og reviderer, hvis det er relevant, statusrapporten i overensstemmelse hermed.

4.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger den model, som skal anvendes ved forelæggelsen af statusrapporten,. Disse gennemførelsesretakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

Artikel 53

Kommissionens rapport og drøftelse om ESI-fondene

1.   Hvert år med virkning fra 2016 sender Kommissionen en sammenfattende rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende ESI-fondenes programmer baseret på medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter forelagt i henhold til artikel 50 samt en sammenfatning af resultaterne af de tilgængelige programvurderinger. I 2017 og 2019 udgør denne sammenfattende rapport en del af strategirapporten, jf. stk. 2.

2.   I 2017 og 2019 udarbejder Kommissionen en strategirapport, der sammenfatter medlemsstaternes statusrapporter, og som den senest henholdsvis den 31. december 2017 og den 31. december 2019 forelægger for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og disse institutioner opfordres til at holde en drøftelse om denne.

3.   Rådet drøfter strategirapporten, navnlig med hensyn til ESI-fondenes bidrag til opnåelsen af EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og opfordres til at komme med bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde.

4.   Hvert andet år fra 2018 medtager Kommissionen i sin årlige statusrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde et afsnit, der sammenfatter den seneste af rapporterne i stk. 1 og 2, især hvad angår ESI-fondenes bidrag til fremskridt vedrørende EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

KAPITEL II

Evaluering

Artikel 54

Generelle bestemmelser

1.   Der foretages evalueringer for at forbedre kvaliteten af udformningen og gennemførelsen af programmer og for at vurdere deres effektivitet og virkninger. Programmernes virkninger evalueres i lyset af de respektive ESI-fondes målsætninger i forhold til målene for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og, under hensyn til programmets størrelse, i forhold til BNP og arbejdsløshed i det pågældende programområde, hvor det er relevant.

2.   Medlemsstaterne tilvejebringer de midler, der er nødvendige for udførelsen af evalueringerne, og sikrer, at der er indført procedurer til at udarbejde og indsamle de data, der er nødvendige for evalueringerne, herunder data vedrørende fælles og eventuelle programspecifikke indikatorer.

3.   Evalueringen skal foretages af interne eller eksterne eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret for programgennemførelsen. Kommissionen opstiller retningslinjer for, hvordan man foretager evalueringer, umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden.

4.   Alle evalueringer gøres offentligt tilgængelige.

Artikel 55

Forhåndsevaluering

1.   Medlemsstaterne foretager forhåndsevalueringer for at forbedre kvaliteten af hvert programs udformning.

2.   Forhåndsevalueringer foretages under ansvar af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelsen af programmerne. De forelægges for Kommissionen samtidig med programmet sammen med et resumé. Der kan i de fondsspecifikke regler fastsættes tærskler, under hvilke forhåndsevalueringen kan kombineres med evalueringen af et andet program.

3.   Ved forhåndsevalueringerne bedømmes:

a)

bidraget til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de udvalgte tematiske mål og prioriteter, der tager højde for nationale og regionale behov og udviklingspotentialet samt erfaringer, der er indhøstet fra tidligere programmeringsperioder

b)

det foreslåede programs/den foreslåede aktivitets indre sammenhæng og tilknytningen til andre relevante instrumenter

c)

sammenhængen mellem tildelingen af budgetmidler og programmets målsætninger

d)

sammenhængen mellem de udvalgte tematiske mål, prioriteterne samt programmets modsvarende målsætninger og den fælles strategiske ramme, partnerskabsaftalen og de relevante landespecifikke henstillinger, som er vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, i TEUF og, hvor det er relevant på nationalt plan, det nationale reformprogram

e)

om de foreslåede programindikatorer er relevante og klare

f)

hvordan de forventede output vil bidrage til resultater

g)

om de kvantificerede målværdier for indikatorer er realistiske for så vidt angår den påtænkte støtte fra ESI-fondene

h)

begrundelsen for den foreslåede støtteform

i)

om programmet råder over tilstrækkelige menneskelige ressourcer og administrativ forvaltningskapacitet

j)

om procedurerne for overvågning af programmet og for indsamling af de data, der er nødvendige for at foretage evalueringer, er formålstjenlige

k)

om de delmål, der er udvalgt med henblik på resultatrammer, er formålstjenlige

l)

om de planlagte foranstaltninger for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og forhindre forskelsbehandling er tilstrækkelige, især med hensyn til tilgængelighed for handicappede personer

m)

om de planlagte foranstaltninger til fremme af bæredygtig udvikling er tilstrækkelige

n)

planlagte foranstaltninger til at nedbringe den administrative byrde for støttemodtagerne.

4.   Når det er relevant, skal forhåndsevalueringerne omfatte kravene til strategisk miljøvurdering, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (36), under hensyntagen til behovene for tilpasning til klimaforandringer.

Artikel 56

Evaluering i programmeringsperioden

1.   Forvaltningsmyndigheden eller medlemsstaten udarbejder en evalueringsplan, der kan omfatte mere end ét program. Den forelægges i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed.

3.   I programmeringsperioden sikrer forvaltningsmyndigheden, at der foretages evalueringer, herunder evalueringer for at vurdere effektiviteten og virkningerne, for hvert program på grundlag af evalueringsplanen, og at hver evaluering er genstand for en passende opfølgning i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Mindst én gang i løbet af programmeringsperioden skal en evaluering vurdere, hvordan støtten fra ESI-fondene har bidraget til målene for hver prioritet. Alle evalueringer gennemgås af overvågningsudvalget og sendes til Kommissionen.

4.   Kommissionen kan på eget initiativ foretage evalueringer af programmer. Den underretter forvaltningsmyndigheden, og resultaterne sendes til forvaltningsmyndigheden og forelægges det pågældende overvågningsudvalg.

5.   Nærværende artikels stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på de i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), omhandlede dedikerede programmer.

Artikel 57

Efterfølgende evaluering

1.   Efterfølgende evaluering gennemføres af Kommissionen eller af medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen. Ved efterfølgende evalueringer undersøges ESI-fondenes effektivitet og deres bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til målene for denne EU-strategi og i overensstemmelse med de særlige krav, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

2.   De efterfølgende evalueringer skal være afsluttet pr. 31. december 2024.

3.   De efterfølgende evalueringer af de i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), omhandlede dedikerede programmer gennemføres af Kommissionen og afsluttes senest den 31. december 2019.

4.   For hver af ESI-fondene udarbejder Kommissionen senest den 31. december 2025 en sammenfattende rapport med en beskrivelse af de vigtigste konklusioner af de efterfølgende evalueringer.

AFSNIT VI

TEKNISK BISTAND

Artikel 58

Teknisk bistand på initiativ af Kommissionen

1.   På initiativ af Kommissionen kan ESI-fondene finansiere forberedende arbejde, overvågning, administrativ og teknisk bistand, evaluering, revision og kontrol i det omfang, det er nødvendigt til gennemførelse af denne forordning.

De i første afsnit omhandlede foranstaltninger kan gennemføres enten direkte af Kommissionen, eller indirekte af andre enheder og personer end medlemsstater i overensstemmelse med artikel 60 i finansforordningen.

De i første afsnit nævnte foranstaltninger kan navnlig omfatte følgende:

a)

bistand til udarbejdelse og vurdering af projekter, også sammen med EIB

b)

støtte til øget institutionel kapacitet og opbygning af administrativ kapacitet med henblik på en effektiv forvaltning af ESI-fondene

c)

undersøgelser i tilknytning til Kommissionens rapportering om ESI-fondene og til samhørighedsrapporten

d)

foranstaltninger vedrørende analyse, forvaltning, overvågning, informationsudveksling og gennemførelse af ESI-fondene samt foranstaltninger vedrørende gennemførelsen af kontrolsystemer og teknisk og administrativ bistand

e)

evalueringer, rapporter fra eksperter, statistikker og undersøgelser, også af almen karakter, vedrørende ESI-fondenes nuværende og fremtidige drift, som, hvis det er hensigtsmæssigt, kan gennemføres af EIB

f)

foranstaltninger til udbredelse af oplysninger, netværksarbejde, kommunikationsaktiviteter, bevidstgørelse samt fremme af samarbejde og udveksling af erfaringer, bl.a. med tredjelande

g)

oprettelse, drift og sammenkobling af edb-systemer til forvaltning, overvågning, revision, kontrol og evaluering

h)

foranstaltninger til forbedring af evalueringsmetoderne og udvekslingen af oplysninger om evalueringspraksis

i)

foranstaltninger vedrørende revision

j)

styrkelse af den nationale og regionale kapacitet vedrørende investeringsplanlægning, behovsvurdering, udarbejdelse, udformning og gennemførelse af finansielle instrumenter, fælles handlingsplaner og store projekter, herunder initiativer fælles med EIB

k)

formidling af god praksis for at hjælpe medlemsstaterne med at styrke kapaciteten hos de relevante partnere, jf. artikel 5, og deres paraplyorganisationer

l)

foranstaltninger til at identificere, prioritere og gennemføre strukturelle og administrative reformer som svar på de økonomiske og sociale udfordringer i de medlemsstater, der opfylder betingelserne i artikel 24, stk. 1.

For at sikre en mere effektiv kommunikation til den brede offentlighed og kraftigere synergieffekter mellem de kommunikationsaktiviteter, der foregår på Kommissionens initiativ, skal de midler, der afsættes til kommunikationsforanstaltninger i henhold til denne forordning, også bidrage til den samlede kommunikation om Unionens politiske prioriteringer, i det omfang de vedrører denne forordnings overordnede målsætninger.

2.   Kommissionen fremlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter hvert år sine planer for den type aktioner, der vedrører foranstaltningerne i stk. 1, når der forventes et bidrag fra ESI-fondene.

Artikel 59

Teknisk bistand på initiativ fra medlemsstaterne

1.   På en medlemsstats initiativ kan ESI-fondene yde støtte til forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, evaluering, information og kommunikation, netværkssamarbejde, tvistbilæggelse samt kontrol og revision. Medlemsstaterne kan anvende ESI-fondene til at støtte foranstaltninger til reduktion af administrative byrder for støttemodtagerne, herunder elektroniske dataudvekslingssystemer, foranstaltninger til at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagere til at forvalte og anvende disse fonde. ESI-fondene kan også anvendes til at støtte aktioner til at styrke kapaciteten hos relevante partnere i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, litra e) og til at støtte udveksling af god praksis blandt disse partnere. Foranstaltningerne i nærværende stykke kan omfatte forudgående og efterfølgende programmeringsperioder.

2.   De fondsspecifikke regler kan tilføje eller udelukke foranstaltninger, der kan finansieres via den enkelte ESI-fonds tekniske bistand.

AFSNIT VII

ESI-FONDENES FINANSIELLE STØTTE

KAPITEL I

Støtte fra ESI-fondene

Artikel 60

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

1.   Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program fastsætter medfinansieringssatsen/erne og den maksimale støtte fra ESI-fondene i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

2.   Tekniske bistandsforanstaltninger, der gennemføres på initiativ af eller på vegne af Kommissionen, kan finansieres med en sats på 100 %.

Artikel 61

Operationer, der genererer nettoindtægter efter afslutningen

1.   Denne artikel finder anvendelse på operationer, der genererer nettoindtægter efter deres afslutning. Med henblik på denne artikel forstås ved "nettoindtægter" kontante tilførsler betalt direkte af brugerne for de varer eller tjenesteydelser, der leveres af operationen, såsom afgifter, der betales direkte af brugerne for brug af infrastruktur, salg eller leje af jord eller bygninger, eller betalinger for tjenesteydelser minus eventuelle driftsomkostninger og genanskaffelsesomkostninger i forbindelse med udstyr med kort levetid, der er afholdt i den tilsvarende periode. Besparelser på driftsomkostninger for operationen behandles som nettoindtægter, medmindre de opvejes af en tilsvarende nedskæring i driftstilskuddene.

Er hele investeringsudgiften ikke berettiget til medfinansiering, fordeles nettoindtægterne proportionalt på de støtteberettigede og ikke-støtteberettigede dele af investeringsudgiften.

2.   De støtteberettigede udgifter til den operation, der skal medfinansieres af ESI-fondene, nedsættes på forhånd under hensyn til operationens potentiale for at skabe nettoindtægter i en specifik referenceperiode, der dækker både gennemførelsen af operationen og perioden efter dens afslutning.

3.   Operationens potentielle nettoindtægter fastsættes på forhånd ved hjælp af en af følgende metoder, der er valgt af forvaltningsmyndigheden for en sektor, undersektor eller operationstype:

a)

anvendelse af en fast procenttakst for indtægter for den sektor eller undersektor, der er relevant for operationen, jf. bilag V, eller enhver af de delegerede retsakter, der henvises til i andet, tredje og fjerde afsnit

b)

beregning af diskonteret nettoindtægt fra operationen under hensyn til den referenceperiode, der er relevant for den sektor eller undersektor, som operationen finder anvendelse i, den rentabilitet, der normalt forventes af den pågældende investeringskategori, anvendelsen af forureneren betaler-princippet og eventuelt rimelighedsbetragtninger i tilknytning til den pågældende medlemsstats eller regions relative velstand.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 i behørigt begrundede tilfælde med henblik på at ændre bilag V ved at foretage justeringer af de faste takster, der er fastsat deri, under hensyn til historiske data, potentialet for omkostningsdækning og forureneren betaler-princippet, hvor det er relevant.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om fastlæggelse af faste takster for sektorer eller undersektorer inden for ikt, forskning, udvikling og innovation og energieffektivitet. Kommissionen giver Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om de delegerede retsakter senest den 30. juni 2015.

Endvidere tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 i behørigt begrundede tilfælde med henblik på at tilføje sektorer eller undersektorer, herunder undersektorer til sektorer i bilag V, der hører ind under de tematiske mål i artikel 9, stk. 1, og støttes af ESI-fondene.

Anvendes den i første afsnit, litra a), nævnte metode, betragtes alle de nettoindtægter, der genereres under gennemførelsen og efter afslutningen af operationen, som medregnet ved anvendelsen af den faste takst og fratrækkes derfor ikke efterfølgende de støtteberettigede udgifter til operationen.

Såfremt der er fastlagt en fast takst for en ny sektor eller undersektor gennem vedtagelse af en delegeret retsakt i overensstemmelse med tredje og fjerde afsnit, kan en forvaltningsmyndighed vælge at anvende metoden i første afsnit, litra a), til nye operationer i forbindelse med den pågældende sektor eller undersektor.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149, som fastlægger metoden i første afsnit, litra b).Anvendes denne metode, fratrækkes de nettoindtægter, der genereres under gennemførelsen af operationen, som stammer fra indtægtskilder, der ikke er taget højde for ved fastlæggelse af operationens potentielle nettoindtægt, fra de støtteberettigede udgifter til operationen senest ved den endelige betalingsanmodning, som forelægges af støttemodtageren.

4.   Den metode, som anvendes til at fratrække nettoindtægterne fra udgifterne til den operation, som er omfattet af den betalingsanmodning, som forelægges Kommissionen, fastlægges i overensstemmelse med nationale regler.

5.   Som et alternativ til anvendelse af metoderne i stk. 2a kan den maksimale medfinansieringssats i artikel 60, stk. 1, på anmodning af en medlemsstat reduceres på tidspunktet for et programs vedtagelse for en prioritet eller foranstaltning, under hvilken alle operationer, som skal støttes under denne prioritet eller foranstaltning, kan anvende en ensartet fast takst i overensstemmelse med stk. 3, første afsnit, litra a). Reduktionen må ikke være mindre end det beløb, der beregnes ved at gange den maksimale EU-medfinansieringssats, som finder anvendelse i henhold til de fondsspecifikke regler, med den relevante faste takst i stk. 3, første afsnit, litra a).

Anvendes den i første afsnit nævnte metode, betragtes alle nettoindtægter, der genereres under gennemførelsen og efter afslutningen af operationen, som medregnet ved anvendelsen af reducerede medfinansieringssats og fratrækkes derfor ikke efterfølgende de støtteberettigede udgifter til operationen.

6.   Såfremt det ikke er objektivt muligt at bestemme indtægterne på forhånd i henhold til en af metoderne i stk. 3 eller 5, trækkes de nettoindtægter, der er genereret i de første tre år efter en operations afslutning eller ved den frist for indlevering af dokumenter med henblik på programafslutning, der er fastsat i de fondsspecifikke regler, alt efter hvad der kommer først, fra de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen.

7.   Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på:

a)

operationer eller dele af operationer, der alene støttes af ESF

b)

operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter inden anvendelsen af stk. 1-6 ikke overstiger 1 000 000 EUR

c)

tilbagebetalingspligtig bistand, der er omfattet af en forpligtelse til fuld tilbagebetaling, og priser

d)

teknisk bistand

e)

støtte til eller fra finansielle instrumenter

f)

operationer, for hvilke den offentlige støtte tager form af faste beløb eller enhedsomkostninger med standardsatser

g)

operationer, som gennemføres under en fælles handlingsplan

h)

operationer, for hvilke støttebeløb eller -satser er defineret i bilag I til ELFUL-forordningen.

Uanset nærværende stykkes første afsnit, litra b), kan en medlemsstat, som anvender stk. 5, i den relevante prioritet eller foranstaltning medtage operationer, hvor de samlede støtteberettigede omkostninger inden anvendelsen af stk. 1-6 ikke overstiger 1 000 000 EUR.

8.   Desuden finder stk. 1-6 ikke anvendelse på operationer, for hvilke støtten under programmet består af:

a)

de minimis-støtte

b)

forenelig statsstøtte til SMV'er, hvor en grænse for støtteintensitet eller støttebeløb finder anvendelse i forhold til statsstøtte

c)

forenelig statsstøtte, når en individuel verificering af finansieringsbehovet i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler er blevet foretaget.

Uanset første afsnit kan en forvaltningsmyndighed anvende stk. 1-6 på operationer, der falder ind under nærværende stykkes første afsnit, litra a)-c), hvis de nationale bestemmelser giver mulighed herfor.

KAPITEL II

Særlige regler for støtte fra ESI-fondene til OPP'er

Artikel 62

OPP'er

ESI-fondene kan anvendes til at støtte operationer, som gennemføres eller planlægges gennemført under en OPP-struktur ("OPP-operation"). Sådanne OPP-operationer skal overholde gældende ret, navnlig hvad angår statsstøtte og offentlige indkøb.

Artikel 63

Støttemodtager under OPP-operationer

1.   Uanset artikel 2, nr. 10, kan støttemodtageren i forbindelse med en OPP-operation enten være:

a)

det offentligretlige organ, der iværksætter operationen, eller

b)

et privatretligt organ i en medlemsstat (den "private partner"), der er udvalgt eller skal udvælges til gennemførelse af operationen.

2.   Det offentligretlige organ, der iværksætter OPP-operationen, kan foreslå, at den private partner, der skal udvælges efter godkendelse af operationen, skal være støttemodtager med henblik på at modtage støtte fra ESI-fondene. I dette tilfælde er beslutningen om godkendelse betinget af, at forvaltningsmyndigheden har sikret sig, at den udvalgte private partner opfylder og varetager de samme forpligtelser som en støttemodtager i henhold til denne forordning.

3.   Den private partner, der udvælges til at gennemføre operationen, kan blive udskiftet som støttemodtager under gennemførelsen, hvis det er påkrævet i henhold til vilkårene og betingelserne for det offentlig-private partnerskab eller finansieringsaftalen mellem den private partner og det finansieringsinstitut, der medfinansierer operationen. I dette tilfælde bliver den nye private partner eller det offentligretlige organ støttemodtageren, forudsat at forvaltningsmyndigheden har sikret sig, at den nye partner opfylder og varetager de samme forpligtelser som en støttemodtager i henhold til denne forordning.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 med henblik på at fastsætte supplerende regler for udskiftning af en støttemodtager og for de dermed forbundne forpligtelser.

5.   Udskiftningen af en støttemodtager betragtes ikke som en ændring i ejendomsretten i henhold til artikel 71, stk. 1, litra b), hvis udskiftningen opfylder de gældende betingelser i nærværende artikels stk. 3 og i en delegerede retsakt vedtaget i medfør af nærværende artikels stk. 4.

Artikel 64

Støtte til OPP-operationer

1.   I tilfælde af en OPP-operation, hvor støttemodtageren er et offentligretligt organ, kan udgifter under en OPP-operation, som er afholdt og betalt af den private partner, uanset artikel 65, stk. 2, anses som afholdt og betalt af en støttemodtager og medtages i en betalingsanmodning til Kommissionen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

støttemodtageren har indgået en OPP-aftale med en privat partner

b)

forvaltningsmyndigheden har verificeret, at de udgifter, som støttemodtageren har opgivet, er blevet betalt af den private partner, og at operationen er i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, programmet og støttebetingelserne for operationen.

2.   Betalinger til støttemodtagere, der foretages på grundlag af udgifter medtaget i en betalingsanmodning i overensstemmelse med stk. 1, indsættes på en spærret konto, der oprettes til dette formål i støttemodtagerens navn.

3.   De midler, der indsættes på den i stk. 2 omhandlede spærrede konto, anvendes til betalinger i overensstemmelse med OPP-aftalen, herunder eventuelle betalinger i tilfælde af OPP-aftalens ophør.

4.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 med henblik på at fastsætte de mindstekrav i OPP-aftaler, der er nødvendige for anvendelsen af undtagelsen i nærværende artikels stk. 1, herunder bestemmelser vedrørende OPP-aftalens ophør, og for at sikre et passende revisionsspor.

KAPITEL III

Udgifters støtteberettigelse og varighed

Artikel 65

Støtteberettigelse

1.   Udgifters støtteberettigelse bestemmes på grundlag af nationale regler, medmindre der er fastsat specifikke regler i eller på grundlag af denne forordning eller de fondsspecifikke regler.

2.   Udgifter er berettigede til støtte fra ESI-fondene, hvis de er afholdt af en støttemodtager og betalt mellem datoen for programmets forelæggelse for Kommissionen, dog senest den 1. januar 2014, og den 31. december 2023. Dertil kommer, at udgifter kun er berettigede til et bidrag fra ELFUL, hvis den relevante støtte rent faktisk udbetales af betalingsorganet mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2023.

3.   Uanset stk. 2 er udgifterne under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet støtteberettigede fra den 1. september 2013.

4.   For så vidt angår omkostninger, som refunderes i henhold til artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), skal de aktioner, som udgør grundlaget for refusionen, gennemføres mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2023.

5.   Uanset stk. 4 skal startdatoen med hensyn til omkostninger, der refunderes på grundlag af artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), for aktioner under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet være 1. september 2013.

6.   Operationer udvælges ikke til at modtage støtte fra ESI-fondene, hvis de fysisk er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte under programmet er forelagt af støttemodtageren for forvaltningsmyndigheden, uanset om alle tilhørende betalinger er blevet foretaget af støttemodtageren.

7.   Denne artikel tilsidesætter ikke bestemmelserne om støtteberettigelse for teknisk bistand på Kommissionen initiativ, jf. artikel 58.

8.   Dette stykke finder anvendelse på operationer, som genererer nettoindtægter under gennemførelsen, og som ikke er omfattet af artikel 61, stk. 1-6.

De støtteberettigede udgifter til operationen, som skal medfinansieres af ESI-fondene, fratrækkes de nettoindtægter, der ikke er taget højde for på tidspunktet for godkendelse af operationen, og som direkte og udelukkende er genereret under gennemførelsen, senest ved den endelige betalingsanmodning, som forelægges af støttemodtageren. Hvis ikke alle omkostninger er berettiget til medfinansiering, fordeles nettoindtægterne proportionalt på de støtteberettigede og ikkestøtteberettigede dele af omkostningerne.

Nærværende stykke finder ikke anvendelse på:

a)

teknisk bistand

b)

finansielle instrumenter,

c)

tilbagebetalingspligtig bistand, der er omfattet af en forpligtelse til fuld tilbagebetaling

d)

priser

e)

operationer, som er underlagt statsstøtteregler

f)

operationer, hvortil den offentlige støtte har form af faste beløb eller standardsatser for enhedsomkostninger, forudsat at der på forhånd er taget højde for nettoindtægterne

g)

operationer, der gennemføres under en fælles handlingsplan, forudsat at der på forhånd er taget højde for nettoindtægterne

h)

operationer, for hvilke støttebeløb eller -satser er defineret i bilag I til ELFUL-forordningen, eller

i)

operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede omkostninger ikke overstiger 50 000 EUR.

Med henblik på nærværende artikel og artikel 61 betragtes enhver betaling, som modtages af støttemodtageren, der stammer fra en konventionalbod som følge af et brud på en kontrakt mellem støttemodtageren og en tredjepart eller tredjeparter eller er sket som resultat af tilbagetrækning af et tilbud fra en tredjepart, der er udvalgt i overensstemmelse med reglerne for offentlige indkøb (depositum), ikke som en indtægt og fratrækkes ikke de støtteberettigede udgifter til operationen

9.   Udgifter, der bliver støtteberettigede som følge af en ændring af et program, er først støtteberettigede fra datoen for forelæggelsen for Kommissionen af anmodningen om ændring eller, i tilfælde af anvendelse af artikel 96, stk. 11, fra ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen om ændring af programmet.

De fondsspecifikke regler for EHFF kan indeholde fravigelser fra første afsnit.

10.   Som en undtagelse fra stk. 9 kan der i ELFUL-forordningen fastsættes særlige bestemmelser om datoen for støtteberettigelsens begyndelse.

11.   En operation kan modtage støtte fra en eller flere ESI-fonde eller fra et eller flere programmer og fra andre EU-instrumenter, forudsat at den udgiftspost, der er medtaget i en betalingsanmodning om refusion fra en af ESI-fondene, ikke modtager støtte fra en anden fond eller et andet EU-instrument eller støtte fra samme fond under et andet program.

Artikel 66

Støtteformer

ESI-fondene anvendes til at yde støtte i form af tilskud, priser, tilbagebetalingspligtig bistand, finansielle instrumenter eller en kombination heraf.

Hvad angår tilbagebetalingspligtig bistand, skal støtte, der er tilbagebetalt til det organ, som gav bistanden, eller til en anden kompetent myndighed i medlemsstaten, opføres på en særskilt konto eller holdes adskilt med regnskabskoder og genanvendes til samme formål eller i overensstemmelse med programmets mål.

Artikel 67

Former for tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand

1.   Der kan ydes tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand, i form af følgende:

a)

refusion af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede udgifter samt eventuelle bidrag i form af naturalydelser og afskrivning

b)

standardsatser for enhedsomkostninger

c)

faste beløb, der ikke overstiger 100 000 EUR i offentligt bidrag

d)

finansiering efter en fast takst bestemt ved anvendelse af en procentsats på en eller flere nærmere afgrænsede udgiftskategorier.

De fondsspecifikke regler kan begrænse de former for tilskud eller tilbagebetalingspligtig bistand, som finder anvendelse på visse operationer.

2.   Uanset stk. 1 kan der i EHFF-forordningen indføres supplerende former for tilskud og udregningsmetoder.

3.   De muligheder, der er omhandlet i stk. 1, må kun kombineres, hvis hver mulighed dækker forskellige udgiftskategorier, eller hvis de anvendes til forskellige projekter, der udgør en del af en operation, eller til flere på hinanden følgende faser af en operation.

4.   Hvis en operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, gennemføres udelukkende gennem offentlige indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, finder kun stk. 1, første afsnit, litra a), anvendelse. Hvis det offentlige indkøb under en operation eller et projekt, der udgør en del af en operation, er begrænset til bestemte udgiftskategorier, kan alle de muligheder, der er omhandlet i stk. 1, finde anvendelse.

5.   De beløb, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), fastlægges på en af følgende måder:

a)

en rimelig, retfærdig og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:

i)

statistiske data eller andre objektive oplysninger

ii)

verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere eller

iii)

anvendelse af individuelle støtteberettigedes sædvanlige bogføringspraksis

b)

i overensstemmelse med reglerne for anvendelsen af tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation og støttemodtager

c)

i overensstemmelse med reglerne for anvendelsen af tilsvarende standardsatser for enhedsomkostninger, faste beløb og faste takster, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation og støttemodtager

d)

satser, der er fastsat ved denne forordning eller ved de fondsspecifikke regler.

e)

specifikke metoder til bestemmelse af beløb, der er fastsat i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

6.   Det dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, skal foreskrive, hvilken metode der skal anvendes til at bestemme operationens omkostninger og betingelserne for udbetaling af tilskuddet.

Artikel 68

Finansiering efter fast takst for indirekte omkostninger og personaleudgifter i forbindelse med tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand

1.   Hvis gennemførelsen af en operation giver anledning til indirekte omkostninger, kan de beregnes som en fast takst på en af følgende måder:

a)

en fast takst på op til 25 % af de støtteberettigede direkte omkostninger, forudsat at taksten beregnes på grundlag af en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregningsmetode eller en metode, der anvendes under ordninger for tilskud, som finansieres fuldt ud af medlemsstaten for en lignende type operation og støttemodtager

b)

en fast takst på op til 15 % af de støtteberettigede direkte personaleudgifter uden krav om, at medlemsstaten skal fastsætte den gældende takst på grundlag af en beregning

c)

en fast takst for de støtteberettigede direkte udgifter baseret på eksisterende metoder og tilsvarende takster, der gælder i EU-politikker for en lignende type operation og støttemodtager.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om definitionen af den faste takst og metoderne i den forbindelse som omhandlet i første afsnit, litra c), i nærværende stykke.

2.   For at fastsætte personaleudgifterne i forbindelse med gennemførelsen af en operation kan den relevante timetakst beregnes ved at dividere de seneste dokumenterede årlige bruttopersonaleudgifter med 1 720 timer.

Artikel 69

Særlige regler for støtteberettigelse i forbindelse med tilskud og tilbagebetalingspligtig bistand

1.   Naturalydelser i form af levering af bygge- og anlægsarbejder, varer, tjenesteydelser og jord og fast ejendom, for hvilke ingen kontantbetalinger dokumenteret ved fakturaer eller dokumenter med en tilsvarende bevisværdi er foretaget, kan være støtteberettigede, på betingelse af at ESI-fondenes og programmets regler for støtteberettigelse tillader det og at alle følgende kriterier er opfyldt:

a)

den offentlige støtte, der er betalt til en operation, som omfatter naturalydelser, ikke overstiger de samlede støtteberettigede udgifter, eksklusive bidrag i form af naturalydelser ved afslutningen af operationen

b)

værdien af naturalydelser må ikke overstige de omkostninger, der normalt accepteres på det pågældende marked

c)

værdien og leveringen af naturalydelserne skal kunne vurderes og verificeres af en uafhængig instans

d)

drejer det sig om tilvejebringelse af jord eller fast ejendom, kan der med henblik på en lejekontrakt foretages en kontantbetaling af et nominelt beløb pr. år, som ikke må overstige en enkelt enhed af medlemsstatens valuta

e)

drejer det sig om naturalydelser i form af ulønnet arbejde, skal værdien af det pågældende arbejde fastlægges under hensyntagen til verificeret tidsforbrug og vederlagssatsen for tilsvarende lønnet arbejde.

Værdien af jorden eller den faste ejendom i nærværende stykkes første afsnit, litra d), skal attesteres af en uafhængig, kvalificeret ekspert eller et behørigt bemyndiget offentligt organ, og den må ikke overstige den grænse, der er fastsat i stk. 3, litra b).

2.   Afskrivningsomkostninger kan betragtes som støtteberettigede, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

programmets regler om støtteberettigelse giver mulighed for det.

b)

udgifterne dokumenteres behørigt ved hjælp af dokumentation med bevisværdi svarende til fakturaer for støtteberettigede udgifter, når de refunderes i den form, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra a)

c)

udgifterne vedrører udelukkende operationens støtteperiode

d)

offentlige tilskud har ikke bidraget til erhvervelsen af de afskrevne aktiver.

3.   Følgende udgifter er ikke berettigede til støtte fra ESI-fondene og fra det støttebeløb, der er overført fra Samhørighedsfonden til CEF, som omhandlet i artikel 92, stk. 6.

a)

renter af gæld med undtagelse af tilskud, der gives i form af rentegodtgørelse eller tilskud til garantigebyrer

b)

køb af jord, der ikke er bebygget, og jord, der er bebygget, for et beløb, der overstiger 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation. For forladte lokaliteter og lokaliteter, der tidligere har været brugt industrielt, og som omfatter bygninger, øges denne grænse til 15 %. I ekstraordinære og behørigt begrundede tilfælde kan en højere procentandel tillades i forbindelse med operationer, der vedrører miljøbevaring

c)

moms, medmindre den ikke kan blive tilbagebetalt i henhold til national momslovgivning.

Artikel 70

Operationers støtteberettigelse afhængigt af sted

1.   Operationer støttet af ESI-fondene, jf. dog de undtagelser, der er omhandlet i stk. 2 og 3, og de fondsspecifikke regler, skal være placeret i programområdet.

2.   Forvaltningsmyndigheden kan acceptere, at en operation gennemføres uden for programområdet, men inden for Unionen, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

operationen er til gavn for programområdet

b)

det samlede beløb, som tildeles under programmet til operationer, der er placeret uden for programområdet, overstiger ikke 15 % af støtten fra EFRU, Samhørighedsfonden og EHFF på prioritetsniveau eller 5 % af støtten fra ELFUL på programniveau

c)

overvågningsudvalget har godkendt den pågældende operation eller de pågældende operationstyper

d)

myndighedernes forpligtelser vedrørende programmet med hensyn til forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår operationen er opfyldt af de ansvarlige myndigheder for det program, hvorunder den pågældende operation støttes, eller de indgår aftaler med myndighederne i det område, hvor operationen gennemføres.

3.   For operationer vedrørende teknisk bistand eller pr-aktiviteter kan der afholdes udgifter uden for Unionen, forudsat at de forpligtelser, der er fastlagt i stk. 2, litra a), og betingelserne med hensyn til forvaltning, kontrol og revision for så vidt angår operationen er opfyldt.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, og stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på operationer støttet af ESF.

Artikel 71

Operationers varighed

1.   En operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, tilbagebetaler bidraget fra ESI-fondene, hvis den i de første fem år efter den endelige betaling til støttemodtageren eller inden den frist, der er fastsat i statsstøttereglerne, hvis det er relevant, udsættes for et af følgende forhold:

a)

ophør eller flytning af en produktionsaktivitet uden for programområdet

b)

en ændring i ejendomsretten til et infrastrukturelement, som giver en virksomhed eller et offentligt organ en uretmæssig fordel

c)

en væsentlig ændring, der berører dens art, mål eller gennemførelsesvilkår, som ville føre til underminering af operationens oprindelige mål.

Uberettiget udbetalte beløb i forbindelse med operationen inddrives af medlemsstaten i forhold til den periode, for hvilken kravene ikke er blevet opfyldt.

Medlemsstaterne kan reducere den frist, der er fastsat i første afsnit, til tre år i tilfælde af opretholdelse af investeringer foretaget eller stillinger oprettet af SMV'er.

2.   En operation, som omfatter investeringer i infrastruktur eller produktive investeringer, tilbagebetaler bidraget fra ESI-fondene, hvis den produktive aktivitet i de første 10 år efter den endelige betaling til støttemodtageren udsættes for flytning uden for Unionen, undtagen hvor støttemodtageren er en SMV. Såfremt bidraget fra ESI-fondene har form af statsstøtte, erstattes perioden på 10 år af den frist, som er gældende i henhold til statsstøttereglerne.

3.   Operationer, der støttes af ESF, og operationer, der støttes af de andre ESI-fonde, og som ikke er investeringer i infrastruktur og produktive investeringer, tilbagebetaler kun bidrag fra fonden, hvis de er underlagt en forpligtelse til opretholdelse af investeringer efter de gældende statsstøtteregler, og hvis de udsættes for et ophør af en produktionsaktivitet inden for det tidsrum, der er fastsat i nævnte regler.

4.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på bidrag til eller fra finansielle instrumenter eller på operationer, der udsættes for et ophør af produktionsaktivitet, der skyldes en konkurs, i forbindelse med hvilken der ikke er begået svigagtige handlinger.

5.   Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på fysiske personer, der modtager investeringsstøtte, og som, efter at investeringsoperationen er fuldført, bliver berettiget til støtte og modtager støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013, hvis den pågældende investering er direkte knyttet til en type aktivitet, der er anerkendt som værende berettiget til støtte fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.

AFSNIT VIII

FORVALTNING OG KONTROL

KAPITEL I

Forvaltnings- og kontrolsystemer

Artikel 72

Generelle principper for forvaltnings- og kontrolsystemer

Forvaltnings- og kontrolsystemer skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 8, omfatte:

a)

en beskrivelse af de funktioner, der udføres af de enkelte organer, som er involveret i forvaltning og kontrol, og fordeling af funktionerne inden for hvert organ

b)

overholdelse af princippet om adskillelse af funktioner mellem og inden for sådanne organer

c)

procedurer til sikring af, at de udgifter, der anmeldes, er korrekte og formelt rigtige

d)

it-systemer til regnskabsføring, oplagring og overførsel af finansielle data og data om indikatorer med henblik på overvågning og rapportering

e)

rapporterings- og overvågningssystemer, når det ansvarlige organ uddelegerer udførelse af opgaver til et andet organ

f)

ordninger for revision af forvaltnings- og kontrolsystemernes funktion

g)

systemer og procedurer til sikring af et passende revisionsspor

h)

forebyggelse, afsløring og korrektion af uregelmæssigheder, herunder svig, og inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter.

Artikel 73

Ansvar i forbindelse med delt forvaltning

I overensstemmelse med principperne om delt forvaltning har medlemsstaterne og Kommissionen ansvar for forvaltning af og kontrol med programmerne i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder, der er fastlagt i denne forordning, og i de fondsspecifikke regler.

Artikel 74

Medlemsstaternes ansvarsområder

1.   Medlemsstaterne opfylder deres forvaltnings-, kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar som fastsat i reglerne om delt forvaltning i finansforordningen og i de fondsspecifikke regler.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer for programmerne er etableret i henhold til de fondsspecifikke regler, og at disse systemer fungerer effektivt.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der findes effektive ordninger for undersøgelse af klager vedrørende ESI-fondene. Anvendelsesområdet, reglerne og procedurerne vedrørende sådanne ordninger er medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer. Medlemsstaterne undersøger efter Kommissionens anmodning klager indgivet til Kommissionen, som hører under anvendelsesområdet for deres ordninger. Medlemsstaterne underretter efter anmodning Kommissionen om resultaterne af disse undersøgelser.

4.   Al officiel udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen foregår med brug af et elektronisk dataudvekslingssystem. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger de vilkår og betingelser, som det elektroniske dataudvekslingssystem skal overholde. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

KAPITEL II

Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

Artikel 75

Kommissionens beføjelser og ansvarsområder

1.   Kommissionen sikrer sig på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger om udpegelse af organer, som er ansvarlige for forvaltning og kontrol, dokumenter, som hvert år fremlægges af disse udpegede organer i overensstemmelse med finansforordningens artikel 59, stk. 5, kontrolrapporter, årlige gennemførelsesrapporter og revisioner foretaget af nationale organer og EU-organer, at medlemsstaterne har indført forvaltnings- og kontrolsystemer, der er i overensstemmelse med denne forordning og de fondsspecifikke regler, og at disse systemer fungerer effektivt under gennemførelsen af programmerne.

2.   Tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter kan på betingelse af, at den kompetente nationale myndighed gives mindst 12 arbejdsdages varsel herom, med undtagelse af hastesager, foretage revisioner eller kontrol på stedet. Kommissionen overholder proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til behovet for at undgå uberettiget overlapning af revisioner eller kontroller foretaget af medlemsstaterne, risikoniveauet for EU-budgettet og behovet for at minimere de administrative byrder for støttemodtagerne i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. Sådanne revisioner eller kontroller kan bl.a. omfatte verificering af, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i et program eller en del heraf eller i operationer fungerer effektivt og vurdering af, om den finansielle forvaltning af operationer eller programmer er forsvarlig. Medlemsstatens embedsmænd eller bemyndigede repræsentanter kan deltage i sådanne revisioner eller kontroller.

Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter, der har den behørige beføjelse til at foretage revision eller kontrol på stedet, skal have adgang til alle nødvendige fortegnelser, dokumenter og metadata, uanset hvilket medium de er lagret på, vedrørende operationer støttet af ESI-fondene eller forvaltnings- og kontrolsystemerne. Medlemsstaterne udleverer genparter af disse fortegnelser, dokumenter og metadata til Kommissionen efter anmodning.

Beføjelserne fastsat i dette stykke berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, ifølge hvilke visse handlinger er forbeholdt myndighedspersoner, der er specifikt udpeget efter national lov. Kommissionens tjenestemænd eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter deltager bl.a. ikke i besøg på privat bopæl eller formel udspørgning af personer inden for rammerne af national lovgivning. Disse tjenestemænd og repræsentanter skal dog have adgang til de oplysninger, der således tilvejebringes, uden at tilsidesætte nationale domstoles kompetencer og under fuld overholdelse af de berørte retssubjekters grundlæggende rettigheder.

3.   Kommissionen kan kræve, at en medlemsstat træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt, eller at udgifterne er korrekte, i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

AFSNIT IX

FINANSIEL FORVALTNING, GENNEMGANG OG GODKENDELSE AF REGNSKABER OG FINANSIELLE KORREKTIONER, FRIGØRELSE

KAPITEL I

Finansiel forvaltning

Artikel 76

Budgetforpligtelser

Unionens budgetforpligtelser i forbindelse med de enkelte programmer indgås i årlige rater for hver fond i perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2020. Budgetforpligtelserne vedrørende resultatreserven i hvert program foretages separat fra den øvrige tildeling til programmet.

Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et program udgør en finansieringsafgørelse, jf. finansforordningens artikel 84 og når den er meddelt den pågældende medlemsstat, udgør den en retlig forpligtelse i finansforordningens forstand.

For hvert program følger budgetforpligtelser vedrørende første rate efter Kommissionens vedtagelse af programmet.

Budgetforpligtelserne vedrørende de efterfølgende rater indgås af Kommissionen inden den 1. maj hvert år på grundlag af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel, undtagen hvis finansforordningens artikel 16, finder anvendelse.

Ved anvendelse af resultatrammen i overensstemmelse med artikel 22, og hvor delmål for prioriteter ikke er nået, frigør Kommissionen om nødvendigt de tilsvarende bevillinger, der er forpligtet til de pågældende programmer som del af resultatreserven, og gør dem tilgængelige igen for de programmer, for hvilke tildelingen er blevet forhøjet som følge af en ændring godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5.

Artikel 77

Fælles regler for betalinger

1.   Kommissionens betalinger af bidraget fra ESI-fondene til hvert enkelt program foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, forudsat at der er midler til rådighed. Hver betaling opføres under den tidligst indgåede budgetforpligtelse for den pågældende fond.

2.   Betalinger, der er knyttet til resultatreservens forpligtelser, gennemføres ikke før den endelige tildeling af resultatreserven, jf. artikel 22, stk. 3 og 4.

3.   Betalingerne tager form af forfinansiering, mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo.

4.   Hvad angår støtteformer i henhold til artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), samt artikel 68 og 69 betragtes udgifter, der er beregnet på det relevante grundlag, som støtteberettigede udgifter.

Artikel 78

Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo

De fondsspecifikke regler skal indeholde bestemmelser om beregning af det beløb, der refunderes som mellemliggende betalinger, og den endelige saldo. Dette beløb beregnes ved anvendelsen af den specifikke medfinansieringssats, der gælder for den støtteberettigede udgift.

Artikel 79

Betalingsanmodninger

1.   Den specifikke procedure for betalingsanmodninger i forbindelse med hver ESI-fond og de oplysninger, der skal gives i den forbindelse, fastlægges i de fondsspecifikke regler.

2.   Betalingsanmodningen, der skal forelægges Kommissionen, skal give alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan opstille et regnskab, jf. artikel 68, stk. 3, i finansforordningen.

Artikel 80

Anvendelse af euroen

Beløbene i medlemsstaternes fremlagte programmer, udgiftsoverslag, udgiftsoversigter, betalingsanmodninger, regnskaber og udgifter angivet i de årlige og endelige rapporter om gennemførelsen udtrykkes i euro.

Artikel 81

Betaling af første forfinansiering

1.   Efter at Kommissionen har truffet afgørelse om vedtagelse af programmet, betaler Kommissionen et første forfinansieringsbeløb for hele programmeringsperioden. Dette første forfinansieringsbeløb betales i rater efter de budgetmæssige behov. Raternes størrelse fastlægges i de fondsspecifikke regler.

2.   Den første forfinansiering må kun anvendes til betalinger til støttemodtagerne som led i gennemførelsen af programmet. Den stilles straks til rådighed for det ansvarlige organ til dette formål.

Artikel 82

Udligning af første forfinansiering

Det beløb, der er udbetalt som første forfinansiering, skal være udlignet fuldstændigt i Kommissionens regnskab, senest når programmet afsluttes.

Artikel 83

Afbrydelse af betalingsfristen

1.   Betalingsfristen for en mellemliggende betalingsanmodning kan afbrydes af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som omhandlet i finansforordningen i en periode på højst seks måneder, hvis:

a)

der efter oplysninger fra et nationalt revisionsorgan eller EU-revisionsorgan er en klar begrundet mistanke om, at der er alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemet

b)

den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede skal foretage supplerende verificering som følge af oplysninger, som den anvisningsberettigede har modtaget, og hvorved han bliver opmærksom på, at der til udgifterne i en betalingsanmodning knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser

c)

et af de dokumenter, der kræves i henhold til finansforordningens artikel 59, stk. 5, ikke er forelagt.

Medlemsstaten kan aftale en forlængelse af afbrydelsesperioden på yderligere tre måneder.

De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte et specifikke grundlag for afbrydelse af betalinger i tilknytning til manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

2.   Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede begrænser afbrydelsen til den del af udgifterne, som er omfattet af den betalingsanmodning, der er berørt af de i stk. 1, første afsnit, omhandlede elementer, medmindre det er umuligt at identificere den berørte del af udgifterne. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede underretter straks medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om årsagen til afbrydelsen og beder dem skriftligt om at rette op på situationen. Afbrydelsen bringes til ophør af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, så snart de fornødne foranstaltninger er truffet.

KAPITEL II

Gennemgang og godkendelse af regnskaber

Artikel 84

Frist for Kommissionens gennemgang og godkendelse af regnskaber

Senest den 31. maj i året efter afslutningen af et regnskabsår anvender Kommissionen i henhold til finansforordningens artikel 59, stk. 6, procedurer for gennemgang og godkendelse af regnskaberne og underretter medlemsstaten om hvorvidt den godkender, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

KAPITEL III

Finansielle korrektioner

Artikel 85

Kommissionens finansielle korrektioner

1.   Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et program og foretage inddrivelse fra medlemsstaten for at udelukke udgifter, som overtræder gældende ret, fra EU-støtte.

2.   En overtrædelse af gældende ret medfører kun en finansiel korrektion i forbindelse med udgifter, som er blevet anmeldt til Kommissionen, og hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)

overtrædelsen har påvirket det ansvarlige organs valg af en operation til at modtage støtte fra ESI-fondene, eller der er i tilfælde, hvor det på grund af overtrædelsens art ikke er muligt at bevise denne virkning, begrundet risiko for, at overtrædelsen har haft en sådan virkning

b)

overtrædelsen har påvirket størrelsen af de udgifter, som er anmeldt med henblik på refusion fra EU-budgettet, eller der er i tilfælde, hvor det på grund af overtrædelsens art ikke er muligt at sætte tal på dens finansielle virkning, begrundet risiko for, at overtrædelsen har haft en sådan virkning.

3.   Når Kommissionen fastsætter en finansiel korrektion, jf. stk. 1, overholder den proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten og grovheden af overtrædelsen af gældende ret og de finansielle virkninger for EU-budgettet. Kommissionen holder Europa-Parlamentet underrettet om afgørelser vedrørende anvendelse af finansielle korrektioner.

4.   Kriterier og procedurer for anvendelse af finansielle korrektioner fastsættes i de fondsspecifikke regler.

KAPITEL IV

Frigørelse

Artikel 86

Principper

1.   Alle programmer underlægges en frigørelsesprocedure, der fastlægges ud fra, at beløb knyttet til en forpligtelse, som ikke er omfattet af forfinansiering eller af en betalingsanmodning inden for en nærmere fastsat periode, herunder enhver betalingsanmodning, som helt eller delvist er omfattet af en afbrydelse af betalingsfristen eller en suspension af betalinger, frigøres.

2.   Forpligtelsen vedrørende periodens sidste år frigøres i overensstemmelse med de regler, der skal følges med henblik på afslutning af programmerne.

3.   De fondsspecifikke regler skal indeholde præcise bestemmelser om anvendelse af frigørelsesreglen for hver enkelt ESI-fond.

4.   Den del af forpligtelserne, som stadig er åben, frigøres, hvis nogle af de dokumenter, der kræves til afslutningen, ikke er forelagt for Kommissionen inden de frister, der er fastsat i de fondsspecifikke regler.

5.   Budgetforpligtelser vedrørende resultatreserven er kun omfattet af den i stk. 4 omtalte frigørelsesprocedure.

Artikel 87

Undtagelse fra frigørelsen

1.   Det beløb, frigørelsen berører, nedsættes med beløb svarende tilden del af budgetforpligtelsen, for hvilken:

a)

operationerne er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning, eller

b)

det ikke har været muligt at forelægge en betalingsanmodning som følge af force majeure, der i væsentlig grad berører gennemførelsen af hele eller en del af programmet.

De nationale myndigheder, som påberåber sig force majeure i henhold til første afsnit, litra b), skal påvise dens direkte konsekvenser for gennemførelsen af hele eller en del af programmet.

I forbindelse med første afsnit, litra a) og b) kan der anmodes om nedsættelse én gang, hvis suspensionen eller force majeure-forholdet har varet i højst et år, eller et antal gange svarende til varigheden af force majeure-forholdet eller antallet af år mellem datoen for den retlige eller administrative beslutning om at suspendere gennemførelsen af operationen og datoen for den endelige retlige eller administrative beslutning.

2.   Senest den 31. januar sender medlemsstaten Kommissionen oplysninger om de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), for det beløb, der anmeldes ved udgangen af foregående år.

Artikel 88

Procedure

1.   Kommissionen underretter medlemsstaten og forvaltningsyndigheden i god tid, når der er risiko for anvendelse af frigørelsereglen i artikel 86.

2.   På grundlag af de oplysninger, Kommissionen har modtaget pr. 31. januar, underretter den medlemsstaten og forvaltningsmyndigheden om frigørelsesbeløbet på grundlag af disse oplysninger.

3.   Medlemsstaten har to måneder til at godkende frigørelsesbeløbet eller fremsætte sine bemærkninger.

4.   Senest den 30. juni forelægger medlemsstaten Kommissionen en revideret finansieringsplan, der for det pågældende finansår afspejler det nedsatte støttebeløb for en eller flere prioriteter under programmet under hensyntagen til fordelingen efter fond og regionskategori, hvis det er relevant. Hvis en sådan forelæggelse ikke finder sted, reviderer Kommissionen finansieringsplanen ved at reducere bidraget fra ESI-fondene for det pågældende finansår. Denne reduktion fordeles forholdsmæssigt på hver prioritet.

5.   Kommissionen ændrer ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelsen om vedtagelse af programmet senest den 30. september.

TREDJE DEL

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EFRU, ESF OG SAMHØRIGHEDSFONDEN

AFSNIT I

MÅLSÆTNINGER OG FINANSIEL RAMME

KAPITEL I

Mission, mål og geografisk dækning af støtte

Artikel 89

Mission og mål

1.   Fondene bidrager til at udvikle og fortsætte EU-indsatsen for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF.

Foranstaltninger, der støttes af fondene, bidrager også til at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

2.   Med henblik på missionen i stk. 1 forfølges følgende mål:

a)

investeringer i vækst og beskæftigelse i medlemsstaterne og regionerne (støttes af alle fondene) og

b)

europæisk territorialt samarbejde (støttes af EFRU).

Artikel 90

Målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1.   Strukturfondene støtter målet om investeringer i vækst og beskæftigelse i alle regioner på niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske territoriale enheder ("NUTS 2-regioner"), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003, ændret ved forordning (EF) nr. 105/2007.

2.   Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse fordeles blandt følgende tre kategorier af NUTS 2-regioner:

a)

mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

b)

overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 % og 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27

c)

mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP i EU-27.

Klassificeringen af regioner i en af de tre kategorier afgrænses på grundlag af, hvordan den enkelte regions BNP pr. indbygger, målt i købekraftspariteter(KKP) og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2007-2009, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i EU-27 i samme referenceperiode.

3.   Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger, målt i købekraftspariteter og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2008-2010, er mindre end 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27 i samme referenceperiode.

De medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i 2013, men hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, beregnet i henhold til første afsnit, modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.

4.   Umiddelbart efter denne forordnings ikrafttræden vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt med en liste over de regioner, der opfylder kriterierne for de tre regionskategorier omhandlet i stk. 2, og de medlemsstater, der opfylder kriterierne i stk. 3. Denne liste er gyldig fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

5.   I 2016 revurderer Kommissionen, hvorvidt medlemsstaterne er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, på grundlag af Unionens BNI-tal for perioden 2012-2014 for EU-27. De medlemsstater, hvis nominelle BNI pr. indbygger falder under 90 % af den gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU-27, bliver for første gang berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, og de medlemsstater, der var støtteberettigede i forhold til Samhørighedsfonden, og hvis nominelle BNP pr. indbygger overstiger 90 %, mister deres støtteberettigelse og modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.

KAPITEL II

Finansiel ramme

Artikel 91

Midler til økonomisk, social og territorial samhørighed

1.   De midler til økonomisk, social og territorial samhørighed, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser i perioden 2014-2020, er på 322 145 694 739 EUR i 2011-priser i overensstemmelse med den årlige fordeling, der fremgår af bilag VI, hvoraf 325 145 694 739 EUR udgør de samlede midler, der er afsat til EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, og 3 000 000 000 EUR udgør en specifik tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Med henblik på programmering og efterfølgende optagelse i Unionens almindelige budget indekseres midler til økonomisk, social og territorial samhørighed med 2 % om året.

2.   Kommissionen vedtager i form af gennemførelsesretsakter en afgørelse om den årlige fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde og den årlige fordeling af midler fra den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet pr. medlemsstat, sammen med listen over støtteberettigede regioner, i overensstemmelse med de kriterier og den metode, der er fastsat i henholdsvis bilag VII og VIII, jf. dog nærværende artikels stk. 3 og artikel 92, stk. 8.

3.   0,35 % af de samlede midler afsættes efter fradrag af støtten til CEF som omhandlet i artikel 92, stk. 6, og til bistanden til de socialt dårligst stillede i henhold til artikel 92, stk. 7, til teknisk bistand på Kommissionens initiativ.

Artikel 92

Midler til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og til målet om europæisk territorialt samarbejde

1.   Midlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør 96,33 % af de samlede midler (dvs. i alt 313 197 435 409) og fordeles således:

a)

52,45 % (dvs. i alt 164 279 015 916 EUR) til mindre udviklede regioner

b)

10,24 % (dvs. i alt 32 084 931 311 EUR) til overgangsregioner

c)

15,67 % (dvs. i alt 49 084 308 755 EUR) til mere udviklede regioner

d)

21,19 % (dvs. i alt 66 362 384 703 EUR) til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden

e)

0,44 % (dvs. i alt 1 386 794 724 EUR) som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, der er fastlagt i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i protokol 6 til tiltrædelsesakten af 1994.

2.   Ud over de beløb, der er fastsat i artikel 91 og i nærværende artikels stk. 1, skal et yderligere beløb på henholdsvis 94 200 000 EUR og 92 400 000 EUR stilles til rådighed for årene 2014 og 2015 som anført under "Yderligere justeringer" i bilag VII. Disse beløb skal fastsættes i Kommissionens afgørelse som omhandlet i artikel 91, stk. 2.

3.   I 2016 skal Kommissionen i sin tekniske justering for 2017, i overensstemmelse med artikel 4 og 5 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013, revidere de samlede tildelinger under målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" for hver medlemsstat for 2017-2020 og anvende den tildelingsmetode, som er defineret i punkt 1-16 i bilag VII, på grundlag af de seneste statistikker, der er til rådighed på det tidspunkt, og på grundlag af en sammenligning for de medlemsstater, for hvilke der er fastsat et loft, mellem det kumulerede nationale BNP for årene 2014-2015 og det kumulerede nationale BNP for samme periode som anslået i 2012, i overensstemmelse med punkt 21 i bilag VII. Hvis der er en kumulativ afvigelse på mere end +/- 5 % mellem de reviderede bevillinger og de samlede bevillinger, skal de samlede bevillinger tilpasses tilsvarende. I overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 skal de nødvendige justeringer fordeles ligeligt over årene 2017-2020, og de tilsvarende lofter i den finansielle ramme ændres i overensstemmelse hermed. Den samlede nettoeffekt af justeringerne, såvel positiv som negativ, må ikke overstige 4 000 000 000 EUR. Efter den tekniske justering vedtager Kommissionen i form af gennemførelsesretsakter en afgørelse om en revideret årlig fordeling af de samlede midler pr. medlemsstat.

4.   For at sikre at der er tilstrækkelige investeringer, der rettes mod ungdomsbeskæftigelse, arbejdstageres mobilitet, viden, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, skal den andel af strukturfondenes midler, som er tilgængelige til programmering af operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som tildeles ESF i hver enkelt medlemsstat, ikke være lavere end den tilsvarende ESF-andel for den medlemsstat, som fastlagt i de operationelle programmer under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse i programmeringsperioden 2007-2013. Til denne andel skal føjes et ekstra beløb for hver medlemsstat, som fastlægges i overensstemmelse med metoden i bilag IX, for at sikre, at ESF's andel i procent af de samlede kombinerede midler til fondene på EU-plan, uden støtte fra Samhørighedsfonden til transportinfrastruktur under CEF som omhandlet i stk. 6, og støtte fra strukturfondene til bistand til de socialt dårligst stillede som omhandlet i stk. 7, i medlemsstaterne, ikke er mindre end 23,1 %. Investeringer fra ESF til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet anses med henblik på nærværende stykke for at udgøre en andel af de strukturfondsmidler, der tildeles ESF.

5.   Midlerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet udgør 3 000 000 000 EUR fra den særlige tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og mindst 3 000 000 000 EUR fra ESF's målrettede investeringer.

6.   Støtten fra Samhørighedsfonden, der skal overføres til CEF, udgør 10 000 000 000 EUR. Den skal bruges til transportinfrastrukturprojekter i tråd med forordning (EU) nr. 1316/2013, udelukkende i de medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.

Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling til CEF, fastlagt på et pro rata-grundlag, for hele perioden. Hver medlemsstats samhørighedsfondstildeling nedsættes i overensstemmelse hermed.

De årlige bevillinger svarende til støtten fra Samhørighedsfonden, der er omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for CEF fra budgetproceduren 2014.

Det beløb, der er overført fra Samhørighedsfonden til CEF, som omhandlet i først afsnit, skal gennemføres ved særlige indkaldelser, der skal iværksættes for projekter, der gennemfører hovednet, eller for projekter og horisontale aktiviteter, der er udpeget i del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013.

Regler gældende for transportsektoren under forordning (EU) nr. 1316/2013 finder anvendelse på de særlige indkaldelser, der er nævnt i fjerde afsnit. Indtil den 31. december 2016 skal udvælgelsen af støtteberettigede projekter overholde lofterne for nationale tildelinger fra Samhørighedsfonden. Pr. 1. januar 2017 skal midler overført til CEF, som ikke er afsat til et transportinfrastrukturprojekt, stilles til rådighed for alle medlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, til finansiering af transportinfrastrukturprojekter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1316/2013.

For at støtte medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, men som kan komme ud for vanskeligheder med at udforme projekter, som har nået en tilstrækkelig modenhedsgrad og/eller kvalitet, og som har en tilstrækkelig merværdi for Unionen, fokuseres der navnlig på programstøtteaktioner med henblik på at styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten af den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester i forbindelse med udvikling og gennemførelse af projekter, som er opført i del I i bilag I til forordning (EU) nr. 1316/2013. For at sikre den størst mulige udnyttelse af de overførte midler i alle medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, kan Kommissionen iværksætte supplerende indkaldelser af forslag.

7.   Støtten fra strukturfondene til bistand til de socialt dårligst stillede under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør ikke under 2 500 000 000 EUR og kan forhøjes med op til 1 000 000 000 EUR ved yderligere støtte, hvis medlemsstaterne træffer beslutning herom på frivilligt grundlag.

Kommissionen vedtager en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de beløb, der skal overføres fra hver medlemsstats strukturfondstildeling til støtte til de dårligst stillede for hele perioden. De enkelte medlemsstaters strukturfondstildeling reduceres tilsvarende på grundlag af en pro rata-nedsættelse efter regionskategori.

De årlige bevillinger svarende til støtten fra strukturfondene, der er omhandlet i første afsnit, opføres på de relevante budgetposter for instrumentet om bistand til de socialt dårligst stillede fra og med regnskabsåret 2014.

8.   330 000 000 EUR af strukturfondsmidlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse tildeles nyskabende foranstaltninger direkte eller indirekte forvaltet af Kommissionen inden for området bæredygtig byudvikling.

9.   Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 2,75 % af de samlede midler, der er til rådighed til budgetmæssige forpligtelser fra fondene i perioden 2014-2020 (dvs. i alt 8 948 259 330 EUR).

10.   Med henblik på nærværende artikel, artikel 18, 91, 93, 95, 99, 120, bilag I og bilag X i nærværende forordning, artikel 4 i EFRU-forordningen, artikel 4 og artikel 16-23 i ESF-forordningen, artikel 3, stk. 3, i ETS-forordningen, betragtes regionen i den yderste periferi Mayotte som en NUTS 2-region, der hører under kategorien af mindre udviklede regioner. Med henblik på artikel 3, stk. 1 og 2, i ETS-forordningen betragtes regionerne Mayotte og Saint-Martin som NUTS 3-regioner.

Artikel 93

Ikke-overførbare midler mellem regionskategorier

1.   De samlede bevillinger, der er fordelt mellem de enkelte medlemsstater for så vidt angår mindre udviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner, må ikke overføres mellem disse regionskategorier.

2.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen under behørigt begrundede omstændigheder, der er knyttet til gennemførelsen af et eller flere tematiske mål, acceptere forslag fra en medlemsstat i dens første forelæggelse af partnerskabsaftalen eller under behørigt begrundede omstændigheder, på tidspunktet for tildeling af resultatreserven, i en omfattende revision af partnerskabsaftalen om at overføre op til 3 % af den samlede bevilling for en kategori af regioner til andre regionskategorier.

Artikel 94

Ikke-overførbare midler mellem mål

1.   De samlede bevillinger, der er fordelt mellem de enkelte medlemsstater for så vidt angår målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde, må ikke overføres mellem disse mål.

2.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen med henblik på at værne om fondenes effektive bidrag til de missioner, der er nævnt i artikel 89, stk. 1, under behørigt begrundede omstændigheder, og på den i stk. 3 fastsatte betingelse, ved hjælp af en gennemførelsesretsakt acceptere et forslag fra en medlemsstat ved dennes første forelæggelse af partnerskabsaftalen om at overføre en del af dens bevillinger fra målet om europæisk territorialt samarbejde til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

3.   Andelen af målet om et europæisk territorialt samarbejde i den medlemsstat, der forelægger det i stk. 2 nævnte forslag, må ikke være mindre end 35 % af de samlede bevillinger til den pågældende medlemsstat i forbindelse med målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde og må efter overførsel ikke være mindre end 25 % af dette samlede beløb.

Artikel 95

Additionalitet

1.   I denne artikel og i bilag X forstås ved:

1)   "faste bruttoinvesteringer": alle residente producenters anskaffelser minus afhændelser af faste aktiver i en given periode, plus visse tillæg til værdien af ikke-producerede aktiver, tilvejebragt gennem en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet, som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 (37)

2)   "faste aktiver": materielle eller immaterielle aktiver, der er resultatet af produktionsprocesser og anvendes flere gange eller permanent i andre produktionsprocesser i over ét år

3)   "offentlig forvaltning og service": samtlige institutionelle enheder, som foruden deres politiske ansvar og deres rolle med hensyn til økonomisk regulering leverer hovedsagelig ikke-markedsmæssige tjenester (eventuelt varer) til individuelt eller kollektivt forbrug og omfordeler indkomst og formue.

4)   "offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter": faste bruttoinvesteringer foretaget af den offentlig forvaltning

2.   Støtte fra fondene til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må ikke erstatte en medlemsstats offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter.

3.   Medlemsstaterne opretholder for perioden 2014-2020 et niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter, som i gennemsnit pr. år er mindst lig med det referenceniveau, der er fastsat i partnerskabsaftalen.

Ved fastsættelsen af det i første afsnit nævnte referenceniveau tager Kommissionen og medlemsstaterne hensyn til de almindelige makroøkonomiske betingelser og særlige eller ekstraordinære omstændigheder, såsom privatiseringer, et ekstraordinært niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter for en medlemsstat i programmeringsperioden 2007-2013 og udviklingen af andre indikatorer for offentlige investeringer. De tager ligeledes hensyn til ændringer i de nationale tildelinger fra fondene sammenlignet med perioden 2007-2013.

4.   Verificering af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet bibeholdt i perioden, må kun finde sted i de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 15 % af den samlede befolkning.

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner mindst omfatter 65 % af den samlede befolkning, foretages verificeringen på nationalt plan.

I de medlemsstater, hvor mindre udviklede regioner og overgangsregioner omfatter mere end 15 % og mindre end 65 % af den samlede befolkning, foretages verificeringen på nationalt og regionalt plan. Med henblik herpå skal medlemsstaterne give Kommissionen oplysninger om udgifterne i de mindre udviklede regioner og overgangsregionerne på hvert trin i verificeringsprocessen.

5.   Verificeringen af, om det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er blevet bibeholdt, foretages, når partnerskabsaftalen forelægges ("forudgående verificering"), i 2018 ("midtvejsverificering") og i 2022 ("efterfølgende verificering").

De nærmere bestemmelser om verificering af additionalitet er fastsat i punkt 2 i bilag X.

6.   Hvis Kommissionen ved den efterfølgende verificering fastslår, at en medlemsstat ikke har bibeholdt det niveau for de offentlige eller tilsvarende strukturelle udgifter under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, som er fastsat i partnerskabsaftalen og som fastsat i bilag X, kan Kommissionen, afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse, foretage en finansiel korrektion ved at vedtage en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Når der træffes beslutning om, hvorvidt der skal foretages en finansiel korrektion, tager Kommissionen hensyn til, om medlemsstatens økonomiske situation har ændret sig væsentligt siden midtvejsverificeringen. De nærmere bestemmelser om satser for finansiel korrektion er fastsat i punkt 3 i bilag X.

7.   Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

AFSNIT II

PROGRAMMERING

KAPITEL I

Generelle bestemmelser om fondene

Artikel 96

Indhold i, vedtagelse og ændring af operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1.   Et operationelt program omfatter prioritetsakser. En prioritetsakse skal vedrøre én fond og én regionskategori, bortset fra Samhørighedsfonden, og svare til et tematisk mål, jf. dog artikel 59, og omfatte en eller flere investeringsprioriteter under det tematiske mål i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler. En prioritetsakse kan, hvor det er hensigtsmæssigt, og for at øge dets virkninger og effektivitet gennem en tematisk sammenhængende integreret tilgang:

a)

vedrøre mere end én regionskategori

b)

kombinere en eller flere supplerende investeringsprioriteter fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF under ét tematisk mål

c)

i behørigt begrundede tilfælde kombinere én eller flere supplerende investeringsprioriteter fra forskellige tematiske målsætninger for at opnå det maksimale bidrag til prioritetsaksen

d)

for ESF's vedkommende kombinere investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, nr. 8)-11), for at lette deres bidrag til andre prioritetsakser og med henblik på at gennemføre social innovation og tværnationalt samarbejde.

Medlemsstaterne kan kombinere to eller flere af mulighederne i litra a)-d).

2.   Et operationelt program skal bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og til opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed og indeholder:

a)

en begrundelse for valget af tematiske mål, modsvarende investeringsprioriteter og finansielle tildelinger under henvisning til partnerskabsaftalen, som bygger på identifikation af regionale og, hvor det er relevant, nationale behov, herunder behovene for at imødegå de udfordringer, der er identificeret i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og de relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF og under hensyntagen til forhåndsevalueringen i overensstemmelse med artikel 55.

b)

for hver prioritetsakse, undtagen teknisk bistand:

i)

investeringsprioriteringerne og de modsvarende specifikke mål

ii)

med henblik på at styrke programmeringens resultatorientering, de forventede resultater for de specifikke mål og de modsvarende resultatindikatorer med en referenceværdi og en målværdi, som, hvor det er relevant, kvantificeres i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler

iii)

en beskrivelse af arten af og eksempler på aktioner, der skal støttes under hver investeringsprioritet og deres forventede bidrag til de i nr. i), anførte specifikke mål, herunder de vejledende principper for udvælgelse af operationer og, hvis det er relevant, identificering af de vigtigste målgrupper, specifikke målområder, type støttemodtagere, den planlagte anvendelse af finansielle instrumenter og store projekter

iv)

outputindikatorerne for hver investeringsprioritet, herunder den kvantificerede målværdi, som forventes at bidrage til resultaterne, i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler

v)

identifikation af gennemførelsestrin samt finansielle indikatorer og outputindikatorer, og i givet fald resultatindikatorer, der skal fungere som delmål og mål for resultatrammen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, og bilag II

vi)

de modsvarende interventionskategorier baseret på en nomenklatur, der vedtages af Kommissionen og en vejledende fordeling af de programmerede midler

vii)

hvor det er relevant, et sammendrag af den planlagte anvendelse af teknisk bistand, herunder om nødvendigt foranstaltninger til styrkelse af den administrative kapacitet hos myndigheder, der er involveret i forvaltningen af og kontrollen med programmerne og støttemodtagerne

c)

for hver prioritetsakse, som vedrører teknisk bistand:

i)

specifikke mål

ii)

de forventede resultater for hvert specifikt mål og, når det er objektivt begrundet som følge af indholdet af aktionerne, de modsvarende resultatindikatorer med en referenceværdi og en målværdi i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler

iii)

en beskrivelse af de aktioner, der skal støttes, og deres forventede bidrag til de i nr. i) omhandlede specifikke mål

iv)

de outputindikatorer, som forventes at bidrage til resultaterne

v)

de modsvarende interventionskategorier baseret på en nomenklatur, der vedtages af Kommissionen, og en vejledende fordeling af de programmerede midler.

Nr. ii) finder ikke anvendelse, hvis Unionens bidrag til en eller flere prioritetsakser, som vedrører teknisk bistand i et operationelt program, ikke overstiger 15 000 000 EUR.

d)

en finansieringsplan, der indeholder følgende tabeller:

i)

tabeller med angivelse for hvert år, jf. artikel 60, 120 og 121, af den samlede bevilling, der påtænkes afsat som bidrag fra hver fond, og som identificerer beløbene i forbindelse med resultatreserven

ii)

tabeller, som for hele programmeringsperioden, for det operationelle program og for hver prioritetsakse angiver den samlede støttebevilling fra hver af fondene og den nationale medfinansiering, idet beløbene vedrørende resultatreserven identificeres. For prioritetsakser, som vedrører flere regionskategorier, angiver tabellerne den samlede bevilling fra fondene og den nationale medfinansiering for hver kategori af regioner.

For prioritetsakser, som kombinerer investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål, angiver tabellen den samlede bevilling fra hver af fondene og den nationale medfinansiering for hvert af de tilsvarende tematiske mål.

Hvis den nationale medfinansiering består af både offentlig og privat medfinansiering, skal tabellen angive en vejledende fordeling mellem de to typer af midler. Den skal til orientering vise den påtænkte deltagelse fra EIB

e)

en liste over store projekter, som planlægges gennemført i løbet af programmeringsperioden.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende den i første afsnit, litra b), nr. vi, omhandlede nomenklatur. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

3.   Et operationelt program beskriver under hensyntagen til sit indhold og sine mål den integrerede tilgang til territorial udvikling, idet der henvises partnerskabsaftalen, og viser, hvordan det operationelle program bidrager til opfyldelsen af sine mål og forventede resultater og, hvis det er relevant, med angivelse af følgende:

a)

tilgangen til anvendelsen af lokaludviklingsinstrumenter, som styres af lokalsamfundet, og principperne for udpegelse af de områder, hvor det skal gennemføres

b)

det vejledende EFRU-støttebeløb til integrerede aktioner med sigte på en bæredygtig byudvikling, der skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i EFRU-forordningen og den vejledende tildeling af ESF-støtte til integrerede aktioner

c)

tilgangen til anvendelsen af ITI-instrumentet, bortset fra de i litra b) omhandlede tilfælde, og den vejledende finansielle tildeling fra hver prioritetsakse

d)

ordningerne for interregionale og tværnationale foranstaltninger inden for de operationelle programmer med støttemodtagere beliggende i mindst én anden medlemsstat

e)

hvis medlemsstaterne og regionerne deltager i makroregionale strategier og havområdestrategier, de under programmet planlagte interventioners bidrag til sådanne strategier, med forbehold af programområdets behov som fastlagt af medlemsstaten.

4.   Endvidere skal det operationelle program indeholde følgende:

a)

hvor det er relevant, identifikation af, hvorvidt og hvordan det håndterer de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørt af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper og handicappede personer, og hvor det er relevant bidraget til den integrerede tilgang, som er fastlagt i partnerskabsaftalen

b)

hvor det er relevant, identifikation af, hvorvidt og hvordan det håndterer regioners demografiske udfordringer eller de specifikke behov i områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art som omhandlet i artikel 174 i TEUF, og bidraget til den integrerede tilgang, som er omhandlet i partnerskabsaftalen med henblik herpå.

5.   Det operationelle program angiver:

a)

forvaltningsmyndigheden, i givet fald attesteringsmyndigheden og revisionsmyndigheden

b)

det organ, hvortil betalinger foretages af Kommissionen

c)

den indsats, der gøres for at inddrage de i artikel 5 anførte relevante partnere i udarbejdelsen af det operationelle program og disse partneres rolle i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af det operationelle program.

6.   Det operationelle program omhandler under henvisning til indholdet i partnerskabsaftalen og under hensyntagen til medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer endvidere følgende:

a)

mekanismerne til sikring af koordineringen mellem fondene, ELFUL, EMFF og andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter og med EIB under hensyntagen til de relevante bestemmelser i CSF

b)

for hver forhåndsbetingelse fastlagt i overensstemmelse med artikel 19 og bilag XI, som finder anvendelse på det operationelle program, en vurdering af, om forhåndsbetingelsen er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og det operationelle program, og hvis forhåndsbetingelser ikke er opfyldt, en beskrivelse af foranstaltningerne til opfyldelse af forhåndsbetingelserne, de ansvarlige organer og en tidsplan for gennemførelse af foranstaltningerne i overensstemmelse med sammendraget i partnerskabsaftalen

c)

en sammenfatning af vurderingen af den administrative byrde for støttemodtagerne og, hvis relevant, de påtænkte foranstaltninger, ledsaget af en vejledende tidsplan med henblik på at nedbringe den administrative byrde.

7.   Hvert operationelt program, bortset fra dem, hvor der ydes teknisk bistand under et særligt operationelt program, skal afhængigt af medlemsstatens behørigt begrundede vurdering af dets relevans for indholdet og målene i de operationelle programmer, indeholde en beskrivelse af:

a)

de særlige foranstaltninger for at tage hensyn til miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og –styring i forbindelse med udvælgelsen af operationer

b)

de specifikke foranstaltninger for at fremme lige muligheder og forhindre forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under udarbejdelsen, udformningen og gennemførelsen af det operationelle program navnlig i forbindelse med adgang til finansiering ved at tage hensyn til behovene hos de forskellige målgrupper med risiko for en sådan forskelsbehandling og navnlig kravene om at sikre tilgængelighed for handicappede personer

c)

det operationelle programs bidrag til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og, hvis det er relevant, de ordninger, der skal sikre integreringen af kønsaspektet i det operationelle program og operationen.

Medlemsstaterne kan forelægge en udtalelse fra de nationale ligestillingsorganer om de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, litra b) og c), samtidig med forslaget til et operationelt program under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

8.   Når en medlemsstat udarbejder højst et operationelt program for hver fond, kan de dele af det operationelle program, der er omfattet af stk. 2, første afsnit, litra a), stk. 3, litra a), c) og d), stk. 4 og 5a, kun indarbejdes i de relevante bestemmelser i partnerskabsaftalen.

9.   Det operationelle program udarbejdes i overensstemmelse med en model. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende artikel vedtage en gennemførelsesretsakt, som fastlægger denne model. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

10.   Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der godkender alle elementerne herunder alle fremtidige ændringer af det operationelle program, som er omfattet af denne artikel, undtagen de elementer, som er omfattet af stk. 2, første afsnit, litra b), nr. vi), litra c), nr. v), og litra e), stk. 4 og 5, stk. 6, litra a) og c), samt stk. 7, som fortsat hører under medlemsstaternes ansvar.

11.   Forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen enhver afgørelse, der ændrer de elementer af det operationelle program, som ikke er omfattet af Kommissionens afgørelse i henhold til stk. 10, senest en måned efter datoen for nævnte ændringsafgørelse. Ændringsafgørelsen anfører datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være tidligere end vedtagelsesdatoen.

Artikel 97

Særlige bestemmelser om programmeringen af støtte til de fælles instrumenter for garantier uden loft og securitisation under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

I overensstemmelse med artikel 28 omfatter de operationelle programmer, der er nævnt i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), kun de elementer, der henvises til i artikel 96, stk. 2, litra b), nr. i), ii) og iv), artikel 96, stk. 2, første afsnit, litra d), artikel 96, stk. 5, og artikel 96, stk. 6, litra b).

Artikel 98

Fælles støtte fra fondene under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1.   Fondene kan i fællesskab yde støtte til operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

2.   EFRU og ESF kan som supplement og inden for en grænse på 10 % af EU-midlerne til hver prioritetsakse i et operationelt program finansiere en del af en operation, hvortil udgifter er berettiget til støtte fra den anden fond på grundlag af den pågældende fonds regler for støtteberettigelse, forudsat at sådanne udgifter er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af operationen og er direkte knyttet til denne.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

Artikel 99

Operationelle programmers geografiske anvendelsesområde under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

Medmindre andet er aftalt mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, udarbejdes operationelle programmer under EFRU og ESF på det relevante geografiske niveau og mindst på NUTS 2-niveau i overensstemmelse med medlemsstatens institutionelle og retlige rammer.

Operationelle programmer med støtte fra Samhørighedsfonden udarbejdes på nationalt niveau.

KAPITEL II

Store projekter

Artikel 100

Indhold

Som led i et eller flere operationelle programmer, som har været genstand for en kommissionsafgørelse i henhold til nærværende forordnings artikel 96, stk. 10, eller i henhold til ETS-forordningens artikel 8, stk. 12, kan EFRU og Samhørighedsfonden yde støtte til en operation, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, der i sig selv tager sigte på udførelse af en uopdelelig opgave af præcis økonomisk eller teknisk art, som har tydeligt fastlagte mål, og hvortil de samlede støtteberettigede omkostninger overstiger 50 000 000 EUR, og i forbindelse med operationer, som bidrager til det tematiske mål i henhold til artikel 9, stk. 1, nr. 7), hvor de samlede støtteberettigede udgifter overstiger 75 000 000 EUR (herefter "stort projekt"). Finansielle instrumenter betragtes ikke som store projekter.

Artikel 101

Oplysninger, der er nødvendige med henblik på godkendelse af store projekter

Inden et stort projekt godkendes, sikrer forvaltningsmyndigheden, at følgende oplysninger foreligger:

a)

oplysninger vedrørende det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen af det store projekt, og dets kapacitet

b)

en beskrivelse af investeringen og dens lokalisering

c)

de samlede udgifter og samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til kravene i artikel 61

d)

feasibility-undersøgelser, der er foretaget, herunder en analyse af alternativer og resultater

e)

en cost-benefit-analyse, herunder en økonomisk og finansiel analyse, og en risikovurdering

f)

en analyse af miljøvirkningerne under hensyntagen til behovene for modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer og modstandsdygtighed over for katastrofer

g)

en forklaring på, hvordan det store projekt er foreneligt med de relevante prioritetsakser i det eller de pågældende operationelle programmer og det forventede bidrag til at nå de specifikke mål for prioritetsakserne og det forventede bidrag til den socioøkonomiske udvikling

h)

finansieringsplanen, som skal vise de samlede planlagte finansielle midler og den planlagte støtte fra fondene, EIB og alle andre finansieringskilder sammen med fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt under hensyntagen til de identificerede risici

i)

en tidsplan for det store projekts gennemførelse og, hvis gennemførelsesperioden forventes at overskride programmeringsperioden, de faser, som der anmodes om støtte fra fondene til i programmeringsperioden.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende den metode, der baseret på anerkendt bedste praksis skal anvendes til at udføre den cost-benefit-analyse, der er omhandlet i stk. 1, litra e). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

På initiativ af en medlemsstat kan oplysningerne i stk. 1, litra a)-i), vurderes af uafhængige eksperter med teknisk bistand fra Kommissionen eller af andre uafhængige eksperter efter aftale med Kommissionen ("kvalitetskontrol"). I andre tilfælde forelægger medlemsstaten Kommissionen oplysningerne i stk. 1, litra a)-i), så snart de foreligger.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om fastsættelse af den metode, der skal anvendes til at udføre kvalitetskontrol af store projekter.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af formatet for indsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-i). Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

Artikel 102

Afgørelse om et stort projekt

1.   Såfremt en kvalitetskontrol fra uafhængige eksperter giver et store projekt en positiv bedømmelse på grundlag af deres vurdering af oplysningerne omhandlet i artikel 101, stk. 1, kan forvaltningsmyndigheden fortsætte med udvælgelsen af det store projekt i overensstemmelse med artikel 125, stk. 3. Forvaltningsmyndigheden underretter Kommissionen om det udvalgte store projekt. Underretningen skal indeholde følgende:

a)

det i artikel 125, stk. 3, litra c), omhandlede dokument, der fastlægger:

i)

det organ, der skal have ansvaret for gennemførelsen af det store projekt

ii)

en beskrivelse af investeringen, dens lokalisering, tidsplan og det store projekts forventede bidrag til de specifikke mål for den eller de pågældende prioritetsakser

iii)

de samlede udgifter og samlede støtteberettigede udgifter under hensyntagen til artikel 61

iv)

finansieringsplanen og de fysiske og finansielle indikatorer for overvågning af fremskridt under hensyntagen til de identificerede risici

b)

de uafhængige eksperters kvalitetskontrol, som klart angiver, om investeringen er gennemførlig og det store projekts økonomiske bæredygtighed.

Det finansielle bidrag til det store projekt, som medlemsstaten har valgt, anses for at være godkendt af Kommissionen, såfremt der ikke træffes en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om afvisning af det finansielle bidrag senest tre måneder efter underretningsdatoen som omhandlet i første afsnit. Kommissionen skal kun afvise det finansielle bidrag, hvis der er identificeret en betydelig svaghed i forbindelse med den uafhængige kvalitetskontrol.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for underretningen i første afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

2.   I tilfælde udover de i nærværende artikel, stk. 1, nævnte, bedømmer Kommissionen det store projekt på grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 101, for at afgøre, om det finansielle bidrag, som der er ansøgt om til det store projekt udvalgt af forvaltningsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 125, stk. 3, er berettiget. Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt i form af en gennemførelsesretsakt senest tre måneder efter datoen for forelæggelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 101.

3.   Kommissionens godkendelse i henhold til stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, er betinget af, at den første bygge- og anlægskontrakt er indgået eller i forbindelse med operationer, der gennemføres under OPP-strukturer, underskrivelsen af OPP-aftalen mellem den offentlige myndighed og det privatretlige organ senest tre år efter datoen for godkendelsen. Efter en behørigt begrundet anmodning fra medlemsstaten, navnlig i forbindelse med forsinkelser, der skyldes administrative og retlige procedurer i forbindelse med gennemførelsen af store projekter, og som indgives inden for den treårige periode, kan Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om forlængelse af perioden med højst to år.

4.   Hvis Kommissionen ikke godkender det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt, giver den en begrundelse herfor i sin afgørelse.

5.   De store projekter, der er meddelt Kommissionen i henhold til stk. 1, eller forelagt med henblik på godkendelse i henhold til stk. 2, skal opføres på listen over store projekter i et operationelt program.

6.   Udgifter til et stort projekt kan medtages i en betalingsanmodning efter den underretning, der er omhandlet i stk. 1, eller efter den forelæggelse med henblik på godkendelse, der er omhandlet i stk. 2. Såfremt Kommissionen ikke godkender det store projekt, som forvaltningsmyndigheden har udvalgt, skal udgiftsoversigten efter vedtagelse af Kommissionens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Artikel 103

Afgørelse om et stort projekt, der er genstand for en gradvis gennemførelse

1.   Uanset artikel 101, stk. 3, og artikel 102, stk. 1 og 2, finder procedurerne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel anvendelse på en operation, der opfylder følgende betingelser:

a)

operationen består af den anden eller efterfølgende fase af et stort projekt under den foregående programmeringsperiode, hvor den eller de foregående faser er godkendt af Kommissionen senest den 31. december 2015 i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006 eller, for de medlemsstater, der tiltrådte Unionen efter den 1. januar 2013, senest den 31. december 2016

b)

de samlede støtteberettigede udgifter til alle faser af det store projekt overstiger de respektive niveauer, der er fastlagt i artikel 100

c)

Kommissionens vurdering heraf under den foregående programmeringsperiode omfattede alle planlagte faser

d)

der er ingen væsentlige ændringer i de oplysninger om det store projekt, der henvises til i artikel 101, stk. 1, første afsnit, i nærværende forordning i forhold til oplysningerne i ansøgningen vedrørende det store projekt, der blev fremlagt i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, navnlig for så vidt angår de samlede støtteberettigede udgifter

e)

den fase af det store projekt, der skal gennemføres under den foregående programmeringsperiode, er eller vil kunne anvendes til de tilsigtede formål som præciseret i Kommissionens afgørelse inden fristen for fremlæggelse af afslutningsdokumenterne for det eller de relevante operationelle programmer.

2.   Forvaltningsmyndigheden kan igangsætte udvælgelsen af det store projekt i overensstemmelse med artikel 125, stk. 3, og fremlægge en meddelelse, der indeholder alle de elementer, der er anført i artikel 102, stk. 1, første afsnit, litra a), sammen med en bekræftelse af, at betingelsen i nærværende artikels stk. 1, litra d), er opfyldt. Der stilles ikke krav om uafhængige eksperters kvalitetskontrol af oplysningerne.

3.   Det finansielle bidrag til det store projekt, som forvaltningsmyndigheden har valgt, anses for at være godkendt af Kommissionen, såfremt der ikke træffes en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om afvisning af det finansielle bidrag til det store projekt senest tre måneder efter den i stk. 2 omhandlede underretningsdato. Kommissionen afviser kun det finansielle bidrag, hvis der er foretaget substansændringer i de oplysninger, der henvises til i stk. 1, litra d), eller hvis det store projekt ikke er i overensstemmelse med den relevante prioritetsakse for det eller de pågældende operationelle programmer.

4.   Artikel 102, stk. 3-6, finder anvendelse på afgørelser om store projekter, som er genstand for en gradvis gennemførelse.

KAPITEL III

Fælles handlingsplan

Artikel 104

Anvendelsesområde

1.   En fælles handlingsplan er en operation, hvis omfang er fastlagt og som forvaltes i forhold til de output og resultater, den skal realisere. Den omfatter et projekt eller en gruppe af projekter, der ikke omfatter levering af infrastruktur, og som gennemføres under støttemodtagerens ansvar som led i et eller flere operationelle programmer. Output og resultater af en fælles handlingsplan skal være aftalt mellem medlemsstaten og Kommissionen og skal bidrage til særlige mål under de operationelle programmer og danne grundlag for støtte fra fondene. Resultater skal henvise til den fælles handlingsplans direkte virkninger. Støttemodtageren i en fælles handlingsplan skal være et offentligretligt organ. Fælles handlingsplaner betragtes ikke som værende store projekter.

2.   De offentlige udgifter, der tildeles til en fælles handlingsplan, skal udgøre mindst 10 000 000 EUR eller 20 % af den offentlige støtte til det eller de operationelle programmer, alt efter hvilket beløb, der er det laveste. Med henblik på gennemførelsen af et pilotprojekt kan de offentlige minimumsudgifter, der tildeles til en fælles handlingsplan for hvert operationelt program, reduceres til 5 000 000 EUR.

3.   Stk. 2 finder ikke anvendelse på operationer, der støttes under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.

Artikel 105

Udarbejdelse af fælles handlingsplaner

1.   Medlemsstaten, forvaltningsmyndigheden eller ethvert udpeget offentligretligt organ kan forelægge et forslag til en fælles handlingsplan på samme tid som eller efter forelæggelsen af de pågældende operationelle programmer. Forslaget skal indeholde alle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 106.

2.   En fælles handlingsplan skal omfatte en del af perioden mellem den 1. januar 2014 og den 31. december 2023. Output og resultater af en fælles handlingsplan kan kun refunderes, hvis de opnås efter datoen for afgørelsen om godkendelse af den fælles handlingsplan omhandlet i artikel 107 og inden udgangen af den i afgørelsen fastlagte gennemførelsesperiode.

Artikel 106

De fælles handlingsplaners indhold

En fælles handlingsplan skal indeholde:

1)

en analyse af de udviklingsbehov og mål, der begrunder den fælles handlingsplan, idet der tages hensyn til målene for de operationelle programmer og, hvor det er relevant, de relevante landespecifikke henstillinger og de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og de relevante rådshenstillinger, som medlemsstaterne skal tage hensyn til i deres beskæftigelsespolitikker, jf. artikel 148, stk. 4, i TEUF

2)

rammen, der beskriver forbindelserne mellem de generelle og specifikke mål for den fælles handlingsplan, delmålene og målene for output og resultater samt de påtænkte projekter eller projekttyper

3)

de fælles og specifikke indikatorer, der anvendes til at overvåge output og resultater eventuelt opdelt pr. prioritetsakse

4)

oplysninger om den fælles handlingsplans geografiske dækning og målgrupper

5)

den fælles handlingsplans forventede gennemførelsesperiode

6)

en analyse af den fælles handlingsplans virkninger for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og forebyggelse af forskelsbehandling

7)

en analyse af den fælles handlingsplans virkninger for fremme af bæredygtig udvikling, når det er relevant

8)

gennemførelsesbestemmelserne til den fælles handlingsplan, herunder følgende:

a)

udpegelse af den støttemodtager, der er ansvarlig for gennemførelsen af den fælles handlingsplan, idet der gives garantier for vedkommendes kompetence på det pågældende område samt vedkommendes administrative og finansielle forvaltningskapacitet

b)

ordningerne for styring af den fælles handlingsplan i overensstemmelse med artikel 108

c)

ordningerne for overvågning og evaluering af den fælles handlingsplan, herunder ordninger, der sikrer kvalitet, indsamling og opbevaring af data om realisering af delmål, output og resultater

d)

de ordninger, der sikrer formidling af information og kommunikation i forbindelse med den fælles handlingsplan og med fondene

9)

de finansielle ordninger i den fælles handlingsplan, herunder følgende:

a)

udgifterne til at nå delmål, outputmål og resultatmål, jf. nr. 2), baseret på de metoder, der er fastsat i artikel 67, stk. 5, i nærværende forordning og i artikel 14 i ESF-forordningen

b)

en vejledende forfaldsplan for betalingerne til støttemodtageren relateret til delmål og mål

c)

finansieringsplanen opdelt pr. operationelt program og prioritetsakse, herunder det samlede støtteberettigede beløb og størrelsen af de offentlige udgifter.

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger formatet for modellen for den fælles handlingsplan. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

Artikel 107

Afgørelse om fælles handlingsplan

1.   Kommissionen bedømmer den fælles handlingsplan på grundlag af oplysningerne omhandlet i artikel 106 for at afgøre, om støtten fra fondene er berettiget.

Hvis Kommissionen senest to måneder efter forelæggelsen af et forslag til en fælles handlingsplan mener, at det ikke opfylder bedømmelseskravene i artikel 104, skal den fremsætte bemærkninger til medlemsstaten. Medlemsstaten forelægger Kommissionen alle nødvendige supplerende oplysninger, der anmodes om, og, hvor det er relevant, ændrer den fælles handlingsplan i overensstemmelse hermed.

2.   Forudsat at eventuelle bemærkninger er blevet taget i betragtning på passende måde, vedtager Kommissionen en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om godkendelse af den fælles handlingsplan senest fire måneder efter, at medlemsstaten har forelagt den, men ikke før vedtagelsen af de pågældende operationelle programmer.

3.   I afgørelsen omhandlet i stk. 2 fastlægges støttemodtageren og de generelle og specifikke mål i den fælles handlingsplan, delmål og mål for output og resultater, udgifterne til at opnå disse delmål, outputmål og resultatmål og finansieringsplanen opdelt pr. operationelt program og prioritetsakse, inklusive det samlede støtteberettigede beløb og størrelsen af de offentlige udgifter, gennemførelsesperioden for den fælles handlingsplan og, hvis det er relevant, den geografiske dækning og målgrupper for den fælles handlingsplan.

4.   Hvis Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt afviser at tillade at støtte fra fondene tildeles en fælles handlingsplan, giver den medlemsstaten en begrundelse herfor inden for den tidsfrist, der er fastsat i stk. 2.

Artikel 108

Styringsudvalg og ændring af den fælles handlingsplan

1.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden opretter et styringsudvalg for den fælles handlingsplan, der er forskelligt fra de relevante operationelle programmers overvågningsudvalg. Styringsudvalget mødes mindst to gange om året og rapporterer til forvaltningsmyndigheden. Forvaltningsmyndigheden underretter det relevante overvågningsudvalg om resultaterne af styringsudvalgets arbejde og fremskridtet med hensyn til gennemførelsen af den fælles handlingsplan i overensstemmelse med artikel 110, stk. 1, litra e), og artikel 125, stk. 2, litra a).

Styringsudvalgets sammensætning fastsættes af medlemsstaten efter aftale med den relevante forvaltningsmyndighed under hensyntagen til partnerskabsprincippet.

Kommissionen kan deltage i styringsudvalgets arbejde med rådgivende funktion.

2.   Styringsudvalget varetager følgende opgaver:

a)

gennemgår fremskridt med hensyn til at nå delmål, output og resultater i den fælles handlingsplan

b)

drøfter og godkender eventuelle forslag til ændring af den fælles handlingsplan for at tage højde for eventuelle problemer, der påvirker resultaterne.

3.   Anmodninger om ændring af fælles handlingsplaner, der forelægges Kommissionen af en medlemsstat, skal være behørigt begrundede. Kommissionen vurderer, om anmodningen om ændring er berettiget, under hensyntagen til de oplysninger, som medlemsstaten forelægger. Kommissionen kan fremsætte bemærkninger, og medlemsstaten skal give Kommissionen alle nødvendige yderligere oplysninger. Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt om en anmodning om ændring senest tre måneder efter, at medlemsstaten har forelagt den, forudsat at eventuelle bemærkninger fra Kommissionen er blevet taget i betragtning på tilfredsstillende vis. Ændringen træder i kraft fra datoen for afgørelsen, medmindre andet er fastsat i afgørelsen.

Artikel 109

Finansiel forvaltning og kontrol af den fælles handlingsplan

1.   Betalinger til støttemodtageren under en fælles handlingsplan skal behandles som faste beløb eller standardskalaer for enhedsomkostninger. Loftet for faste beløb, jf. artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra c), finder ikke anvendelse.

2.   Den finansielle forvaltning, kontrol og revision af den fælles handlingsplan skal udelukkende have til formål at verificere, at betingelserne for betalinger fastsat i afgørelsen om godkendelse af den fælles handlingsplan er opfyldt.

3.   Støttemodtageren under en fælles handlingsplan og de organer, der fungerer under dennes ansvar, kan anvende deres regnskabspraksis med hensyn til udgifterne til at gennemføre operationer. Denne regnskabspraksis og de udgifter, der faktisk afholdes af støttemodtageren, revideres ikke af revisionsmyndigheden eller Kommissionen.

AFSNIT III

OVERVÅGNING, EVALUERING, INFORMATION OG KOMMUNIKATION

KAPITEL I

Overvågning og evaluering

Artikel 110

Overvågningsudvalgets funktioner

1.   Overvågningsudvalget undersøger bl.a.:

a)

problemer, som påvirker det operationelle programs resultater

b)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringsplanen og opfølgningen på resultaterne af evalueringerne

c)

gennemførelsen af kommunikationsstrategien

d)

gennemførelsen af store projekter

e)

gennemførelsen af fælles handlingsplaner

f)

foranstaltningerne til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikke-diskrimination, herunder adgang for handicappede personer

g)

foranstaltningerne til fremme af bæredygtig udvikling

h)

hvor relevant, hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt på datoen for forelæggelsen af partnerskabsaftalen og det operationelle program, udviklingen i foranstaltningerne til opfyldelse af de relevante forhåndsbetingelser

i)

finansielle instrumenter.

2.   Uanset artikel 49, stk. 3, skal overvågningsudvalget undersøge og godkende:

a)

metodologien og kriterierne anvendt ved udvælgelse af operationer

b)

årlige og endelige gennemførelsesrapporter

c)

evalueringsplanen for det operationelle program og eventuelle ændringer af planen, herunder i tilfælde, hvor den indgår i en fælles evalueringsplan, jf. den første sætning i artikel 114, stk. 1

d)

kommunikationsstrategien for det operationelle program og eventuelle ændringer af planen

e)

forslag fra forvaltningsmyndigheden om eventuelle ændringer af det operationelle program.

Artikel 111

Gennemførelsesrapporter vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

1.   Senest den 31. maj 2016 og derefter senest samme dato hvert efterfølgende år til og med 2023 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1. Den rapport, som forelægges i 2016, skal omfatte finansårene 2014 og 2015 samt perioden mellem startdatoen for udgifternes støtteberettigelse og den 31. december 2013.

2.   For de rapporter, som forelægges i 2017 og 2019, er den i stk. 1 nævnte frist den 30. juni.

3.   De årlige rapporter skal indeholde oplysninger om:

a)

gennemførelsen af det operationelle program i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2

b)

fremskridt med hensyn til forberedelsen og gennemførelsen af store projekter og fælles handlingsplaner.

4.   Den årlige gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017 og 2019, skal indeholde og vurdere de oplysninger, der kræves i henhold til henholdsvis artikel 50, stk. 4 og5, og oplysningerne i stk. 3 i nærværende artikel, sammen med følgende oplysninger:

a)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af evalueringsplanen og opfølgningen på resultaterne af evalueringerne

b)

resultaterne af fondenes informations- og pr-foranstaltninger under kommunikationsstrategien

c)

inddragelsen af partnere i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af det operationelle program.

De årlige gennemførelsesrapporter, der forelægges i 2017 og 2019 kan afhængigt af de operationelle programmers indhold og mål, indeholde oplysninger om og vurdere følgende:

a)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder udvikling af regioner, der står over for demografiske udfordringer eller permanente og naturbetingede ulemper, bæredygtig udvikling i byområderne, og lokalsamfundsstyret lokaludvikling under det operationelle program

b)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af aktioner med henblik på at styrke kapaciteten hos medlemsstaternes myndigheder og støttemodtagerne til at forvalte og benytte fondene

c)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af eventuelle interregionale og tværnationale aktioner

d)

i givet fald bidrag til makroregionale strategier og havområdestrategier

e)

de specifikke foranstaltninger, der er truffet for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og for at forebygge forskelsbehandling, særlig adgang for handicappede personer, og de ordninger, der er indført for at sikre integrering af kønsaspektet i det operationelle program og i operationerne

f)

de foranstaltninger, der er truffet for at fremme bæredygtig udvikling, jf. artikel 8

g)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af aktioner inden for social innovation, hvor det er relevant

h)

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger for at imødekomme de specifikke behov i de geografiske områder, der er mest berørte af fattigdom, eller hos målgrupper med størst risiko for forskelsbehandling eller social udstødelse med særligt fokus på marginaliserede befolkningsgrupper og handicappede personer, langtidsledige og unge, der ikke er i beskæftigelse, herunder, hvor det er relevant, de anvendte finansielle midler

Som undtagelse fra første og andet afsnit og for at sikre overensstemmelse mellem partnerskabsaftalen og statusrapporten kan medlemsstater med kun ét operationelt program pr. fond medtage oplysninger om forhåndsbetingelser, jf. artikel 50, stk. 3, de oplysninger, der er fastsat i artikel 50, stk. 4, og oplysningerne i litra a), b), c) og h), i nærværende stykkes andet afsnit, i statusrapporten i stedet for de årlige gennemførelsesrapporter, der forelægges i henholdsvis 2017 og 2019, og den endelige gennemførelsesrapport, uden at det berører artikel 110, stk. 2, litra b).

5.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger modellerne for de årlige og endelige gennemførelsesrapporter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

Artikel 112

Indberetning af finansielle data

1.   Med henblik på overvågning fremsender medlemsstaten senest den 31. januar, den 31. juli og den 31. oktober følgende elektronisk til Kommissionen pr. operationelt program og pr. prioritetsakse:

a)

de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til operationer og antallet af operationer, der er udvalgt til støtte

b)

de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden.

2.   Desuden skal en indberetning, der foretages senest den 31. januar, indeholde ovennævnte data opdelt efter interventionskategori. Denne indberetning anses for at opfylde kravet om indgivelse af finansielle data, der er omhandlet i artikel 50, stk. 2.

3.   Et overslag over de beløb, som medlemsstaterne forventer at forelægge betalingsanmodninger for i det indeværende finansår og det efterfølgende finansår, skal ledsage indberetningerne pr. 31. januar og 31. juli.

4.   Skæringsdatoen for de data, der indgives i henhold til denne artikel, er udgangen af den måned, der går forud for måneden for indberetningen.

5.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fastlægger den model, som skal anvendes ved fremsendelsen af finansielle data til Kommissionen med henblik på overvågning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3,

Artikel 113

Samhørighedsrapport

Den rapport fra Kommissionen, der er nævnt i artikel 175, i TEUF skal indeholde:

a)

en oversigt over fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af økonomisk, social og territorial samhørighed, herunder den socioøkonomiske situation og udviklingen i regionerne, og integreringen af EU-prioriteringerne

b)

en oversigt over fondenes, EIB-finanserings og de andre instrumenters rolle samt andre EU-politikkers og nationale politikkers indvirkning på fremskridtene

c)

i givet fald angivelse af fremtidige EU-foranstaltninger og -politikker, som er nødvendige for at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed samt for at gennemføre Unionens prioriteter.

Artikel 114

Evaluering

1.   Forvaltningsmyndigheden eller medlemsstaten udarbejder en evalueringsplan for ét eller flere operationelle programmer. Evalueringsplanen forelægges for overvågningsudvalget senest ét år efter vedtagelsen af det operationelle program.

2.   Senest den 31. december 2022 forelægger forvaltningsmyndighederne for hvert operationelt program Kommissionen en rapport, som opsummerer resultaterne af de evalueringer, der er foretaget i programmeringsperioden, og det operationelle programs vigtigste output og resultater, idet den fremsætter bemærkninger til de indberettede oplysninger.

3.   Kommissionen foretager efterfølgende evalueringer i tæt samarbejde med medlemsstaten og forvaltningsmyndighederne.

4.   Stk. 1, og 2 i nærværende artikel finder ikke anvendelse på de i artikel 39, stk. 4, første afsnit, litra b), omhandlede dedikerede programmer.

KAPITEL II

Information og kommunikation

Artikel 115

Information og kommunikation

1.   Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne er ansvarlige for:

a)

at udarbejde kommunikationsstrategier

b)

at sikre oprettelse af et enkelt websted eller en enkelt webportal, som giver oplysninger om og adgang til alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat, herunder oplysninger om tidsplanen for gennemførelse af programmeringen og alle tilknyttede offentlige høringsprocesser

c)

at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne under operationelle programmer

d)

over for EU-borgerne at offentliggøre oplysninger om samhørighedspolitikkens og fondenes rolle og resultater gennem informations- og kommunikationsforanstaltninger om resultaterne og virkningerne af partnerskabsaftaler, operationelle programmer og operationer.

2.   Medlemsstaterne eller forvaltningsmyndighederne skal for at sikre gennemsigtighed i støtten fra fondene føre en liste over operationer opdelt pr. operationelt program og pr. fond i et regneark i dataformat, der gør det muligt at sortere, søge, udvælge, sammenligne og nemt offentliggøre oplysninger på internettet, eksempelvis i csv- eller xml-format. Listen over operationer skal være tilgængelige via webstedet eller webportalen og omfatte en liste over og kort beskrivelse af alle operationelle programmer i den pågældende medlemsstat.

Med henblik på at tilskynde den private sektor, civilsamfundet eller nationale offentlige myndigheder til at anvende listen over operationer kan webstedet tydeligt angive de licensregler, der er gældende for de offentliggjorte oplysninger.

Listen over operationer ajourføres mindst hver sjette måned.

Det minimum af oplysninger, listen over operationer skal indeholde, er fastsat i bilag XII.

3.   Nærmere bestemmelser om informations- og kommunikationsforanstaltninger over for offentligheden og oplysningsindsats over for ansøgere og støttemodtagere er fastlagt i bilag XII.

4.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationen og en vejledning i gengivelse af det europæiske logo og definition af standardfarverne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

Artikel 116

Kommunikationsstrategi

1.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndighederne udarbejder en kommunikationsstrategi for hvert operationelt program. Der kan udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi for flere operationelle programmer. Kommunikationsstrategien skal tage hensyn til det eller de pågældende operationelle programmers størrelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Kommunikationsstrategien skal omfatte de elementer, der er anført i bilag XII.

2.   Kommunikationsstrategien forelægges overvågningsudvalget til godkendelse i henhold til artikel 110, stk. 2, litra d), senest seks måneder efter vedtagelsen af det eller de pågældende operationelle programmer.

Når der udarbejdes en fælles kommunikationsstrategi for flere operationelle programmer, der omfatter flere overvågningsudvalg, kan medlemsstaten udpege ét overvågningsudvalg, der i samarbejde med andre relevante overvågningsudvalg er ansvarligt for godkendelsen af den fælles kommunikationsstrategi og af eventuelle efterfølgende ændringer af nævnte strategi.

Medlemsstaten eller forvaltningsmyndighederne kan ændre kommunikationsstrategien i løbet af programmeringsperioden, når det er nødvendigt. Forvaltningsmyndigheden forelægger overvågningsudvalget den ændrede kommunikationsstrategi til godkendelse i henhold til artikel 110, stk. 2, litra d).

3.   Uanset stk. 2, tredje afsnit, underretter forvaltningsmyndigheden i henhold til artikel 110, stk. 1, litra c), mindst én gang om året det eller de ansvarlige overvågningsudvalg om udviklingen i gennemførelsen af kommunikationsstrategien og om sin analyse af resultaterne samt om de informations- og kommunikationsaktiviteter, der skal udføres det følgende år. Overvågningsudvalget afgiver, hvis det finder det hensigtsmæssigt, en udtalelse om de planlagte aktiviteter for det følgende år.

Artikel 117

Informations- og kommunikationspersoner og deres netværk

1.   Hver medlemsstat udpeger en informations- og kommunikationsperson til koordinering af informations- og kommunikationsforanstaltninger i relation til en eller flere fonde, herunder relevante programmer vedrørende målet om europæisk territorialt samarbejde, og underretter Kommissionen herom.

2.   Informations- og kommunikationspersonen er ansvarlig for koordinering af det nationale netværk af fondes kommunikatorer, hvis et sådant eksisterer, etablering og vedligeholdelse af webstedet eller webportalen, der er omhandlet i bilag XII, og for udarbejdelse af et overblik over kommunikationsforanstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne.

3.   Hver forvaltningsmyndighed udpeger én person, som er ansvarlig for information og kommunikation for et givent operationelt program, og underretter Kommissionen om, hvem der er udpeget. Der kan, hvor det er relevant, udpeges én person til flere operationelle programmer.

4.   Kommissionen opretter EU-netværk bestående af de medlemmer, der er udpeget af medlemsstaterne, for at sikre, at der udveksles oplysninger om resultaterne af gennemførelsen af kommunikationsstrategierne, udveksles erfaringer om gennemførelsen af informations- og kommunikationsforanstaltningerne og udveksles god praksis.

AFSNIT IV

TEKNISK BISTAND

Artikel 118

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ

Fondene kan under hensyn til fradragene foretaget i overensstemmelse med artikel 91, stk. 3, yde støtte til teknisk bistand op til et loft på 0,35 % af deres respektive årlige tildeling.

Artikel 119

Teknisk bistand fra medlemsstaterne

1.   Størrelsen af de fondsmidler, der afsættes til teknisk bistand kan højst udgøre 4 % af de samlede fondsmidler, der er afsat til operationelle programmer i en medlemsstat under hver regionskategori, hvor det er relevant, under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse.

Medlemsstaterne kan tage den specifikke tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning ved beregningen af det samlede beløb, der afsættes til teknisk bistand i hver medlemsstat.

2.   Hver af fondene kan støtte tekniske bistandsoperationer, der er støtteberettigede under de øvrige fonde. Tildelingen til teknisk bistand fra en fond må ikke overstige 10 % af den samlede tildeling fra den pågældende fond til operationelle programmer i en medlemsstat under hver regionskategori, hvor det er relevant, under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, jf. dog stk. 1.

3.   Uanset artikel 70, stk. 1 og 2, kan der gennemføres tekniske bistandsoperationer uden for programområdet, men inden for Unionen, forudsat at operationerne kommer det operationelle program til gode, eller i tilfælde af et operationelt program for teknisk bistand kommer de andre berørte programmer til gode.

4.   Når tildelingerne fra strukturfondene, jf. stk. 1, anvendes til at støtte tekniske bistandsoperationer, der vedrører mere end én regionskategori, kan der gennemføres udgifter vedrørende operationerne under en prioritetsakse, som kombinerer forskellige regionskategorier, ligesom der kan anvendes et pro rata-grundlag, der tager højde for tildelingen under hver regionskategori som en andel af den samlede tildeling til den pågældende medlemsstat.

5.   Uanset stk. 1 kan det beløb, der afsættes til teknisk bistand, øges til 6 % eller 50 000 000 EUR, afhængigt af hvad der er lavest, når de samlede fondsmidler, der tildeles en medlemsstat under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, ikke overstiger 1 000 000 000 EUR.

6.   Teknisk bistand tager form af en prioritetsakse, som finansieres via én fond, inden for et operationelt program eller et særligt operationelt program, eller begge.

AFSNIT V

FONDENES FINANSIELLE STØTTE

Artikel 120

Fastlæggelse af medfinansieringssatser

1.   Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et operationelt program fastsætter medfinansieringssatsen og den maksimale støtte fra fondene for hver prioritetsakse. Når en prioritetsakse vedrører mere end én regionskategori eller mere end én fond, skal Kommissionens beslutning om nødvendigt fastsætte medfinansieringssatsen efter regionskategori og fond.

2.   For hver prioritetsakse fastsættes det i Kommissionens afgørelse, om medfinansieringssatsen for prioritetsaksen finder anvendelse på:

a)

de samlede støtteberettigede udgifter, inklusive offentlige og private udgifter, og

b)

offentlige støtteberettigede udgifter.

3.   Medfinansieringssatsen for hver prioritetsakse og, hvor det er relevant, efter regionskategori og fond, for operationelle programmer under målet om investeringer i vækst og beskæftigelse må højst udgøre:

a)

85 % for Samhørighedsfonden

b)

85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr. indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 % af gennemsnittet i EU-27 i den samme periode, og for regionerne i den yderste periferi, herunder den supplerende støtte til regioner i den yderste periferi, jf. artikel 92, stk. 1, litra e), og artikel 4, stk. 2, i ETS-forordningen

c)

80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, der ikke er omhandlet i litra b), og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger anvendt som et støtteberettigelseskriterium i programmeringsperioden 2007-2013 var under 75 % af gennemsnittet i EU25, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU27, samt for regioner som defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1083/2006, der har modtaget overgangsstøtte i programmeringsperioden 2007-2013

d)

60 % for overgangsregionerne bortset fra dem, der er omhandlet i litra c)

e)

50 % i mere udviklede regioner bortset fra dem, der er omhandlet i litra c).

For perioden fra den 1. januar 2014 til 30. juni 2017 overstiger medfinansieringssatsen for hver prioritetsakse i alle operationelle programmer i Cypern ikke 85 %

Kommissionen gennemfører en revision med henblik på at vurdere begrundelsen for at opretholde denne medfinansieringssats, der er omhandlet i andet afsnit, efter den 30. juni 2017 og fremlægger om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag inden den 30. juni 2016.

Medfinansieringssatsen for hver prioritetsakse for operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde må højst udgøre 85 %.

Den maksimale medfinansieringssats i henhold til første afsnit, litra b), c), d), og e), forhøjes for hver prioritetsakse, som gennemfører ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og hvor en prioritetsakse er øremærket til social innovation eller tværnationalt samarbejde, eller en kombination af begge. Forhøjelsen fastsættes i henhold til de fondsspecifikke regler.

4.   Medfinansieringssatsen for den supplerende tildeling i henhold til artikel 92, stk. 1, litra e), må højst udgøre 50 % for NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne i protokol nr. 6 til tiltrædelsesakten af 1994.

5.   Den maksimale medfinansieringssats i henhold til stk. 3 til en prioritetsakse forhøjes med 10 procentpoint, hvis hele prioritetsaksen leveres gennem finansielle instrumenter eller gennem lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

6.   Fondenes bidrag til hver prioritetsakse skal udgøre mindst 20 % af de støtteberettigede offentlige udgifter.

7.   Der kan etableres en særskilt prioritetsakse med en medfinansieringssats på op til 100 % inden for et operationelt program til støtte for operationer, der gennemføres via finansielle instrumenter på EU-plan og forvaltes direkte eller indirekte af Kommissionen. Hvis en særskilt prioritetsakse etableres i det øjemed, må støtten i henhold til denne akse ikke gennemføres på andre måder.

Artikel 121

Graduering af medfinansieringssatserne

Medfinansieringssatsen fra fondene til en prioritetsakse kan gradueres for at tage hensyn til:

1)

prioritetsaksens betydning for at realisere EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst under hensyntagen til de specifikke skævheder, der bør udbedres

2)

beskyttelse og forbedring af miljøet, navnlig ved anvendelse af forsigtighedsprincippet, princippet om forebyggende indsats og princippet om, at forureneren betaler

3)

omfanget af tilvejebringelsen af private midler

4)

dækningen af områder med alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art defineret som følger:

a)

ømedlemsstater, der er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden, og andre øer, dog ikke øer, hvor en medlemsstats hovedstad er beliggende, eller som har en fast forbindelse til fastlandet

b)

bjergområder som defineret i medlemsstatens nationale lovgivning

c)

tyndt (dvs. under 50 indbyggere pr. kvadratkilometer) og meget tyndt (under 8 indbyggere pr. kvadratkilometer) befolkede områder

d)

dækningen af regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF.

FJERDE DEL

GENERELLE BESTEMMELSER FOR FONDENE OG EHFF

AFSNIT I

FORVALTNING OG KONTROL

KAPITEL I

Forvaltnings- og kontrolsystemer

Artikel 122

Medlemsstaternes ansvarsområder

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne for de operationelle programmer er blevet etableret efter artikel 72, 73 og 74.

2.   Medlemsstaterne forebygger, afslører og korrigerer uregelmæssigheder og inddriver uretmæssigt udbetalte beløb, inkl. eventuelle morarenter. De underretter Kommissionen om uregelmæssigheder, der overstiger 10 000 EUR i bidrag fra fondene, og holder den underrettet om en betydelig udvikling med hensyn til administrative og retlige skridt i den forbindelse.

Medlemsstaterne underretter ikke Kommissionen om uregelmæssigheder i følgende tilfælde:

a)

tilfælde, hvor uregelmæssigheden udelukkende består i hel eller delvis manglende gennemførelse af en operation, som indgår i det medfinansierede operationelle program, på grund af støttemodtagerens konkurs

b)

tilfælde, der af modtageren frivilligt bringes til forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens kendskab, før en af myndighederne selv har opdaget den, uanset om det offentlige bidrag allerede er udbetalt

c)

tilfælde, der opdages og korrigeres af forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden, før den pågældende udgift er medtaget i den udgiftsoversigt, der forelægges for Kommissionen.

I alle andre tilfælde, navnlig de tilfælde, der går forud for en konkurs, eller i tilfælde af mistanke om svig, meddeles de opdagede uregelmæssigheder og de dertil knyttede forebyggende og korrigerende foranstaltninger til Kommissionen.

Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en støttemodtager, ikke kan inddrives, og det kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra en medlemsstats side, er medlemsstaten ansvarlig for, at de pågældende beløb tilbagebetales til Den Europæiske Unions almindelige budget. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at inddrive et uretmæssigt udbetalt beløb, hvis det beløb, der skal inddrives fra modtageren, uden renter ikke overstiger 250 EUR i bidrag fra fondene.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om yderligere nærmere bestemmelser om kriterierne for at fastlægge, hvilke sager om uregelmæssighed der skal rapporteres, de data, der skal oplyses, og de betingelser og procedurer, som skal anvendes til at bestemme, om uinddrivelige beløb skal godtgøres af medlemsstaterne.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter som fastlægger hyppigheden af rapportering af uregelmæssigheder og det rapporteringsformat, som skal anvendes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at alle udvekslinger af oplysninger mellem støttemodtagerne og en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed, en revisionsmyndighed og bemyndigede organer senest den 31. december 2015 kan gennemføres ved hjælp af elektroniske dataudvekslingssystemer.

Systemerne omhandlet i første afsnit skal fremme interoperabilitet med nationale rammer og EU-rammer og give støttemodtagere mulighed for kun én gang at skulle fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med nærmere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger i henhold til dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse på EHFF.

KAPITEL II

Forvaltnings- og kontrolmyndigheder

Artikel 123

Udpegelse af myndigheder

1.   For hvert operationelt program udpeger hver medlemsstat en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ eller et privat organ til forvaltningsmyndighed. Samme forvaltningsmyndighed kan udpeges for flere operationelle programmer.

2.   For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et offentligt organ til attesteringsmyndighed, jf. dog stk. 3. Samme attesteringsmyndighed kan udpeges for flere operationelle programmer.

3.   For et operationelt program kan medlemsstaten udpege en forvaltningsmyndighed, som er en offentlig myndighed eller et offentligt organ, til også at udføre attesteringsmyndighedens funktioner.

4.   For hvert operationelt program udpeger medlemsstaten en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et tilsvarende organ, der fungerer uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden, til revisionsmyndighed. Samme revisionsmyndighed kan udpeges til flere operationelle programmer.

5.   Forudsat at princippet om adskillelse af funktionerne er overholdt, kan forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis en sådan findes, og revisionsmyndigheden, for så vidt angår de fonde, der er knyttet til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og EHFF, være en del af samme offentlige myndighed eller organ.

Såfremt den samlede støtte fra fondene til et operationelt program overstiger 250 000 000 EUR eller, for EHFF's vedkommende, 100 000 000 EUR, kan revisionsmyndigheden dog være en del af samme offentlige myndighed eller organ som forvaltningsmyndigheden, enten hvis Kommissionen i overensstemmelse med de gældende bestemmelser for den foregående programmeringsperiode forud for vedtagelsen af det pågældende operationelle program har meddelt medlemsstaten sin konklusion om, at den først og fremmest kan basere sig på dens revisionserklæring, eller hvis Kommissionen på baggrund af erfaringerne fra den foregående programmeringsperiode er forvisset om, at revisionsmyndighedens institutionelle opbygning og ansvarlighed giver tilstrækkelig garanti for dens funktionelle uafhængighed og pålidelighed.

6.   Medlemsstaten kan udpege et eller flere bemyndigede organer til at udføre nogle af forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens opgaver under denne myndigheds ansvar. De relevante ordninger mellem forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden og de bemyndigede organer registreres formelt og skriftligt.

7.   Medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden kan overdrage forvaltningen af en del af et operationelt program til et bemyndiget organ ved en skriftlig aftale mellem det bemyndigede organ og medlemsstaten eller forvaltningsmyndigheden (herefter "globaltilskud"). Det bemyndigede organ giver garantier for sin solvens og sin kompetence på det pågældende område samt med hensyn til sin administrative og finansielle forvaltningskapacitet.

8.   Medlemsstaten kan på eget initiativ udpege et koordineringsorgan, der har til opgave at have kontakt med og give oplysninger til Kommissionen, koordinere de andre relevante udpegede organers aktiviteter og fremme en harmoniseret anvendelse af gældende ret.

9.   Medlemsstaten fastsætter skriftligt bestemmelser om sine forbindelser med forvaltningsmyndighederne, attesteringsmyndighederne og revisionsmyndighederne, de indbyrdes forbindelser mellem disse myndigheder og forbindelserne mellem disse myndigheder og Kommissionen.

Artikel 124

Procedure for udpegelse af forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden

1.   Medlemsstaten underretter Kommissionen om datoen og formen for udpegelserne af forvaltningsmyndigheden som skal være på et passende niveau og i givet fald af attesteringsmyndigheden inden forelæggelsen af den første mellemliggende betalingsanmodning for Kommissionen.

2.   De i stk. 1 omhandlede udpegelser skal være baseret på en rapport og en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der vurderer myndighedernes opfyldelse af kriterierne for det interne kontrolmiljø, risikostyring, forvaltnings- og kontrolaktiviteter og overvågning jf. bilag XIII. Det uafhængige revisionsorgan skal være revisionsmyndigheden eller et andet offentligretligt eller privatretligt organ, som har den nødvendige revisionskapacitet, som er uafhængigt af forvaltningsmyndigheden og i givet fald af attesteringsmyndigheden, og som udfører sit arbejde under hensyntagen til internationalt anerkendte revisionsstandarder. Hvis det uafhængige revisionsorgan konkluderer, at den del af forvaltnings- og kontrolsystemet, som vedrører forvaltningsmyndigheden eller attesteringsmyndigheden, i alt væsentligt er det samme som under den forrige programmeringsperiode, og at det på grundlag af revisionsarbejde, der udføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 1083/2006 og forordning (EF) nr. 1198/2006 (38), kan dokumenteres, at det har fungeret effektivt i den periode, kan organet konkludere, at de relevante kriterier er opfyldt uden at udføre yderligere revisionsarbejde.

3.   Hvis den samlede støtte fra fondene til et operationelt program overstiger 250 000 000 EUR eller fra EHFF overstiger 100 000 000 EUR, kan Kommissionen inden en måned efter underrettelsen om de udpegelser, der omhandles i stk. 1, anmode om rapporten og udtalelsen fra det i stk. 2 omhandlede uafhængige revisionsorgan og beskrivelsen af forvaltningsmyndighedens og i givet fald attesteringsmyndighedens funktioner og fastlagte procedurer. Kommissionen beslutter, om den skal anmode om disse dokumenter på baggrund af sin risikovurdering og under hensyntagen til oplysninger om betydelige ændringer i forvaltningsmyndighedens og i givet fald attesteringsmyndighedens funktioner og procedurer i forhold til dem, der var gældende under den forrige programmeringsperiode, samt relevant dokumentation for, at de har fungeret effektivt.

Kommissionen kan fremsætte bemærkninger inden to måneder efter modtagelsen af de i første afsnit omhandlede dokumenter. Med forbehold af anvendelsen af artikel 83 afbryder undersøgelsen af disse dokumenter ikke behandlingen af mellemliggende betalingsanmodninger.

4.   Hvis den samlede støtte fra fondene til et operationelt program overstiger 250 000 000 EUR, og der er sket betydelige ændringer i forvaltningsmyndighedens eller i givet fald attesteringsmyndighedens funktioner og procedurer i forhold til dem, der var gældende under den forrige programmeringsperiode, kan medlemsstaten på eget initiativ inden to måneder efter underrettelsen om den udpegelse, der omhandles i stk. 1, forelægge Kommissionen de i stk. 3 omhandlede dokumenter. Kommissionen skal fremsætte bemærkninger om disse dokumenter inden tre måneder efter modtagelsen heraf.

5.   Hvis eksisterende revisions- og kontrolresultater viser, at den udpegede myndighed ikke længere opfylder de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, fastsætter medlemsstaten på et passende niveau og under hensyntagen til problemets omfang en undersøgelsesperiode, i hvilken der træffes de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

Hvis den udpegede myndighed ikke gennemfører den krævede korrigerende foranstaltning inden for den undersøgelsesperiode, der fastsættes af medlemsstaten, kan medlemsstaten på et passende niveau trække udpegelsen tilbage.

Medlemsstaten underretter straks Kommissionen, når en udpeget myndighed undersøges på ny og giver i den forbindelse oplysninger om den respektive undersøgelsesperiode, når undersøgelsen afsluttes efter gennemførelse af korrigerende foranstaltninger, samt når udpegelsen af en myndighed trækkes tilbage. Underrettelsen om, at en udpeget myndighed undersøges på ny af medlemsstaten, afbryder med forbehold af anvendelse af artikel 83 ikke behandlingen af mellemliggende betalingsanmodninger.

6.   Hvis udpegelsen af en forvaltningsmyndighed eller en attesteringsmyndighed trækkes tilbage, udpeger medlemsstaterne efter proceduren i stk. 2 et nyt organ, som efter udpegelsen overtager forvaltningsmyndighedens eller attesteringsmyndighedens funktioner, og underretter Kommissionen herom.

7.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende modellen for det uafhængige revisionsorgans beretning og erklæring og for beskrivelsen af forvaltningsmyndighedens og i givet fald attesteringsmyndighedens funktioner og fastsatte procedurer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

Artikel 125

Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.   Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.   Hvad angår det operationelle programs forvaltning, skal forvaltningsmyndigheden:

a)

støtte arbejdet i det overvågningsudvalg, der er nævnt i artikel 47, og forsyne det med de oplysninger, det kræver for at udføre sine opgaver, specielt data om fremskridt med hensyn til at nå målene i det operationelle program, finansielle data og data vedrørende indikatorer og delmål

b)

udarbejde og efter overvågningsudvalgets godkendelse forelægge Kommissionen årsrapporter og de endelige rapporter om gennemførelsen, der er nævnt i artikel 50

c)

give de bemyndigede organer og støttemodtagerne adgang til oplysninger, som er relevante for henholdsvis udførelsen af deres opgaver og gennemførelsen af operationer

d)

etablere et system til registrering og lagring i edb-form af data om hver enkelt operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data om individuelle deltagere i operationer, hvis det er relevant

e)

sikre, at de data, der er nævnt i litra d), indsamles, indlæses og lagres i det i litra d) omhandlede system, og at data vedrørende indikatorer opdeles efter køn som krævet i bilag I og II til ESF-forordningen.

3.   Hvad angår udvælgelse af operationer skal forvaltningsmyndigheden:

a)

udarbejde og, når de er godkendt, anvende relevante udvælgelsesprocedurer og -kriterier, som:

i)

sikrer operationernes bidrag til at nå de specifikke mål for og resultater af den relevante prioritet

ii)

er ikke-diskriminerende og gennemsigtige

iii)

tager hensyn til de generelle principper i artikel 7 og 8

b)

sikre, at de udvalgte operationer falder ind under fondens eller fondenes anvendelsesområde og kan henføres under en interventionskategori eller, for EHFF's vedkommende, en foranstaltning, der er angivet i det operationelle programs prioritet(er)

c)

sikre, at støttemodtageren får et dokument, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelsen

d)

sikre sig, at støttemodtageren har administrativ, finansiel og operationel kapacitet til at opfylde de betingelser, der er omhandlet i litra c), før operationen godkendes

e)

sikre sig, at hvis operationen er påbegyndt før indgivelse til forvaltningsmyndigheden af en støtteanmodning, er gældende lovgivning for operationen blevet overholdt

f)

sikre, at operationer, der er udvalgt til støtte fra fondene eller EHFF, ikke omfatter aktiviteter, der indgik i en operation, som har været eller bør være genstand for en inddrivelsesprocedure i henhold til artikel 71 efter flytning af en produktionsaktivitet uden for programområdet

g)

bestemme, hvilke interventionskategorier eller, for EHFF's vedkommende, foranstaltninger udgifterne under en operation skal henføres til.

4.   Hvad angår den finansielle forvaltning og kontrol af det operationelle program skal forvaltningsmyndigheden:

a)

verificere, at medfinansierede varer og tjenesteydelser er blevet leveret, og at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt, er blevet betalt og er i overensstemmelse med gældende lovgivning, det operationelle program og opfylder betingelserne for støtte til operationen

b)

sikre, at støttemodtagere, der medvirker ved gennemførelsen af operationer, der refunderes på grundlag af faktisk afholdte støtteberettigede udgifter, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en operation

c)

indføre effektive og proportionale foranstaltninger til bekæmpelse af svig under hensyntagen til de identificerede risici

d)

etablere procedurer til sikring af, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i artikel 72, litra g)

e)

udarbejde forvaltningserklæringen og den årlige oversigt, jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, litra a) og b).

Uanset første afsnit, litra a), kan ETS-forordningen fastsætte særlige regler om verificering som finder anvendelse på samarbejdsprogrammer.

5.   Efterprøvning i henhold til stk. 4, første afsnit, litra a), skal omfatte følgende procedurer:

a)

administrativ verificering af alle støttemodtageres anmodninger om refusion

b)

verificering på stedet af operationer.

Hyppigheden og dækningen af verificeringen på stedet skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den offentlige støtte til en operation og til det risikoniveau, der efter denne verificering og revisionsmyndighedens revisioner er konstateret for forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed.

6.   Verificering på stedet af individuelle operationer i henhold til stk. 5, første afsnit, litra b), kan udføres på grundlag af stikprøver.

7.   Hvis forvaltningsmyndigheden også er støttemodtager under det operationelle program, skal særlige ordninger for den i stk. 4, første afsnit, litra a), omhandlede verificering sikre den fornødne adskillelse af funktioner.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 149 vedrørende nærmere bestemmelser om oplysninger i relation til de data, som skal registreres og lagres i elektronisk form i det overvågningssystem, som er etableret i henhold til nærværende artikels stk. 2, litra d).

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de tekniske specifikationer for det system, som etableres i henhold til nærværende artikels stk. 2, litra d). Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, der er nævnt i artikel 150, stk. 3.

9.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 149 vedrørende de detaljerede minimumskrav for revisionssporet, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, første afsnit, litra d), med hensyn til de posteringer, der skal føres, og den dokumentation, som attesteringsmyndigheden, forvaltningsmyndigheden, de bemyndigede organer og støttemodtagerne skal opbevare.

10.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter vedrørende modellen for den forvaltningserklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, første afsnit, litra e). disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

Artikel 126

Attesteringsmyndighedens funktioner

Attesteringsmyndigheden for et operationelt program har navnlig ansvaret for at:

a)

udarbejde og forelægge Kommissionen betalingsanmodninger og attestere, at disse følger af pålidelige regnskabssystemer, er baseret på kontrollerbare dokumentation og er verificeret af forvaltningsmyndigheden

b)

udarbejde regnskaberne, jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, litra a)

c)

attestere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med gældende ret og er afholdt i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det operationelle program og gældende ret

d)

sikre, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hver operation, og som understøtter alle data, som kræves til udarbejdelse af betalingsanmodninger og regnskaber, herunder registreringer af beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation eller et operationelt program

e)

sikre, at den med henblik på udarbejdelse og forelæggelse af betalingsanmodninger har modtaget relevante oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer og verificering, der er gennemført i forbindelse med udgifterne

f)

med henblik på udarbejdelse og forelæggelse af betalingsanmodninger tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar

g)

opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form for så vidt angår de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, og den modsvarende offentlige støtte, som er udbetalt til støttemodtagerne

h)

føre regnskab over beløb, som skønnes at kunne inddrives, og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til en operation. Inddrevne beløb betales tilbage til EU-budgettet, inden det operationelle program afsluttes, ved at trække dem fra i den efterfølgende udgiftsoversigt.

Artikel 127

Revisionsmyndighedens funktioner

1.   Revisionsmyndigheden sikrer, at der foretages revision af, at forvaltnings- og kontrolsystemet for de operationelle programmer fungerer hensigtsmæssigt, og af et passende udsnit af operationer på grundlag af de anmeldte udgifter. De anmeldte udgifter revideres på grundlag af en repræsentativ stikprøve og som hovedregel baseret på statistiske metoder til udvælgelse af stikprøver.

Der kan anvendes en ikke-statistisk metode til udvælgelse af stikprøver efter revisionsmyndighedens professionelle skøn i behørigt begrundede tilfælde, i overensstemmelse med internationalt accepterede revisionsstandarder og under alle omstændigheder, når antallet af operationer for et regnskabsår er utilstrækkeligt til, at der kan gøres brug af en statistisk metode.

I sådanne tilfælde skal stikprøvens størrelse være tilstrækkelig til at give revisionsmyndigheden mulighed for at udarbejde en gyldig revisionserklæring i overensstemmelse med finansforordningens artikel 59, stk. 5, andet afsnit.

Den ikke-statistiske metode til udvælgelse af stikprøver skal dække mindst 5 % af de operationer, for hvilke udgifter er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår, og 10 % af de udgifter, som er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår.

2.   Hvis revisionerne foretages af et andet organ end revisionsmyndigheden, sikrer revisionsmyndigheden, at de pågældende organer besidder den nødvendige funktionelle uafhængighed.

3.   Revisionsmyndigheden sikrer, at der i revisionsarbejdet tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.   Revisionsmyndigheden skal senest otte måneder efter vedtagelsen af et operationelt program udarbejde en revisionsstrategi for udførelsen af revisioner. I revisionsstrategien fastlægges revisionsmetodologien, stikprøvemetoden vedrørende revisioner af operationer og planlægning af revisioner i forbindelse med det aktuelle regnskabsår og de efterfølgende to regnskabsår. Revisionsstrategien ajourføres årligt fra 2016 til og med 2024. I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for flere operationelle programmer, kan der udarbejdes én revisionsstrategi for de pågældende operationelle programmer. Revisionsmyndigheden forelægger revisionsstrategien for Kommissionen efter anmodning.

5.   Revisionsmyndigheden udarbejder:

a)

en revisionserklæring jf. finansforordningens artikel 59, stk. 5, andet afsnit

b)

en kontrolrapport med angivelse af de vigtigste resultater af de revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med stk. 1, herunder konklusioner vedrørende mangler, der er konstateret ved forvaltnings- og kontrolsystemerne, samt de foreslåede og gennemførte korrigerende foranstaltninger.

I de tilfælde, hvor der anvendes et fælles forvaltnings- og kontrolsystem for flere operationelle programmer, kan de oplysninger, der kræves i første afsnit, litra b), samles i en enkelt rapport.

6.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter som fastlægger modellerne til revisionsstrategien, revisionserklæringen og kontrolrapporten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2.

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 for at fastsætte anvendelsesområdet for og indholdet af revisioner af operationer og regnskaber samt metodologien for udvælgelse af den stikprøvemetode, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

8.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 vedrørende nærmere regler for anvendelsen af data indsamlet under revisioner foretaget af tjenestemænd ved Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter.

KAPITEL III

Samarbejde med revisionsmyndigheder

Artikel 128

Samarbejde med revisionsmyndigheder

1.   Kommissionen samarbejder med revisionsmyndighederne med henblik på at samordne deres respektive revisionsplaner og -metoder og udveksler omgående resultaterne af de revisioner, der er foretaget af forvaltnings- og kontrolsystemerne, med disse myndigheder.

2.   For at lette dette samarbejde, i tilfælde af at en medlemsstat udpeger flere revisionsmyndigheder, kan medlemsstaten udpege et koordinerende organ.

3.   Kommissionen og revisionsmyndighederne samt eventuelle koordinerende organer mødes regelmæssigt, og som hovedregel mindst én gang om året, medmindre andet er aftalt, for at gennemgå den årlige kontrolrapport, revisionserklæringen og revisionsstrategien og for at udveksle synspunkter om spørgsmål vedrørende forbedring af forvaltnings- og kontrolsystemerne.

AFSNIT II

FINANSIEL FORVALTNING, FORBEREDELSE, GENNEMGANG, GODKENDELSE OG AFSLUTNING AF REGNSKABER OG FINANSIELLE KORREKTIONER

KAPITEL I

Finansiel forvaltning

Artikel 129

Fælles regler for betalinger

Medlemsstaten sikrer, at de offentlige udgifter, der er betalt til støttemodtagere, senest ved afslutningen af det operationelle program som minimum svarer til det fondsbidrag, som Kommissionen har betalt til medlemsstaten.

Artikel 130

Fælles regler for beregning af mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo

1.   Kommissionen refunderer som mellemliggende betalinger 90 % af det beløb, der fremkommer ved at anvende medfinansieringssatsen for hver prioritet, der er fastsat i afgørelsen om godkendelse af det operationelle program, på de støtteberettigede udgifter til prioriteten inkluderet i betalingsanmodningen. Kommissionen fastsætter de resterende beløb, der skal refunderes som mellemliggende betalinger eller inddrives i overensstemmelse med artikel 139.

2.   Fondenes eller EHFF's bidrag til en prioritet via mellemliggende betalinger og betaling af den endelige saldo må ikke være større end:

a)

de støtteberettigede offentlige udgifter, der er angivet i betalingsanmodningen for prioriteten, eller

b)

fondenes eller EHFF's bidrag til prioriteten som fastsat i Kommissionens afgørelse om godkendelse af det operationelle program.

Artikel 131

Betalingsanmodninger

1.   Betalingsanmodninger omfatter for hver prioritet:

a)

de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har afholdt og betalt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskabssystem

b)

de samlede offentlige udgifter anvendt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne, som angivet i attesteringsmyndighedens regnskabssystem.

2.   Støtteberettigede udgifter medtaget i en betalingsanmodning skal dokumenteres ved hjælp af kvitterede fakturaer eller regnskabsdokumenter med tilsvarende bevisværdi, undtagen for støtteformer i henhold til artikel 67, stk. 1, første afsnit, litra b), c) og d), artikel 68, artikel 69, stk. 1, og artikel 109 i nærværende forordning og artikel 14 i ESF-forordningen. Når det drejer sig om disse støtteformer, skal beløbene i betalingsanmodningen være de udgifter, der er beregnet på det relevante grundlag.

3.   For så vidt angår støtteordninger i henhold til artikel 107 i TEUF skal det støtteydende organ have udbetalt det offentlige bidrag svarende til udgifterne i en betalingsanmodning til modtagerne.

4.   Uanset stk. 1 kan betalingsanmodningen for så vidt angår statsstøtte omfatte forskud, som det støtteydende organ har udbetalt til støttemodtageren på følgende kumulative betingelser:

a)

forskuddene er omfattet af en garanti ydet af en bank eller en anden finansiel institution, som er etableret i medlemsstaten, eller omfattet af en ordning, hvorved en offentlig myndighed eller medlemsstaten stiller en garanti

b)

forskuddene overstiger ikke 40 % af den samlede støtte, der ydes til en støttemodtager med henblik på en bestemt operation

c)

forskuddene modsvares af udgifter afholdt af støttemodtagerne i forbindelse med operationens gennemførelse og understøttes af kvitterede fakturaer eller regnskabsbilag med tilsvarende bevisværdi senest tre år efter det år, hvor forskuddet er udbetalt eller den 31. december 2023, alt efter hvilken dato der kommer først; i modsat fald korrigeres den efterfølgende betalingsanmodning i overensstemmelse hermed.

5.   Hver betalingsanmodning, der omfatter forskud af den type som er nævnt i stk. 4, skal særskilt oplyse om det samlede beløb, der er udbetalt fra det operationelle program som forskud, det beløb der modsvares af udgifter afholdt af støttemodtagerne inden for tre år efter udbetalingen af forskuddet i overensstemmelse med stk. 4, litra c), og det beløb, der ikke modsvares af udgifter afholdt af støttemodtagerne, og for hvilket treårsperioden endnu ikke er udløbet.

6.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter som fastlægger modellen til betalingsanmodninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

Artikel 132

Betalinger til støttemodtagere

1.   Med forbehold af disponible midler fra den indledende og den årlige forfinansiering og fra mellemliggende betalinger skal forvaltningsmyndigheden sørge for, at en støttemodtager modtager de samlede støtteberettigede offentlige udgifter fuldt ud og senest 90 dage fra datoen for modtagerens indgivelse af betalingsanmodningen.

Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til støttemodtagerne.

2.   Betalingsfristen i stk. 1 kan afbrydes af forvaltningsmyndigheden i et af følgende behørigt begrundede tilfælde:

a)

betalingsanmodningen ikke er forfalden til betaling, eller den relevante dokumentation, herunder de dokumenter, der er nødvendige for forvaltningsverificering i henhold til artikel 125, stk. 4, første afsnit, litra a), ikke er blevet fremsendt

b)

en undersøgelse er blevet iværksat i forbindelse med en eventuel uregelmæssighed, der berører de pågældende udgifter.

Den pågældende støttemodtager underrettes skriftligt om afbrydelsen og årsagerne hertil.

Artikel 133

Anvendelse af euroen

1.   De medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på datoen for betalingsanmodningen, omregner udgifterne i national valuta til euro. Disse beløb omregnes til euro ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs for den måned, hvor udgifterne er registreret i det regnskab, som attesteringsmyndigheden for det operationelle program fører. Kommissionen offentliggør hver måned vekselkursen elektronisk.

2.   Uanset stk. 1 kan ETS-forordningen fastsætte særlige regler om tidsplanen for omregning til euro.

3.   Når en medlemsstat indfører euroen som national valuta, finder omregningsproceduren i stk. 1 fortsat anvendelse på alle udgifter, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskab inden ikrafttrædelsesdatoen for den faste omregningskurs mellem den nationale valuta og euroen.

Artikel 134

Betaling af forfinansiering

1.   Det første forfinansieringsbeløb betales i rater på følgende måde:

a)

i 2014: 1 % af støtten fra fondene og EHFF for hele programmeringsperioden til det operationelle program eller 1,5 % af støtten fra fondene og fra EHFF for hele programmeringsperioden til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel støtte siden 2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) eller modtager finansiel støtte den 31. december 2013 i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF

b)

i 2015: 1 % af støtten fra fondene og EHFF for hele programmeringsperioden til det operationelle program eller 1,5 % af støtten fra fondene og EHFF for hele programmeringsperioden til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel støtte siden 2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager finansiel støtte den 31. december 2014 i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF

c)

i 2016: 1 % af støtten fra fondene og EHFF for hele programmeringsperioden til det operationelle program.

Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales de tidligere rater i året for vedtagelsen.

2.   I 2016-2023 betales inden den 1. juli et årligt forfinansieringsbeløb. Det udgør en procentsats af støttebeløbet fra fondene og EHFF for hele programmeringsperioden til det operationelle program som følger:

2016: 2 %

2017: 2,625 %

2018: 2,75 %

2019: 2,875 %

2020 to 2023: 3 %.

3.   Ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede første forfinansieringsbeløb skal støtten for hele programmeringsperioden ikke omfatte de beløb fra resultatreserven, der oprindeligt blev tildelt det operationelle program.

Ved beregningen af det stk. 2 omhandlede årlige forfinansieringsbeløb til og med 2020 skal støtten for hele programmeringsperioden ikke omfatte de beløb fra resultatreserven, der oprindeligt blev tildelt det operationelle program.

Artikel 135

Frister for indgivelse af de mellemliggende betalingsanmodninger og for betaling

1.   Attesteringsmyndigheden sender regelmæssigt en anmodning om mellemliggende betaling i overensstemmelse med artikel 131, stk. 1, som dækker beløb opført i dens regnskabssystem i regnskabsåret. Attesteringsmyndigheden kan imidlertid, hvis den finder det nødvendigt, lade sådanne beløb indgå i betalingsanmodninger, der forelægges i efterfølgende regnskabsår.

2.   Attesteringsmyndigheden fremlægger den endelige anmodning om en mellemliggende betaling senest den 31. juli efter afslutningen af det foregående regnskabsår og under alle omstændigheder inden den første mellemliggende betalingsanmodning for det næste regnskabsår.

3.   Den første mellemliggende betalingsanmodning må ikke finde sted, før Kommissionen er underrettet om udpegelsen af forvaltningsmyndighederne og attesteringsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 124.

4.   Der må ikke foretages mellemliggende betalinger til et operationelt program, medmindre den årlige gennemførelsesrapport er blevet tilsendt Kommissionen i overensstemmelse med de fondsspecifikke regler.

5.   Forudsat at der er midler til rådighed, foretager Kommissionen de mellemliggende betalinger senest 60 dage efter, at betalingsanmodningen er registreret hos Kommissionen.

Artikel 136

Frigørelse

1.   Kommissionen frigør enhver del af det beløb i forbindelse med et operationelt program som ikke er blevet anvendt til betaling af den første og den årlige forfinansiering og de mellemliggende betalinger senest den 31. december i det tredje finansår efter året for indgåelsen af budgetforpligtelsen under det operationelle program, eller for hvilken der ikke i overensstemmelse med artikel 131 er fremlagt en betalingsanmodning udfærdiget i overensstemmelse med artikel 135.

2.   Den del af forpligtelserne, som stadig er åben den 31. december 2023, frigøres, hvis nogen af de dokumenter, der kræves i henhold til artikel 141, stk. 1, ikke er forelagt for Kommissionen inden for tidsfristen i artikel 141, stk. 1.

KAPITEL II

Udarbejdelse, gennemgang og godkendelse af regnskaber og afslutning af operationelle programmer og suspension af betalinger

Afdeling I

Udarbejdelse, gennemgang og godkendelse af regnskaber

Artikel 137

Udarbejdelse af regnskaber

1.   Det i artikel 59, stk. 5, litra a), i finansforordningen omhandlede regnskab skal forelægges Kommissionen for hvert operationelt program. Regnskaberne dækker regnskabsåret og omfatter for hver prioritet og, hvis det er relevant, fonde og regionskategorier:

a)

de samlede støtteberettigede udgifter, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskabssystemer, som er medtaget i betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 131 og artikel 135, stk. 2, senest den 31. juli efter afslutningen af regnskabsåret, de samlede modsvarende offentlige udgifter anvendt i forbindelse med gennemførelsen af operationerne og det samlede beløb for tilsvarende betalinger til støttemodtagere under artikel 132, stk. 1

b)

de beløb, som er trukket tilbage eller inddrevet i regnskabsåret, og de beløb, der skal inddrives ved udgangen af regnskabsåret, de inddrivelser, der foretaget i henhold til artikel 71, og de uinddrivelige beløb

c)

de programbidrag, der er udbetalt til finansielle instrumenter i henhold til artikel 41, stk. 1, og statsstøtteforskud i henhold til artikel 131, stk. 4

d)

en afstemning mellem de udgifter, der er angivet i henhold til litra a), og de udgifter, der er anmeldt for samme regnskabsår i betalingsanmodninger, ledsaget af en redegørelse for eventuelle afvigelser.

2.   Hvis en medlemsstat udelader udgifter, der tidligere var medtaget i en anmodning om mellemliggende betaling for regnskabsåret, fra regnskabet, på grund af en løbende vurdering af disse udgifters lovlighed og formel rigtighed, kan en del af eller alle disse udgifter, som efterfølgende findes lovlige og formelt rigtige, medtages i en anmodning om mellemliggende betaling, der vedrører et efterfølgende regnskabsår.

3.   For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter som fastlægger modellen for de i denne artikel omhandlede regnskaber. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3.

Artikel 138

Fremlæggelse af oplysninger

For hvert år fra 2016 til og med 2025 forelægger medlemsstaterne, inden for den frist, der er fastsat i finansforordningens artikel 59, stk. 5, Kommissionen de dokumenter, som er anført i nævnte artikel, nemlig:

a)

de regnskaber, der er omhandlet i artikel 137, stk. 1, i nærværende forordning for det foregående regnskabsår

b)

den forvaltningserklæring og den årlige sammenfatning, der omhandles i artikel 125, stk. 4, første afsnit, litra e), i nærværende forordning for det foregående regnskabsår

c)

den revisionserklæring og kontrolrapport, som er omhandlet i artikel 127, stk. 5, første afsnit, litra a) og b), i nærværende forordning for det foregående regnskabsår.

Artikel 139

Gennemgang og godkendelse af regnskaber

1.   Kommissionen foretager en gennemgang af de dokumenter, som er forelagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 138. På anmodning af Kommissionen opgiver medlemsstaterne alle nødvendige supplerende oplysninger, som Kommissionen behøver for at fastlægge, om regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og korrekte inden for fristen i artikel 84.

2.   Kommissionen godkender regnskaberne, hvis den kan konkludere, at regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og korrekte. Kommissionen kan konkludere dette, når revisionsmyndigheden har fremsat en revisionserklæring uden forbehold vedrørende regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, medmindre Kommissionen specifikt kan dokumentere, at revisionserklæringen vedrørende regnskaberne er upålidelig.

3.   Kommissionen underretter inden for fristen i artikel 84, medlemsstaterne om, hvorvidt den kan godkende regnskaberne.

4.   Hvis Kommissionen af årsager, der kan tilskrives en medlemsstat, ikke er i stand til at godkende regnskaberne inden udløbet af fristen i artikel 84, stk. 1, underretter Kommissionen medlemsstaterne med angivelse af årsagen i overensstemmelse med stk. 2 i nærværende artikel samt de foranstaltninger, der skal træffes, og fristen for deres gennemførelse. Når den tid, det tager at gennemføre disse foranstaltninger, er gået, underretter Kommissionen medlemsstaten om, hvorvidt den kan godkende regnskaberne.

5.   Kommissionen tager i forbindelse med sin godkendelse af regnskaberne ikke højde for spørgsmål i forbindelse med lovligheden og rigtigheden af de underliggende transaktioner vedrørende udgifter, der er opført i regnskaberne. Proceduren for gennemgang og godkendelse af regnskaber må ikke afbryde behandlingen af anmodninger om mellemliggende betalinger og må ikke føre til suspension af betalinger, jf. dog artikel 83 og 142.

6.   Kommissionen beregner på grundlag af godkendte regnskaber beløbet med udgiftsvirkning for fondene og EHFF for regnskabsåret og deraf følgende tilpasninger i forhold til betalinger til medlemsstaten. Kommissionen tager følgende i betragtning:

a)

de beløb i regnskabet omhandlet i artikel 137, stk. 1, litra a), og for hvilke medfinansieringssatsen for hver prioritet skal anvendes

b)

de samlede betalinger foretaget af Kommissionen i løbet af det pågældende regnskabsår bestående af:

i)

de mellemliggende betalinger foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 130, stk. 1, og artikel 24 og

ii)

den årlige forfinansiering udbetalt i henhold til artikel 134, stk. 2.

7.   Kommissionen afslutter den respektive årlige forfinansiering og betaler eventuelle yderligere beløb, der forfalder inden for 30 dage efter godkendelsen af regnskabet, efter beregningen i stk. 6. Hvis der er et beløb, der skal inddrives fra medlemsstaten, gøres det til genstand for en indtægtsordre fra Kommissionen, som, når det er muligt, skal udføres ved modregning af beløb, der skal betales til medlemsstaten i forbindelse med senere betalinger til samme operationelle program. En sådan inddrivelse udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fondene til det operationelle program. Det inddrevne beløb udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 177, stk. 3.

8.   Hvis Kommissionen efter at have anvendt proceduren i stk. 4 ikke kan godkende regnskabet, fastsætter den på grundlag af de foreliggende oplysninger og i overensstemmelse med stk. 6 det beløb, der har udgiftsvirkning for fondene for regnskabsåret, og underretter medlemsstaten herom. Hvis medlemsstaten inden to måneder efter Kommissionens fremsendelse af oplysninger underretter Kommissionen om sin tilslutning, finder stk. 7 anvendelse. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler, vedtager Kommissionen en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af beløb med udgiftsvirkning for fondene for et regnskabsår. En sådan afgørelse udgør ikke en finansiel korrektion og reducerer ikke støtten fra fondene til det operationelle program. Kommissionen anvender på grundlag af afgørelsen tilpasningerne af betalingerne til medlemsstaten i overensstemmelse med stk. 7.

9.   Kommissionens godkendelse af regnskabet eller Kommissionens afgørelse i henhold til stk. 8 i nærværende artikel berører ikke anvendelsen af korrektioner i henhold til artikel 144 og 145.

10.   Medlemsstaterne kan med forbehold af artikel 144 og 145 erstatte uregelmæssige beløb, som konstateres efter fremlæggelsen af regnskabet, ved at foretage de tilsvarende tilpasninger af beløbene for det regnskabsår, hvor uregelmæssigheden blev konstateret.

Artikel 140

Adgang til dokumenter

1.   Med forbehold af statsstøttereglerne, sikrer forvaltningsmyndigheden, at al dokumentation vedrørende udgifter afholdt af fondene til operationer, hvor de samlede støtteberettigede udgifter er på mindre end 1 000 000 EUR, efter anmodning stilles til rådighed for Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret i en periode på tre år fra den 31. december efter fremlæggelsen af de regnskaber, som indeholder udgifterne til operationen.

I forbindelse med andre operationer end dem, der er omhandlet i første afsnit, skal al dokumentation stilles til rådighed i en periode på to år fra den 31. december efter fremlæggelsen af de regnskaber, som indeholder de samlede udgifter til den fuldførte operation.

En forvaltningsmyndighed kan beslutte at anvende reglen i andet afsnit på operationer, hvor de samlede støtteberettigede udgifter er på mindre end 1 000 000 EUR.

Den i første afsnit nævnte tidsperiode afbrydes, hvis der indledes søgsmål, eller hvis Kommissionen fremsætter begrundet anmodning herom.

2.   Forvaltningsmyndigheden underretter støttemodtagerne om startdatoen for den periode, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Dokumenterne opbevares enten i de originale udgaver eller i udgaver, der er attesteret som værende i overensstemmelse med de originale udgaver, eller på almindeligt anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave.

4.   Dokumenterne skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne indsamles, eller de formål, hvortil de senere behandles.

5.   Proceduren til attestering af, at dokumenter på almindeligt anerkendte datamedier stemmer overens med de originale udgaver, fastlægges af de nationale myndigheder og skal sikre, at de udgaver, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

6.   Hvis dokumenter kun foreligger i elektronisk form, skal de anvendte edb-systemer opfylde anerkendte sikkerhedsstandarder, som sikrer, at de dokumenter, der opbevares, opfylder nationale lovkrav og kan anvendes til revisionsformål.

Afdeling II

Afslutning af operationelle programmer

Artikel 141

Fremlæggelse af afslutningsdokumenterne og betaling af den endelige saldo

1.   Ud over de dokumenter, der er omhandlet i artikel 138, for det sidste regnskabsår fra 1. juli 2023 til 30. juni 2024 fremlægger medlemsstaterne en endelig rapport om gennemførelsen af det operationelle program eller den sidste årlige gennemførelsesrapport om det operationelle program, hvis EHFF har ydet støtte til det.

2.   Den endelige saldo udbetales senest tre måneder efter datoen for godkendelse af regnskaberne for det sidste regnskabsår eller senest en måned efter datoen for godkendelsen af den endelige gennemførelsesrapport.

Afdeling III

Suspension af betalinger

Artikel 142

Suspension af betalinger

1.   Alle eller en del af de mellemliggende betalinger vedrørende prioriteter eller operationelle programmer kan suspenderes af Kommissionen, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

a)

der er en alvorlig mangel ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, som har bragt EU-bidraget til det operationelle program i fare, og der ikke er truffet korrigerende foranstaltninger på dette punkt

b)

udgifterne i en udgiftsoversigt er behæftet med en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser, der ikke er korrigeret

c)

medlemsstaten har undladt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at rette op på den situation, der gav anledning til en afbrydelse i henhold til artikel 83

d)

der er en alvorlig mangel i kvaliteten og pålideligheden af overvågningssystemet eller i dataene om fælles og specifikke indikatorer

e)

der ikke er gennemført foranstaltninger for at opfylde en forhåndsbetingelse på de betingelser, der er fastlagt i artikel 19

f)

resultatgennemgangen for en prioritet dokumenterer, at prioriteten i alvorlig grad ikke har realiseret delmålene for de finansielle indikatorer, indikatorerne for output og de centrale trin i gennemførelsen, der er fastsat i resultatrammen, på de betingelser, der er fastlagt i artikel 22.

De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte specifikke grundlag for suspension af betalinger i tilknytning til manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

2.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter beslutte at suspendere alle eller en del af de mellemliggende betalinger efter at have givet medlemsstaten mulighed for at fremsætte bemærkninger.

3.   Kommissionen bringer suspensionen af alle eller en del af de mellemliggende betalinger til ophør, når medlemsstaten har truffet de nødvendige foranstaltninger, som gør det muligt at ophæve suspensionen.

KAPITEL III

Finansielle korrektioner

Afdeling I

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

Artikel 143

Medlemsstaternes finansielle korrektioner

1.   Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder, for at foretage de nødvendige finansielle korrektioner og for at søge inddrivelse. Hvis der er tale om systembetingede uregelmæssigheder, udvider medlemsstaten sine undersøgelser til at omfatte alle operationer, som kan tænkes at være berørt.

2.   Medlemsstaterne foretager de nødvendige finansielle korrektioner i forbindelse med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssigheder, som konstateres i forbindelse med operationer eller operationelle programmer. Finansielle korrektioner består i helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag til en operation eller et operationelt program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og betydning og det økonomiske tab for fondene eller EHFF og foretager en forholdsmæssig korrektion. De finansielle korrektioner registreres i regnskabet af forvaltningsmyndigheden for det regnskabsår, i hvilket annulleringen besluttes.

3.   De bidrag fra fondene eller EHFF, der annulleres i henhold til stk. 2, kan genanvendes af medlemsstaten inden for det pågældende operationelle program, jf. dog stk. 4.

4.   Et bidrag, som er annulleret i henhold til stk. 2, kan ikke genanvendes til nogen af de operationer, som var genstand for korrektionen, eller, hvis der foretages en finansiel korrektion i forbindelse med en systembetinget uregelmæssighed, til nogen af de operationer, der er berørt af den systembetingede uregelmæssighed.

5.   De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte specifikke grundlag for medlemsstaternes finansielle korrektioner i tilknytning til manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

Afdeling II

Kommissionens finansielle korrektioner

Artikel 144

Kriterier for finansielle korrektioner

1.   Kommissionen foretager finansielle korrektioner ved hjælp af gennemførelsesretsakter ved at annullere hele eller en del af EU-bidraget til et operationelt program, jf. artikel 85, hvis den efter den nødvendige gennemgang konkluderer, at:

a)

der er alvorlige mangler ved det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde, som har bragt det EU-bidrag, der allerede er betalt til programmet, i fare

b)

en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 143 før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

c)

udgifterne i en betalingsanmodning er ukorrekte og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke.

Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på konstaterede individuelle uregelmæssigheder og tager hensyn til, om en uregelmæssighed er systembetinget. Hvis det ikke er muligt præcist at fastslå størrelsen af uregelmæssighederne med udgiftsvirkning for fondene eller EHFF, anvender Kommissionen en fast takst eller en ekstrapoleret finansiel korrektion.

2.   Når Kommissionen træffer afgørelse om en korrektion, jf. stk. 1, overholder den proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til uregelmæssighedens art og betydning og omfanget og de finansielle virkninger af de mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, der er konstateret ved det operationelle program.

3.   Hvis Kommissionen baserer sin holdning på rapporter fra andre revisorer end revisorerne i sine egne tjenestegrene, drager den sine egne konklusioner om de finansielle følger efter at have undersøgt de foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat har truffet i henhold til artikel 143, stk. 2, de meddelelser, der er forelagt i henhold til artikel 122, stk. 3, og medlemsstatens eventuelle svar.

4.   Hvis Kommissionen på grundlag af en gennemgang af det operationelle programs endelige gennemførelsesrapport, for fondenes vedkommende, eller den sidste årlige gennemførelsesrapport, for EHFF's vedkommende, fastslår, at der er alvorlige mangler med hensyn til realisering af målene opstillet i resultatrammen, kan den i overensstemmelse med artikel 22, stk.7, anvende finansielle korrektioner i forbindelse med de pågældende prioriteter ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

5.   Hvis en medlemsstat ikke overholder sine forpligtelser i henhold til artikel 95, kan Kommissionen, afhængigt af omfanget af den manglende overholdelse af disse forpligtelser, foretage en finansiel korrektion ved at annullere hele eller en del af strukturfondenes bidrag til den pågældende medlemsstat.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 149 om nærmere bestemmelser om kriterierne for at fastlægge alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, herunder de vigtigste typer sådanne alvorlige mangler, kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner.

7.   De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte specifikke grundlag for Kommissionens finansielle korrektioner i tilknytning til manglende overholdelse af reglerne under den fælles fiskeripolitik, som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den manglende overholdelse.

Artikel 145

Procedure

1.   Før Kommissionen træffer afgørelse om finansiel korrektion, indleder den proceduren ved at meddele medlemsstaten de foreløbige konklusioner af sin undersøgelse og anmode den om at fremsætte sine bemærkninger inden to måneder.

2.   Hvis Kommissionen foreslår en finansiel korrektion på grundlag af en ekstrapolation eller til en fast takst, skal medlemsstaten have mulighed for via en gennemgang af de pågældende dokumenter at påvise, at uregelmæssighedens faktiske omfang er mindre end det, der fremgår af Kommissionens vurdering. Medlemsstaten kan efter aftale med Kommissionen begrænse denne gennemgang til kun at omfatte en passende andel eller stikprøver af de pågældende dokumenter. Medmindre det drejer sig om behørigt begrundede tilfælde, må den tid, der anvendes til denne gennemgang, ikke overstige en yderligere periode på to måneder efter den i stk. 1 nævnte periode på to måneder.

3.   Kommissionen tager hensyn til alle beviser, som medlemsstaten forelægger inden for fristerne i stk. 1 og 2.

4.   Hvis medlemsstaten ikke godtager Kommissionens foreløbige konklusioner, indbyder Kommissionen medlemsstaten til en høring for at sikre, at alle relevante oplysninger og bemærkninger foreligger som grundlag for Kommissionens konklusioner om anvendelsen af den finansielle korrektion.

5.   I tilfælde af enighed, og med forbehold af stk. 6 i nærværende artikel, kan medlemsstaten genanvende de pågældende midler i overensstemmelse med artikel 143, stk. 3.

6.   For at anvende finansielle korrektioner træffer Kommissionen en afgørelse i form af gennemførelsesretsakter senest seks måneder efter høringsdatoen eller efter datoen for modtagelse af supplerende oplysninger, når medlemsstaten indvilliger i at fremlægge sådanne yderligere oplysninger efter høringen. Kommissionen tager hensyn til alle de oplysninger og bemærkninger, der er fremkommet under proceduren. Hvis der ikke finder nogen høring sted, begynder fristen på seks måneder to måneder efter modtagelsen af Kommissionens indbydelse til høringen.

7.   Hvis Kommissionen, under udførelse af sine opgaver i henhold til artikel 75, eller Den Europæiske Revisionsret, konstaterer uregelmæssigheder, der viser en alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, skal den deraf følgende finansielle korrektion reducere støtten fra fondene til det operationelle program.

Første afsnit finder ikke anvendelse i tilfælde af en alvorlig mangel i forvaltnings- og kontrolsystemets effektive funktionsmåde, som inden den dato, hvor den blev opdaget af Kommissionen eller Den Europæiske Revisionsret:

a)

var blevet identificeret i forvaltningserklæringen, den årlige kontrolrapport eller revisionserklæringen forelagt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 5, i finansforordningen, eller i andre revisionsberetninger fra revisionsmyndigheden, der er forelagt Kommissionen, og de relevante foranstaltninger er truffet, eller

b)

havde været genstand for passende afhjælpende foranstaltninger truffet af medlemsstaten.

Vurderingen af alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde baseres på gældende lovgivning på tidspunktet for forelæggelsen af de relevante forvaltningserklæringer, årlige kontrolrapporter og revisionserklæringer.

Når der træffes afgørelse om en finansiel korrektion, skal Kommissionen:

a)

respektere proportionalitetsprincippet ved at tage hensyn til arten og betydningen af den alvorlige mangel i et forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde samt dens finansielle virkninger for EU-budgettet

b)

med henblik på anvendelse af en fast takst eller ekstrapoleret finansiel korrektion udelukke uregelmæssige udgifter, der tidligere er konstateret af den medlemsstat, hvis regnskaber er blevet tilpasset i overensstemmelse med artikel 139, stk. 10, samt udgifter, der er underlagt en igangværende vurdering med hensyn til lovlighed og formel rigtighed, jf. artikel 137, stk. 2

c)

i forbindelse med vurderingen af den resterende risiko for EU-budgettet tage hensyn til en fast takst eller ekstrapolerede korrektioner, der anvendes på medlemsstatens udgifter, for andre alvorlige mangler, som medlemsstaten har konstateret.

8.   De fondsspecifikke regler for EHFF kan fastsætte supplerende bestemmelser for finansielle korrektioner som omhandlet i artikel 144, stk. 7.

Artikel 146

Medlemsstaternes forpligtelser

En finansiel korrektion foretaget af Kommissionen berører ikke medlemsstatens forpligtelse til at søge inddrivelse i henhold til artikel 143, stk. 2, i nærværende forordning og inddrive statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF og artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (39).

Artikel 147

Tilbagebetaling

1.   Enhver skyldig tilbagebetaling til Den Europæiske Unions almindelige budget foretages før den forfaldsdato, der er anført i indtægtsordren, som er udstedt i henhold til finansforordningens artikel 73. Forfaldsdatoen er den sidste dag i den anden måned efter indtægtsordrens udstedelse.

2.   Enhver forsinkelse i tilbagebetalingen giver anledning til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen for den faktiske betaling. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender i sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første arbejdsdag i den måned, hvor beløbet forfalder til betaling, forhøjet med 1½ procentpoint.

AFSNIT III

PROPORTIONAL KONTROL AF OPERATIONELLE PROGRAMMER

Artikel 148

Proportional kontrol af operationelle programmer

1.   Operationer, for hvilke de samlede støtteberettigede udgifter ikke overstiger 200 000 EUR for EFRU's og Samhørighedsfondens vedkommende, 150 000 EUR for ESF's vedkommende eller, for EHFF's vedkommende, 100 000 EUR, må ikke underkastes mere end én revision af enten revisionsmyndigheden eller Kommissionen før forelæggelsen af de regnskaber, som indeholder de samlede udgifter til den fuldførte operation. Andre operationer må ikke underkastes mere end én revision pr. regnskabsår af revisionsmyndigheden og Kommissionen forud for fremlæggelsen af de regnskaber, som indeholder de samlede udgifter til den fuldførte operation. Operationer må ikke underkastes en revision af Kommissionen eller revisionsmyndigheden i et givent år, hvis Den Europæiske Revisionsret allerede har foretaget en revision i det pågældende år, forudsat at resultaterne af det revisionsarbejde, der er udført af Den Europæiske Revisionsret, kan anvendes af revisionsmyndigheden eller Kommissionen til opfyldelse af deres respektive opgaver.

2.   For operationelle programmer, for hvilke den seneste revisionserklæring viser, at der ikke er nogen væsentlige mangler, kan Kommissionen på det efterfølgende møde, der er omhandlet i artikel 128, stk. 3, aftale med revisionsmyndigheden, at niveauet for det krævede revisionsarbejde kan nedsættes, således at det står i forhold til den konstaterede risiko. I sådanne tilfælde skal Kommissionen ikke foretage egne revisioner på stedet, medmindre der er tegn på mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet, som påvirker udgifter, der er anmeldt til Kommissionen i et regnskabsår, for hvilke regnskaberne allerede er godkendt af Kommissionen.

3.   For operationelle programmer, hvorom Kommissionen konkluderer, at revisionsmyndighedens erklæring er pålidelig, kan Kommissionen aftale med revisionsmyndigheden at begrænse Kommissionens egne revisioner på stedet til en revision af revisionsmyndighedens arbejde, medmindre der er beviser på mangler i revisionsmyndighedens arbejde vedrørende et regnskabsår, for hvilket regnskaberne allerede er godkendt af Kommissionen.

4.   Uanset stk. 1 kan revisionsmyndigheden og Kommissionen foretage revisioner af operationer, hvis en risikovurdering eller en beretning fra Den Europæiske Revisionsret viser, at der er en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig, i tilfælde af dokumentation for alvorlige mangler i det pågældende operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystems effektive funktionsmåde og i den periode, der omhandles i artikel 140, stk. 1. Kommissionen kan for at vurdere det arbejde, der er foretaget af en revisionsmyndighed, gennemgå revisionssporet fra en revisionsmyndighed eller deltage i revisioner på stedet af revisionsmyndigheden, eller, hvor det i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder er nødvendigt, kan Kommissionen foretage revisioner af operationer for at opnå sikkerhed for, at revisionsmyndigheden fungerer effektivt.

FEMTE DEL

DELEGEREDE BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER, OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Delegerede beføjelser og gennemførelsesbestemmelser

Artikel 149

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 22 stk. 7, fjerde afsnit, artikel 37, stk. 13, artikel 38, stk. 4, tredje afsnit, artikel 40, stk. 4, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 1, andet afsnit, artikel 42, stk. 6, artikel 61, stk. 3, andet, tredje, fjerde og syvende afsnit, artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 68, stk. 1, andet afsnit, artikel 101, stk. 4, artikel 122, stk. 2, femte afsnit, artikel 125, stk. 8, første afsnit, artikel 125, stk. 9, artikel 127, stk. 7 og 8, og artikel 144, stk. 6, tillægges Kommissionen fra den 21. december 2013 indtil den 31. december 2020.

3.   Den i artikel 5, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 22 stk. 7, fjerde afsnit, artikel 37, stk. 13, artikel 38, stk. 4, tredje afsnit, artikel 40, stk. 4, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 1, andet afsnit, artikel 42, stk. 6, artikel 61, stk. 3, andet, tredje, fjerde og syvende afsnit, artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 68, stk. 1, andet afsnit, artikel 101, stk. 4, artikel 122, stk. 2, femte afsnit, artikel 125, stk. 8, første afsnit, artikel 125, stk. 9, artikel 127, stk. 7 og 8, og artikel 144, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel5, stk. 3, artikel 12, stk. 2, artikel 22 stk. 7, fjerde afsnit, artikel 37, stk. 13, artikel 38, stk. 4, tredje afsnit, artikel 40, stk.4, artikel 41, stk. 3, artikel 42, stk. 1, andet afsnit, artikel 42, stk. 6, artikel 61, stk. 3, andet, tredje, fjerde og syvende afsnit, artikel 63, stk. 4, artikel 64, stk. 4, artikel 68, stk. 1, andet afsnit, artikel 101, stk. 4, artikel 122, stk. 2, femte afsnit, artikel 125, stk. 8, første afsnit, artikel 125, stk. 9, artikel 127, stk. 7 og 8 og artikel 144, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 150

Udvalgsprocedure

1.   Ved anvendelsen af nærværende forordning, EFRU-forordningen, ETS- forordningen, ESF-forordningen og samhørighedsfondsforordningen bistås Kommissionen af et koordinationsudvalg for ESI-fondene. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt for så vidt angår artikel 8, stk. 3, artikel 22, stk. 7, femte afsnit, artikel 38, stk. 3, andet afsnit, artikel 38, stk. 10, artikel 39, stk. 4, andet afsnit, artikel 46, stk. 3, artikel 96, stk. 2, andet afsnit, artikel 115, stk. 4 og artikel 125, stk. 8, andet afsnit, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

KAPITEL II

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 151

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2020 denne forordning op til revision i overensstemmelse med artikel 177 i TEUF.

Artikel 152

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning berører hverken fortsættelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af forordning (EF) nr. 1083/2006 eller anden lovgivning, der gælder for denne støtte pr. 31. december 2013, og som derfor fortsat gælder for denne støtte eller de pågældende operationer indtil deres afslutning. I dette stykke dækker støtte operationelle programmer og store projekter.

2.   Ansøgninger om støtte, der er indgivet eller godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1083/2006, er fortsat gyldige.

3.   Hvis en medlemsstat gør brug af den i artikel 123, stk. 3, nævnte mulighed, kan den anmode Kommissionen om, at forvaltningsmyndigheden skal varetage attesteringsmyndighedens funktioner, uanset artikel 59, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1083/2006, for så vidt angår de tilhørende operationelle programmer, der gennemføres på grundlag af forordning (EF) nr. 1083/2006. Anmodningen ledsages af en vurdering foretaget af revisionsmyndigheden. Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som revisionsmyndigheden har forelagt den, og dens egne analyser, er overbevist om, at forvaltnings- og kontrolsystemerne vedrørende disse operationelle programmer fungerer effektivt, og at deres funktion ikke vil blive negativt berørt af, at forvaltningsmyndigheden udfører attesteringsmyndighedens funktioner, meddeler den medlemsstaterne sit samtykke senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen.

Artikel 153

Ophævelse

1.   Med forbehold af de i artikel 152 omhandlede bestemmelser ophæves forordning (EF) nr. 1083/2006 med virkning fra den 1. januar 2014.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XIV.

Artikel 154

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 20-24, artikel 29, stk. 3, artikel 38, stk. 1, litra a), artikel 58, 60, 76-92, 118, 120, 121 og 129-147 finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

Artikel 39, stk. 2, syvende afsnit, andet punktum, og artikel 76, stk. 5, finder anvendelse fra den dato hvor ændringerne til finansforordningen vedrørende frigørelse af bevillinger træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

R. ŠADŽIUS

Formand


(1)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 30, EUT C 44 af 15.2.2013, s. 76, og EUT C 271 af 19.9.2013, s. 101.

(2)  EUT C 225 af 27.7.2012, s. 58, og EUT C 17 af 19.1.2013, s. 56.

(3)  EUT C 47 af 17.2.2011, s. 1, EUT C 13 af 16.1.2013, s. 1 og EUT C 267 af 17.9.2013, s. 1.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og ophævelse af forordning (EF) nr. 1081/2006 (Se side 470 i denne EUT).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (Se side 608 i denne EUT).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (Se side 104 i denne EUT)

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (Se side 289 i denne EUT).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 (Se side 281 i denne EUT).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (Se side 259 i denne EUT).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(ELFUL) (Se side 487 i denne EUT).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(14)  Kommissionens forordning (EF) nr. 105/2007 af 1. februar 2007 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 39 af 10.2.2007, s. 1).

(15)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (Se side 884 i denne EUT).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

(17)  Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (Se side 549 i denne EUT).

(21)  Rådets henstilling af 13. juli 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28).

(22)  Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).

(23)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 5).

(24)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter (EUT L 337 af 21.12.2007, s. 35).

(25)  Kommissionens forordning (EF) nr. 875/2007 af 24. juli 2007 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i fiskerisektoren og om ændring af forordning (EF) nr. 1860/2004 (EUT L 193 af 25.7.2007, s. 6).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114).

(27)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).

(28)  Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(29)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer (EUT L 306 arf 23.11.2011, s. 25).

(30)  Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

(31)  Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne (EFT L 53 af 23.2.2002, s. 1).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

(33)  Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).

(34)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(35)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(36)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(37)  Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).

(38)  Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1).

(39)  Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1).


BILAG I

FÆLLES STRATEGISK RAMME

1.   INDLEDNING

For at fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af Unionen samt maksimere ESI-fondenes bidrag til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt ESI-fondenes fondsspecifikke missioner, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed, er det nødvendigt at sikre, at politiske forpligtelser, der er indgået som led i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, underbygges af investeringer via ESI-fondene og andre EU-instrumenter. Den fælles strategiske ramme skal derfor i henhold til artikel 10 og i overensstemmelse med de prioriteter og mål, der er fastsat i de fondsspecifikke forordninger, tilvejebringe strategiske vejledende principper for at opnå en integreret udviklingstilgang med anvendelse af ESI-fondene koordineret med andre EU-instrumenter og -politikker i overensstemmelse med politiske målsætninger og overordnede mål for EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og evt. flagskibsinitiativernes og under hensyntagen til de vigtigste territoriale udfordringer i konkrete nationale, regionale og lokale sammenhænge.

2.   ESI-FONDENES BIDRAG TIL EU-STRATEGIEN FOR INTELLIGENT, BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST OG SAMMENHÆNG I FORHOLD TIL UNIONENS ØKONOMISKE STYRING

1.

Med henblik på at støtte en effektiv målretning af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i partnerskabsaftaler og -programmer identificerer denne forordning 11 tematiske mål, jf. artikel 9, stk. 1, der svarer til de prioriteter i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der skal modtage støtte fra ESI-fondene.

2.

I overensstemmelse med disse tematiske mål i artikel 9, stk. 1, skal medlemsstaterne med henblik på at sikre den fornødne kritiske masse til at skabe vækst og beskæftigelse koncentrere støtten i overensstemmelse med denne forordnings artikel 18 og med de fondsspecifikke regler om tematisk koncentration samt sikre, at udgifterne er effektive. Medlemsstaterne skal være særligt opmærksomme på at prioritere vækstfremmende udgifter, herunder udgifter til uddannelse, forskning, innovation og energieffektivitet og udgifter med henblik på at lette SMV'ers adgang til finansiering og på at sikre miljømæssig bæredygtighed og forvaltningen af naturressourcerne og klimaindsatsen samt modernisere den offentlige administration. De skal endvidere lægge vægt på at opretholde eller styrke arbejdsformidlingernes og de aktive arbejdsmarkedspolitikkers dækning og effektivitet med henblik på bekæmpelse af arbejdsløshed med fokus på ungdomsarbejdsløshed samt håndtere de sociale konsekvenser af krisen og fremme social inklusion.

3.

For at sikre konsistens med de prioriteter, der er fastlagt i forbindelse med det europæiske semester, skal medlemsstaterne, når de udarbejder deres partnerskabsaftaler, planlægge, hvordan ESI-fondene skal anvendes, eventuelt under hensyntagen til de nationale reformprogrammer og de nyeste relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i henhold til artikel 121, stk. 2, i TEUF og relevante rådshenstillinger vedtaget i henhold til artikel 148, stk. 4, i TEUF i overensstemmelse med deres respektive roller og forpligtelser. Medlemsstaterne skal om nødvendigt også tage hensyn til relevante henstillinger fra Rådet baseret på stabilitets- og vækstpagten og de økonomiske tilpasningsprogrammer.

4.

Med henblik på at vurdere, hvordan ESI-fondene mest effektivt kan bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tage hensyn til traktatens målsætninger, herunder økonomisk, social og territorial samhørighed, skal medlemsstaterne udvælge tematiske mål for den planlagte anvendelse af ESI-fondene i konkrete nationale, regionale og lokale sammenhænge.

3.   INTEGRERET TILGANG TIL OG ORDNINGER VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF ESI-FONDENE

3.1.   Indledning

1.

I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra a), skal partnerskabsaftaler angive en integreret tilgang til territorial udvikling. Medlemsstaterne skal sikre, at udvælgelsen af tematiske mål og investerings- og EU-prioriteter forholder sig til udviklingsbehov og territoriale udfordringer på en integreret måde i overensstemmelse med analysen i afsnit 6.4. Medlemsstaterne skal søge at gøre maksimal brug af mulighederne for at sikre en koordineret og integreret anvendelse af ESI-fondene.

2.

Medlemsstaterne og, hvis det er relevant i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, regionerne skal sikre, at de interventioner, der støttes via ESI-fondene, kompletterer hinanden og gennemføres på en koordineret måde med henblik på at skabe synergier for derigennem at nedbringe de administrative omkostninger og arbejdsbyrder for forvaltningsorganerne og støttemodtagerne i henhold til artikel 4, 15 og 27.

3.2.   Koordinering og komplementaritet

1.

De medlemsstater og forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for gennemførelsen af ESI-fondene, skal arbejde tæt sammen i forbindelse med udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af partnerskabsaftalen og programmerne. De skal navnlig sikre, at følgende foretages:

a)

identifikation af indsatsområder, hvor ESI-fondene kan kombineres, så de kompletterer hinanden, med henblik på at nå de tematiske mål, der er fastsat i denne forordning

b)

sikre, at der i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6 findes ordninger til en effektiv koordinering af ESI-fondene for at øge fondenes virkning og effektivitet, herunder, hvor det er relevant, via flerfondsprogrammer for fondene

c)

fremme af inddragelsen af forvaltningsmyndigheder, der har ansvaret for andre ESI-fonde, og relevante ministerier, i forbindelse med udarbejdelse af støtteordninger for at sikre koordinering og synergi og at undgå, at indsatsen overlapper

d)

etablering, når det er relevant, af fælles overvågningsudvalg vedrørende programmer, der gennemfører ESI-fondene, og udvikling af andre fælles forvaltnings- og kontrolordninger med henblik på at fremme koordinering mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre ESI-fondene

e)

anvendelse af tilgængelige fælles e-governance-løsninger, som kan bistå ansøgere og støttemodtagere og gøre størst mulig brug af kvikskranker, herunder for rådgivning om de støttemuligheder, der findes gennem hver enkelt af ESI-fondene.

f)

etablering af mekanismer til koordinering af samarbejdsaktiviteter, der finansieres af EFRU og ESF, med investeringer, der støttes af programmer under målet for investeringer i vækst og beskæftigelse

g)

fremme af fælles tilgange mellem ESI-fondene med hensyn til vejledning vedrørende udvikling af operationer, indkaldelse af forslag og udvælgelsesprocedurer eller andre mekanismer, der kan give integrerede projekter lettere adgang til fondene

h)

tilskynde til samarbejde mellem forvaltningsmyndigheder for forskellige ESI-fonde på området for overvågning, evaluering, forvaltning, kontrol og revision.

3.3.   Fremme af integreret tilgang

1.

Medlemsstaterne skal, når det er relevant, kombinere ESI-fondene i integrerede pakker på lokalt, regionalt og nationalt plan, der er skræddersyet til at opfylde specifikke territoriale udfordringer, med henblik på at støtte opnåelsen af de mål, der er opstillet i partnerskabsaftalen og programmer. Det kan ske ved at anvende ITI'er, integrerede operationer, fælles handlingsplaner og lokaludvikling styret af lokalsamfundet.

2.

I overensstemmelse med artikel 36 kan der opnås en integreret anvendelse af tematiske mål ved eventuelt at kombinere finansieringen fra forskellige prioritetsakser eller operationelle programmer støttet af ESF, EFRU og Samhørighedsfonden under en ITI. Aktioner under en ITI kan suppleres med finansiel støtte fra de respektive programmer under henholdsvis ELFUL eller EHFF.

3.

En prioritetsakse kan i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de fondsspecifikke regler og, hvis det er nødvendigt for at øge virkningen af og effektiviteten ved en tematisk sammenhængende, integreret tilgang, omfatte mere end én regionskategori samt kombinere en eller flere supplerende investeringsprioriteter fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF under ét tematisk mål og i behørigt begrundede tilfælde kombinere en eller flere supplerende investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål for at opnå det maksimale bidrag til prioritetsaksen.

4.

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres institutionelle og retlige rammer og artikel 32 fremme udviklingen af lokale og subregionale tilgange. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet skal gennemføres som led i en strategisk tilgang for at sikre, at "bottom up"-kortlægningen af de lokale behov tager højde for prioriteter, der er fastsat på et højere niveau. Medlemsstaterne skal derfor fastlægge ELFUL's og eventuelt EFRU's, ESF's eller EHHF's tilgang til lokaludvikling styret af lokalsamfundet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, og de skal i partnerskabsaftalerne beskrive de vigtigste udfordringer, der skal håndteres på denne måde, hovedmålsætningerne og prioriteringerne for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvilke typer områder der skal omfattes, hvilken specifik rolle lokale aktionsgrupper får vedrørende levering af strategier, og hvilken rolle ELFUL og eventuelt EFRU, ESF eller EHFF skal spille ved gennemførelsen af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet i forskellige områdetyper, f.eks. landdistrikter, byområder og kystområder, og de modsvarende koordineringsmekanismer.

4.   KOORDINERING OG SYNERGI MELLEM ESI-FONDENE OG ANDRE EU-POLITIKKER OG -INSTRUMENTER

Den i dette afsnit påtænkte koordinering i medlemsstaterne skal anvendes i det omfang, en medlemsstat agter at gøre brug af støtte fra ESI-fondene og andre EU-instrumenter på det relevante politikområde. De EU-programmer, der omhandles i dette afsnit, udgør ikke en udtømmende liste.

4.1.   Indledning

1.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal i overensstemmelse med deres respektive ansvar tage hensyn til EU-politikkernes indvirkning på nationalt og regionalt plan og på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med henblik på at fremme synergier og effektiv koordinering og at fastlægge og fremme den mest hensigtsmæssige metode til at anvende EU-fonde til at støtte lokale, regionale og nationale investeringer. Medlemsstaterne skal ligeledes sikre komplementaritet med andre EU-politikker og -instrumenter samt nationale, regionale og lokale tiltag.

2.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, og med deres respektive ansvar sikre koordination mellem ESI-fondene og andre relevante EU-instrumenter på EU- og medlemsstatsniveau. De skal træffe passende foranstaltninger til at sikre sammenhæng i programmerings- og gennemførelsesfasen mellem interventioner med støtte fra ESI-fondene og målsætningerne for Unionens øvrige politikker. I dette øjemed skal de søge at tage følgende aspekter i betragtning:

a)

styrkelse af komplementariteter og synergier mellem forskellige EU-instrumenter på europæisk, nationalt og regionalt plan både i planlægningsfasen og i forbindelse med gennemførelsen

b)

optimering af eksisterende strukturer og, hvis nødvendigt, etablering af nye strukturer, der fremmer strategisk bestemmelse af prioriteter for de forskellige instrumenter og strukturer vedrørende koordinering på EU- og nationalt plan, forebygger overlapning af indsatsen og fastlægger de områder, hvor der er behov for yderligere finansiel støtte

c)

udnyttelse af potentialet til at kombinere støtte fra forskellige instrumenter til at støtte individuelle operationer og tæt samarbejde med de ansvarlige for gennemførelse på EU- og nationalt plan for at skabe sammenhængende og strømlinede finansieringsmuligheder for støttemodtagere.

4.2.   Koordinering med den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik

1.

ELFUL er en integreret del af den fælles landbrugspolitik og kompletterer foranstaltningerne under Den Europæiske Garantifond for Landbruget, som yder direkte støtte til landbrugerne og støtter markedsforanstaltninger. Medlemsstaterne skal derfor forvalte sådanne interventioner samlet for at optimere synergierne og merværdien af EU-støtten.

2.

EHFF bidrager til at nå målene for den reformerede fælles fiskeripolitik og integrerede havpolitik. Medlemsstaterne skal derfor anvende EHFF til at underbygge indsatsen for at forbedre dataindsamling og styrke kontrollen og sikre, at der også tilstræbes synergier for at underbygge prioriteringerne i den integrerede havpolitik, f.eks. viden om havene, fysisk planlægning på det maritime område, integreret kystzoneforvaltning, integreret havovervågning, beskyttelse af havmiljøet og biodiversiteten samt tilpasning til de negative virkninger af klimaforandringer i kystområder.

4.3.   Horisont 2020 og andre centralt forvaltede EU-programmer for forskning og innovation

1.

Medlemsstaterne og Kommissionen skal tage behørig hensyn til at styrke koordineringen, synergier og komplementariteten mellem ESI-fondene og Horisont 2020, programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1287/2013 (1) og andre relevante centralt forvaltede EU-støtteprogrammer, samtidig med at der etableres en klar fordeling af indsatsområderne mellem disse.

2.

Medlemsstaterne skal, hvis det er relevant, udarbejde nationale og/eller regionale strategier vedrørende intelligent specialisering i overensstemmelse med det nationale reformprogram. Sådanne strategier kan tage form af eller være inkluderet i de nationale og/eller regionale strategiske politikrammer for forskning og innovation vedrørende intelligent specialisering. Strategier vedrørende intelligent specialisering skal udarbejdes ved at inddrage nationale eller regionale forvaltningsstrategier og interesserede parter såsom universiteter og andre højere læreanstalter, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter i en proces, hvor potentialet for iværksættere udforskes. De myndigheder, der er direkte berørt af Horisont 2020, skal inddrages i et tæt samarbejde om denne proces. Strategier vedrørende intelligent specialisering skal omfatte:

a)

Forudgående foranstaltninger, der skal forberede regionale aktører inden for forskning og innovation på at deltage i Horisont 2020 ("veje til topkvalitet"), udvikles, hvor det er nødvendigt, gennem kapacitetsopbygning. Kommunikationen og samarbejdet mellem nationale kontaktpunkter under Horisont 2020 og forvaltningsmyndighederne for ESI-fondene skal styrkes.

b)

Efterfølgende foranstaltninger skal skabe mulighed for at udnytte og udbrede F&I-resultater, som udspringer af Horisont 2020 og foregående programmer, på markedet med særligt fokus på at skabe et innovationsvenligt klima for erhvervsliv og industri, herunder SMV'er, og i tråd med de prioriteringer, der er fastlagt for de pågældende områder, i den relevante strategi for intelligent specialisering.

3.

Medlemsstaterne skal tilskynde til anvendelsen af de bestemmelser i denne forordning, der giver mulighed for at kombinere ESI-fondene med midler under Horisont 2020 i de relevante programmer, der anvendes til at gennemføre dele af strategierne i punkt 2. Der skal ydes fælles støtte til nationale og regionale myndigheder i forbindelse med udformning og gennemførelse af sådanne strategier med henblik på at indkredse muligheder for fælles finansiering af infrastrukturer til forskning og innovation af europæisk interesse, fremme af internationalt