20.12.2013

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/259

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1299/2013

af 17. december 2013

om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 178,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) bidrage til at udligne de største regionale skævheder i Unionen. I henhold til nævnte artikel og artikel 174, stk. 2 og 3, i TEUF skal EFRU desuden bidrage til at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og til at formindske tilbageståenheden i de mindst begunstigede områder, iblandt hvilke der bør lægges særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste, meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) fastsætter fælles bestemmelser for EFRU, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 (4) fastsætter særlige bestemmelser for, hvilken type aktiviteter der kan finansieres af EFRU, og fastlægger målene for disse aktiviteter. Disse forordninger er ikke fuldt ud tilpasset de særlige behov under målet om europæisk territorialt samarbejde, hvor mindst to medlemsstater eller en medlemsstat og et tredjeland samarbejder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde vedrørende anvendelsesområde, geografisk dækning, finansielle midler, tematisk koncentration og investeringsprioriteter, programmering, overvågning og evaluering, teknisk bistand, støtteberettigelse, forvaltning, kontrol og udpegelse, tredjelandes deltagelse samt finansiel forvaltning.

(3)

For at øge merværdien af Unionens samhørighedspolitik bør særlige bestemmelser tage sigte på at opnå en betydelig forenkling for alle involverede: støttemodtagere, programmyndigheder, myndigheder i deltagende medlemsstater, det være sig på lokalt, regionalt eller nationalt plan, og tredjelande samt Kommissionen.

(4)	For at støtte en harmonisk udvikling af Unionens område på forskellige planer bør EFRU støtte det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde under målet om europæiske territorialt samarbejde.

(5)

Det grænseoverskridende samarbejde bør tage sigte på at takle de i fællesskab udpegede udfordringer i grænseområder, såsom ringe tilgængelighed, især med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi (ikt)-konnektivitet og transportinfrastruktur, tilbagegang i det lokale erhvervsliv, uhensigtsmæssigt erhvervsklima, mangel på netværk blandt lokale og regionale myndigheder, lave forsknings- og innovationsniveauer og indførelse af ikt, miljøforurening, risikoforebyggelse, negativ holdning over for medborgere fra nabolande og sigte mod at udnytte uudnyttet vækstpotentiale i grænseområdet (udvikling af grænseoverskridende forsknings- og innovationsfaciliteter og -klynger, integration af det grænseoverskridende arbejdsmarked, samarbejde blandt uddannelsesudbydere, herunder universiteter, eller mellem sundhedscentre), samtidig med at samarbejdsprocessen forbedres med henblik på en generel harmonisk udvikling i Unionen.

(6)

Det tværnationale samarbejde bør tage sigte på at styrke samarbejdet ved hjælp af aktioner, som bidrager til integreret territorial udvikling i tilknytning til Unionens samhørighedspolitiske prioriteringer og bør også omfatte maritimt grænseoverskridende samarbejde, som ikke er omfattet af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

(7)

Det interregionale samarbejde bør tage sigte på at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken ved at fremme erfaringsudvekslingen mellem regionerne om tematiske mål og byudvikling, herunder forbindelserne mellem by og land, for at forbedre gennemførelsen af territoriale samarbejdsprogrammer og -aktioner og fremme analyse af udviklingstendenser på området territorial samhørighed gennem undersøgelser, dataindsamling og andre foranstaltninger. Erfaringsudvekslingen om tematiske mål bør fremme udformning og gennemførelse af først og fremmest de operationelle programmer under målet om investering i vækst og beskæftigelse, men også i relevant omfang styrke programmerne under europæisk territorialt samarbejde, herunder fremme et gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem innovative forskningsintensive klynger og udvekslinger mellem forskere og forskningsinstitutioner i både udviklede og mindre udviklede regioner under hensyntagen til erfaringerne fra "videnbaserede regioner" og "forskningspotentiale i Unionens konvergensregioner og regioner i den yderste periferi" under det syvende rammeprogram for forskning.

(8)

Der bør fastsættes objektive kriterier for udpegelse af støtteberettigede regioner og områder. Med henblik herpå bør fastlæggelsen af de støtteberettigede regioner og områder på EU-plan baseres på det fælles klassifikationssystem for regioner, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (5).

(9)

Det grænseoverskridende samarbejde bør støtte land- og søgrænseregioner. På baggrund af erfaringerne fra tidligere programmeringsperioder bør Kommissionen udarbejde listen over grænseområder, som skal modtage støtte i henhold til de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, på en mere enkel måde, opdelt efter samarbejdsprogram. Ved udarbejdelsen af listen bør Kommissionen sikre de nødvendige tilpasninger af hensyn til sammenhængen, navnlig når det gælder lande- og søgrænser, og videreførelse af de programområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013. Sådanne tilpasninger kan omfatte reduktion eller udvidelse af de eksisterende programområder eller antallet af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og samtidig give mulighed for geografiske overlapninger.

(10)

Kommissionen bør fastlægge tværnationale samarbejdsområder for så vidt angår aktioner, der er nødvendige for fremme af integreret territorial udvikling. Kommissionen bør ved fastlæggelsen af disse områder tage hensyn til erfaringerne fra tidligere programmer og i relevant omfang makroregionale strategier og havområdestrategier.

(11)	For at sikre at alle regioner i Unionen kan drage nytte af udvekslingen af erfaringer og god praksis, bør interregionale samarbejdsprogrammer omfatte hele Unionen.

(12)

Det er nødvendigt fortsat at yde støtte eller, hvor det er relevant, etablere et grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde med Unionens tilgrænsende tredjelande, da sådant samarbejde er et vigtigt politisk redskab til regionaludvikling og bør være til gavn for regionerne i de medlemsstater, der grænser op til tredjelande. Til dette formål bør EFRU bidrage til de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer, som er etableret i forbindelse med Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) i henhold til den fremtidige EU-retsakt vedrørende Det Europæiske Naboskabsinstrument for perioden 2014-2020 ("ENI-retsakten") og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) i henhold til den fremtidige EU-retsakt vedrørende førtiltrædelsesbistand for perioden 2014-2020 ("IPA II-retsakten").

(13)

Ud over interventioner ved de ydre grænser, som støttes via Unionens eksterne politiske instrumenter, der dækker grænseområder i og uden for Unionen, bør det være muligt for samarbejdsprogrammer støttet af EFRU at dække regioner både i og i visse tilfælde uden for Unionen, hvor regionerne uden for Unionen ikke er dækket af eksterne politiske instrumenter, enten fordi de ikke er defineret som et modtagerland, eller fordi sådanne eksterne samarbejdsprogrammer ikke kan udarbejdes. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at støtte fra EFRU til operationer, der gennemføres på tredjelandes område, i første række kommer regioner i Unionen til gode. Inden for disse rammer bør Kommissionen ved udarbejdelsen af listen over grænseoverskridende og tværnationale programområder også medtage regioner i tredjelande.

(14)

Det er nødvendigt at fastsætte de ressourcer, der skal anvendes til de forskellige komponenter af målet om europæisk territorialt samarbejde, samtidig med at en væsentlig del fortsat koncentreres om det grænseoverskridende samarbejde, herunder hver medlemsstats andel af de samlede beløb til grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, medlemsstaternes råderum for så vidt angår fleksibilitet mellem disse komponenter, og der sikres et tilstrækkeligt finansieringsniveau for samarbejdet med regioner i den yderste periferi.

(15)

Der bør til fordel for Unionens regioner indføres en mekanisme til organisering a EFRU's støtte til eksterne politiske instrumenter såsom ENI og IPA II, bl.a. når eksterne samarbejdsprogrammer ikke kan vedtages eller må afbrydes. Formålet med denne mekanisme er at sikre optimal funktion og størst mulig samordning mellem disse instrumenter.

(16)

Størstedelen af EFRU-midlerne til grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogrammer bør fokusere på et begrænset antal tematiske mål for at øge virkningerne af samhørighedspolitikken i Unionen maksimalt. Koncentrationen om tematiske mål i forbindelse med det interregionale samarbejdsprogram bør imidlertid fremgå af formålet med hver operation og ikke af en begrænsning af antallet af tematiske mål med henblik på at udnytte det interregionale samarbejde bedst muligt, så effektiviteten af samhørighedspolitikken styrkes, i første række under målene om investering i vækst og beskæftigelse og desuden i relevant omfang målet om europæisk territorialt samarbejde. For så vidt angår andre interregionale samarbejdsprogrammer bør den tematiske koncentration fremgå af deres specifikke anvendelsesområde.

(17)

For at nå målene og målsætningerne som fastsat i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør EFRU under målet om europæisk territorialt samarbejde bidrage til de tematiske mål om udvikling af en økonomi baseret på viden, forskning og innovation, herunder gennem fremme af samarbejde mellem virksomheder, især mellem små og mellemstore virksomheder, og gennem fremme af oprettelsen af systemer til grænseoverskridende informationsudveksling på ikt-området, og fremme af en grønnere, mere ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, herunder gennem fremme af bæredygtig mobilitet hen over grænserne, som fremmer høj beskæftigelse, der resulterer i social og territorial samhørighed, herunder gennem aktiviteter, der støtter bæredygtig turisme, kultur- og naturarv som del af en territorial strategi, som sigter mod at opnå beskæftigelsesfremmende vækst, samt udvikling af administrativ kapacitet. Listen over investeringsprioriteter under de forskellige tematiske mål bør imidlertid tilpasses de særlige behov i forbindelse med målet om europæisk territorialt samarbejde, ved at fastsætte yderligere investeringsprioriteter som navnlig gør det muligt i det grænseoverskridende samarbejde at videreføre det administrative og retslige samarbejde, samarbejdet mellem borgere og institutioner og samarbejdet inden for beskæftigelse, uddannelse, integration af lokalsamfund og social inklusion i en grænseoverskridende sammenhæng, og ved, i det tværnationale samarbejde, at udvikle og koordinere makroregionale strategier og havområdestrategier. Der bør desuden fastsættes specifikke eller supplerende investeringsprioriteter for bestemte interregionale samarbejdsprogrammer med henblik på at afspejle deres specifikke aktiviteter.

(18)

Inden for rammerne af det tematiske mål om fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og under hensyn til den praktiske betydning heraf er det nødvendigt at sikre, at EFRU i forbindelse med det grænseoverskridende program, Peace, mellem Nordirland og grænseområderne i Irland til støtte for fred og forsoning også bidrager til at fremme social og økonomisk stabilitet i de pågældende regioner, navnlig gennem aktioner til at fremme samhørighed mellem lokalsamfundene. Grundet de særlige kendetegn ved nævnte grænseoverskridende program bør visse af nærværende forordnings bestemmelser om udvælgelse af operationer ikke finde anvendelse på nævnte grænseoverskridende program.

(19)

Det er nødvendigt, at indholdskravene til samarbejdsprogrammer inden for rammerne af målet om europæisk territorialt samarbejde tilpasses de specifikke behov. Disse krav bør derfor også omfatte aspekter, som er nødvendige for en effektiv gennemførelse på de deltagende medlemsstaters område, såsom aspekter vedrørende organer med ansvar for revision og kontrol, proceduren for oprettelse af et fælles sekretariat og placering af ansvar i tilfælde af finansielle korrektioner. Når medlemsstater og regioner deltager i makroregionale strategier og havområdestrategier, bør det fremgå af de pågældende samarbejdsprogrammer, hvordan interventioner kan bidrage til sådanne strategier. Som følge af de interregionale støtteprogrammers horisontale karakter bør indholdet af disse samarbejdsprogrammer desuden tilpasses, navnlig for så vidt angår definitionen af støttemodtager eller støttemodtagere i henhold til de nuværende INTERACT- og ESPON-programmer.

(20)

For at styrke koordineringen mellem EFRU-støtte til samarbejdsprogrammer, der er vedtaget i medfør af denne forordning, og som omfatter regionerne i den yderste periferi, og en eventuel supplerende finansiering fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), ENI, IPA II og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), bør de medlemsstater og tredjelande eller oversøiske lande eller territorier (i det følgende "territorier"), som deltager i sådanne samarbejdsprogrammer, fastlægge bestemmelser for koordineringsmekanismer i disse samarbejdsprogrammer.

(21)

Tredjelande eller territorier, som har accepteret en indbydelse til at deltage i samarbejdsprogrammer, bør inddrages i den forberedende fase af programmerne. Der bør fastsættes særlige procedurer i denne forordning for sådan inddragelse. Når samarbejdsprogrammer omfatter regioner i den yderste periferi og tredjelande eller territorier, bør de deltagende medlemsstater som en undtagelse fra standardproceduren høre de respektive tredjelande eller territorier, før programmerne forelægges for Kommissionen. For at gøre inddragelsen af tredjelande eller territorier i samarbejdsprogrammer mere effektiv og pragmatisk bør det også være muligt, at aftaler om samarbejdsprogrammernes indhold og tredjelandenes eller territoriernes eventuelle bidrag fremgår af de formelt godkendte protokoller fra konsultationsmøderne med sådanne tredjelande eller territorier eller fra forhandlingerne i regionale samarbejdsorganisationer. Under hensyntagen til principperne om delt forvaltning og om forenkling, bør proceduren for godkendelse af samarbejdsprogrammer være således, at Kommissionen kun godkender de centrale elementer i samarbejdsprogrammerne, hvorimod de andre elementer bør godkendes af den eller de deltagende medlemsstater. Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden er det nødvendigt at sikre, at forvaltningsmyndigheden for det pågældende program, når den eller de deltagende medlemsstater ændrer et element i et samarbejdsprogram, der ikke er underlagt Kommissionens godkendelse, underretter Kommissionen om en sådan afgørelse om ændring inden en måned efter datoen for afgørelsen.

(22)

I overensstemmelse med EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst bør de europæiske struktur- og investeringsfonde sikre en mere integreret og inklusiv tilgang til håndtering af lokale problemer. For at styrke denne tilgang bør EFRU's støtte i grænseområderne koordineres med støtte fra ELFUL og EMFF og bør om nødvendigt inddrage de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS'er), som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 (6), hvor lokal udvikling er et af deres mål.

(23)

På baggrund af erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-2013 bør betingelserne for udvælgelse af operationer klarlægges og styrkes for at sikre, at der reelt kun udvælges fælles operationer. Som følge af den særlige baggrund og de specifikke træk, der gør sig gældende for samarbejdsprogrammer mellem regioner i den yderste periferi og tredjelande eller territorier, bør der indføres mere lempelige samarbejdsbetingelser for så vidt angår iværksættelse af operationer under disse programmer. Begrebet enemodtagere bør defineres, og sådanne modtagere bør have tilladelse til selv at gennemføre samarbejdsoperationer.

(24)	De ledende støttemodtagere, som har det overordnede ansvar for gennemførelsen af en operation, bør have deres ansvarsområder præciseret.

(25)	Kravene til gennemførelsesrapporter bør tilpasses samarbejdet og afspejle programgennemførelsescyklussen. Af hensyn til den praktiske administration bør det være muligt at gennemføre den årlige status skriftligt.

(26)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1303/2013 bør forvaltningsmyndigheden sikre, at der gennemføres evalueringer af samarbejdsprogrammer på grundlag af evalueringsplanen, og at disse omfatter evalueringer for at vurdere effektiviteten og virkningerne af disse programmer. Mindst én gang i løbet af programmeringsperioden bør der foretages en evaluering af, hvordan den ydede støtte har bidraget til at nå programmets mål. Sådanne evalueringer bør indeholde oplysninger om eventuelle forslag til tilpasninger under programmeringsperioden.

(27)

Et fælles sæt af outputindikatorer, som kan lette vurderingen af fremskridtene med programgennemførelsen, og som er tilpasset samarbejdsprogrammernes særlige karakter, bør fastlægges i et bilag til denne forordning. Disse indikatorer bør suppleres med programspecifikke resultatindikatorer og i relevant omfang med programspecifikke outputindikatorer.

(28)

Som følge af inddragelsen af mere end en medlemsstat og de deraf følgende højere administrationsomkostninger, navnlig for så vidt angår kontrol og oversættelse, bør loftet for udgifter til teknisk bistand være højere end under målet om investering i vækst og beskæftigelse. Med henblik på at udligne de højere administrationsomkostninger bør medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at nedbringe de administrative byrder med hensyn til gennemførelsen af fælles projekter. Derudover bør samarbejdsprogrammer med begrænset EFRU-støtte modtage et bestemt mindstebeløb til teknisk bistand, der kan være højere end 6 %, for at sikre tilstrækkelige midler til effektive tekniske bistandsaktiviteter.

(29)

Som følge af inddragelsen af mere end en medlemsstat er hovedreglen i forordning (EU) nr. 1303/2013 om, at hver medlemsstat vedtager sine egne nationale regler for støtteberettigede udgifter, ikke egnet til at opnå målet om europæisk territorialt samarbejde. På baggrund af erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-2013 bør der fastsættes et klart hierarki af regler for støtteberettigede udgifter med det specifikke formål at nå frem til regler om støtteberettigede udgifter, som fastsættes på EU-plan eller for et helt samarbejdsprogram for at undgå eventuelle inkonsekvenser eller uoverensstemmelser mellem forskellige forordninger og mellem forordninger og nationale regler. Kommissionen bør navnlig på baggrund af erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-2013 vedtage regler om støtteberettigede udgifter for de omkostningskategorier, der er fastsat i nærværende forordning.

(30)

Eftersom der ofte deltager medarbejdere fra mere end én medlemsstat i gennemførelsen af operationerne, og i betragtning af antallet af operationer, hvor personaleomkostningerne udgør en betydelig del af udgifterne, bør der anvendes en fast sats for personaleomkostninger, baseret på de andre direkte omkostninger til samarbejdsoperationer, hvorved individuel dokumentation af omkostninger til forvaltningen af sådanne operationer undgås.

(31)

Fleksibilitetsbestemmelserne vedrørende gennemførelse af operationer uden for programområdet bør forenkles. Desuden er det nødvendigt at støtte og, gennem specifikke ordninger, at lette et effektivt grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde med Unionens tilgrænsende tredjelande eller territorier i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at regionerne i medlemsstaterne får den hjælp til udvikling, de har brug for. Tilsvarende kan det være hensigtsmæssigt undtagelsesvist og på særlige betingelser at tillade støtte fra EFRU til operationer, der gennemføres uden for Unionens del af programområdet og i tilgrænsende tredjelande, hvis de pågældende operationer kommer regionerne i Unionen til gode.

(32)	Medlemsstaterne bør opfordres til at overdrage forvaltningsmyndighedens funktioner til en EGTS eller gøre en sådan gruppe ansvarlig for forvaltningen af den del af et samarbejdsprogram, der vedrører det territorium, der dækkes af den pågældende EGTS.

(33)	Forvaltningsmyndigheden bør oprette et fælles sekretariat, som bl.a. bør have til opgave at informere støtteansøgere, tage sig af projektansøgninger og bistå støttemodtagerne med at gennemføre deres operationer.

(34)

Forvaltningsmyndighederne bør være ansvarlige for de funktioner, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 1303/2013, herunder bl.a. forvaltningskontrol, med henblik på at sikre ensartede standarder for hele programområdet. Ved udnævnelse af en EGTS til forvaltningsmyndighed bør en sådan kontrol imidlertid foretages af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar i det mindste for de medlemsstater og tredjelande eller territorier, der er repræsenteret i EGTS'en, mens tilsynsførende kun bør anvendes i de resterende medlemsstater og tredjelande eller territorier. Selv hvis der ikke udnævnes nogen EGTS, bør forvaltningsmyndigheden af de deltagende medlemsstater bemyndiges til at føre kontrol med hele programområdet.

(35)	Attesteringsmyndighederne bør være ansvarlige for attesteringsmyndighedens funktioner som fastlagt i forordning (EU) nr. 1303 /2013. Medlemsstaten bør kunne udpege forvaltningsmyndigheden til også at varetage attesteringsmyndighedens funktioner.

(36)	En fælles revisionsmyndighed bør være ansvarlig for at udføre revisionsmyndighedsfunktionerne, som fastlagt i forordning (EU) nr. 1303/2013, for at sikre ensartede standarder for hele programområdet. Hvis dette ikke er muligt, bør en revisionsgruppe bistå revisionsmyndigheden for programmet.

(37)

For at styrke Unionens økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og forstærke samhørighedspolitikkens effektivitet bør tredjelande via et bidrag fra IPA II- og ENI-midler kunne deltage i tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer. Operationer, der samfinansieres som led i sådanne programmer, bør imidlertid fortsat forfølge samhørighedspolitiske mål, også selv om de helt eller delvis gennemføres uden for Unionens område. I denne forbindelse er bidraget til målene for Unionens optræden udadtil blot en biomstændighed, idet samarbejdsprogrammernes tyngdepunkt bør være bestemt af samhørighedspolitikkens tematiske mål og investeringsprioriteter. For at sikre en effektiv deltagelse fra tredjelandes side i samarbejdsprogrammer, der forvaltes efter princippet om delt forvaltning, bør betingelserne for programgennemførelsen fastsættes i selve samarbejdsprogrammerne samt om nødvendigt i de finansieringsaftaler, der indgås mellem Kommissionen, de enkelte tredjelandes regeringer og den medlemsstat, der er værtsland for det pågældende samarbejdsprograms forvaltningsmyndighed. Betingelserne for programgennemførelsen bør være i overensstemmelse med gældende EU-ret og om nødvendigt med bestemmelserne i de deltagende medlemsstaters nationale lovgivning vedrørende dens anvendelse.

(38)

Der bør etableres en klar økonomisk ansvarskæde for så vidt angår inddrivelse af beløb i forbindelse med uregelmæssigheder, fra støttemodtagerne til de ledende støttemodtagere og videre til forvaltningsmyndigheden og Kommissionen. Der bør fastsættes bestemmelser om medlemsstaternes ansvar i tilfælde, hvor det ikke er muligt at inddrive noget beløb.

(39)

På baggrund af erfaringerne fra programmeringsperioden 2007-2013 bør der indføres en udtrykkelig undtagelse for omregning af udgifter udtrykt i anden valuta end euro under anvendelse af den månedlige omregningskurs på en dato, der ligger så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor udgiften blev afholdt, eller i den måned, hvor udgifterne blev forelagt til kontrol, eller i den måned, hvor udgiften blev meddelt den ledende støttemodtager. Finansieringsplaner, rapporter og regnskaber vedrørende fælles samarbejdsoperationer bør kun forelægges det fælles sekretariat, programmyndighederne og overvågningsudvalget i euro. Omregningens korrekthed bør kontrolleres.

(40)

Med henblik på fastsættelse af særlige regler om ændring af fælles outputindikatorer og om udgifters støtteberettigelse og for at ændre fælles outputindikatorer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår særlige regler om udgifters støtteberettigelse i relation til samarbejdsprogrammer og for så vidt angår ændring af listen over fælles outputindikatorer i bilaget til denne forordning og for så vidt angår specifikke bestemmelser vedrørende udgifters støtteberettigelse i forbindelse med samarbejdsprogrammer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(41)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår listerne over grænseområder og tværnationale områder, en liste over alle samarbejdsprogrammer og det samlede beløb fra EFRU-støtten til hvert samarbejdsprogram, nomenklaturen for interventionskategorier og modellerne for samarbejdsprogrammer og gennemførelsesrapporter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(42)	Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage afgørelser om godkendelse af visse elementer af samarbejdsprogrammer og enhver efterfølgende ændring af disse elementer.

(43)

Denne forordning bør ikke være til hinder for videreførelse eller ændring af støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 (8) eller enhver anden lovgivning, der gælder for denne støtte pr. 31. december 2013. Nævnte forordning eller sådan anden gældende lovgivning, bør derfor fortsætte med at gælde efter den 31. december 2013 for den pågældende støtte eller de pågældende operationer indtil deres afslutning. Ansøgninger om støtte, der er indgivet eller godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006, bør fortsat være gyldige.

(44)

Målet for denne forordning, nemlig at styrke økonomisk, social og territorial samhørighed ved at udligne de største regionale skævheder i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af de store forskelle mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og situationen for de mindst begunstigede områder såvel som medlemsstaternes og regionernes begrænsede finansielle midler bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(45)	For at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastlagte foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes anvendelsesområdet for EFRU, for så vidt angår målet om europæisk territorialt samarbejde, samt særlige bestemmelser vedrørende dette mål.

2.   Ved denne forordning fastlægges, med henblik på at nå målet om europæisk territorialt samarbejde, EFRU's prioriterede mål og organisering, kriterierne for, at medlemsstaterne og regionerne kan opnå støtte fra EFRU, de disponible finansielle midler, som kan anvendes til støtte fra EFRU, og kriterierne for fordelingen deraf.

Den fastsætter ligeledes de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse, overvågning, finansiel forvaltning og kontrol af de operationelle programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde ("samarbejdsprogrammer"), også når tredjelande deltager i disse samarbejdsprogrammer.

3.   Forordning (EU) nr. 1303/2013 og kapitel I i forordning (EU) nr. 1301/2013 finder anvendelse på målet om europæisk territorialt samarbejde og tilhørende samarbejdsprogrammer, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i nærværende forordning, eller når sådanne bestemmelser kun kan gælde for målet om investering i vækst og beskæftigelse.

Artikel 2

Elementer i målet om europæisk territorialt samarbejde

Under målet om europæisk territorialt samarbejde yder EFRU støtte til følgende elementer:

1)

grænseoverskridende samarbejde mellem tilstødende regioner for at fremme integreret regional udvikling mellem land- og søgrænseregioner i mindst to medlemsstater eller mellem nabogrænseregioner i mindst én medlemsstat og et tredjeland ved Unionens ydre grænser, undtagen når disse er omfattet af programmer inden for rammerne af Unionens eksterne finansielle instrumenter

2)

tværnationalt samarbejde hen over større tværnationale områder, der omfatter nationale, regionale og lokale partnere og samtidig dækker det maritime grænseoverskridende samarbejde, når dette ikke er omfattet af det grænseoverskridende samarbejde, med henblik på at opnå større fysisk integration af disse områder

3)

interregionalt samarbejde for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken ved at fremme: a) udveksling af erfaringer med fokus på tematiske mål mellem partnere i hele Unionen, herunder i relation til udviklingen i de regioner, der er nævnt i artikel 174 i TEUF, i forbindelse med fastlæggelse og formidling af god praksis, som først og fremmest skal overføres til de operationelle programmer under målet om investering i vækst og beskæftigelse, men også i relevant omfang til samarbejdsprogrammer b) erfaringsudveksling vedrørende fastlæggelse, overførsel og formidling af god praksis i forbindelse med bæredygtig byudvikling, herunder koblinger mellem by og land c) erfaringsudveksling vedrørende fastlæggelse, overførsel og formidling af god praksis og innovative fremgangsmåder i forbindelse med gennemførelse af samarbejdsprogrammer og aktioner samt anvendelsen af EGTS'er d) analyser af udviklingstendenser for målsætningerne om territorial samhørighed, herunder territoriale aspekter af økonomisk og social samhørighed, og harmonisk udvikling af Unionens område gennem undersøgelser, dataindsamling og andre foranstaltninger.

Artikel 3

Geografisk dækning

1.   For så vidt angår grænseoverskridende samarbejde ydes der støtte til Unionens regioner på NUTS 3-niveau langs alle indre og ydre landgrænser med undtagelse af sådanne, som er omfattet af programmer under Unionens eksterne finansielle instrumenter, og til alle Unionens regioner på NUTS 3-niveau langs søgrænser med højst 150 kilometers indbyrdes afstand, med forbehold for eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en afgørelse som fastlægger listen over støtteberettigede grænseområder, opdelt efter hvert samarbejdsprogram. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

På denne liste angives ligeledes de af Unionens regioner på NUTS 3-niveau, som kan komme i betragtning ved tildelingen af EFRU-støtte til grænseoverskridende samarbejde ved alle indre grænser samt de ydre grænser, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til ENI-retsakten og IPA II i henhold til IPA II-retsakten.

Ved forelæggelse af udkast til grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde og for at sikre sammenhængen i grænseområder anmode om, at regioner på NUTS 3-niveau udover dem, der er opført på listen i den i andet afsnit omhandlede afgørelse, føjes til et givent grænseoverskridende samarbejdsområde.

Kommissionen kan endvidere i den i andet afsnit omhandlede afgørelse, efter anmodning fra den eller de berørte medlemsstater, med henblik på at lette det grænseoverskridende samarbejde hen over søgrænser for regioner i den yderste periferi og med forbehold af bestemmelserne i første afsnit, medtage regioner på NUTS 3-niveau i regioner i den yderste periferi med søgrænser med en indbyrdes afstand på over 150 km blandt de grænseområder, som kan modtage støtte fra de pågældende medlemsstaters tildeling.

2.   Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omfatte regioner i Norge og Schweiz og kan også omfatte Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino samt tredjelande eller territorier, der grænser op til regioner i den yderste periferi, som alle svarer til regioner på NUTS 3-niveau.

3.   For så vidt angår tværnationalt samarbejde vedtager Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en afgørelse, som fastlægger listen over tværnationale områder, der kan modtage støtte, opdelt efter hvert samarbejdsprogram og omfattende regioner på NUTS 2-niveau, samtidig med at der sikres kontinuitet i dette samarbejde i større sammenhængende områder med udgangspunkt i tidligere programmer, idet der, når det er hensigtsmæssigt, tages hensyn til makroregionale strategier og havområdestrategier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Ved forelæggelse af udkast til tværnationale samarbejdsprogrammer kan medlemsstaterne anmode om, at der til et bestemt tværnationalt samarbejdsområde føjes flere regioner på NUTS 2-niveau grænsende op til de regioner, der er opført på listen i den i første afsnit omhandlede afgørelse. Medlemsstaterne begrunder en sådan anmodning.

4.   Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan tværnationale samarbejdsprogrammer omfatte regioner i begge følgende tredjelande eller territorier:

a)	de tredjelande eller territorier, der er opført eller nævnt i nærværende artikel, stk. 2

b)	Færøerne og Grønland.

Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan tværnationale samarbejdsprogrammer ligeledes omfatte regioner i tredjelande, som er omfattet af Unionens eksterne finansielle instrumenter, såsom ENI i henhold til ENI-retsakten, herunder de berørte regioner i Den Russiske Føderation og IPA II i henhold til IPA II-retsakten. Der stilles årlige bevillinger til rådighed svarende til støtten fra ENI og IPA II til disse programmer, forudsat at programmerne i tilstrækkelig grad sigter mod at nå de relevante eksterne samarbejdsmål.

Disse regioner skal svare til regioner på NUTS 2-niveau.

5.   For så vidt angår interregionalt samarbejde dækker støtten fra EFRU hele Unionens område.

Med forbehold af artikel 20, stk. 2 og 3, kan interregionale samarbejdsprogrammer dække hele eller dele af de tredjelande eller territorier, som er nævnt i stk. 4, første afsnit, litra a) og b), i nærværende artikel.

6.   Til orientering anføres regioner i de tredjelande eller territorier, der er omhandlet i stk. 2 og 4, på de i stk. 1 og 3 nævnte lister.

7.   I behørigt begrundede tilfælde kan regionerne i den yderste periferi med det formål at øge effektiviteten af programgennemførelsen samle alle de EFRU-støttebeløb, der er tildelt til grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, herunder den ekstra tildeling i henhold til artikel 4, stk. 2, i ét samlet program for territorialt samarbejde under overholdelse af de gældende regler for hver af disse tildelinger.

Artikel 4

Midler til målet om europæisk territorialt samarbejde

1.   Midlerne til målet om europæisk territorialt samarbejde udgør 2,75 % af de samlede midler, som EFRU, ESF og Samhørighedsfonden kan disponere over til forpligtelser i programmeringsperioden 2014-2020 og som fastsat i artikel 91, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 (dvs. i alt 8 948 259 330), og fordeles således:

a)	74,05 % (dvs. i alt 6 626 631 760 EUR) til grænseoverskridende samarbejde

b)	20,36 % (dvs. i alt 1 821 627 570 EUR) til tværnationalt samarbejde

c)	5,59 % (dvs. i alt 500 000 000 EUR) til interregionalt samarbejde.

2.   Til programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde skal regionerne i den yderste periferi tildeles mindst 150 % af den EFRU-støtte, de modtog i programmeringsperioden 2007-2013 til samarbejdsprogrammer. Derudover afsættes et beløb på 50 000 000 EUR fra støttebeløbet til interregionalt samarbejde til samarbejdet med regioner i den yderste periferi. For så vidt angår tematisk koncentration finder artikel 6, stk. 1, anvendelse på denne ekstra tildeling.

3.   Kommissionen meddeler hver medlemsstat dens andel af de i stk. 1, litra a) og b), anførte samlede beløb til grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde opdelt efter år. Befolkningens størrelse i de områder, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 3, stk. 3, første afsnit, anvendes som kriterium for den årlige fordeling for hver medlemsstat.

På baggrund af de i henhold til første afsnit meddelte beløb oplyser hver medlemsstat Kommissionen om, hvorvidt og i givet fald hvordan den har anvendt overførselsmuligheden i artikel 5, og om den deraf følgende fordeling af midler mellem de grænseoverskridende og tværnationale programmer, som medlemsstaten deltager i. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter på baggrund af oplysningerne fra medlemsstaterne en afgørelse, som fastlægger en liste over alle samarbejdsprogrammer med angivelse af det samlede beløb for hele EFRU-støtten for hvert program. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

4.   Bidraget fra EFRU til grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og de grænseoverskridende programmer under IPA II fastsættes af Kommissionen og de pågældende medlemsstater. Det EFRU-bidrag, der er fastsat for hver medlemsstat, må ikke efterfølgende omfordeles blandt de berørte medlemsstater.

5.   Støtte fra EFRU til enkelte grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og de grænseoverskridende programmer under IPA II ydes under forudsætning af, at beløbene fra ENI og IPA II er af mindst tilsvarende størrelse. De tilsvarende beløb skal holdes inden for det loft, som er fastsat i ENI-retsakten eller IPA II-retsakten.

6.   De årlige bevillinger svarende til støtten fra EFRU til de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og de grænseoverskridende programmer under IPA II opføres under de relevante budgetposter for disse instrumenter fra og med regnskabsåret 2014.

7.   I 2015 og 2016 tildeles de årlige EFRU-bidrag til programmerne under ENI og IPA II, for hvilke Kommissionen ikke senest den 30. juni har fået forelagt et program i medfør af de grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammerne under ENI og i medfør af de grænseoverskridende programmer under IPA II, og som ikke er blevet omfordelt til et andet program inden for samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra a), i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager.

Er der senest den 30. juni 2017 fortsat grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og grænseoverskridende programmer under IPA II, som Kommissionen ikke har fået forelagt, tildeles hele EFRU's bidrag i henhold til stk. 4 til disse programmer for de resterende år indtil 2020, som ikke er blevet omfordelt til et andet vedtaget program i samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i henhold til stk. 1, litra a), i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager.

8.   Ethvert af de i stk. 4 omhandlede grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer vedtaget af Kommissionen bringes til ophør, eller tildelingen til programmerne reduceres i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer, navnlig hvis:

a)	ingen af partnerlandene i programmet har indgået den relevante finansieringsaftale inden udløbet af den frist, der er fastsat i overensstemmelse med ENI-retsakten eller IPA II-retsakten, eller

b)	programmet ikke kan gennemføres som planlagt, på grund af problemer med forbindelserne mellem deltagerlandene.

I sådanne tilfælde tildeles EFRU-støtten i stk. 4 svarende til årlige trancher, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, eller årlige trancher, der er blevet forpligtet, men efterfølgende helt eller delvist frigjort inden for samme regnskabsår, og som ikke er blevet omfordelt til et andet program i samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, til de interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i stk. 1, litra a), i hvilke den eller de pågældende medlemsstater deltager, efter dennes eller deres anmodning.

9.   Kommissionen forelægger det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 150, stk. 1 i forordning (EU) nr. 1303/2013, en årlig oversigt over den finansielle gennemførelse af grænseoverskridende programmer og havområdeprogrammer under ENI og af grænseoverskridende programmer under IPA II, som EFRU bidrager til, i overensstemmelse med nærværende artikel.

Artikel 5

Mulighed for overførsel

Hver medlemsstat kan overføre op til 15 % af sin finansielle tildeling for hvert af de elementer, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a) og b), fra et af disse elementer til det andet.

KAPITEL II

Tematisk koncentration og investeringsprioriteter

Artikel 6

Tematisk koncentration

1.   Mindst 80 % af EFRU-tildelingen til hvert grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogram skal være koncentreret om op til højst fire af de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

2.   Alle de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 kan indgå i interregionalt samarbejde som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), i nærværende forordning.

Artikel 7

Investeringsprioriteter

1.   EFRU bidrager inden for sit anvendelsesområde som fastsat i artikel 3 i forordning (EU) nr. 1301/2013 til de tematiske mål, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, gennem fælles aktioner som led i grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer. Ud over de investeringsprioriteter, der er fastsat i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1301/2013, kan EFRU også yde støtte til følgende investeringsprioriteter under de tematiske mål, der er angivet for hvert element af europæisk territorialt samarbejde:

a)

inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde: i) fremme af varige arbejdspladser af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet gennem integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder mobilitet på tværs af grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer, informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse ii) fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling gennem fremme af ligestillingen mellem kønnene, lige muligheder og integration af lokalsamfund på tværs af grænserne, iii) investering i uddannelse, efteruddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring gennem udvikling og gennemførelse af fælles ordninger for almen og erhvervsrettet uddannelse iv) styrkelse institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interessenter og effektiv offentlig forvaltning gennem fremme af retsligt og administrativt samarbejde og samarbejde mellem borgere og institutioner.

b)	inden for rammerne af det tværnationale samarbejde: styrkelse institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interessenter og effektiv offentlig forvaltning gennem udvikling og samordning af makroregionale strategier og havområdestrategier

c)

inden for rammerne af det interregionale samarbejde: styrkelse institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interessenter og effektiv offentlig forvaltning gennem: i) formidling af god praksis og ekspertise samt udnyttelse af resultaterne af erfaringsudvekslingen med hensyn til bæredygtig byudvikling, herunder forbindelserne mellem by og land i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b) ii) fremme af erfaringsudveksling for at forbedre effektiviteten af territoriale samarbejdsprogrammer og -aktioner såvel som anvendelsen af EGTS'er i henhold til artikel 2, stk. 3, litra c) iii) forbedring af evidensgrundlaget for at styrke effektiviteten af samhørighedspolitikken og opfyldelsen af de tematiske mål ved analyse af udviklingstendenser i henhold til artikel 2, stk. 3, litra d).

2.   Med hensyn til det grænseoverskridende program, Peace, og inden for det tematiske mål om styrkelse af social integration, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling, bidrager EFRU endvidere til fremme af den sociale og økonomiske stabilitet i de pågældende regioner, navnlig ved hjælp af aktioner til fremme af samhørighed mellem lokalsamfund.

KAPITEL III

Programmering

Artikel 8

Indhold, vedtagelse og ændring af samarbejdsprogrammerne

1.   Et samarbejdsprogram skal bestå af prioritetsakser. En prioritetsakse skal, med forbehold af artikel 59 i forordning (EU) nr. 1303/2013, svare til et tematisk mål og omfatte en eller flere af dette tematiske måls investeringsprioriteter i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i nærværende forordning. Såfremt det er relevant og har til formål at øge dets virkning og effektivitet gennem en tematisk sammenhængende, integreret tilgang med henblik på at opfylde målene i EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, kan en prioritetsakse i behørigt begrundede tilfælde kombinere én eller flere supplerende investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål for at opnå det maksimale bidrag til den pågældende prioritetsakse.

2.   Et samarbejdsprogram skal bidrage til EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og til opnåelse af økonomisk, social og territorial samhørighed og skal angive:

a)

en begrundelse for valget af tematiske mål og de hertil svarende investeringsprioriteter og finansielle bevillinger under hensyntagen til den fælles strategiske ramme som fastlagt i bilag I til forordning (EU) nr. 1303/2013, baseret på en analyse af behovene i programområdet som helhed og den strategi, der er valgt som svar på disse behov, og omhandle i relevant omfang manglende forbindelsesled i grænseoverskridende infrastruktur under hensyntagen til resultaterne af den forudgående evaluering gennemført i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)

for hver prioritetsakse bortset fra teknisk bistand: i) investeringsprioriteter og hertil svarende specifikke mål ii) med henblik på at styrke programmeringens resultatorientering, de forventede resultater for de specifikke mål og de tilsvarende resultatindikatorer med en referenceværdi og en målværdi, som i relevant omfang kvantificeres i overensstemmelse med artikel 16 iii) en beskrivelse af arten af og eksempler på aktioner, der skal støttes under hver investeringsprioritet, og deres forventede bidrag til de i nr. i), anførte specifikke mål, herunder de vejledende principper for udvælgelse af operationer og i relevant omfang identificering af de vigtigste målgrupper, specifikke målområder, typer af modtagere den planlagte anvendelse af finansielle instrumenter og større projekter iv) de fælles og specifikke outputindikatorer for hver investeringsprioritet, herunder den kvantificerede målværdi, som forventes at bidrage til resultaterne, i overensstemmelse med artikel 16 v) identifikation af gennemførelsestrin samt finansielle indikatorer og outputindikatorer, som skal anvendes som delmål og mål for resultatrammen i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og bilag II til nævnte forordning. vi) i relevant omfang en sammenfatning af den planlagte anvendelse af teknisk bistand, herunder om nødvendigt aktioner til at styrke den administrative kapacitet hos de myndigheder, der er involveret i forvaltningen og kontrollen af programmerne og støttemodtagerne, og om nødvendigt aktioner for at styrke relevante partneres administrative kapacitet til at deltage i gennemførelsen af programmerne vii) de tilsvarende interventionskategorier baseret på en nomenklatur vedtaget af Kommissionen og en vejledende fordeling af de programmerede midler

c)

for hver prioritetsakse, som vedrører teknisk bistand: i) specifikke mål ii) de forventede resultater for hvert specifikt mål og, når det er objektivt begrundet som følge af aktionernes indhold, de tilsvarende resultatindikatorer med et referenceniveau og en målværdi, jf. artikel 16 iii) en beskrivelse af de aktioner, der skal støttes, og deres forventede bidrag til de i nr. i) omhandlede specifikke mål iv) de outputindikatorer, som forventes at bidrage til resultaterne v) de tilsvarende interventionskategorier baseret på en nomenklatur vedtaget af Kommissionen og en vejledende fordeling af de programmerede midler. Nr. ii) finder ikke anvendelse, hvis Unionens bidrag til en eller flere prioritetsakser, som vedrører teknisk bistand i et samarbejdsprogram, ikke overstiger 15 000 000 EUR.

d)

en finansieringsplan med følgende tabeller (uden opdeling pr. deltagende medlemsstat): i) en tabel, der for hvert år, i henhold til bestemmelserne om medfinansieringssatser i artikel 60, 120 og 121 i forordning (EU) nr. 1303/2013, viser den samlede bevilling, der påtænkes afsat som støtte fra EFRU ii) en tabel, der for hele programmeringsperioden, for samarbejdsprogrammet og for hver prioritetsakse viser den samlede bevilling, der er afsat som støtte fra EFRU, og den nationale medfinansiering. For prioritetsakser, som kombinerer investeringsprioriteter fra forskellige tematiske mål, skal tabellen angive den samlede finansielle bevilling og den nationale medfinansiering for hver af de tilsvarende tematiske mål. Såfremt den nationale medfinansiering består af offentlig og privat samfinansiering, skal tabellen angive en vejledende fordeling mellem den offentlige og den private del af midlerne. Eventuelle bidrag fra tredjelande, som deltager i programmet, samt EIB's påtænkte deltagelse skal fremgå af tabellen til orientering

e)	en liste over større projekter, som planlægges gennemført i løbet af programmeringsperioden.

Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende den i første afsnit, litra b), nr. vii), og litra c), nr. v), omhandlede nomenklatur. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 150, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

3.   Samarbejdsprogrammet beskriver under hensyntagen til sit indhold og sine mål den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder i forhold til områder som omhandlet i artikel 174, stk. 3, i TEUF, idet der henvises til partnerskabsaftalerne mellem de deltagende medlemsstater, og viser, hvordan samarbejdsprogrammet bidrager til opfyldelsen af sine mål og forventede resultater, om nødvendigt under angivelse af følgende:

a)	tilgangen til anvendelsen af instrumenter for lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og principperne for udpegelse af de områder, hvor det skal gennemføres

b)	principperne for udpegelse af byområder, hvor der skal gennemføres integrerede aktioner til fremme af en bæredygtig udvikling af byområder, og den vejledende tildeling af EFRU-støtten til sådanne aktioner

c)	tilgangen til anvendelsen af instrumentet for integreret territorial investering som omhandlet i artikel 11, i tilfælde som ikke er omfattet af nærværende artikels litra b), og den vejledende finansielle tildeling fra hver prioritetsakse

d)

hvor medlemsstaterne og regionerne deltager i makroregionale strategier og havområdestrategier, bidraget fra de planlagte interventioner i henhold til samarbejdsprogrammet for disse strategier, som er underlagt behovene for programområdet som identificeret af de relevante medlemsstater og, hvor det er relevant, under hensyntagen til de strategisk vigtige projekter, der er udpeget i disse strategier.

4.   Samarbejdsprogrammet skal endvidere angive:

a)

gennemførelsesbestemmelserne som: i) identificerer forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden, hvis det er relevant, og revisionsmyndigheden ii) identificerer det eller de organer, der er udpeget til at udføre kontrolopgaver iii) identificerer det eller de organer, der er udpeget som ansvarlige for udførelsen af revisionsopgaver iv) fastlægger proceduren for oprettelse af det fælles sekretariat v) giver en kortfattet beskrivelse af forvaltnings- og kontrolforanstaltningerne vi) fastsætter fordelingen af forpligtelser mellem de deltagende medlemsstater i tilfælde af finansielle korrektioner pålagt af forvaltningsmyndigheden eller Kommissionen

b)	det organ, hvortil Kommissionen skal foretage betalinger

c)	indsatsen for at inddrage de partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013, i udarbejdelsen af samarbejdsprogrammet og disse partneres rolle i forberedelsen og gennemførelsen af samarbejdsprogrammet, herunder deres inddragelse i overvågningsudvalget.

5.   Samarbejdsprogrammet skal også under henvisning til indholdet i partnerskabsaftalerne og under hensyntagen til medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer fastsætte følgende:

a)

mekanismer til sikring af en effektiv koordinering mellem EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, ELFUL, EMFF og andre finansieringsinstrumenter på EU-plan og nationale finansieringsinstrumenter, herunder koordinering og mulig kombination med Connecting Europe-faciliteten i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (9), ENI, EUF og IPA II, og med EIB, under hensyntagen til bestemmelserne i bilag I til forordning (EU) nr. 1303/2013, hvor medlemsstater og tredjelande eller territorier deltager i samarbejdsprogrammer, der indebærer anvendelse af EFRU-bevillinger til regioner i den yderste periferi og midler fra EUF, koordineringsmekanismer på et passende niveau for at fremme en effektiv koordinering i anvendelsen af disse bevillinger og midler

b)	en sammenfatning af vurderingen af støttemodtagernes administrative byrde og i relevant omfang af de påtænkte aktioner, ledsaget af en vejledende tidsplan med henblik på at reducere denne byrde.

6.   De i stk. 2, første afsnit, litra a), stk. 2, første afsnit, litra b), nr. i)-vii), stk. 3 og stk. 5, litra a), krævede oplysninger skal tilpasses samarbejdsprogrammernes særlige karakter i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), c) og d). De i stk. 2, første afsnit, litra e), og stk. 5, litra b), krævede oplysninger medtages ikke i samarbejdsprogrammerne i henhold til artikel 2, stk. 3, litra c) og d).

7.   Hvert samarbejdsprogram omfatter i relevant omfang og under hensyntagen til de berørte medlemsstaters behørigt begrundede vurdering af deres relevans for programmets indhold og mål en beskrivelse af:

a)	de specifikke aktioner for at tage højde for miljøbeskyttelseskrav, ressourceeffektivitet, mindskelse af og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer og risikoforebyggelse og risikostyring i forbindelse med udvælgelsen af operationer

b)

de specifikke aktioner til at fremme lige muligheder og forhindre forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, udformningen og gennemførelsen af samarbejdsprogrammet, og navnlig i forbindelse med adgangen til finansiering, idet der tages hensyn til behovene hos de forskellige målgrupper med risiko for forskelsbehandling, og navnlig kravene om sikring af adgang for personer med handicap

c)	samarbejdsprogrammets bidrag til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder og i givet fald foranstaltningerne til at sikre integrering af kønsaspektet på program- og operationsniveau.

Første afsnit, litra a) og b), finder ikke anvendelse på samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra b), c) og d).

8.   Samarbejdsprogrammer i henhold til artikel 2, stk. 3, litra c) og d), skal definere støttemodtageren(erne), evt. med angivelse af proceduren for tildeling af støtte.

9.   De deltagende medlemsstater og, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande eller territorier bekræfter i givet fald skriftligt, at de er indforstået med indholdet af et samarbejdsprogram, inden det forelægges for Kommissionen. Ifølge denne aftale forpligter samtlige deltagende medlemsstater og i relevant omfang tredjelande eller territorier sig ligeledes til at levere den nødvendige medfinansiering til gennemførelse af samarbejdsprogrammet, og tredjelande eller territorier forpligter sig i relevant omfang til at bidrage økonomisk.

Uanset første afsnit hører de berørte medlemsstater, hvis der er tale om samarbejdsprogrammer, som omfatter regioner i den yderste periferi og tredjelande eller territorier, de respektive tredjelande eller territorier, inden samarbejdsprogrammerne forelægges for Kommissionen. I så fald kan tredjelandenes eller territoriernes tilslutning til indholdet af samarbejdsprogrammerne og deres eventuelle bidrag i stedet for fremgå af de formelt godkendte protokoller fra høringsmøderne med tredjelandene eller territorierne eller fra de regionale samarbejdsorganisationers forhandlinger.

10.   De deltagende medlemsstater og, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande eller territorier udarbejder samarbejdsprogrammerne i overensstemmelse med den model, som er vedtaget af Kommissionen.

11.   Kommissionen vedtager den i stk. 10 omhandlede model ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303 /2013.

12.   Kommissionen vedtager en afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter om godkendelse af alle elementer herunder fremtidige ændringer, som er omfattet af denne artikel, undtagen de elementer, som er omfattet af stk. 2, litra b), nr. vii), stk. 2, litra d) nr. v), stk. 2, litra e), stk. 4, litra a), nr. i), og litra c), samt stk. 5 og 7, i denne artikel, som fortsat hører under de deltagende medlemsstaters ansvar.

13.   Forvaltningsmyndigheden meddeler Kommissionen enhver afgørelse, der ændrer de elementer af samarbejdsprogrammet, som ikke er omfattet af Kommissionens afgørelse, jf. stk. 12, senest en måned efter datoen for afgørelsen om ændring. I afgørelsen om ændring anføres datoen for dens ikrafttræden, som ikke må være tidligere end datoen for vedtagelsen.

Artikel 9

Fælles handlingsplan

Ved gennemførelse af en fælles handlingsplan som omhandlet i artikel 104, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013, hvor ansvaret ligger hos en EGTS som støttemodtager, kan medarbejderne i det fælles sekretariat for samarbejdsprogrammet og medlemmerne af EGTS'ens forsamling blive medlemmer af styringsudvalget som nævnt i artikel 108, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013. Medlemmerne af forsamlingen for EGTS'en må ikke udgøre flertallet i styringsudvalget.

Artikel 10

Lokal udvikling styret af lokalsamfundet

Lokal udvikling styret af lokalsamfundet, jf. artikel 32 i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan gennemføres inden for rammerne af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, forudsat at den lokale udviklingsgruppe er sammensat af repræsentanter fra mindst to lande, hvoraf den ene er en medlemsstat.

Artikel 11

Integreret territorial investering

I forbindelse med samarbejdsprogrammer er det formidlende organ, som varetager forvaltningen og gennemførelsen af en integreret territorial investering som omhandlet i artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013, enten et retligt organ, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af de deltagende lande, forudsat at det er oprettet af de offentlige myndigheder eller organer fra mindst to deltagende lande eller en EGTS.

Artikel 12

Udvælgelse af operationer

1.   Operationer, som gennemføres inden for rammerne af samarbejdsprogrammer, udvælges af et overvågningsudvalg som omhandlet i artikel 47 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Dette overvågningsudvalg kan nedsætte et styringsudvalg, der under dets ansvar varetager udvælgelsen af operationer.

2.   Operationer, som udvælges i forbindelse med grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, skal omfatte støttemodtagere fra mindst to deltagende lande, heraf mindst én fra en medlemsstat. En operation kan gennemføres i et enkelt land, hvis der kan påvises grænseoverskridende eller tværnationale virkninger og fordele.

Operationer under interregionalt samarbejde som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a) og b), skal omfatte støttemodtagere fra mindst tre lande, heraf mindst to medlemsstater.

Betingelserne i første afsnit finder ikke anvendelse på operationer under det grænseoverskridende program, Peace, mellem Nordirland og grænseområderne i Irland til støtte for fred og forsoning, jf. artikel 7, stk. 2.

3.   Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan en EGTS eller et andet retligt organ, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af de deltagende lande, være enemodtager for en operation forudsat, at den er oprettet af offentlige myndigheder eller organer fra mindst to deltagende lande, når der er tale om grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde, og fra mindst tre deltagende lande, når der er tale om interregionalt samarbejde.

Et retligt organ, som gennemfører et finansielt instrument, eller en holdingfond kan være enemodtager for en operation, uden at det i første afsnit omhandlede krav til dets sammensætning finder anvendelse.

4.   Støttemodtagerne samarbejder om udvikling og gennemførelse af operationerne. Desuden samarbejder de om personale eller finansiering af operationerne, eller om begge dele.

For så vidt angår operationer i programmer etableret mellem regioner i den yderste periferi og tredjelande eller territorier kræves det kun, at støttemodtagerne samarbejder på to af de i første afsnit nævnte områder.

5.   Forvaltningsmyndigheden forelægger for den ledende støttemodtager eller enemodtageren for hver operation et dokument med angivelse af betingelserne for støtte til operationen, herunder de specifikke krav vedrørende de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres i forbindelse med operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelse.

Artikel 13

Støttemodtagere

1.   Deltager to eller flere støttemodtagere i en operation under et samarbejdsprogram, skal en af disse af samtlige støttemodtagere udpeges til ledende støttemodtager.

2.   Den ledende støttemodtager skal:

a)	fastlægge samarbejdet med andre støttemodtagere i form af en aftale, der blandt andet omfatter bestemmelser om forsvarlig økonomisk forvaltning af de midler, der er afsat til operationen, herunder bestemmelser om inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb

b)	påtage sig ansvaret for at sikre gennemførelsen af operationen som helhed

c)

sikre, at de udgifter, der er opgivet af samtlige støttemodtagere, er anvendt på at gennemføre operationen og svarer til de aktiviteter, der er aftalt mellem samtlige støttemodtagere, og at de stemmer overens med det dokument, som forvaltningsmyndigheden har forelagt i henhold til artikel 12, stk. 5

d)	sikre, at de udgifter, der er opgivet af andre støttemodtagere, er blevet kontrolleret af en eller flere tilsynsførende, hvis denne kontrol ikke foretages af forvaltningsmyndigheden i henhold til artikel 23, stk. 3.

3.   Medmindre andet er angivet i de i henhold til stk. 2, litra a), indgåede aftaler, sikrer den ledende støttemodtager, at de øvrige støttemodtagere modtager det samlede bidrag fra fondene hurtigst muligt. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbet til de øvrige modtagere.

4.   Ledende støttemodtagere skal være etableret i en medlemsstat, der deltager i samarbejdsprogrammet. Medlemsstater og tredjelande eller territorier, der deltager i et samarbejdsprogram, kan dog aftale, at den ledende støttemodtager kan være etableret i et tredjeland eller på et territorium, som deltager i samarbejdsprogrammet, forudsat at forvaltningsmyndigheden har sikret sig, at den ledende støttemodtager kan udføre opgaverne i stk. 2 og 3, og at kravene til forvaltning, kontrol og revision er opfyldt.

5.   Enemodtagere skal være registreret i en medlemsstat, der deltager i samarbejdsprogrammet. De kan dog være registreret i en medlemsstat, der ikke deltager i programmet, forudsat at betingelserne i artikel 12, stk. 3, er overholdt.

KAPITEL IV

Overvågning og evaluering

Artikel 14

Gennemførelsesrapporter

1.   Forvaltningsmyndigheden forelægger senest den 31. maj 2016 og senest denne dato hvert efterfølgende år til og med 2023 Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport i overensstemmelse med artikel 50, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013. Gennemførelsesrapporten for 2016 omfatter regnskabsårene 2014 og 2015 samt perioden fra startdatoen for udgifternes støtteberettigelsesperiode indtil den 31. december 2013.

2.   For de rapporter, som forelægges i 2017 og 2019, er den i stk. 1 nævnte frist den 30. juni.

3.   De årlige gennemførelsesrapporter skal indeholde oplysninger om:

a)	gennemførelsen af samarbejdsprogrammet i henhold til artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)	i relevant omfang fremskridt i forberedelsen og gennemførelsen af større projekter og fælles handlingsplaner.

4.   I de årlige gennemførelsesrapporter for 2017 og 2019 angives og vurderes de oplysninger, som kræves i henhold til henholdsvis stk. 4 og stk. 5 i artikel 50 i forordning (EU) nr. 1303/2013, og de i stk. 2 i nærværende artikel nævnte oplysninger sammen med følgende oplysninger:

a)	fremskridt i gennemførelsen af evalueringsplanen og opfølgningen af evalueringsresultaterne

b)	resultaterne af de informations- og pr-foranstaltninger, der er gennemført under kommunikationsstrategien

c)	inddragelse af partnere i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af samarbejdsprogrammet.

De årlige gennemførelsesrapporter for 2017 og 2019 kan, afhængigt af indholdet af og målene for hvert samarbejdsprogram, angive oplysninger om og vurdere følgende:

a)	fremskridt i gennemførelsen af den integrerede tilgang til territorial udvikling, herunder bæredygtig udvikling af byområder, og lokal udvikling styret af lokalsamfundet inden for rammerne af samarbejdsprogrammet

b)	fremskridt i gennemførelsen af aktioner til styrkelse af myndighedernes og støttemodtagernes kapacitet til at forvalte og anvende EFRU

c)	i relevant omfang bidraget til makroregionale strategier og havområdestrategier

d)	de specifikke aktioner, der træffes for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og fremme ikke-forskelsbehandling, navnlig adgang for personer med handicap, og ordninger, som gennemføres for at sikre integrering af kønsaspektet i forbindelse med samarbejdsprogrammet og dets operationer

e)	aktioner med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling

f)	fremskridt med gennemførelsen af aktioner inden for området social innovation

5.   De årlige og endelige gennemførelsesrapporter udarbejdes på baggrund af modeller vedtaget af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 150, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 15

Årlig status

Det årlige statusmøde afholdes i overensstemmelse med artikel 51 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Afholdes der ikke et årligt statusmøde i henhold til artikel 51, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013, kan den årlige status foregå skriftligt.

Artikel 16

Indikatorer for målet om europæisk territorialt samarbejde

1.   De i bilaget til denne forordning nævnte fælles outputindikatorer, programspecifikke resultatindikatorer og i givet fald programspecifikke outputindikatorer anvendes i overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra b), nr. ii) og iv), og litra c), nr. ii) og iv), i nærværende forordning.

2.   For fælles og programspecifikke outputindikatorer fastsættes referenceniveauet til nul. Der fastsættes kumulative, kvantificerede målværdier for disse indikatorer for 2023.

3.   Med hensyn til de programspecifikke resultatindikatorer, der vedrører investeringsprioriteter, anvendes der for referenceniveauet de seneste tilgængelige data, og der fastsættes mål for 2023. Disse mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 med henblik på at ændre listen over fælles outputindikatorer i bilaget for at foretage tilpasninger, hvor det er berettiget for at sikre en effektiv evaluering af fremskridtene i programgennemførelsen.

Artikel 17

Teknisk bistand

Den del af støtten fra EFRU, der er afsat til teknisk bistand, begrænses til 6 % af det samlede beløb afsat til et samarbejdsprogram. For så vidt angår programmer med en samlet bevilling på højst 50 000 000 EUR begrænses den del af støtten fra EFRU, der er afsat til teknisk bistand, til 7 % af det samlede afsatte beløb, men udgør mindst 1 500 000 EUR og højst 3 000 000 EUR.

KAPITEL V

Støtteberettigelse

Artikel 18

Regler om udgifters støtteberettigelse

1.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 29 for at fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende udgifters støtteberettigelse i forbindelse med samarbejdsprogrammer for så vidt angår personaleomkostninger, kontor- og administrationsudgifter, rejse- og opholdsudgifter, udgifter til ekstern ekspertbistand og tjenesteydelser samt udgifter til udstyr. Kommissionen giver samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse om de delegerede retsakter, som den har vedtaget i overensstemmelse med artikel 29, senest den 22. april 2014.

2.   Uden at det berører støtteberettigelsesbestemmelserne fastsat i eller på grundlag af artikel 65-71 i forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1301/2013, nærværende forordning eller den i stk. 1, i nærværende artikel omhandlede delegerede retsakt fastsætter de medlemsstater, der deltager i overvågningsudvalget, supplerende støtteberettigelsesbestemmelser for samarbejdsprogrammet som helhed.

3.   For så vidt angår forhold, der ikke er omfattet af støtteberettigelsesbestemmelserne fastsat i eller på grundlag af artikel 65-71 i forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1301/2013, den i stk. 1, i nærværende artikel omhandlede delegerede retsakt eller i de bestemmelser, som de deltagende medlemsstater har fastsat i fællesskab i overensstemmelse med stk. 2, finder national lovgivning i den medlemsstat, hvor udgifterne er afholdt, anvendelse.

Artikel 19

Personaleomkostninger

Personaleomkostningerne ved en operation kan beregnes som et fast beløb på op til 20 % af de direkte omkostninger (uden personaleomkostninger).

Artikel 20

Lokaliseringens betydning for operationers støtteberettigelse i samarbejdsprogrammer

1.   Operationer under samarbejdsprogrammer, som er undergivet undtagelsesbestemmelserne i stk. 2 og 3, skal være lokaliseret i den del af programområdet, der omfatter Unionens område ("Unionens del af programområdet").

2.   Forvaltningsmyndigheden kan acceptere, at en operation helt eller delvist gennemføres uden for Unionens del af programområdet, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	operationen er til gavn for programområdet

b)

det samlede beløb, der er afsat inden for rammerne af samarbejdsprogrammet til operationer uden for Unionens del af programområdet, overstiger ikke 20 % af EFRU-støtten på programniveau eller 30 % i tilfælde af samarbejdsprogrammer, hvor Unionens del af programområdet omfatter regioner i den yderste periferi

c)

forvaltnings- og revisionsmyndighedernes forpligtelser i relation til forvaltning, kontrol og revision vedrørende operationen opfyldes af de myndigheder, der er ansvarlige for samarbejdsprogrammet, eller de myndigheder, der er ansvarlige for samarbejdsprogrammet, indgår aftaler med myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland eller territorium, hvor operationen gennemføres.

3.   For så vidt angår operationer vedrørende teknisk bistand eller pr-aktiviteter og kapacitetsopbygning kan udgifterne afholdes uden for Unionens del af programområdet, forudsat at betingelserne i stk. 2, litra a) og c) er opfyldt.

KAPITEL VI

Forvaltning, kontrol og udpegelse

Artikel 21

Udpegelse af myndigheder

1.   Med henblik på artikel 123, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 udpeger de medlemsstater, der deltager i et samarbejdsprogram, en enkelt forvaltningsmyndighed, med henblik på anvendelse af artikel 123, stk. 2, i nævnte forordning, en enkelt attesteringsmyndighed, og med henblik på artikel 123, stk. 4, i nævnte forordning, en enkelt revisionsmyndighed. Forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden skal være etableret i samme medlemsstat.

Medlemsstater, der deltager i et samarbejdsprogram, kan udpege forvaltningsmyndigheden til også at være ansvarlig for at udføre attesteringsmyndighedens funktioner. En sådan udpegelse foregriber ikke tildelingen af forpligtelser i forhold til anvendelsen af finansielle korrektioner blandt de deltagende medlemsstater som fastlagt i samarbejdsprogrammet.

2.   Attesteringsmyndigheden modtager betalinger fra Kommissionen og foretager som hovedregel udbetalinger til den ledende støttemodtager i henhold til artikel 132 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

3.   Proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheden og i givet fald attesteringsmyndigheden, jf. artikel 124 i forordning (EU) nr. 1303/2013, gennemføres af den medlemsstat, hvor myndigheden befinder sig.

Artikel 22

Europæisk gruppe for territorialt samarbejde

Medlemsstater, der deltager i et samarbejdsprogram, kan gøre brug af en EGTS med henblik på at gøre den ansvarlig for forvaltningen af samarbejdsprogrammet eller dele heraf, navnlig ved at lade den varetage forvaltningsmyndighedens opgaver.

Artikel 23

Forvaltningsmyndighedens funktioner

1.   Med forbehold af stk. 4 i nærværende artikel, varetager forvaltningsmyndigheden for et samarbejdsprogram de funktioner, der er nævnt i artikel 125 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

2.   Forvaltningsmyndigheden opretter i samråd med de medlemsstater og eventuelle tredjelande, der deltager i et samarbejdsprogram, et fælles sekretariat.

Det fælles sekretariat bistår forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget i deres respektive funktioner. Det fælles sekretariat informerer ligeledes potentielle støttemodtagere om støttemuligheder under samarbejdsprogrammerne og bistår modtagerne i forbindelse med gennemførelsen af operationer.

3.   Er forvaltningsmyndigheden en EGTS, foretages verificering i henhold til artikel 125, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013 af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar, i det mindste for de medlemsstater og tredjelande eller territorier, fra hvilke der er medlemmer, som deltager i den pågældende EGTS.

4.   Foretager forvaltningsmyndigheden ikke verifikationer i henhold til artikel 125, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 1303/2013 for hele programområdet, eller foretages verifikationerne ikke af forvaltningsmyndigheden eller under dennes ansvar for de medlemsstater og tredjelande eller territorier, fra hvilke der er medlemmer, som deltager i EGTS'en, jf. stk. 3, udpeger hvert medlemsland eller, når det har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelandet eller territoriet et organ eller en person, som har ansvar for at foretage sådanne verifikationer i forbindelse med støttemodtagere på dets område (den(de) "tilsynsførende").

De i første afsnit nævnte tilsynsførende kan være de samme organer, som er ansvarlige for at udføre sådanne verifikationer i forbindelse med de operationelle programmer under målet om investering i vækst og beskæftigelse, eller, for så vidt angår tredjelande, for sammenlignelige verifikationer, der foretages under Unionens eksterne politikinstrumenter.

Forvaltningsmyndigheden sikrer sig, at de udgifter, som hver enkelt støttemodtager, som deltager i operationen, har afholdt, er blevet verificeret af en udpeget tilsynsførende.

Hver medlemsstat sikrer, at en støttemodtagers udgifter kan verificeres inden for en frist på tre måneder fra den pågældende støttemodtagers indgivelse af dokumenterne.

Medlemsstater eller, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande er hver især ansvarlige for verifikationer, der gennemføres på deres område.

5.   Kan leveringen af medfinansierede varer og tjenesteydelser kun verificeres for den samlede operation, foretages verifikationen af forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende i den medlemsstat, hvor den ledende støttemodtager er etableret.

Artikel 24

Attesteringsmyndighedens funktioner

Attesteringsmyndigheden for et samarbejdsprogram varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel 126 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 25

Revisionsmyndighedens funktioner

1.   De medlemsstater og tredjelande, der deltager i et samarbejdsprogram, kan bemyndige revisionsmyndigheden til direkte at varetage de funktioner, som er nævnt i artikel 127 i forordning (EU) nr. 1303/2013, for hele det område, der er omfattet af samarbejdsprogrammet. De angiver, hvornår revisionsmyndigheden skal bistås af en revisor fra en medlemsstat eller et tredjeland.

2.   Er revisionsmyndigheden ikke i besiddelse af den i stk. 1 nævnte bemyndigelse, bistås den af en revisorgruppe, som består af en repræsentant fra hver af de medlemsstater eller tredjelande, der deltager i samarbejdsprogrammet, og varetager de funktioner, der er fastlagt i artikel 127 i forordning (EU) nr. 1303/2013. Medlemsstater eller, når de har efterkommet opfordringen til at deltage i samarbejdsprogrammet, tredjelande er hver især ansvarlige for revisioner, der gennemføres på deres område.

Hver repræsentant fra hver medlemsstat eller hvert tredjeland, som deltager i samarbejdsprogrammet, er ansvarlig for at fremlægge de faktuelle oplysninger om udgifter, som er afholdt på dens eller dets område, som kræves af revisionsmyndigheden med henblik på at foretage en vurdering.

Gruppen af revisorer nedsættes senest tre måneder efter afgørelsen om godkendelse af samarbejdsprogrammet. Gruppen fastsætter selv sin forretningsorden og ledes af samarbejdsprogrammets revisionsmyndighed.

3.   Revisorerne er funktionelt uafhængige af de tilsynsførende, som foretager kontrol i henhold til artikel 23.

KAPITEL VII

Tredjelandes deltagelse i tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer

Artikel 26

Gennemførelsesbetingelser for tredjelandes deltagelse

De gældende betingelser for programgennemførelsen med hensyn til finansiel forvaltning samt programmering, overvågning, evaluering og kontrol af tredjelandes deltagelse gennem bidrag fra IPA II- og ENI-midler til tværnationale og interregionale samarbejdsprogrammer, fastsættes i de pågældende samarbejdsprogrammer og også om nødvendigt i finansieringsaftaler mellem Kommissionen, de enkelte tredjelandes regeringer og den medlemsstat, som er værtsland for det pågældende samarbejdsprograms forvaltningsmyndighed. Betingelserne for programgennemførelsen skal være forenelige med reglerne for Unionens samhørighedspolitik.

KAPITEL VIII

Finansiel forvaltning

Artikel 27

Budgetforpligtelser, betalinger og inddrivelse

1.   Støtten fra EFRU til samarbejdsprogrammer indbetales på én konto uden nationale underkonti.

2.   Forvaltningsmyndigheden sikrer, at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives fra den ledende støttemodtager eller enemodtageren. Støttemodtagerne tilbagebetaler uretmæssigt udbetalte beløb til den ledende støttemodtager.

3.   Er den ledende støttemodtager ikke i stand til at sikre, at de øvrige støttemodtagere tilbagebetaler uretmæssigt udbetalte beløb, eller kan forvaltningsmyndigheden ikke sikre tilbagebetaling fra den ledende støttemodtager eller enemodtageren, skal den medlemsstat eller det tredjeland, på hvis område den pågældende støttemodtager er etableret eller registreret, hvis der er tale om en EGTS, tilbagebetale ethvert beløb, der uretmæssigt blev udbetalt til den pågældende støttemodtager, til forvaltningsmyndigheden. Forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for tilbagebetaling af de pågældende beløb til Unionens almindelige budget i overensstemmelse med fordelingen af forpligtelser mellem de deltagende medlemsstater som fastlagt i samarbejdsprogrammet.

Artikel 28

Anvendelse af euroen

Uanset artikel 133 i forordning (EU) nr. 1303/2013 skal udgifter udtrykt i en anden valuta end euro omregnes til euro af støttemodtagerne ved hjælp af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs i den måned, hvor udgifterne blev enten

(a)	afholdt, eller

(b)	forelagt forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende med henblik på verificering i overensstemmelse med artikel 23 i nærværende forordning, eller

(c)	meddelt den ledende støttemodtager.

Den valgte metode angives i samarbejdsprogrammet og finder anvendelse på alle støttemodtagere.

Omregningen kontrolleres af forvaltningsmyndigheden eller den tilsynsførende i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor støttemodtageren er etableret.

KAPITEL IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 29

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, tillægges Kommissionen fra den 21. december 2013 indtil den 31. december 2020.

3.   Den i artikel 16, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 30

Overgangsbestemmelser

1.   Denne forordning berører ikke fortsættelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af støtte, der er godkendt af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006, eller enhver anden lovgivning, der gælder for denne støtte den 31. december 2013. Nævnte forordning eller sådan anden gældende lovgivning finder således fortsat anvendelse efter den 31. december 2013 for denne støtte eller de pågældende operationer indtil deres afslutning. Med henblik på dette stykke omfatter støtte operationelle programmer og store projekter.

2.   Ansøgninger om støtte, som er indgivet eller godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1080/2006 inden den 1. januar 2014, forbliver gyldige.

Artikel 31

Revision

Europa-Parlamentet og Rådet tager senest den 31. december 2020 denne forordning op til revision i overensstemmelse med artikel 178 i TEUF.

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4, 27 og 28 finder anvendelse fra den 1. januar 2014.

---

(1)  EUT C 191 af 29.6.2012, s. 49.

(2)  EUT C 277 af 13.9.2012, s. 96.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (Se side 320 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301 2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investering i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (Se side 289 i denne EUT).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen og gennemførelsen af sådanne grupper (Se side 303 i denne EUT).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1783/1999 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).

---

---

---