EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0740

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 740/2013 af 30. juli 2013 om undtagelser fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Colombia

EUT L 204 af 31.7.2013, p. 40–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 204 af 31.7.2013, p. 32–34 (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/740/oj

31.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 740/2013

af 30. juli 2013

om undtagelser fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Colombia

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/735/EU af 31. maj 2012 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2012/735/EU bemyndigede Rådet undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«). I medfør af afgørelse 2012/735/EU bør aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for aftalens indgåelse. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013.

(2)

Bilag II til aftalen vedrører definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde. For så vidt angår en række produkter fastsætter tillæg 2A til nævnte bilag undtagelser fra de oprindelsesregler, der er fastsat i samme bilag, inden for rammerne af de årlige kontingenter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelser for anvendelsen af disse undtagelser til import fra Colombia.

(3)

De kontingenter, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II, bør forvaltes af Kommissionen efter først til mølle-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(4)

Toldindrømmelser bør gives på betingelse af, at det relevante oprindelsesbevis forelægges for toldmyndighederne i henhold til aftalen.

(5)

Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Oprindelsesreglerne i tillæg 2A til bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) gælder for de kontingenter, der er opført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

For at være omfattet af undtagelsen i artikel 1 skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.

Artikel 3

De kontingenter, der er anført i bilaget, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 308a-308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 21.12.2012, s. 1.

(2)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


BILAG

Colombia

Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningens anvendelsesområde inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-koderne på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.

Løbenummer

KN-kode

Varebeskrivelse

Kontingentperiode

Årlig kontingentmængde

(i tons nettovægt, medmindre andet er fastsat)

09.7140

3920

Andre plader, ark, film, folier, bånd og strimler, af plast undtagen celleplast, uden underlag og ikke forstærket, lamineret eller på lignende måde i forbindelse med andre materialer

Fra 1. august til 31. juli

15 000

09.7141

6108 22 00

Trusser og underbenklæder, af trikotage, til kvinder eller piger, af kemofibre

Fra 1. august til 31. juli

200

09.7142

6112 31

Badebeklædning til mænd eller drenge, af trikotage, af syntetiske fibre

Fra 1. august til 31. juli

25

09.7143

6112 41

Badebeklædning til kvinder eller piger, af trikotage, af syntetiske fibre

Fra 1. august til 31. juli

100

09.7144

6115 10

Graduerede kompressionsstrømper og -strømpebenklæder (f.eks. mod åreknuder), af trikotage

Fra 1. august til 31. juli

25

09.7145

6115 21 00

Andre strømpebenklæder, af syntetiske fibre, af finhed pr. enkeltgarn under 67 decitex, af trikotage

Fra 1. august til 31. juli

40

09.7146

6115 22 00

Andre strømpebenklæder, af syntetiske fibre, af finhed pr. enkeltgarn 67 decitex eller derover, af trikotage

Fra 1. august til 31. juli

15

09.7147

6115 30

Andre strømper og knæstrømper til kvinder, af finhed pr. enkeltgarn under 67 decitex, af trikotage

Fra 1. august til 31. juli

25

09.7148

6115 96

Andre, af syntetiske fibre, af trikotage

Fra 1. august til 31. juli

175

09.7161

7321

Komfurer, kogeapparater, bageovne, kaminer (herunder sådanne, der tillige kan anvendes til centralopvarmning), grillapparater, fyrfade, gasapparater, varmeplader med brænder og lignende ikke-elektrisk udstyr til husholdningsbrug, samt dele dertil, af jern og stål

Fra 1. august til 31. juli

20 000 stk.

09.7162

7323

Bord-, køkken- og andre husholdningsartikler og dele dertil, af jern og stål; jern- og ståluld; gryderensere, svampe, handsker og lignende varer til rensning eller polering, af jern og stål

Fra 1. august til 31. juli

50 000

09.7163

7325

Andre støbte varer, af jern og stål

Fra 1. august til 31. juli

50 000


Top