EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0342

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 342/2013 af 16. april 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 589/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg

EUT L 107 af 17.4.2013, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 27/11/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R2465

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/342/oj

17.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 107/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 342/2013

af 16. april 2013

om ændring af forordning (EF) nr. 589/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for æg

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 121, litra d), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 24, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 (2) skal medlemsstaterne sikre, at æggene kontrolleres i alle afsætningsled, hvilket kan tolkes som om, at kontrollen med overensstemmelse med hvert krav i forordningen skal ske i hvert led i afsætningskæden.

(2)

Der er imidlertid visse krav i henhold til forordningen, som finder anvendelse i et bestemt led i afsætningskæden, og som derfor skal kontrolleres i dette led. For eksempel skal nogle krav kontrolleres på produktionsstedet eller pakkeriet, mens andre krav skal kontrolleres i detailleddet, hvor det er relevant.

(3)

På baggrund af ovenstående er der behov for at sikre en vis fleksibilitet, hvad angår de kontroller, der skal gennemføres i forskellige led i afsætningskæden.

(4)

Forordning (EF) nr. 589/2008 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 589/2008 affattes således:

»2)   De i stk. 1 nævnte kontrolorganer kontrollerer de produkter, der er omfattet af denne forordning, i de enkelte afsætningsled, hvor det er relevant. Foruden stikprøvetagning skal der foretages kontrol på grundlag af en risikoanalyse, idet der tages hensyn til såvel virksomhedstype og afsætningsmængde som oplysninger om, hvorvidt den erhvervsdrivende hidtil har overholdt handelsnormerne for æg.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. april 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 163 af 24.6.2008, s. 6.


Top