Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0967

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 967/2013 af 9. oktober 2013 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra 27. september 2013 til 4. oktober 2013 inden for rammerne af det toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006

    EUT L 268 af 10.10.2013, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/967/oj

    10.10.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 268/11


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 967/2013

    af 9. oktober 2013

    om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra 27. september 2013 til 4. oktober 2013 inden for rammerne af det toldkontingent for majs, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 969/2006

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 (3) har åbnet et årligt importtoldkontingent på 277 988 tons majs (løbenummer 09.4131).

    (2)

    I artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 969/2006 er der fastsat en mængde på 138 994 tons for delperiode 2 for perioden fra 1. juli til 31. december 2013.

    (3)

    Det fremgår af den meddelelse, der er indsendt i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 969/2006, at de ansøgninger, der var indgivet fra 27. september 2013 kl. 13.00 indtil 4. oktober 2013 kl. 13.00, Bruxelles-tid, jf. artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning, vedrører større mængder end dem, der er disponible. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, ved fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på de ansøgte mængder.

    (4)

    Der bør ligeledes ikke længere udstedes importlicenser i henhold til forordning (EF) nr. 969/2006 for indeværende kontingentperiode.

    (5)

    For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Hver ansøgning om importlicens for majs vedrørende det i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 969/2006 omhandlede kontingent, der blev indgivet fra 27. september 2013 kl. 13.00 indtil 4. oktober 2013 kl. 13.00, Bruxelles-tid, giver ret til udstedelse af en licens for de ansøgte mængder efter anvendelse af en tildelingskoefficient på 42,680622 %.

    2.   Udstedelsen af licenser for de mængder, der er ansøgt om fra 4. oktober 2013 kl. 13.00, Bruxelles-tid, suspenderes for indeværende kontingentperiode.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. oktober 2013.

    På Kommissionens vegne For formanden

    Jerzy PLEWA

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

    (3)  EUT L 176 af 30.6.2006, s. 44.


    Top