EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0497

Kommissionens forordning (EU) nr. 497/2013 af 29. maj 2013 om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 231/2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 EØS-relevant tekst

EUT L 143 af 30.5.2013, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/497/oj

30.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/20


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 497/2013

af 29. maj 2013

om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 231/2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 14,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der fastsættes i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(2)

Disse specifikationer kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Når specifikationerne opdateres, skal der desuden tages hensyn til specifikationerne og analysemetoderne for fødevaretilsætningsstoffer, således som de er fastsat i Codex Alimentarius af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler (Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives).

(4)

Forordning (EU) nr. 231/2012 indeholder fejl i specifikationerne for natriumhydrogensulfit (E 222), natriumlactat (E 325) og ammoniumphosphatider (E 442). Disse fejl bør rettes.

(5)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 380/2012 af 3. maj 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsesbetingelserne og anvendelsesniveauerne for fødevaretilsætningsstoffer, der indeholder aluminium (4), udgår fødevaretilsætningsstofferne calciumaluminiumsilicat (E 556) og aluminiumsilicat (kaolin) (E 559) fra listen i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 fra den 1. februar 2014. Derfor bør specifikationerne for de pågældende fødevaretilsætningsstoffer også udgå.

(6)

Forordning (EU) nr. 231/2012 indeholder to fejl vedrørende Einecs-numrene (5) for dinatriumguanylat (E 627) og dikaliumguanylat (E 628). Disse fejl bør rettes.

(7)

Forordning (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres og berigtiges som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.

(3)  EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1.

(4)  EUT L 119 af 4.5.2012, S. 14.

(5)  European Inventory of Existing Commercial chemical Substances (Einecs).


BILAG

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres og berigtiges således:

1)

I oplysningerne vedrørende E 222 natriumhydrogensulfit foretages følgende ændringer:

a)

(Vedrører ikke den danske udgave)

b)

Specifikationen for renhed for jern affattes således:

»Jern

Ikke over 10 mg/kg baseret på SO2-indholdet«

2)

I oplysningerne vedrørende E 325 natriumlactat affattes specifikationen for testen for identifikation af kalium således:

»Test for natrium

Består testen«

3)

I oplysningerne vedrørende E 442 ammoniumphosphatider affattes specifikationerne for så vidt angår beskrivelse således:

»Beskrivelse

Salveagtig, halvfast til olieagtig væske«

4)

Overskriften til oplysningerne vedrørende E 556 calciumaluminiumsilicat affattes således:

»E 556 CALCIUMALUMINIUMSILICAT  (1)

5)

Overskriften til oplysningerne vedrørende E 559 aluminiumsilicat (kaolin) affattes således:

»E 559 ALUMINIUMSILICAT (KAOLIN)  (2)

6)

I oplysningerne vedrørende E 627 dinatriumguanylat erstattes Einecs-nummeret i definitionen af følgende:

»Einecs-nummer

226-914-1«

7)

I oplysningerne om E 628 dikaliumguanylat erstattes Einecs-nummeret i definitionen af følgende:

»Einecs-nummer

221-849-5«


(1)  Anvendelsesperiode: indtil den 31. januar 2014.«

(2)  Anvendelsesperiode: indtil den 31. januar 2014.«


Top