Help Print this page 

Document 32013R0346

Title and reference
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde EØS-relevant tekst
  • In force
OJ L 115, 25.4.2013, p. 18–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 066 P. 12 - 32

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/346/oj
Languages, formats and link to OJ
BG ES CS DA DE ET EL EN FR GA HR IT LV LT HU MT NL PL PT RO SK SL FI SV
HTML html BG html ES html CS html DA html DE html ET html EL html EN html FR html GA html HR html IT html LV html LT html HU html MT html NL html PL html PT html RO html SK html SL html FI html SV
PDF pdf BG pdf ES pdf CS pdf DA pdf DE pdf ET pdf EL pdf EN pdf FR pdf GA pdf HR pdf IT pdf LV pdf LT pdf HU pdf MT pdf NL pdf PL pdf PT pdf RO pdf SK pdf SL pdf FI pdf SV
Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal Display Official Journal
 To see if this document has been published in an e-OJ with legal value, click on the icon above (For OJs published before 1st July 2013, only the paper version has legal value).
Multilingual display
Text

25.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/18


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 346/2013

af 17. april 2013

om europæiske sociale iværksætterfonde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efterhånden som investorer også forfølger sociale mål og ikke kun søger at opnå økonomisk gevinst, er der i Unionen i stigende omfang begyndt at opstå et marked for sociale investeringer, herunder bestående af investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder. Sådanne investeringsfonde yder finansiering til sociale virksomheder, som med innovative løsninger på sociale problemer, f.eks. støtte til løsning af de sociale konsekvenser af den finansielle krise, og et værdifuldt bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien som fastsat i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« er drivkraften i den sociale udvikling.

(2)

Denne forordning er led i det initiativ for socialt iværksætteri, som Kommissionen fremlagde i sin meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »Initiativ for socialt iværksætteri. At skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation«.

(3)

Det er nødvendigt at fastlægge et fælles regelsæt for anvendelse af betegnelsen »EuSEF« for kvalificerede sociale iværksætterfonde, særlig for porteføljesammensætningen i de fonde, som opererer under denne betegnelse, de berettigede investeringsmål, der opfylder betingelserne, de investeringsredskaber, de kan anvende, og de kategorier af investorer, som er berettigede til at investere i fondene i henhold til ensartede bestemmelser i Unionen. I mangel af et sådant fælles regelsæt er der en risiko for, at medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger på nationalt niveau, som vil have en direkte negativ indvirkning på og skabe forhindringer for det indre marked, eftersom fonde, som ønsker at operere i hele Unionen, vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Endvidere kan forskellige kvalitetskrav til porteføljesammensætningen, investeringsmål og berettigede investorer føre til forskellige niveauer af investorbeskyttelse og skabe usikkerhed om det investeringsforslag, der er forbundet med kvalificerede sociale iværksætterfonde. Investorerne bør endvidere kunne sammenligne de forskellige kvalificerede sociale iværksætterfondes investeringsforslag. Det er nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for kvalificerede sociale iværksætterfondes tilvejebringelse af kapital på tværs af grænser og at undgå konkurrenceforvridninger mellem de pågældende fonde samt at forhindre andre sandsynlige handelshindringer og væsentlige konkurrenceforvridninger i at opstå i fremtiden. Det relevante retsgrundlag for denne forordning artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i EU-Domstolens faste praksis.

(4)

Det er nødvendigt at vedtage en forordning, der indfører ensartede bestemmelser for kvalificerede sociale iværksætterfonde, og som pålægger tilsvarende forpligtelser for deres forvaltere i alle medlemsstater, som ønsker at tilvejebringe kapital i hele Unionen og gøre brug af betegnelsen »EuSEF«. Disse krav bør skabe tillid blandt investorer, som ønsker at investere i sådanne fonde. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på eksisterende nationale ordninger, der muliggør investering i sociale virksomheder, og som ikke anvender betegnelsen »EuSEF«.

(5)

Ved at definere kvalitetskravene for anvendelse af betegnelsen »EuSEF« ved hjælp af en forordning sikres det, at de pågældende krav finder direkte anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som tilvejebringer kapital under anvendelse af denne betegnelse. Det sikrer endvidere ensartede betingelser for brug af denne betegnelse ved at forhindre forskellige nationale krav som følge af gennemførelsen af et direktiv. Forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som anvender betegnelsen, bør følge de samme regler i hele Unionen, hvilket også vil øge tilliden blandt investorer. Denne forordning forenkler reglerne og reducerer forvalternes omkostninger ved at skulle overholde ofte forskellige nationale bestemmelser om sådanne fonde, særlig for de forvaltere, som ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænser. Den bidrager også til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(6)

Det bør være muligt for en kvalificeret social iværksætterfond at være enten eksternt eller internt forvaltet. Er en kvalificeret social iværksætterfond internt forvaltet, er den også forvalter og bør derfor overholde alle krav til forvaltere i henhold til denne forordning og registreres i overensstemmelse med denne forordning. Det bør imidlertid ikke være tilladt for en internt forvaltet kvalificeret social iværksætterfond at være ekstern forvalter af andre kollektive investeringsvirksomheder eller af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).

(7)

For at kunne skelne klart mellem denne forordning og andre bestemmelser om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere er det nødvendigt at fastlægge, at denne forordning kun finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som ikke er investeringsinstitutter omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (4), og som er etableret i Unionen og registreret hos en kompetent myndighed i deres hjemland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (5), forudsat at de pågældende forvaltere forvalter kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljer. Eksterne forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registreret i henhold til denne forordning, bør imidlertid også have kunne forvalte investeringsinstitutter, der er underlagt godkendelsespligt efter direktiv 2009/65/EF.

(8)

Endvidere finder denne forordning kun anvendelse på forvaltere af de kollektive investeringsvirksomheder, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overstiger den tærskelværdi, der omhandles i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU. Beregningen af tærskelværdien i henhold til er den samme beregningen af tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU.

(9)

Forvaltere, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og hvis samlede aktiver efterfølgende vokser, således at de overstiger tærskelværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og som derfor bliver underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med direktivets artikel 6, bør imidlertid fortsat kunne anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, forudsat at de opfylder kravene i det nævnte direktiv, og at de fortsat til enhver tid opfylder visse krav, der i denne forordning stilles til anvendelsen af betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med kvalificerede sociale iværksætterfonde. Dette gælder såvel for eksisterende kvalificerede sociale iværksætterfonde som for kvalificerede sociale iværksætterfonde, der etableres, efter at tærskelværdien er overskredet.

(10)

Hvis forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder ikke ønsker at anvende betegnelsen »EuSEF«, bør denne forordning ikke finde anvendelse. I sådanne tilfælde bør gældende nationale bestemmelser og generelle EU-regler fortsat finde anvendelse.

(11)

Med denne forordning bør der indføres ensartede regler for kvalificerede sociale iværksætterfonde, særlig om kvalificerede porteføljevirksomheder, som kvalificerede sociale iværksætterfonde vil kunne investere i, og de investeringsinstrumenter, som skal anvendes. Dette er nødvendigt for at sikre en skarp adskillelse mellem kvalificerede sociale iværksætterfonde og andre alternative investeringsfonde, som har andre, mindre specialiserede investeringsstrategier, f.eks. opkøb, som denne forordning ikke søger at fremme.

(12)

For at sikre den nødvendige klarhed og sikkerhed bør denne forordning også indeholde ensartede kriterier for sociale virksomheder, der kan komme i betragtning som kvalificerede porteføljevirksomheder. En social virksomhed bør defineres som en operatør i den sociale økonomi, hvis primære målsætning er at opnå sociale resultater frem for at generere overskud til sine ejere eller aktionærer. Den opererer ved at levere varer og tjenester til markedet og anvender hovedsageligt sit overskud til sociale mål. Den ledes på en gennemsigtig og ansvarlig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, forbrugere og interessenter, som berøres af dens forretningsaktiviteter.

(13)

Eftersom den primære målsætning for sociale virksomheder er at have en positiv social virkning frem for at tilstræbe profitmaksimering, bør denne forordning kun fremme støtte til kvalificerede porteføljevirksomheder, der tilstræber målbare og positive sociale resultater. Målbare og positive sociale resultater kan omfatte levering af tjenester til immigranter, der ellers er udelukkede, eller reintegration af marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet ved at skaffe beskæftigelse, uddannelse eller anden støtte. Sociale virksomheder anvender deres overskud til at nå deres primære sociale mål og drives på en ansvarlig og gennemsigtig måde. Hvor en kvalificeret porteføljevirksomhed i ekstraordinære tilfælde ønsker at udlodde overskud til aktionærerne og ejerne, bør den have på forhånd fastlagte procedurer og regler for udlodning af overskud. Disse regler børe foreskrive, at sådan udlodning af overskud ikke må gå ud over den kvalificerede sociale virksomheds primære sociale målsætning.

(14)

Sociale virksomheder omfatter en lang række virksomheder, som antager forskellige retlige former, og som leverer sociale tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer. Sådanne tjenester omfatter formidling af bolig, sundhedspleje, hjælp til ældre eller handicappede, børnepasning, adgang til beskæftigelse og uddannelse samt plejetjenester. Sociale virksomheder omfatter også virksomheder, som anvender produktionsmetoder for varer eller tjenester, der er i overensstemmelse med deres sociale målsætning, men hvis aktiviteter ikke nødvendigvis består i at levere sociale goder eller tjenester. Disse aktiviteter omfatter social og erhvervsmæssig integration via adgang til beskæftigelse for mennesker, som er dårligt stillet som følge af utilstrækkelige kvalifikationer eller sociale eller erhvervsmæssige problemer, der fører til udstødelse og marginalisering. Aktiviteterne kan også vedrøre miljøbeskyttelse med en social indvirkning såsom bekæmpelse af forurening, genanvendelse og vedvarende energi.

(15)

I overensstemmelse med målet om at foretage en præcis afgrænsning af de kollektive investeringsvirksomheder, som denne forordning omfatter, og for at sikre fokus på at tilvejebringe kapital til sociale virksomheder bør kvalificerede sociale iværksætterfondes anses for at være fonde, der har til hensigt at investere mindst 70 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i sådanne virksomheder. Det bør ikke være tilladt for kvalificerede sociale iværksætterfonde at investere mere end 30 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer. Dette betyder, at grænseværdien på 30 % til enhver tid bør være den øvre grænse for ikke-kvalificerede investeringer, og at grænseværdien på 70 % bør være forbeholdt kvalificerede investeringer i løbet af den kvalificerede sociale iværksætterfonds levetid. Disse grænseværdier bør beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter. Denne forordning bør fastsætte de nødvendige detaljer for beregningen af de omhandlede investeringsgrænseværdier.

(16)

Denne forordning har til formål at styrke sociale virksomheders vækst i Unionen. Investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, kan tilføre mere kapital til kvalificerede sociale iværksætterfonde og derigennem gavne sociale virksomheder i Unionen. Denne forordning bør imidlertid under ingen omstændigheder gavne investeringer i porteføljevirksomheder, der er etableret i tredjelande, der er karakteriseret ved en mangel på passende samarbejdsordninger mellem de kompetente myndigheder i forvalteren af den kvalificerede sociale iværksætterfonds hjemland og med enhver anden medlemsstat, hvor det er hensigten, at den kvalificerede sociale iværksætterfonds andele eller aktier skal markedsføres, eller ved en mangel på effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold.

(17)

Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør som et første skridt etableres i Unionen for at være berettigede til at anvende betegnelsen »EuSEF« som fastsat i denne forordning. Kommissionen bør senest to år efter denne forordnings anvendelsesdato revidere begrænsningen af anvendelsen af betegnelsen »EuSEF« til fonde etableret i Unionen under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der har henblik på at tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet.

(18)

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde bør have mulighed for at tiltrække yderligere kapitalforpligtelser i løbet af en fonds levetid. Der bør tages hensyn til sådanne yderligere kapitalforpligtelser i den kvalificerede sociale iværksætterfonds levetid, når den næste investering i andre aktiver end kvalificerede aktiver påtænkes. Yderligere kapitalforpligtelser bør tillades i overensstemmelse med bestemte kriterier og være underlagt de vilkår, der er fastsat i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter.

(19)

Da sociale virksomheder har særlige finansieringsbehov, er det nødvendigt at skabe klarhed om de typer instrumenter, som en kvalificeret social iværksætterfond bør anvende til finansieringen. Derfor bør denne forordning fastsætte ensartede regler for instrumenter, som er egnede til den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringer, hvilket omfatter egenkapitalinstrumenter og kvasi-egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter såsom veksler og indskudsbeviser, investeringer i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, lån med eller uden sikkerhed samt tilskud. For at hindre udvanding af investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder bør kvalificerede sociale iværksætterfonde dog kun have tilladelse til at investere i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, hvis disse andre kvalificerede sociale iværksætterfonde selv højst har investeret 10 % af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i andre kvalificerede sociale iværksætterfonde.

(20)

Kvalificerede sociale iværksætterfondes kerneaktiviteter er at yde finansiering til sociale virksomheder gennem primære investeringer. Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør hverken deltage i systemisk vigtige bankaktiviteter uden for deres sædvanlige forsigtighedsbaserede regelramme (den såkaldte »grå banksektor«) eller følge typiske strategier for privat egenkapital, såsom gearede opkøb.

(21)

For at sikre den nødvendige fleksibilitet i investeringsporteføljen kan kvalificerede sociale iværksætterfonde investere i andre aktiver end kvalificerede investeringer, såfremt investeringerne ikke overskrider grænseværdien på 30 % for ikke-kvalificerede investeringer. Beholdninger af kontanter og kontantlignende instrumenter bør ikke medregnes ved beregningen af denne grænseværdi, eftersom sådanne beholdninger ikke skal betragtes som investeringer. Kvalificerede sociale iværksætterfonde bør foretage investeringer, der er i tråd med deres etiske investeringsstrategi, eksempelvis bør de ikke foretage investeringer i våbenindustrien eller investeringer, der indebærer risiko for brud på menneskerettighederne, eller som medfører dumpning af elektronisk affald.

(22)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« er troværdig og let genkendelig for investorer i hele Unionen, bør kun forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder de ensartede kvalitetskriterier i denne forordning, være berettigede til at anvende denne betegnelse, når de markedsfører kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen.

(23)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde har en særlig, genkendelig profil, som er egnet til formålet, bør der indføres ensartede bestemmelser om porteføljesammensætningen og om de investeringsmetoder, som sådanne fonde kan anvende.

(24)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde ikke bidrager til at skabe systemiske risici, og at sådanne fonde koncentrerer deres investeringer om at støtte kvalificerede porteføljevirksomheder, bør anvendelsen af gearing på fondsniveau ikke være tilladt. Det bør kun være tilladt for forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde at optage lån, udstede gældsbeviser og yde garantier på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau, forudsat at sådanne lån, gældsforpligtelser og garantier dækkes af ikke-indkaldte forpligtelser og således ikke forøger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital. Kontantforskud fra investorer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, som er fuldt dækkede af kapitalforpligtelser fra disse investorer, forøger ikke den kvalificerede sociale iværksætterfonds eksponering og bør derfor være tilladt. For at sætte fonden i stand til at dække ekstraordinære likviditetsbehov, som kan opstå mellem indkaldelse af forpligtet kapital fra investorer og kapitalens faktiske indsættelse på fondens konti, bør kortfristede lån endvidere være tilladt, forudsat at et sådant låns beløbsstørrelse ikke overstiger fondens ikke-indkaldte forpligtede kapital.

(25)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som har den fornødne erfaring, viden og ekspertise til selv at træffe investeringsbeslutninger og give en korrekt vurdering af de risici, der er forbundet med disse fonde, og for at bevare investorernes tillid og tiltro til kvalificerede sociale iværksætterfonde, bør der træffes visse beskyttelsesforanstaltninger. Derfor bør kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som er professionelle kunder, eller som kan behandles som professionelle kunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (6). For at have et tilstrækkeligt bredt investorgrundlag for investering i kvalificerede sociale iværksætterfonde, er det dog også hensigtsmæssigt, at visse andre investorer har adgang til disse fonde, herunder privatpersoner med stor nettoformue. Der bør dog træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår disse andre investorer for at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde kun markedsføres til investorer, som har den rette profil til at foretage sådanne investeringer. Disse beskyttelsesforanstaltninger indebærer, at investeringer ikke kan markedsføres gennem periodiske opsparingsordninger. Investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, bør endvidere være mulige, når de investerer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, de forvalter, eftersom sådanne personer er i besiddelse af tilstrækkelig viden til at deltage i sådanne investeringer.

(26)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« kun anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder ensartede kvalitetskriterier for deres markedsadfærd, bør der fastsættes bestemmelser vedrørende forretningsskik og disse forvalteres forhold til deres investorer. Af samme grund bør der fastsættes ensartede betingelser for sådanne forvalteres håndtering af interessekonflikter. Disse bestemmelser og betingelser bør også pålægge forvalteren at indføre de organisatoriske og administrative ordninger, der er nødvendige for at sikre korrekt håndtering af interessekonflikter.

(27)

Agter en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde at delegere funktioner til tredjeparter, bør forvalterens ansvar over for den kvalificerede sociale iværksætterfond og investorer i fonden ikke påvirkes af sådan delegation af funktioner til en tredjepart. Endvidere bør forvalteren ikke delegere funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan anses som en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og forvalteren således er blevet et tomt selskab. Forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde bør til enhver tid fortsat bære ansvaret for den korrekte gennemførelse af de delegerede funktioner og overholdelsen af denne forordning. Delegationen af funktioner bør ikke undergrave effektiviteten af tilsynet ført af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og navnlig ikke hindre forvalteren i at handle eller fonden i at blive forvaltet i sine investorers interesse.

(28)

Opnåelse af positive sociale resultater ud over frembringelse af økonomisk afkast til investorerne er et kendetegn for investeringsfonde rettet mod sociale virksomheder, som adskiller dem fra andre former for investeringsfonde. Denne forordning bør indeholde krav om, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde indfører procedurer til måling af de positive sociale resultater, som skal opnås gennem investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder.

(29)

Fonde, der er rettet mod sociale resultater eller indvirkninger, vurderer og samler i øjeblikket typisk oplysninger om, i hvilket omfang sociale virksomheder opnår de resultater eller indvirkninger, de sigter efter. Der er et stort udvalg af forskellige slags sociale resultater eller indvirkninger, som en social virksomhed kan sigte efter. Der er derigennem udviklet forskellige måder at identificere de sociale resultater eller indvirkninger og måle dem på. F.eks. kan en virksomhed, der sigter efter at hjælpe dårligt stillede personer, indberette antallet af sådanne personer, der har fået hjælp, herunder ansatte, der på anden vis ikke ville blive ansat, og en virksomhed, der søger at forbedre løsladte fangers rehabilitering, kan vurdere sine resultater på grundlag af antallet af nye lovovertrædelser. Fondene støtter de sociale virksomheder i at udarbejde og give oplysninger om deres mål og resultater og i at samle dem til investorerne. Oplysninger om sociale resultater og indvirkninger er meget vigtige for investorer, men det er samtidig svært at sammenligne forskellige sociale virksomheder og forskellige fonde, både på grund af forskellen på de sociale resultater og indvirkninger, der sigtes efter, og på grund af de mange forskellige fremgangsmåder, der anvendes i øjeblikket. Med henblik på at fremme størst mulig konsekvens og sammenlignelighed på lang sigt for sådanne oplysninger og mest mulig effektivitet i procedurerne for fremskaffelsen af oplysningerne bør der udarbejdes delegerede retsakter på dette område. Sådanne delegerede retsakter bør også sikre større klarhed for tilsynsmyndigheder, kvalificerede sociale iværksætterfonde og sociale virksomheder.

(30)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« bevarer sin integritet, bør der også fastsættes kvalitetskriterier for organisationen hos forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde. Derfor bør der fastlægges ensartede, rimelige krav om til enhver tid at have tilstrækkelige tekniske og menneskelige ressourcer.

(31)

For at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfonde forvaltes korrekt, og at deres forvaltere kan dække potentielle risici, der opstår som følge af deres aktiviteter, bør der fastsættes ensartede, rimelige krav om, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde opretholder et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. Dette kapitalgrundlags beløbsstørrelse bør være tilstrækkelig til at sikre kvalificerede sociale iværksætterfondes kontinuitet og korrekte forvaltning.

(32)

Af hensyn til beskyttelsen af investorerne er det vigtigt at sikre, at kvalificerede sociale iværksætterfondes aktiver er vurderet korrekt. Derfor bør kvalificerede sociale iværksætterfondes regler eller vedtægter omfatte bestemmelser om værdiansættelse af aktiver. Dette bør sikre værdiansættelsens integritet og gennemsigtighed.

(33)

For at sikre, at forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som gør brug af betegnelsen »EuSEF«, redegør tilstrækkeligt for deres aktiviteter, bør der indføres ensartede bestemmelser om årsrapporter.

(34)

Denne forordning indeholder beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at fondene anvendes korrekt, og tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på at sørge for, at disse beskyttelsesforanstaltninger bliver overholdt.

(35)

For at sikre, at betegnelsen »EuSEF« bevarer sin integritet i investorernes øjne, må den kun anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som sørger for fuldstændig gennemsigtighed i investeringspolitik og investeringsmål. Der bør derfor fastsættes ensartede bestemmelser om oplysningspligten for forvaltere i forhold til investorerne. Disse krav bør omfatte elementer, som er specifikke for investeringer i sociale virksomheder, for at sikre bedre overensstemmelse og sammenlignelighed for sådanne oplysninger. Det omfatter oplysninger om de kriterier og procedurer, som anvendes for at udvælge bestemte kvalificerede porteføljevirksomheder som investeringsmål. Dette omfatter også oplysninger om, hvilke positive sociale resultater der skal opnås via investeringspolitikken, og hvordan dette bør overvåges og vurderes. For at sikre, at investorerne har den nødvendige tillid og tiltro til sådanne investeringer, er der også behov for oplysninger om de af de kvalificerede sociale iværksætterfonde aktiver, som ikke investeres i kvalificerede porteføljevirksomheder, og om, hvordan disse udvælges.

(36)

For at sikre effektiv overvågning af de ensartede krav i denne forordning bør hjemlandets kompetente myndighed føre tilsyn med, om forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde opfylder de ensartede krav i denne forordning. Derfor bør forvaltere, som har til hensigt at markedsføre deres fonde under betegnelsen »EuSEF«, underrette den kompetente myndighed i hjemlandet om denne hensigt. Den kompetente myndighed bør registrere forvalteren, hvis alle de nødvendige oplysninger er indgivet, og hvis der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at opfylde kravene i denne forordning. Denne registrering bør være gyldig i hele Unionen.

(37)

For at lette en effektiv markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde på tværs af grænser bør registreringen af forvalteren ske så hurtigt som muligt.

(38)

For at sikre effektivt tilsyn med overholdelsen af de ensartede kriterier i denne forordning bør der fastsættes bestemmelser om, i hvilke tilfælde de oplysninger, der er indgivet til hjemlandets kompetente myndighed, skal opdateres.

(39)

For at sikre effektivt tilsyn med kravene i denne forordning bør der også fastsættes bestemmelser om en procedure for grænseoverskridende underretning mellem de kompetente tilsynsmyndigheder, som igangsættes ved registrering af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hjemlandet.

(40)

For at sikre, at betingelserne for markedsføring af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen til enhver tid er gennemsigtige, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7), have beføjelse til at føre en central database med en fortegnelse over alle forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og de af dem forvaltede kvalificerede sociale iværksætterfonde, som er registreret i overensstemmelse med denne forordning.

(41)

Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at formode, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overtræder denne forordning på dets område, bør den omgående informere hjemlandets kompetente myndigheder, der bør træffe passende foranstaltninger.

(42)

Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsætter med at handle på en måde, der tydeligvis er i modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist, bør værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom, kunne træffe alle de nødvendige passende foranstaltninger til beskyttelse af investorerne og herunder have mulighed for at forhindre den pågældende forvalter i at foretage yderligere markedsføring af sine kvalificerede sociale iværksætterfonde inden for værtslandets område.

(43)

For at sikre effektivt tilsyn med de ensartede kriterier, der indføres ved denne forordning, indeholder forordningen en liste over de tilsynsbeføjelser, som kompetente myndigheder skal råde over.

(44)

For at sikre korrekt håndhævelse omfatter denne forordning administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af centrale bestemmelser i forordningen, dvs. reglerne om porteføljesammensætning, om beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til berettigede investorers identitet og om betegnelsen »EuSEF«, der kun må anvendes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registrerede i overensstemmelse med denne forordning. I tilfælde af overtrædelse af disse centrale bestemmelser bør der, hvor det er hensigtsmæssigt, nedlægges forbud mod brug af betegnelsen, og den pågældende forvalter bør slettes af registret.

(45)

Der bør udveksles tilsynsoplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjem- og værtslandene og ESMA.

(46)

Som en forudsætning for et effektivt reguleringsmæssigt samarbejde mellem enheder, som har til opgave at føre tilsyn med, om de ensartede kriterier i denne forordning opfyldes, bør alle relevante nationale myndigheder og ESMA pålægges en høj grad af tavshedspligt.

(47)

Kvalificerede sociale iværksætterfondes bidrag til væksten på et europæisk marked for sociale investeringer vil afhænge af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfondes brug af betegnelsen »EuSEF«, investorernes anerkendelse af betegnelsen og udviklingen af et stærkt økosystem for sociale virksomheder i hele Unionen, der hjælper disse virksomheder til at gøre brug af de finansieringsmuligheder, der er til rådighed. Til dette formål bør alle interessenter, herunder markedsoperatører, kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og andre relevante enheder i Unionen bestræbe sig på at sikre et højt niveau af kendskab til de muligheder, som denne forordning giver.

(48)

For at præcisere kravene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af de typer varer og tjenester eller de metoder til produktion af varer og tjenester, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, og af de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer, præcisering af de typer interessekonflikter, som forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal undgå, samt af de foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse, en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, samt indholdet af og reglerne for oplysningerne til investorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og tager højde for selvregulerende initiativer og adfærdskodekser. De høringer, som Kommissionen gennemfører under sit forberedende arbejde vedrørende delegerede retsakter om en nærmere beskrivelse af procedurerne til måling af de sociale resultater, som de kvalificerede porteføljevirksomheder skal opnå, bør inddrage relevante interessenter og ESMA. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(49)

Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og en høj grad af tilsyn i hele Unionen. Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade ESMA få til opgave at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen.

(50)

Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA bør tillægges beføjelser til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for formatet af den underretning, der omhandles i denne forordning.

(51)

Kommissionen bør senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato tage denne forordning op til revision for at evaluere udviklingen på markedet for kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen. Revisionen bør omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af de erfaringer, der er opnået ved deres anvendelse. Kommissionen bør på baggrund af denne revision forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(52)

Endvidere bør Kommissionen senest fire år efter denne forordnings anvendelsesdato påbegynde en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og deres forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision bør særlig omfatte denne forordnings anvendelsesområde og vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af større alternative investeringsfonde at anvende betegnelsen »EuSEF«. På baggrund af denne revision bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

(53)

Kommissionen bør i forbindelse med denne revision evaluere eventuelle barrierer, der kan have hindret investorerne i at anvende fondene, herunder indvirkningen på institutionelle investorer af anden lovgivning af tilsynsmæssig karakter, som de er underlagt. Kommissionen bør endvidere indsamle data for at kunne vurdere betegnelsen »EuSEF«'s bidrag til andre EU-programmer, såsom Horisont 2020, der også søger at fremme innovation i Unionen.

(54)

I forbindelse med Kommissionens undersøgelse af skattemæssige hindringer for venturekapitalinvesteringer på tværs af grænser, som omhandles i Kommissionens meddelelse af 7. december 2011 med titlen »En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er«, og i forbindelse med revisionen af denne forordning bør Kommissionen overveje at foretage en tilsvarende undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og vurdere mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen.

(55)

ESMA bør vurdere de behov for personale og ressourcer, der opstår, når den påtager sig sine beføjelser og opgaver i overensstemmelse med denne forordning, og forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.

(56)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og friheden til at oprette og drive egen virksomhed (artikel 16).

(57)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8) finder anvendelse for den behandling af personoplysninger, som foretages i medlemsstaterne i medfør af denne forordning og under tilsyn af medlemsstaternes kompetente myndigheder, særlig de uafhængige offentlige myndigheder, som medlemsstaterne udpeger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) finder anvendelse for ESMA's behandling af personoplysninger i medfør af nærværende forordning og under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(58)

Målet for denne forordning, nemlig at udvikle et indre marked for kvalificerede sociale iværksætterfonde ved at fastlægge et regelsæt for registrering af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der letter markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Denne forordning indeholder bestemmelser om ensartede krav og vilkår til forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, som har til hensigt at anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, og som dermed bidrager til at sikre, at det indre marked fungerer korrekt.

Den fastlægger ensartede bestemmelser om markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde over for berettigede investorer i hele Unionen, om kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljesammensætning, om de investeringsinstrumenter og -metoder, som kvalificerede sociale iværksætterfonde skal anvende, samt om organisation, adfærd og gennemsigtighed for så vidt angår forvaltere, der markedsfører kvalificerede sociale iværksætterfonde i hele Unionen.

Artikel 2

1.   Denne forordning finder anvendelse på forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, jf. definitionen i artikel 3, stk. 1, litra a), som opfylder følgende betingelser:

a)

deres samlede forvaltede aktiver overstiger ikke den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU

b)

de er etableret i Unionen

c)

de er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU, og

d)

de forvalter kvalificerede sociale iværksætterfondes porteføljer.

2.   Overstiger de samlede aktiver, der forvaltes af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som er registreret i overensstemmelse med artikel 15, grænseværdien i artikel 3, stk. 2, litra b), i direktiv 2011/61/EU, og bliver disse forvaltere derfor underlagt godkendelsespligt hos de kompetente myndigheder i deres hjemland i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 6, kan de fortsat anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen, under forudsætning af at de til enhver tid i forbindelse med kvalificerede sociale iværksætterfonde:

a)

opfylder kravene i direktiv 2011/61/EU og

b)

overholder nærværende forordnings artikel 3, 5, 10, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, litra d), e) og f).

3.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er eksterne forvaltere, og som er registreret i overensstemmelse med artikel 15, kan endvidere forvalte visse institutter for kollektivinvestering i værdipapirer (investeringsinstitutter) efter opnåelse af tilladelse efter direktiv 2009/65/EF.

Artikel 3

1.   I denne forordning forstås ved:

a)   »kollektiv investeringsvirksomhed«: en AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/61/EU

b)   »kvalificeret social iværksætterfond«: en kollektiv investeringsvirksomhed, som:

i)

har til hensigt at investere mindst 70 % af sin samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i aktiver, som er kvalificerede investeringer, beregnet på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter, inden for en tidsfrist, der er fastlagt i fondens regler eller vedtægter

ii)

ikke bruger mere end 30 % af sin samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, beregnet på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger og kontantbeholdninger eller kontantlignende instrumenter

iii)

er etableret på en medlemsstats område

c)   »forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde«: en juridisk person, hvis normale erhvervsvirksomhed består i at forvalte mindst én kvalificeret social iværksætterfond

d)   »kvalificeret porteføljevirksomhed«: en virksomhed, som:

i)

på det tidspunkt, hvor den kvalificerede sociale iværksætterfond foretager en investering, ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet (MHF) som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14) og 15), i direktiv 2004/39/EF

ii)

tilstræber målbare og positive sociale resultater som sin primære målsætning i overensstemmelse med dens vedtægter, statutter eller andre regler eller vedtægter, som kræves til dens oprettelse, hvor virksomheden:

leverer tjenester eller varer til udsatte, marginaliserede, dårligt stillede eller udstødte personer

anvender en metode til produktion af varer eller tjenester, som er i overensstemmelse med dens sociale målsætning, eller

yder finansiel støtte udelukkende til sociale virksomheder som defineret i de første to led

iii)

anvender overskud til først og fremmest at opfylde sin primære sociale målsætning i overensstemmelse med dens vedtægter, statutter eller andre regler eller vedtægter, som kræves til dens oprettelse. Disse regler eller vedtægter har på forhånd fastlagte procedurer og regler for de tilfælde, hvor overskud udloddes til aktionærer og ejere, hvilket sikrer, at ingen udlodning af overskud underminerer den primære målsætning

iv)

ledes på en ansvarlig og gennemsigtig måde, særlig ved at involvere de arbejdstagere, kunder og interessenter, som berøres af dens aktiviteter

v)

er etableret på en medlemsstats område eller i et tredjeland, forudsat at dette tredjeland:

ikke er opført som et ikke-samarbejdsvilligt land og territorium af den Finansielle Aktionsgruppe om forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

har undertegnet en aftale med hjemlandet for forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten, at andele eller aktier i den kvalificerede sociale iværksætterfond skal markedsføres, så det sikres, at tredjelandet er helt i overensstemmelse med standarderne i artikel 26 i OECD's modelbeskatningsoverenskomst og sikrer effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder eventuelle multilaterale skatteaftaler

e)   »kvalificerede investeringer«: Herved forstås følgende instrumenter:

i)

egenkapitalinstrumenter eller kvasi-egenkapitalinstrumenter, som er:

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som den kvalificerede sociale iværksætterfond har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

udstedt af en virksomhed, hvor den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab, og som den kvalificerede sociale iværksætterfond har erhvervet til gengæld for et egenkapitalinstrument udstedt af den kvalificerede porteføljevirksomhed

ii)

securitiserede og ikke-securitiserede gældsinstrumenter udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed

iii)

andele i en eller flere andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, forudsat at disse kvalificerede sociale iværksætterfonde selv højst har investeret 10 procent af deres samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital i kvalificerede sociale iværksætterfonde

iv)

lån med eller uden sikkerhed ydet af kvalificerede sociale iværksætterfonde til en kvalificeret porteføljevirksomhed

v)

enhver anden form for kapitalinteresse i en kvalificeret porteføljevirksomhed

f)   »relevante omkostninger«: alle gebyrer, omkostninger og udgifter, som afholdes direkte eller indirekte af investorer, og som er aftalt mellem forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og investorerne heri

g)   »egenkapital«: ejerskabsinteresse i en virksomhed, dvs. aktier eller andre former for andele i den kvalificerede porteføljevirksomheds kapital, udstedt til dens investorer

h)   »kvasi-egenkapital«: alle finansielle instrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvor afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse

i)   »markedsføring«: en direkte eller indirekte udbydelse eller placering på initiativ af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde eller på dennes vegne af andele eller aktier i en kvalificeret social iværksætterfond, som forvaltes af denne forvalter, til eller hos investorer, som er hjemmehørende eller har vedtægtsmæssigt hjemsted i Unionen

j)   »forpligtet kapital«: en forpligtelse, hvorefter en investor inden for en tidsramme, der er fastlagt i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter, er forpligtet til at erhverve en interesse i eller at yde kapitalbidrag til denne fond

k)   »hjemland«: den medlemsstat, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde er etableret og er underlagt registreringspligt hos de kompetente myndigheder, jf. artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2011/61/EU

l)   »værtsland«: den medlemsstat, som ikke er hjemlandet, og hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde markedsfører den kvalificerede sociale iværksætterfond i overensstemmelse med denne forordning

m)   »kompetent myndighed«: den nationale myndighed, som hjemlandet ved lov eller anden forskrift udpeger til at registrere forvaltere af kollektive investeringsvirksomheder, omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde.

For så vidt angår litra c) i første afsnit registreres den kvalificerede sociale iværksætterfond selv som forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde i overensstemmelse med artikel 15, hvis den kvalificerede sociale iværksætterfonds retlige form tillader intern forvaltning, og fondens ledelsesorgan vælger ikke at udpege en ekstern forvalter. En kvalificeret social iværksætterfond, der er registreret som en intern forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, kan ikke registreres som en ekstern forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde for så vidt angår andre kollektive investeringsvirksomheder.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende de typer tjenester eller varer og de metoder til produktion af tjenester eller varer, som er i overensstemmelse med den sociale målsætning, jf. stk. 1, litra d), nr. ii), under hensyntagen til de forskellige former for kvalificerede porteføljevirksomheder og de tilfælde, hvor overskud kan udloddes til ejere og investorer.

KAPITEL II

BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BETEGNELSEN »EuSEF«

Artikel 4

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som opfylder kravene i dette kapitel, er berettigede til at anvende betegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde i Unionen.

Artikel 5

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde sikrer, at der ved erhvervelse af aktiver, som ikke er kvalificerede investeringer, højst anvendes 30 % af den kvalificerede sociale iværksætterfonds samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital til erhvervelse af sådanne aktiver. Grænseværdien på 30 % beregnes på grundlag af de beløb, der kan investeres efter fradrag af alle relevante omkostninger. Der tages ikke hensyn til beholdninger af kontanter eller kontantlignende instrumenter ved beregning af denne grænseværdi, eftersom kontanter og kontantlignende instrumenter ikke skal betragtes som investeringer.

2.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde må ikke på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau anvende metoder, som øger fondens eksponering ud over niveauet for dens forpligtede kapital, hvad enten dette sker ved lån af kontante midler eller værdipapirer, indgåelse af derivatpositioner eller på anden måde.

3.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde kan kun optage lån, udstede gældsbeviser eller yde garantier på den kvalificerede sociale iværksætterfonds niveau, såfremt sådanne lån, gældsbeviser eller garantier er dækket af ikke-indkaldte forpligtelser.

Artikel 6

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde markedsfører kun kvalificerede sociale iværksætterfondes andele og aktier forvaltet i EuSEF'er til investorer, som anses for professionelle kunder, jf. afsnit I i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller som efter anmodning kan betragtes som professionelle kunder, jf. afsnit II i bilag II til direktiv 2004/39/EF, eller til andre investorer, der:

a)

forpligter sig til at investere mindst 100 000 EUR og

b)

skriftligt i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, erklærer, at de er bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på investeringer foretaget af ledere, direktører eller ansatte, der er involveret i forvaltningen hos en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, når de investerer i den kvalificerede sociale iværksætterfond, som de forvalter.

Artikel 7

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal i forhold til de kvalificerede sociale iværksætterfond, de forvalter:

a)

under udøvelsen af deres aktiviteter handle ærligt og redeligt, med passende dygtighed, omhu og hurtighed

b)

anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder, som med rimelighed kan forventes at påvirke investorernes interesser og de kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

udøve deres forretningsaktiviteter således, at de bedst muligt fremmer de positive sociale indvirkninger af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de har investeret i, interesserne hos de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, investorerne heri og markedets integritet

d)

udvise stor omhu ved udvælgelse og løbende overvågning af investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder og af disse virksomheders positive sociale indvirkninger

e)

have tilstrækkelig viden om og forståelse af de kvalificerede porteføljevirksomheder, som de investerer i

f)

behandle deres investorer redeligt

g)

sikre, at ingen investorer gives særbehandling, medmindre særbehandling er oplyst i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter.

Artikel 8

1.   Agter en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde at delegere funktioner til tredjeparter, berøres forvalterens ansvar over for den kvalificerede sociale iværksætterfond og investorerne heri ikke heraf. Forvalteren må ikke delegere sine funktioner i et sådant omfang, at denne i realiteten ikke længere kan anses som forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og i et sådant omfang, at forvalteren bliver et tomt selskab.

2.   Delegationen af funktioner efter stk. 1 må ikke undergrave effektiviteten af tilsynet med forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde, og den må navnlig ikke hindre denne forvalter i at handle eller den kvalificerede sociale iværksætterfond i at blive forvaltet i overensstemmelse med investorernes interesse.

Artikel 9

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal påvise og undgå interessekonflikter og, når disse ikke kan undgås, styre og overvåge og, jf. stk. 4, straks oplyse om disse interessekonflikter med henblik på at forhindre, at de får negativ indflydelse på de kvalificerede sociale iværksætterfonde og deres investorers interesser, og for at sikre, at de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, behandles retfærdigt.

2.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal navnlig påvise interessekonflikter, som kan opstå mellem:

a)

forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, de personer, som faktisk udøver disse forvalteres erhvervsvirksomhed, ansatte hos eller personer, som direkte eller indirekte kontrollerer eller kontrolleres af disse forvaltere, og den kvalificerede sociale iværksætterfond, som forvaltes af disse forvaltere, eller investorerne heri

b)

den kvalificerede sociale iværksætterfond eller investorerne heri og en anden kvalificeret social iværksætterfond, som forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri

c)

den kvalificerede sociale iværksætterfond eller investorerne heri og en kollektiv investeringsvirksomhed eller et investeringsinstitut, der forvaltes af den samme forvalter, eller investorerne heri.

3.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal til enhver tid have og anvende effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at opfylde kravene i stk. 1 og 2.

4.   Hvis de organisatoriske ordninger, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har indført for at påvise, forhindre, styre og overvåge interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig pålidelighed at kunne sikre, at risikoen for at skade investorernes interesser vil blive undgået, skal der oplyses om de interessekonflikter, der er omhandlet i stk. 1. En forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal give investorerne klare oplysninger om interessekonflikternes generelle karakter eller kilderne hertil, før de påtager sig opgaver på deres vegne.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26, der præciserer:

a)

de forskellige typer interessekonflikter, som omhandlet i nærværende artikels stk. 2

b)

de foranstaltninger, som forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal træffe i form af strukturer og organisatoriske og administrative procedurer for at påvise, forhindre, styre, overvåge og oplyse om interessekonflikter.

Artikel 10

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal for hver kvalificeret social iværksætterfond, som de forvalter, anvende procedurer til at måle, i hvilket omfang de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede sociale iværksætterfond investerer i, opnår de positive indvirkninger, de har som målsætning. Forvalterne sikrer, at disse procedurer er klare og gennemsigtige og omfatter indikatorer, der, afhængigt af den sociale målsætning og arten af den kvalificerede porteføljevirksomhed, omfatter et eller flere af følgende emner:

a)

beskæftigelse og arbejdsmarkeder

b)

standarder og rettigheder inden for jobkvalitet

c)

social inddragelse og beskyttelse af særlige grupper;

d)

ligebehandling og lige muligheder og ikke-diskrimination,

e)

folkesundhed og befolkningens sikkerhed

f)

adgang til og indvirkning på social beskyttelse og på sundheds- og uddannelsessystemer.

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende enkelthederne i de procedurer, som er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med de forskellige kvalificerede porteføljevirksomheder.

Artikel 11

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal til enhver tid have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og tilstrækkelige og egnede menneskelige og tekniske ressourcer for at sikre korrekt forvaltning af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter.

2.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde sikrer, at de til enhver tid er i stand til at bevise, at de har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at fortsætte deres operationer uden afbrydelser, og fremlægge deres begrundelse for, at dette kapitalgrundlag er tilstrækkeligt, jf. artikel 14.

Artikel 12

1.   Bestemmelserne om værdiansættelse af aktiver skal være fastlagt i den kvalificerede sociale iværksætterfonds regler eller vedtægter og skal sikre en forsvarlig og gennemsigtig værdiansættelsesprocedure.

2.   De anvendte værdiansættelsesprocedurer sikrer, at aktiverne værdiansættes korrekt, og at aktivværdien beregnes mindst én gang om året.

3.   For at sikre konsekvens i værdiansættelsen af kvalificerede porteføljevirksomheder udvikler ESMA retningslinjer, der fastsætter fælles principper for behandlingen af investeringer i sådanne virksomheder, under hensyntagen til deres primære målsætning om at opnå en målbar og positiv social indvirkning og anvendelse af deres overskud til først og fremmest at opnå denne indvirkning.

Artikel 13

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde udarbejder for hver kvalificeret social iværksætterfond, som de forvalter, en årsrapport, som forelægges hjemlandets kompetente myndighed senest seks måneder efter udgangen af regnskabsåret. Rapporten indeholder en beskrivelse af porteføljesammensætning i den kvalificerede sociale iværksætterfond og af aktiviteterne i det foregående år. Den indeholder endvidere oplysninger om den kvalificerede sociale iværksætterfonds indtjente overskud ved afslutningen af dennes levetid og, hvis det er hensigtsmæssigt, oplysninger om overskud, der er blevet udloddet i fondens levetid. Den indeholder den kvalificerede sociale iværksætterfonds reviderede regnskab. Årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med de gældende regnskabsmæssige standarder og de betingelser, der er aftalt mellem forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde og investorerne. Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde fremsender rapporten til investorerne efter anmodning. Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og investorer kan aftale, at der gensidigt udleveres yderligere oplysninger.

2.   Årsrapporten skal mindst indeholde følgende:

a)

i givet fald nærmere oplysninger om de generelle sociale resultater, der er opnået via investeringspolitikken, og om den metode, der anvendes til at måle disse resultater

b)

en redegørelse for frasalg, som måtte have fundet sted i forbindelse med kvalificerede porteføljevirksomheder

c)

en beskrivelse af, om der er sket frasalg af andre aktiver i kvalificerede sociale iværksætterfonde, som ikke er investeret i kvalificerede porteføljevirksomheder på grundlag af kriterierne i artikel 14, stk. 1, litra f)

d)

et sammendrag af de aktiviteter, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har indledt i forbindelse med de kvalificerede porteføljevirksomheder som omhandlet i artikel 14, stk. 1, litra l)

e)

oplysninger om investeringernes art og formål, dog ikke om kvalificerede investeringer som omhandlet i artikel 5, stk. 1.

3.   Mindst en gang om året gennemføres en revision af en kvalificeret social iværksætterfond. Revisionen bekræfter, at penge og aktiver opbevares i den kvalificerede sociale iværksætterfonds navn, og at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har oprettet og fører passende regnskab og kontroller brugen af ethvert mandat eller kontrollen med den kvalificerede sociale iværksætterfonds penge og aktiver.

4.   Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (10), skal offentliggøre en årsrapport om en kvalificerede sociale iværksætterfond, kan de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger leveres separat eller som en tilføjelse til årsrapporten.

Artikel 14

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde stiller i forbindelse med de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forvalter, på en klar og forståelig måde, før investorerne træffer beslutning om at investere, følgende oplysninger til rådighed for investorerne:

a)

identiteten af forvalteren og alle andre leverandører af tjenesteydelser, som forvalteren har indgået aftale med i forbindelse med forvaltningen af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, og en beskrivelse af disses opgaver

b)

beløbsstørrelsen af det kapitalgrundlag, der er til rådighed for forvalteren, og en detaljeret redegørelse for, hvorfor forvalteren finder kapitalgrundlaget tilstrækkeligt til at opretholde tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer, som er nødvendige for en korrekt forvaltning af dennes kvalificerede sociale iværksætterfonde

c)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringsstrategi og -målsætninger, herunder:

i)

den type kvalificerede porteføljevirksomheder, som den agter at investere i

ii)

eventuelle andre kvalificerede sociale iværksætterfonde, som den agter at investere i

iii)

den type af kvalificerede porteføljevirksomheder, som eventuelle andre kvalificerede iværksætterfonde, som omhandlet i nr. ii), agter at investere i

iv)

de ikke-kvalificerede investeringer, den agter at foretage

v)

de metoder, som den agter at anvende, samt

vi)

alle gældende investeringsbegrænsninger

d)

de positive indvirkninger, som er målet for den kvalificerede sociale iværksætterfonds investeringspolitik, og, hvor det er relevant, realistiske fremskrivninger af sådanne resultater og oplysninger om tidligere resultater på dette område

e)

de metoder, der anvendes til måling af sociale indvirkninger

f)

en beskrivelse af andre aktiver end kvalificerede porteføljevirksomheder og den fremgangsmåde og de kriterier, der anvendes til at udvælge disse aktiver, medmindre der er tale om kontanter eller kontantlignende instrumenter

g)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds risikoprofil og af eventuelle risici i forbindelse med de aktiver, som fonden kan investere i, eller de investeringsmetoder, der kan anvendes

h)

en beskrivelse af den kvalificerede sociale iværksætterfonds værdiansættelsesprocedure og i givet fald af prissætningsmodeller til værdiansættelse af aktiver, herunder de metoder, der anvendes til at værdiansætte kvalificerede porteføljevirksomheder

i)

en beskrivelse af, hvordan vederlaget til forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde beregnes

j)

en beskrivelse af alle relevante omkostninger med angivelse af de maksimale beløb

k)

den kvalificerede sociale iværksætterfonds historiske finansielle resultater, hvis disse oplysninger er tilgængelige

l)

den forretningsservice og øvrige hjælpetjenester, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde yder, eller som leveres af tredjeparter for at fremme udviklingen, væksten og i et vist omfang den løbende drift i de kvalificerede porteføljevirksomheder, som den kvalificerede sociale iværksætterfond investerer i, eller, hvis disse tjenester eller aktiviteter ikke leveres eller udøves, en begrundelse herfor

m)

en beskrivelse af de procedurer, efter hvilke den kvalificerede sociale iværksætterfond kan ændre sin investeringsstrategi eller investeringspolitik eller begge.

2.   Alle de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal være reelle, klare og må ikke være vildledende. De skal holdes ajour og, hvor det er relevant, regelmæssigt tages op til revision.

3.   Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal offentliggøre et prospekt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (11) eller i medfør af national ret om den kvalificerede sociale iværksætterfond, kan de i stk. 1 omhandlede oplysninger leveres separat eller som en del af prospektet.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 vedrørende foranstaltninger, der præciserer:

a)

indholdet af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-f) og l)

b)

hvordan de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra c)-f) og l), kan præsenteres på en ensartet måde for at sikre størst mulig sammenlignelighed.

KAPITEL III

TILSYN OG ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 15

1.   Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, som har til hensigt at anvende betegnelsen »EuSEF«, når de markedsfører deres kvalificerede sociale iværksætterfonde, underretter hjemlandets kompetente myndighed herom og indgiver følgende oplysninger:

a)

identiteten af de personer, som faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede sociale iværksætterfonde

b)

identiteten af de kvalificerede sociale iværksætterfonde, hvis andele skal markedsføres, og deres investeringsstrategier

c)

oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i kapital II

d)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har til hensigt at markedsføre de enkelte kvalificerede sociale iværksætterfonde

e)

en liste over de medlemsstater, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde har etableret eller har til hensigt at etablere kvalificerede sociale iværksætterfonde.

2.   Hjemlandets kompetente myndighed registrerer kun forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde hvis den finder det godtgjort, at

a)

de personer, der faktisk udøver erhvervsvirksomheden med forvaltning af kvalificerede sociale iværksætterfonde, har et tilstrækkeligt godt omdømme og har passende erfaring også i forhold til de investeringsstrategier, som forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde følger

b)

de i stk. 1 krævede oplysninger er fuldstændige

c)

de foranstaltninger, der er indberettet i overensstemmelse med stk. 1, litra c), er hensigtsmæssige med henblik på opfyldelse af kravene i kapitel II

d)

den liste, der oplyses i henhold til stk. 1, litra e), viser, at alle kvalificerede sociale iværksætterfonde er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii).

3.   Registreringen efter nærværende artikel skal være gyldig på hele Unionens område og give forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde mulighed for at markedsføre kvalificerede sociale iværksætterfonde under betegnelsen »EuSEF« i hele Unionen.

Artikel 16

Forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde skal informere hjemlandets kompetente myndighed om, hvor de har til hensigt at markedsføre:

a)

en ny kvalificeret social iværksætterfond

b)

en eksisterende kvalificeret social iværksætterfond i en medlemsstat, som ikke er nævnt i listen omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra d).

Artikel 17

1.   Hjemlandets kompetente myndighed underretter umiddelbart efter registrering af en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde, tilføjelse af en ny kvalificeret social iværksætterfond, tilføjelse af et nyt hjemsted for etableringen af en kvalificeret social iværksætterfond eller tilføjelse af en ny medlemsstat, hvor forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde agter at markedsføre kvalificerede sociale iværksætterfonde, de i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra d), angivne medlemsstater og ESMA herom.

2.   De i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra d), angivne værtslande pålægger ikke den i overensstemmelse med artikel 15 registrerede forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde krav eller administrative procedurer i forbindelse med markedsføring af kvalificerede sociale iværksætterfonde og kræver ikke forudgående godkendelse af markedsføringen, inden den indledes.

3.   For at sikre ensartet anvendelse af nærværende artikel udarbejder ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som fastsætter formen for underretningen efter nærværende artikel.

4.   ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 16. februar 2014.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 18

ESMA fører en central database, som er offentligt tilgængelig via internettet, med en oversigt over alle forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, der er registeret i overensstemmelse med artikel 15, og de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de markedsfører, samt de lande, hvori disse fonde markedsføres.

Artikel 19

1.   Hjemlandets kompetente myndighed fører tilsyn med overholdelsen af kravene i denne forordning.

2.   Hvis en kompetent myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at formode, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overtræder denne forordning på dets område, underretter den omgående hjemlandets kompetente myndigheder herom. Hjemlandets kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger.

3.   Hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsætter med at handle på en måde, der er i klar modstrid med denne forordning, på trods af de foranstaltninger, der træffes af hjemlandets kompetente myndighed, eller fordi den kompetente myndighed i hjemlandet ikke træffer foranstaltninger inden for en rimelig frist, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed træffe alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af investorerne, og har herunder mulighed for at forhindre forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde i at foretage yderligere markedsføring af sine kvalificerede sociale iværksætterfonde på værtslandets område.

Artikel 20

De kompetente myndigheder tillægges i overensstemmelse med national ret alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udøve deres funktioner. De har særlig beføjelse til at:

a)

anmode om adgang til ethvert dokument i enhver form og modtage eller tage en kopi deraf

b)

kræve, at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde omgående afgiver oplysninger

c)

kræve oplysninger fra enhver person vedrørende de aktiviteter, som udøves af forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde eller af den kvalificerede sociale iværksætterfond

d)

aflægge anmeldte eller uanmeldte kontrolbesøg

e)

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde fortsat overholder denne forordning

f)

udstede et påbud for at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde opfylder kravene i denne forordning og afholder sig fra at gentage adfærd, som kan indebære en overtrædelse af nærværende forordning.

Artikel 21

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. De administrative sanktioner og foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne giver senest 16. maj 2015 Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

Artikel 22

1.   Hjemlandets kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, jf. stk. 2, hvis forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde:

a)

i strid med artikel 5 ikke opfylder kravene om porteføljesammensætning

b)

i strid med artikel 6 markedsfører andele og aktier i en kvalificeret social iværksætterfond til ikke-berettigede investorer

c)

anvender betegnelsen »EuSEF« uden at være registreret i overensstemmelse med artikel 15

d)

anvender betegnelsen »EuSEF« til markedsføring af fonde, der ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. iii)

e)

har opnået en registrering gennem falske erklæringer eller andre ulovlige midler i strid med artikel 15

f)

under udøvelsen af sine aktiviteter undlader at handle ærligt eller redeligt eller med passende dygtighed, omhu eller hurtighed i strid med artikel 7, litra a)

g)

undlader at anvende passende politikker og procedurer til forebyggelse af uregelmæssigheder i strid med artikel 7, litra b)

h)

gentagne gange undlader at opfylde kravene i artikel 13 vedrørende årsrapporten

i)

gentagne gange undlader at overholde kravet om, at investorerne skal modtage oplysninger i overensstemmelse med artikel 14.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, skal hjemlandets kompetente myndighed, hvis det er relevant:

a)

træffe foranstaltninger til at sikre, at en forvalter af kvalificerede sociale iværksætterfonde overholder artikel 5 og 6, artikel 7, litra a) og b), og artikel 13, 14 og 15

b)

forbyde anvendelse af betegnelsen »EuSEF« og slette forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde fra registret.

3.   Hjemlandets kompetente myndighed underretter omgående de kompetente myndigheder i de i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, litra d), angivne værtslande og ESMA om, at forvalteren af kvalificerede sociale iværksætterfonde er slettet af det register, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra b).

4.   Retten til at markedsføre en eller flere kvalificerede sociale iværksætterfonde under betegnelsen »EuSEF« i Unionen ophører med øjeblikkelig virkning fra datoen for den kompetente myndigheds beslutning, jf. stk. 2, litra b).

Artikel 23

1.   De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder for at varetage deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.   De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, som er nødvendig for at varetage deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at påvise og afhjælpe overtrædelser af nærværende forordning.

Artikel 24

1.   Alle personer, der arbejder eller har arbejdet for de kompetente myndigheder eller ESMA, samt revisorer eller eksperter, der handler på de kompetente myndigheders eller ESMA's vegne, har tavshedspligt. Ingen af de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller aggregeret form, således at de enkelte forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og de enkelte kvalificerede sociale iværksætterfonde ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen og procedurer i nærværende forordning.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder og ESMA forhindres ikke i at udveksle oplysninger i henhold til nærværende forordning eller anden EU-lovgivning, som finder anvendelse på forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde og på kvalificerede sociale iværksætterfonde.

3.   Hvis kompetente myndigheder eller ESMA modtager fortrolige oplysninger i henhold til stk. 1, må de kun anvende dem som led i varetagelsen af deres opgaver og med henblik på administrative og retlige procedurer.

Artikel 25

I tilfælde af uenighed mellem medlemsstaters kompetente myndigheder om en vurdering, handling eller udeladelse foretaget af en kompetent myndighed på områder, hvor nærværende forordning kræver samarbejde eller koordinering mellem kompetente myndigheder fra mere end én medlemsstat, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for ESMA, som kan handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010, for så vidt at uenigheden ikke vedrører nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, litra b), nr. i), eller artikel 3, stk. 1, litra d), nr. i).

KAPITEL IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra 15. maj 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 27

1.   Kommissionen tager denne forordning op til revision i overensstemmelse med stk. 2. Revisionen skal omfatte en generel undersøgelse af, hvordan reglerne i denne forordning fungerer, og af erfaringerne med at deres anvendelse, herunder:

a)

det omfang, hvori forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i forskellige medlemsstater har anvendt betegnelsen »EuSEF«, inden for landets grænser eller på tværs af grænser

b)

den geografiske og sektorielle fordeling af de kvalificerede sociale iværksætterfondes investeringer

c)

hensigtsmæssigheden af de i artikel 14 anførte krav til oplysninger, navnlig hvorvidt de er tilstrækkelige til at gøre det muligt for investorerne at træffe en velfunderet investeringsbeslutning

d)

kvalificerede sociale iværksætterfondes anvendelse af de forskellige kvalificerede investeringer og hvilken indvirkning, dette har haft på udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen

e)

det hensigtsmæssige i at oprette et europæisk mærke for »sociale virksomheder«

f)

muligheden for at tillade sociale iværksætterfonde etableret i et tredjeland at anvende betegnelsen »EuSEF« under hensyntagen til erfaringen med anvendelsen af Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

g)

den praktiske anvendelse af kriterierne for afgrænsning af kvalificerede porteføljevirksomheder og virkningerne heraf for udviklingen af sociale virksomheder i hele Unionen og deres positive sociale indvirkning

h)

en analyse af de procedurer, som er gennemført af forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde, med henblik på at måle den positive sociale indvirkning af de kvalificerede porteføljevirksomheder, der er omhandlet i artikel 10, og en vurdering af mulighederne for at indføre harmoniserede standarder for at måle de sociale indvirkninger på EU-plan på en måde, der er i overensstemmelse med EU’s socialpolitik

i)

muligheden for at udvide markedsføringen af kvalificerede sociale iværksætterfonde til også at omfatte private investorer

j)

det hensigtsmæssige i at medregne kvalificerede sociale iværksætterfonde under berettigede aktiver efter direktiv 2009/65/EF

k)

det hensigtsmæssige i supplere forordningen med en depositarordning

l)

en undersøgelse af mulige skattemæssige hindringer for sociale iværksætterfonde og en vurdering af mulige skattemæssige incitamenter, der har til formål at tilskynde socialt iværksætteri i Unionen

m)

en evaluering af eventuelle barrierer, der måtte have hindret investorerne i at anvende betegnelsen »EuSEF«, herunder indvirkningen af anden EU-lovgivning af tilsynsmæssig karakter på institutionelle investorer.

2.   Den i stk. 1 omhandlede revision gennemføres:

a)

senest den 22. juli 2017 for så vidt angår litra a) til e), og litra g) til m), og

b)

senest den 22. juli 2015 for så vidt angår litra f).

3.   Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 28

1.   Kommissionen iværksætter senest den 22. juli 2017 en revision af samspillet mellem denne forordning og andre regler om kollektive investeringsvirksomheder og disses forvaltere, særlig reglerne i direktiv 2011/61/EU. Denne revision omfatter denne forordnings anvendelsesområde. I revisionen samles oplysninger til vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet og således tillade forvaltere af sociale iværksætterfonde, hvis samlede forvaltede aktiver overstiger den tærskelværdi, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, at blive forvaltere af kvalificerede sociale iværksætterfonde i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Efter den i stk. 1 anførte revision og efter høring af ESMA forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 29

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 22. juli 2013 med undtagelse af artikel 3, stk. 2, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 2, og artikel 14, stk. 4, som anvendes fra 15. maj 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand


(1)  EUT C 175 af 19.6 2012, s. 11.

(2)  EUT C 229 af 31.7.2012, s. 55.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 12.3.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 21.3.2013.

(4)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(5)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(6)  EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

(7)  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(8)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(9)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

(10)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.

(11)  EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.


Top