Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0167

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer EØS-relevant tekst

OJ L 60, 2.3.2013, p. 1–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 063 P. 115 - 165

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/167/oj

2.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 60/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 167/2013

af 5. februar 2013

om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at fremme det indre marked blev der ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer (3) indført et omfattende EU-system for typegodkendelse af traktorer, deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr.

(2)

Med henblik på udviklingen og anvendelsen af Unionens indre marked er det hensigtsmæssigt at erstatte medlemsstaternes godkendelsessystemer med en EU-typegodkendelses-procedure, der er baseret på princippet om total harmonisering, samtidig med at der tages hensyn til cost-benefit-betragtninger med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder.

(3)

På anmodning af Europa-Parlamentet og med henblik på at forenkle og fremskynde proceduren til vedtagelse af lovgivning om typegodkendelse er der blevet indført en ny procedure i EU-lovgivningen om typegodkendelse af køretøjer, i overensstemmelse med hvilken lovgiveren i den almindelige lovgivningsprocedure kun fastlægger de grundlæggende regler og principper, og tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende yderligere tekniske detaljer. For så vidt angår materielle krav bør denne forordning derfor kun fastlægge grundlæggende bestemmelser om funktionel sikkerhed, arbejdssikkerhed og miljøegenskaber, mens den delegerer beføjelsen til at fastlægge de tekniske specifikationer i delegerede retsakter.

(4)

Kravene i denne forordning er i overensstemmelse med principperne i Kommissionens meddelelse af 5. juni 2002»Bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer«.

(5)

Det er særlig vigtigt, at fremtidige foranstaltninger foreslået på grundlag af denne forordning eller procedurer, der skal gennemføres i medfør af den, følger disse principper, som blev fastholdt i rapporten offentliggjort af Kommissionen i 2006 med titlen »CARS 21: En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede«, (CARS 21). Som led i målsætningen om bedre lovgivning og forenkling og for at undgå konstant opdatering af eksisterende EU-lovgivning vedrørende tekniske specifikationer bør denne forordning henvise til eksisterende internationale standarder og forskrifter, som er tilgængelige for offentligheden, uden at gengive dem i EU-regelværket.

(6)

Eftersom hverken Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (4) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner (5) eller denne forordning indeholder bestemmelser om konstruktions- og fremstillingskrav til at sikre færdselssikkerheden for selvkørende mobile ikke-vejgående køretøjer, der er særligt beregnet til brug i land- og skovbrugsarbejde, bør Kommissionen vurdere behovet for harmonisering af medlemsstaternes nationale ret på dette område og overveje en eventuel fremlæggelse af forslag om en lovgivningsmæssig foranstaltning for at sikre et højt sikkerhedsniveau, under hensyntagen til allerede gældende EU-lovgivning.

(7)

Denne forordning bør ikke tilsidesætte foranstaltninger gældende på nationalt plan eller EU-plan vedrørende brugen af landbrugs- og skovbrugskøretøjer på vejene, som f.eks. særlige krav til kørekort, begrænsning af højeste hastighed og foranstaltninger vedrørende adgang til bestemte veje.

(8)

Med direktiv 2003/37/EF blev den obligatoriske anvendelse af EF-typegodkendelsesproceduren for hele køretøjer i første omgang begrænset til køretøjer i klasse T1, T2 og T3, og det indeholdt ikke alle de nødvendige krav for ansøgning om EF-typegodkendelse af hele køretøjer for andre klasser på frivilligt grundlag. For yderligere at udbygge det indre marked og sikre, at det fungerer efter hensigten, bør denne forordning tillade fabrikanterne at ansøge om EU-godkendelse af hele køretøjer for alle klasser, der er omfattet af denne forordning på frivilligt grundlag, for derved at gøre det muligt for dem at udnytte fordelene ved det indre marked gennem en EU-typegodkendelse.

(9)

Direktiv 2003/37/EF fastsætter, at alle terrængående køretøjer og UTV-køretøjer i medfør af EF-typegodkendelsen godkendes som traktorer. Disse typer køretøjer bør derfor også være omfattet af denne forordning, forudsat at de berørte køretøjstyper kan henføres til en køretøjsklasse som omhandlet i denne forordning og opfylder alle kravene i denne forordning.

(10)

De nationale myndigheders forpligtelser, som fastsat i markedsovervågningsbestemmelserne i denne forordning, er mere specifikke end de tilsvarende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (6).

(11)

For at sikre et højt niveau af funktionel sikkerhed, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse bør de tekniske krav og de miljøstandarder, der gælder for køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder med hensyn til typegodkendelse, harmoniseres.

(12)

Det er hensigtsmæssigt at fastsætte det princip, at køretøjer skal konstrueres, fremstilles og samles på en sådan måde, at risikoen, for at personer i køretøjet eller andre trafikanter kan komme til skade, er mindst mulig. Med henblik herpå er det nødvendigt, at fabrikanterne sikrer, at køretøjer opfylder de relevante krav i denne forordning. Disse bestemmelser bør, uden at være begrænset hertil, omfatte krav vedrørende strukturel integritet, systemer til forbedring af førerens kontrol over bilen, systemer, der skal give føreren udsyn til og oplysninger om køretøjets tilstand og de umiddelbare omgivelser, køretøjets lyssystemer, systemer til beskyttelse af fører og passagerer, køretøjets ydre og tilbehør til køretøjet, køretøjsmasse og -dimensioner samt køretøjets dæk.

(13)

For at sikre, at proceduren for overvågning af produktionens overensstemmelse, som er en af hjørnestenene i EU-typegodkendelsessystemet, er blevet gennemført korrekt og fungerer, som den skal, bør fabrikanterne kontrolleres regelmæssigt af en kompetent myndighed eller en dertil udpeget teknisk tjeneste, som er i besiddelse af de krævede kvalifikationer på dette område.

(14)

I visse begrænsede tilfælde er det hensigtsmæssigt at tillade national typegodkendelse af små serier. Dette bør dog begrænses til et lille antal køretøjer. Det er derfor nødvendigt nøjagtigt at definere begrebet små serier med hensyn til antallet af køretøjer, der produceres.

(15)

Hovedformålet med Unionens lovgivning om godkendelse af køretøjer er, at der i forbindelse med markedsføring af nye køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder sikres et højt sikkerheds- og miljøbeskyttelsesniveau. Dette formål bør ikke anfægtes af montering af visse dele eller udstyr, efter at køretøjer er blevet markedsført eller taget i brug. Der bør således træffes passende foranstaltninger for at sikre, at dele eller udstyr, der kan monteres på køretøjer, og som i betydeligt omfang kan nedsætte funktionen af systemer, der er vigtige med hensyn til sikkerhed og miljøbeskyttelse, underkastes en forudgående kontrol af en godkendende myndighed, inden de markedsføres. Disse foranstaltninger bør bestå i tekniske bestemmelser om de krav, som disse dele eller udstyr skal opfylde.

(16)

Sådanne foranstaltninger bør kun gælde for et begrænset antal dele og udstyr, som Kommissionen bør opstille en liste over i en gennemførelsesretsakt, efter at den har gennemført en høring af de berørte parter. Foranstaltningerne bør sikre, at de pågældende dele eller udstyr ikke nedsætter køretøjets sikkerhed eller miljøpræstationer, og så vidt muligt samtidig opretholde konkurrencen på eftermarkedet.

(17)

Unionen er kontraherende part i overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (Overenskomst af 1958, som revideret) (7). For at forenkle typegodkendelsen i tråd med anbefalingerne i CARS 21 vil det være hensigtsmæssigt at ophæve alle særdirektiverne uden at reducere beskyttelsesniveauet. Kravene i de pågældende direktiver bør overføres til denne forordning eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning og bør, hvor det er relevant, erstattes af henvisninger til de tilsvarende regulativer fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE), som Unionen har stemt for eller har tiltrådt, og som er tilføjet som bilag til overenskomsten af 1958, som revideret. For at lette den administrative byrde i forbindelse med typegodkendelsesprocessen bør køretøjsfabrikanterne have mulighed for, når det er relevant, at ansøge om typegodkendelse i henhold til denne forordning ved direkte at opnå godkendelse efter de relevante FN/ECE-regulativer som opført i bilag I eller i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning.

(18)

FN/ECE-regulativerne og ændringerne hertil, som Unionen har stemt for under anvendelse af afgørelse 97/836/EF, bør derfor indarbejdes i EU-lovgivningen om typegodkendelse. Som følge heraf bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige tilpasninger af bilag I til denne forordning eller af de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning.

(19)

Som et alternativ kan der i de delegerede retsakter henvises til regulativer fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) eller til CEN/Cenelec- eller ISO-standarder, som offentligheden har direkte adgang til, og som der henvises til deri.

(20)

Det er vigtigt, at fabrikanterne leverer relevante oplysninger til bilejerne for at forhindre forkert brug af sikkerhedsanordninger.

(21)

For at gøre det muligt for fabrikanter af komponenter eller separate tekniske enheder at ansøge om typegodkendelse for komponenter eller separate tekniske enheder eller om tilladelse for dele eller udstyr, er det også vigtigt for disse fabrikanter at have adgang til visse oplysninger, der kun kan indhentes fra fabrikanten, som f.eks. de tekniske oplysninger, inkl. tegninger, der er nødvendige for udvikling af dele til eftermarkedet.

(22)

Det er nødvendigt, at der er ligeberettiget adgang til reparationsinformationer om køretøjer via et standardiseret format, der kan anvendes til at finde tekniske informationer, samt at der er effektiv konkurrence på markedet for informationstjenester vedrørende vedligeholdelse og reparation af køretøjer for at forbedre det indre markeds funktion, navnlig hvad angår den frie bevægelighed for varer, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. En stor del af disse informationer vedrører egendiagnosesystemer og deres interaktion med andre systemer i køretøjet. Det er hensigtsmæssigt, at der fastsættes tekniske specifikationer, som fabrikanternes websteder bør opfylde, sideløbende med målrettede foranstaltninger for at sikre små og mellemstore virksomheder (SMV'er) adgang på rimelige vilkår.

(23)

Køretøjsfabrikanterne bør også kunne opfylde deres forpligtelser til at give adgang til reparations- og vedligeholdelsesoplysninger om kommunikationsprotokoller mellem traktorer og påhængs- eller monteringsudstyr, som defineret i ISO 11783, ved på fabrikantens websted at indsætte et link til et websted, der er etableret af flere fabrikanter i fællesskab eller af et konsortium af fabrikanter.

(24)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (8).

(25)

For at supplere denne forordning med yderligere tekniske detaljer bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår funktionel sikkerhed, konstruktionskrav, miljøegenskaber og fremdriftsevne, adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer og udpegelse af tekniske tjenesters særlige autoriserede arbejdsområder. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(26)

Medlemsstaterne bør fastsætte de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af denne forordning og af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, og sikre, at de gennemføres. Disse sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(27)

Selv om intet i denne forordning forhindrer medlemsstaterne i fortsat at anvende deres respektive, individuelle godkendelsesordninger, bør Kommissionen aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorledes disse nationale ordninger fungerer, på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne med henblik på at genoverveje spørgsmålet om, hvorvidt der bør fremlægges et lovgivningsmæssigt forslag om harmonisering af den individuelle godkendelsesordning på EU-plan.

(28)

Som følge af anvendelsen af det nye system til fastlæggelse af bestemmelser, som etableres med denne forordning, bør følgende direktiver ophæves:

Direktiv 2003/37/EF

Rådets direktiv 74/347/EØF af 25. juni 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende synsfelt og forrudeviskere for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (9)

Rådets direktiv 76/432/EØF af 6. april 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremsning (10)

Rådets direktiv 76/763/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om passagersæder for landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer (11)

Rådets direktiv 77/537/EØF af 28. juni 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende stoffer fra dieselmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (12)

Rådets direktiv 78/764/EØF af 25. juli 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førersæde til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (13)

Rådets direktiv 80/720/EØF af 24. juni 1980 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads samt om døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (14)

Rådets direktiv 86/297/EØF af 26. maj 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kraftudtag på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer og skærme dertil (15)

Rådets direktiv 86/298/EØF af 26. maj 1986 om bagtil monterede styrtsikre førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (16)

Rådets direktiv 86/415/EØF af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (17)

Rådets direktiv 87/402/EØF af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn på smalsporede landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/25/EF af 22. maj 2000 om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til fremdrift af landbrugs- og skovbrugstraktorer (19)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/57/EF af 13. juli 2009 om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (20)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/58/EF af 13. juli 2009 om slæbeanordninger og bakgear på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (21)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/59/EF af 13. juli 2009 om førerspejle til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (22)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/60/EF af 13. juli 2009 om konstruktivt bestemt maksimalhastighed for landbrugs- og skovbrugstraktorer samt om lad til sådanne traktorer (23)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/61/EF af 13. juli 2009 om montering af lygter og lyssignaler på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (24)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/63/EF af 13. juli 2009 om visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/64/EF af 13. juli 2009 om radiostøjdæmpning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (elektromagnetisk kompatibilitet) (26)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/66/EF af 13. juli 2009 om styreapparater for landbrugs- eller skovbrugshjultraktorer (27)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/68/EF af 13. juli 2009 om komponenttypegodkendelse af lygter og lyssignaler til landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (28)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/75/EF af 13. juli 2009 om førerværn på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (statisk afprøvning) (29)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer (30)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/144/EF af 30. november 2009 om visse dele af og specifikationer for landbrugs- og skovbrugstraktorer (31).

(29)

Det er vigtigt for alle interesserede parter at etablere en klar forståelse af forholdet mellem denne forordning og direktiv 2006/42/EF for at undgå overlapning og klart at fastlægge, hvilke krav et bestemt produkt skal opfylde.

(30)

Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte harmoniserede regler for de administrative og tekniske krav til godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af omfanget og virkningerne heraf bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

1.   Denne forordning fastlægger de administrative og tekniske krav til typegodkendelse af alle nye køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder omhandlet i artikel 2, stk. 1.

Denne forordning finder ikke anvendelse på godkendelse af individuelle køretøjer. Dog skal medlemsstater, der udsteder sådanne individuelle godkendelser, acceptere enhver typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedt i henhold til denne forordning i stedet for de relevante nationale bestemmelser.

2.   Denne forordning fastlægger kravene i forbindelse med markedsovervågning af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal godkendes i henhold til denne forordning. Denne forordning fastsætter endvidere kravene til markedsovervågning af dele af og udstyr til sådanne køretøjer.

3.   Denne forordning berører ikke anvendelsen af lovgivning om færdselssikkerhed.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning gælder for landbrugs- og skovbrugskøretøjer, som beskrevet i artikel 4, som er konstrueret og fremstillet i en eller flere etaper, og for systemer, komponenter og separate tekniske enheder såvel som dele og udstyr konstrueret og fremstillet til sådanne køretøjer.

Specifikt finder denne forordning anvendelse på følgende køretøjer:

a)

traktorer (klasse T og C)

b)

påhængskøretøjer (klasse R), og

c)

udskifteligt trukket udstyr (klasse S).

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på udskifteligt materiel, som ved kørsel på vej løftes fuldstændigt eller ikke kan dreje omkring en lodret akse.

3.   For følgende køretøjer kan fabrikanten vælge, om han vil ansøge om godkendelse efter denne forordning, eller om han vil overholde de relevante nationale krav:

a)

påhængskøretøjer (klasse R) og udskifteligt trukket udstyr (klasse S)

b)

bæltetraktorer (klasse C)

c)

hjultraktorer til særlige formål (klasse T4.1 og T4.2).

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning og i de i bilag I opførte retsakter finder, medmindre andet er bestemt heri, følgende definitioner anvendelse:

1)   »typegodkendelse«: den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, et system, en komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

2)   »typegodkendelse af et helt køretøj«: en typegodkendelse, hvor en godkendende myndighed attesterer, at en type af delvist opbygget, færdigopbygget eller etapevis færdigopbygget køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

3)   »typegodkendelse af et system«: en typegodkendelse, hvor en godkendende myndighed attesterer, at et system, der er indbygget i en bestemt køretøjstype, opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

4)   »typegodkendelse af en komponent«: en typegodkendelse, hvor en godkendende myndighed attesterer, at en komponent uafhængigt af et køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav

5)   »typegodkendelse af separat teknisk enhed«: en typegodkendelse, hvor en godkendende myndighed attesterer, at en separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav, for så vidt angår en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper

6)   »national typegodkendelse«: en typegodkendelsesprocedure fastlagt i en medlemsstats nationale lovgivning, idet gyldigheden af en sådan godkendelse er begrænset til den pågældende medlemsstats område

7)   »EU-typegodkendelse«: den procedure, hvorved en godkendende myndighed attesterer, at en type køretøj, et system, en komponent eller separat teknisk enhed opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav i denne forordning

8)   »traktor«: ethvert motordrevet landbrugs- eller skovbrugskøretøj med hjul eller bælter, som har mindst to aksler og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mindst 6 km/t, hvis funktion i det væsentlige ligger i dens trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive forskellige former for udskifteligt landbrugs- eller skovbrugsudstyr, eller trække landbrugs- eller skovbrugspåhængskøretøjer eller udstyr; køretøjet kan indrettes med henblik på at transportere en ladning i forbindelse med en anvendelse inden for landbrug eller skovbrug, og/eller den kan udstyres med et eller flere passagersæder

9)   »påhængskøretøj«: ethvert landbrugs- eller skovbrugskøretøj, der hovedsagelig er beregnet til at blive trukket af en traktor og hovedsageligt til at transportere ladninger eller til forarbejdning af materialer, og hvor forholdet mellem køretøjets tekniske tilladte maksimale totalmasse og dets egenmasse er lig med eller større end 3,0

10)   »udskifteligt trukket udstyr«: ethvert køretøj, som anvendes inden for landbrug eller skovbrug, og som er konstrueret til at blive trukket af en traktor, og som ændrer traktorens funktion eller tilfører en ny funktion, har et fastmonteret redskab eller er konstrueret til forarbejdning af materialer, og som kan omfatte et lad, der er konstrueret og udformet til anbringelse af de værktøjer og anordninger, som er nødvendige for at udføre arbejdet, og til midlertidig opbevaring af de materialer, som fremstilles, eller som er nødvendige under arbejdet, og hvor forholdet mellem køretøjets teknisk tilladte maksimale totalmasse og dets egenvægt er under 3,0

11)   »køretøj«: enhver traktor, ethvert påhængskøretøj eller enhver form for udskifteligt trukket udstyr som defineret i nr. 8, 9 og 10

12)   »basiskøretøj«: ethvert køretøj, som anvendes på den indledende etape i en etapevis typegodkendelsesprocedure

13)   »delvis opbygget køretøj«: et køretøj, som skal gennem mindst én yderligere etape i opbygningen for at opfylde de relevante tekniske krav i denne forordning

14)   »etapevis færdigopbygget køretøj«: et køretøj, som har gennemgået hele processen for etapevis typegodkendelse og opfylder de relevante tekniske krav i denne forordning

15)   »færdigopbygget køretøj«: ethvert køretøj, som ikke skal opbygges yderligere for at opfylde de relevante tekniske krav i denne forordning

16)   »restkøretøj«: ethvert køretøj, som indgår i en lagerbeholdning, der ikke kan markedsføres eller ikke længere kan stilles til rådighed på markedet, registreres eller tages i brug på grund af ikrafttrædelse af nye tekniske krav, som det ikke er godkendt til

17)   »system«: en samling af anordninger, der i kombination udfører en eller flere specifikke funktioner i et køretøj, og som er omfattet af kravene i denne forordning eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning

18)   »komponent«: en anordning omfattet af kravene i denne forordning eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning og bestemt til at være en del af et køretøj, og som kan typegodkendes uafhængigt af et køretøj i overensstemmelse med denne forordning og delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, hvis der i disse retsakter udtrykkelig gives mulighed herfor

19)   »separat teknisk enhed«: en anordning omfattet af kravene i denne forordning eller delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning og bestemt til at være en del af et køretøj, som kan typegodkendes separat, men kun i forbindelse med en eller flere nærmere bestemte køretøjstyper, hvis der i disse retsakter gives udtrykkelig mulighed herfor

20)   »dele«: produkter, der anvendes til samlingen af et køretøj, såvel som reservedele

21)   »udstyr«: øvrige produkter ud over dele, der kan tilføjes eller monteres på et køretøj

22)   »originale dele eller udstyr«: dele eller udstyr, der er fremstillet i overensstemmelse med de specifikationer og produktionsstandarder, som køretøjsfabrikanten har fastlagt for fremstillingen af dele eller udstyr til samlingen af det pågældende køretøj; dette omfatter dele eller udstyr, der er fremstillet på samme produktionslinje som disse eller dette udstyr; det lægges til grund, hvis ikke det modsatte bevises„ at dele eller udstyr er originale dele eller udstyr, hvis fabrikanten attesterer, at delene eller udstyret er af samme kvalitet som de komponenter, der anvendes til samlingen af det pågældende køretøj og er fremstillet i overensstemmelse med køretøjsfabrikantens specifikationer og produktionsstandarder

23)   »reservedele«: produkter, der monteres i eller på et køretøj for at erstatte dette køretøjs originale dele, herunder produkter som f.eks. smøremidler, der er nødvendige for anvendelsen af et køretøj, dog med undtagelse af brændstof

24)   »funktionel sikkerhed«: fravær af en uacceptabel risiko for fysisk skade eller sundhedsskade på personer eller skade på ejendom som følge af fejlfunktion af mekaniske, hydrauliske, pneumatiske, elektriske eller elektroniske systemer, komponenter eller separate tekniske enheder

25)   »fabrikant«: den fysiske eller juridiske person, der overfor den godkendende myndighed er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsesprocessen eller tilladelsesprocessen, for at sikre produktionens overensstemmelse, og som også er ansvarlig for markedsovervågningsspørgsmål for så vidt angår fremstillede køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, uanset om den pågældende fysiske eller juridiske person er direkte involveret i alle etaper i udformningen og fremstillingen af det køretøj, det system, den komponent eller den separate tekniske enhed, som godkendelsesprocessen vedrører

26)   »fabrikantens repræsentant«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og behørigt udnævnt af fabrikanten til at repræsentere denne overfor den godkendende myndighed eller markedsovervågningsmyndigheden og handle på fabrikantens vegne, inden for de områder, der er omfattet af denne forordning

27)   »godkendende myndighed«: den myndighed i en medlemsstat, der er oprettet eller udpeget af medlemsstaten, og som Kommissionen er blevet underrettet om, og som er kompetent med hensyn til alle aspekter vedrørende godkendelse af en type køretøj, system, komponent og separat teknisk enhed, med hensyn til tilladelsesprocessen, med hensyn til udstedelse og eventuel inddragelse eller afslag på udstedelse af godkendelsesattester, med hensyn til at fungere som forbindelsesled til andre medlemsstaters godkendende myndigheder, med hensyn til udpegning af de tekniske tjenester og med hensyn til kontrol af, at fabrikanten opfylder sine forpligtelser for så vidt angår produktionens overensstemmelse

28)   »teknisk tjeneste«: en organisation eller et organ, der af en medlemsstats godkendende myndighed er udpeget til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger, eller som et overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvninger eller foretage inspektioner på den godkendende myndigheds vegne; den godkendende myndighed kan også selv udøve denne funktion

29)   »prøvning i fabrikantregi«: udførelse af prøvninger i fabrikantens egne anlæg, registrering af prøvningsresultaterne og indsendelse af en rapport, inklusive konklusioner, til den godkendende myndighed, foretaget af en fabrikant, som er blevet udpeget som teknisk tjeneste med henblik på vurdering af overensstemmelsen med bestemte krav

30)   »virtuel prøvningsmetode«: computersimulationer, herunder beregninger, der viser, om et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed opfylder de tekniske krav i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 27, stk. 6, uden at det er nødvendigt at anvende et fysisk køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed

31)   »typegodkendelsesattest«: det dokument, hvorved den godkendende myndighed officielt attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed er godkendt

32)   »EU-typegodkendelsesattest«: den attest, der er baseret på den model, der er fastsat i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til denne forordning, eller den meddelelsesformular, der findes i de relevante FN/ECE-regulativer, der er omhandlet i denne forordning eller i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning

33)   »typeattest«: det dokument, der er udstedt af fabrikanten, og som attesterer, at et fremstillet køretøj er i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype

34)   »egendiagnosesystem« eller »OBD-system«: et emissionsbegrænsningssystem, som er i stand til at opdage en fejl og finde det sandsynlige fejlsted ved hjælp af fejlkoder i en computerhukommelse

35)   »reparations- og vedligeholdelsesinformationer«: alle de oplysninger, der er nødvendige til diagnosticering, service, syn, periodisk overvågning, reparation, omprogrammering eller re-initialisering af køretøjet, og som fabrikanterne stiller til rådighed for deres autoriserede forhandlere og reparatører, herunder alle efterfølgende ændringer og supplementer til sådanne oplysninger; disse informationer omfatter al information, der er nødvendig til montering af dele og udstyr på køretøjer

36)   »uafhængig aktør«: virksomheder, ud over de autoriserede forhandlere og reparatører, der er direkte eller indirekte involveret i reparation og vedligeholdelse af motorkøretøjer, især reparatører, fabrikanter eller distributører af reparationsudstyr, værktøj eller reservedele, tekniske forlag, automobilklubber, vejservicevirksomheder, virksomheder, der tilbyder inspektion og afprøvning, og virksomheder, der tilbyder undervisning af installatører, fabrikanter og reparatører af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer

37)   »nyt køretøj«: et køretøj som ikke tidligere har været registreret eller taget i brug

38)   »registrering«: administrativ tilladelse til ibrugtagning af et køretøj, herunder i vejtrafik, hvorved køretøjet identificeres og tildeles et serienummer, der udgør dets registreringsnummer, som kan gælde permanent, midlertidigt eller for en kort periode

39)   »markedsføring«: første tilgængeliggørelse af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, en del eller udstyr i Unionen

40)   »ibrugtagning«: første anvendelse i Unionen til de beregnede formål af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr

41)   »importør«: enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og som markedsfører et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr fra et tredjeland

42)   »distributør«: enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden, med undtagelse af fabrikanten eller importøren, der tilgængeliggør et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr på markedet

43)   »erhvervsdrivende«: fabrikanten, fabrikantens repræsentant, importøren eller distributøren

44)   »markedsovervågning«: aktiviteter, der gennemføres, og foranstaltninger, der træffes af nationale myndigheder for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der stilles til rådighed på markedet, overholder kravene i den relevante EU-harmoniseringslovgivning og ikke udgør nogen risiko for sundheden, sikkerheden eller noget andet aspekt af beskyttelsen af almene samfundshensyn

45)   »markedsovervågningsmyndighed«: en myndighed i en medlemsstat, der er ansvarlig for at udføre markedsovervågningen på dens område

46)   »national myndighed«: en godkendelsesmyndighed eller enhver anden myndighed, der beskæftiger sig med og er ansvarlig for markedsovervågning, grænsekontrol eller registrering af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr i en medlemsstat

47)   »gøre tilgængelig på markedet«: enhver levering af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr med henblik på distribution eller anvendelse på markedet som led i erhvervsvirksomhed, mod eller uden vederlag

48)   »køretøjstype«: en gruppe af køretøjer, herunder varianter og versioner, der er af samme klasse og ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til mindst følgende væsentlige forhold:

klasse

fabrikant

den af fabrikanten angivne typebetegnelse

væsentlige konstruktionsaspekter

centralrørschassis/længdevangechassis/leddelt chassis (klare og grundlæggende forskelle)

for klasse T: aksler (antal) eller, for klasse C: aksler/bælter (antal)

for etapevis opbyggede køretøjer: fabrikanten og typen af køretøjet på den forudgående etape.

49)   »variant«: køretøjer, der er af samme type og ikke adskiller sig fra hinanden i det mindste på følgende forhold:

a)

for traktorer:

karrosseriets strukturelle helhed eller type af karrosseri

færdiggørelsesetape

motor (forbrændingsmotor/hybrid/elektrisk/hybrid-elektrisk)

funktionsprincip

cylinderantal og -arrangement

forskelle i effekt på højst 30 % (den største effekt må højst være 1,3 gange den mindste)

forskelle i slagvolumen på højst 20 % (den største værdi må højst være 1,2 gange den mindste)

drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

styrende aksler (antal og placering)

forskel i tilladt totalmasse må højst være 10 %

transmission (art)

ROPS-førerværn

bremsede aksler (antal)

b)

for påhængskøretøjer eller udskifteligt, trukket udstyr:

styrende aksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

forskel i tilladt totalmasse må højst være 10 %

bremsede aksler (antal)

50)   »hybridkøretøj«: et motordrevet køretøj, der til fremdrift er forsynet med mindst to forskellige energiomdannere og to forskellige systemer til lagring af energi (på køretøjet)

51)   »hybrid-elektrisk køretøj«: et køretøj, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra begge af følgende kilder af lagret energi/kraft på køretøjet:

a)

brændstof

b)

et batteri, en kondensator, et svinghjul/en generator eller andre elektriske energi- eller kraftlagringsenheder.

Denne definition omfatter køretøjer, som trækker energi fra et brændstof, der forbruges udelukkende med henblik på genopladning af den elektriske energi-/kraftlagringsenhed

52)   »rent elektrisk køretøj«: et køretøj, som drives af et system bestående af en eller flere anordninger til oplagring af elektrisk energi, en eller flere elektriske anordninger til kraftkonditionering og en eller flere elektriske maskiner, som omdanner oplagret elektrisk energi til mekanisk energi, der overføres til hjulene til fremdrift af køretøjet

53)   »versioner af en variant«: køretøjer, som består af en kombination af de forskellige punkter, der fremgår af informationspakken, der er omhandlet i artikel 24, stk. 10.

Henvisninger i denne forordning til krav, procedurer eller ordninger fastsat i denne forordning skal forstås som henvisninger til sådanne krav, procedurer eller ordninger, som er fastsat i denne forordning og i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning.

Artikel 4

Køretøjsklasser

I denne forordning anvendes følgende køretøjsklasser:

1)

»klasse T« omfatter alle hjultraktorer; hver hjultraktorklasse angivet i punkt 2 til 8 er forsynet med et efterstillet bogstav »a« eller »b«, der henviser til den hastighed, som hjultraktoren er konstrueret til:

a)

»a« for hjultraktorer, der er konstrueret til en hastighed på højst 40 km/t

b)

»b« for hjultraktorer, der er konstrueret til en hastighed på over 40 km/t

2)

»klasse T1« omfatter hjultraktorer med mindste sporvidde for den aksel, der er nærmest føreren, på 1 150 mm eller derover, egenmasse i køreklar stand over 600 kg og frihøjde 1 000 mm eller derunder

3)

»klasse T2« omfatter hjultraktorer med mindste sporvidde under 1 150 mm, egenmasse i køreklar stand over 600 kg, frihøjde 600 mm eller derunder; hvis højden af traktorens tyngdepunkt (målt i forhold til jorden) divideret med den gennemsnitlige minimumsporvidde af hver aksel er over 0,90, skal den konstruktivt bestemte maksimalhastighed være begrænset til 30 km/t

4)

»klasse T3« omfatter hjultraktorer med en egenmasse i køreklar stand på 600 kg eller derunder

5)

»klasse T4« omfatter hjultraktorer til særlige formål

6)

»klasse T4.1« (traktorer med stor frihøjde) omfatter traktorer, der er konstrueret til arbejde i høje kulturer i rækker, f.eks. vinmarker. De er karakteriseret ved, at hele eller en del af chassiset er særlig højt, således at de kan køre parallelt med planterækkerne med højre og venstre hjul på hver sin side af en eller flere rækker. Disse traktorer er konstrueret til at køre med eller drive redskaber, der kan være monteret fortil, mellem akslerne, bagtil eller på et lad. Traktoren har i arbejdsstillingen en frihøjde på over 1 000 mm målt i planterækkernes lodrette plan. Når højden af traktorens tyngdepunkt (målt i forhold til jorden, med dæk af normale dimensioner) divideret med gennemsnittet af akslernes minimumsporvidde er over 0,90, er den konstruktivt bestemte maksimalhastighed begrænset til 30 km/t.

7)

»klasse T4.2« (ekstra brede traktorer) omfatter traktorer, der er karakteriseret ved deres store dimensioner, og som især anvendes til bearbejdning af store landbrugsarealer

8)

»klasse T4.3« (traktorer med lav frihøjde) omfatter traktorer med fire drivende hjul, hvis udskiftelige udstyr er beregnet til anvendelse inden for landbrug eller skovbrug, som er karakteriseret ved et bærende chassis, der er udstyret med et eller flere kraftudtag, og har en teknisk tilladt totalmasse på højst 10 tons, hvor forholdet mellem den teknisk tilladte totalmasse og den maksimale egenmasse i køreklar stand er under 2,5, og hvor tyngdepunktet målt i forhold til jorden med dæk af normale dimensioner er under 850 mm

9)

»klasse C« omfatter bæltetraktorer, som fremdrives ved hjælp af bælter eller en kombination af hjul og bælter, og som inddeles i underklasser analogt med klasse T

10)

»klasse R« omfatter påhængskøretøjer; hver påhængskøretøjsklasse angivet i punkt 11 til 14 er forsynet med et efterstillet bogstav »a« eller »b«, der henviser til den hastighed, som påhængskøretøjet er konstrueret til:

a)

»a« for påhængskøretøjer, der er konstrueret til en hastighed på højst 40 km/t

b)

»b« for påhængskøretøjer, der er konstrueret til en hastighed over 40 km/t

11)

»klasse R1« omfatter påhængskøretøjer, for hvilke summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 1 500 kg

12)

»klasse R2« omfatter påhængskøretøjer, for hvilke summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 1 500 kg, men ikke over 3 500 kg

13)

»klasse R3« omfatter påhængskøretøjer, for hvilke summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 3 500 kg men ikke over 21 000 kg

14)

»klasse R4« omfatter påhængskøretøjer, for hvilke summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 21 000 kg

15)

»klasse S« omfatter udskifteligt trukket udstyr.

Hver klasse af udskifteligt trukket udstyr er forsynet med et efterstillet bogstav »a« eller »b«, der henviser til den hastighed, som udstyret er konstrueret til:

a)

»a« for udskifteligt trukket udstyr, der er konstrueret til en hastighed på højst 40 km/t

b)

»b« for udskifteligt trukket udstyr, der er konstrueret til en hastighed over 40 km/t

16)

»klasse S1« omfatter udskifteligt trukket udstyr, for hvilke summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er højst 3 500 kg

17)

»klasse S2« omfatter udskifteligt trukket udstyr, for hvilke summen af de enkelte akslers teknisk tilladte akseltryk er over 3 500 kg.

KAPITEL II

GENERELLE FORPLIGTELSER

Artikel 5

Medlemsstaternes forpligtelser

1.   Medlemsstaterne opretter eller udpeger de godkendende myndigheder, der har kompetence i spørgsmål vedrørende godkendelse, og de markedsovervågningsmyndigheder, der har kompetence i spørgsmål vedrørende markedsovervågning i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om oprettelsen og udpegelsen af sådanne myndigheder.

Underretningen vedrørende de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne skal bl.a. indeholde oplysning om navn, adresse, herunder e-mailadresse, samt deres ansvarsområde. Kommissionen offentliggør en liste over og oplysninger om de godkendende myndigheder på sit websted.

2.   Medlemsstaterne tillader kun markedsføring, registrering eller ibrugtagning af sådanne køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder, der opfylder kravene i denne forordning.

3.   Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring, registrering eller ibrugtagning af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder af grunde, der vedrører aspekter af fremstillingen af dem og deres funktioner, som er omfattet af denne forordning, hvis de opfylder kravene i denne forordning.

4.   Medlemsstaterne skal tilrettelægge og udføre markedsovervågning og kontrol af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der indføres på markedet, i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 765/2008.

Artikel 6

De godkendende myndigheders forpligtelser

1.   De godkendende myndigheder sikrer, at fabrikanter, der ansøger om typegodkendelse, opfylder deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

2.   De godkendende myndigheder godkender kun køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der opfylder kravene i denne forordning.

Artikel 7

Markedsovervågningsforanstaltninger

1.   For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, foretager markedsovervågningsmyndighederne i passende omfang behørig dokumentations-kontrol under hensyntagen til de anerkendte principper for risikovurdering, klager og øvrige oplysninger.

Markedsovervågningsmyndighederne kan kræve af de erhvervsdrivende, at de gør sådan dokumentation og information tilgængelig, i det omfang det skønnes nødvendigt for gennemførelsen af myndighedernes aktiviteter.

Såfremt de erhvervsdrivende fremlægger typeattester, tager markedsovervågningsmyndighederne behørigt hensyn til disse attester.

2.   Artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse i sin helhed på dele og andet udstyr, som ikke er omfattet af nærværende artikels stk. 1.

Artikel 8

Fabrikanternes forpligtelser

1.   Fabrikanterne sikrer, at deres køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, når de markedsføres eller tages i brug, er fremstillet og godkendt i overensstemmelse med kravene i denne forordning såvel som med de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning.

2.   Ved en etapevis typegodkendelse er hver fabrikant ansvarlig for godkendelse og produktionsoverensstemmelse, for så vidt angår de systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet tilføjet af ham på den etape i opbygningen af et køretøj, som fabrikanten forestår. Enhver fabrikant, der ændrer komponenter eller systemer, der allerede er blevet godkendt på tidligere etaper, er ansvarlig for godkendelse og produktionsoverensstemmelse for så vidt angår disse modificerede komponenter og systemer.

3.   Fabrikanter, der ændrer et delvis opbygget køretøj på en sådan måde, at det kan godkendes som tilhørende en anden køretøjsklasse, med det resultat, at de lovgivningsmæssige krav, der er blevet vurderet allerede i et tidligere trin af godkendelsesprocessen, har ændret sig, er også ansvarlige for opfyldelsen af de krav, der gælder for den køretøjsklasse, som det ændrede køretøj kan godkendes til.

4.   Med henblik på godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfattet af denne forordning skal fabrikanter, der er etableret uden for Unionen, udpege en enkelt repræsentant, der er etableret i Unionen, til at repræsentere sig over for den godkendende myndighed.

5.   Fabrikanter, der er etableret uden for Unionen, udpeger desuden en enkelt repræsentant, der er etableret i Unionen, med henblik på markedsovervågning, og denne kan være den i stk. 4 omhandlede repræsentant eller en yderligere repræsentant.

6.   Fabrikanterne er over for den godkendende myndighed ansvarlige for alle aspekter af godkendelsesprocessen og for produktionens overensstemmelse, uanset om de er direkte involveret i alle etaper af fremstillingen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.

7.   I henhold til denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i henhold til denne forordning, sikrer fabrikanterne, at der findes procedurer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med den godkendte type. Der tages i overensstemmelse med kapitel VI hensyn til ændringer i et køretøjs, et systems, en komponents eller en separat teknisk enheds konstruktion eller karakteristika og ændringer i de krav, som et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed er erklæret at være i overensstemmelse med.

8.   Ud over den lovpligtige mærkning og typegodkendelsesmærkerne på deres køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder i henhold til artikel 34 skal fabrikanterne angive deres navn, registrerede varenavn eller registrerede varemærke og en adresse i Unionen, hvor de kan kontaktes, på deres køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, som gøres tilgængelige på markedet, eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, som vedlægges komponenten eller den separate tekniske enhed.

9.   Fabrikanterne sikrer, at opbevarings- og transportbetingelserne for et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som de har ansvaret for, ikke bringer disse overensstemmelse med kravene i denne forordning i fare.

Artikel 9

Fabrikanternes forpligtelser vedrørende de af deres produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller som udgør en alvorlig risiko

1.   Fabrikanter, der mener eller har grund til at formode, at et køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, som de har fremstillet og som er blevet markedsført eller taget i brug, ikke er i overensstemmelse med denne forordning eller de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, træffer straks de nødvendige foranstaltninger til at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse, at trække den/det tilbage eller tilbagekalde den/den, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

Fabrikanten underretter øjeblikkeligt den godkendende myndighed, der udstedte godkendelsen, og giver navnlig nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og om eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.

2.   Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, underretter fabrikanten straks de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret er blevet gjort tilgængelig på markedet eller taget i brug, herom og giver navnlig nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse og om eventuelle afhjælpende foranstaltninger, der er truffet.

3.   Fabrikanterne opbevarer informationspakken som omhandlet i artikel 24, stk. 10, og køretøjsfabrikanten opbevarer desuden et eksemplar af typeattesterne som omhandlet i artikel 33, således at de står til rådighed for godkendelsesmyndighederne i en periode på ti år efter markedsføringen af køretøjet og for en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.

4.   Fabrikanten giver på grundlag af en national myndigheds begrundede anmodning den pågældende myndighed gennem den godkendende myndighed et eksemplar af EU-typegodkendelsesattesten eller den i artikel 46, stk. 1 og 2, omhandlede tilladelse, som påviser, køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds overensstemmelse, på et for den pågældende myndighed letforståeligt sprog. Fabrikanten samarbejder med den nationale myndighed med hensyn til enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008, for at fjerne de risici, der måtte være i forbindelse med de af fabrikantens køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er blevet markedsført, registreret eller taget i brug.

Artikel 10

Fabrikantens repræsentants forpligtelser vedrørende markedsovervågning

Fabrikantens repræsentant med ansvar for markedsovervågning skal udføre de opgaver, der er fastsat i det mandat, vedkommende har modtaget fra fabrikanten. Mandatet sætter som minimum den bemyndigede repræsentant i stand til:

a)

at have adgang til den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 22, og typeattesterne omhandlet i artikel 33, således at disse står til rådighed for godkendelsesmyndighederne i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed

b)

på grundlag af en godkendende myndigheds begrundede anmodning, at give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds fremstillings overensstemmelse

c)

at samarbejde med de godkendende myndigheder eller markedsovervågningsmyndighederne, efter disses anmodning, om enhver foranstaltning, der træffes for at fjerne de alvorlige risici, som køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr, der er omfattet af repræsentantens mandat, udgør.

Artikel 11

Importørernes forpligtelser

1.   Importørerne må kun markedsføre køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der enten er blevet EU-typegodkendt eller som opfylder kravene til national godkendelse, eller dele eller udstyr, der fuldt ud er underlagt kravene i forordning (EF) nr. 765/2008.

2.   Inden markedsføringen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er typegodkendt, sikrer importørerne, at der forefindes en informationspakke, som opfylder artikel 24, stk. 10, og at systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med det påkrævede typegodkendelsesmærke og er i overensstemmelse med artikel 8, stk. 8. For så vidt angår køretøjer, kontrollerer importøren, at køretøjet er ledsages af den påkrævede typeattest.

3.   Hvis en importør finder eller har grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, og særlig at den eller det ikke svarer til typegodkendelsen, må vedkommende ikke markedsføre, tillade ibrugtagning af eller registrere køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse. Hvis vedkommende endvidere finder eller har grund til at formode, at køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, skal vedkommende desuden underrette fabrikanten og markedsovervågningsmyndighederne herom. For så vidt angår typegodkendte køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, skal importørerne også underrette den godkendende myndighed, der har givet den pågældende godkendelse.

4.   Importørerne skal angive navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktadresse på køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret eller, hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument der ledsager systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret.

5.   Importøren sikrer, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er ledsaget af vejledninger og oplysninger, som er påkrævet i artikel 51, på de pågældende medlemsstaters officielle sprog.

6.   Importøren sikrer, at opbevarings- og transportforholdene for et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som vedkommende har ansvaret for, ikke bringer den pågældende genstands overensstemmelse med denne forordnings krav i fare.

7.   Hvor det anses for hensigtsmæssigt på grund af de alvorlige risici, et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr udgør, skal importøren af hensyn til beskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed undersøge og om nødvendigt føre register over klager over og tilbagekaldelser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele eller udstyr og holde distributørerne underrettet om denne overvågning.

Artikel 12

Importørernes forpligtelser vedrørende de af deres produkter, der ikke er i overensstemmelse, eller som udgør en alvorlig risiko

1.   Importører, der finder eller har grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som de har markedsført, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, skal de straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse, trække den eller det tilbage eller tilbagekalde den eller det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

2.   Hvis et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr udgør en alvorlig risiko, underretter importøren straks fabrikanten og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor den eller det er blevet markedsført. Importøren underretter dem ligeledes om eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og giver nærmere oplysninger, særlig om den alvorlige risiko og om eventuelle afhjælpende foranstaltninger truffet af fabrikanten.

3.   Importørerne skal i en periode på ti år efter markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år efter markedsføringen af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed opbevare et eksemplar af typeattesten, så den er til rådighed for de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne, og sikre, at informationspakken omhandlet i artikel 24, stk. 10, kan stilles til rådighed for disse myndigheder efter anmodning.

4.   Importørerne skal på begrundet anmodning af en national myndighed give den med al den information og dokumentation, der er nødvendig for at påvise køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds overensstemmelse, på et for den pågældende myndighed letforståeligt sprog. Importørerne samarbejder på myndighedens anmodning samarbejde med denne om enhver foranstaltning, der træffes for at fjerne risici, der er i forbindelse med et køretøj, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har markedsført.

Artikel 13

Distributørernes forpligtelser

1.   Distributørerne skal, når de gør et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr tilgængelig på markedet, handle med behørig omhu for så vidt angår kravene i denne forordning.

2.   Distributørerne skal, inden de gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet, kontrollere, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed er forsynet med den påkrævede foreskrevne mærkning eller det påkrævede foreskrevne typegodkendelsesmærke og er ledsaget af den påkrævede dokumentation, brugsanvisning og sikkerhedsinformation på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed skal gøres tilgængelig på markedet, samt at importøren og fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 11, stk. 2 og 4, og artikel 34, stk. 1 og 2.

3.   Distributørerne sikrer, at opbevarings- og transportforholdene for et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som de har ansvaret for, ikke bringer den pågældende genstands overensstemmelse med kravene i denne forordning i fare.

Artikel 14

Distributørernes forpligtelser vedrørende de af deres produkter, der ikke er i overensstemmelse, eller som udgør en alvorlig risiko

1.   Hvis en distributør finder eller har grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, må vedkommende ikke tilgængeliggøre, registrere eller tillade ibrugtagelsen af køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, før den eller det er blevet bragt i overensstemmelse.

2.   Hvis en distributør finder eller har grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som vedkommende har gjort tilgængelig på markedet eller registreret eller hvis ibrugtagning, vedkommende er ansvarlig for, ikke er i overensstemmelse med denne forordning, underretter vedkommende fabrikanten eller dennes repræsentant for at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 9, stk. 1, eller artikel 12, stk. 1, for at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse eller tilbagekalde den eller det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

3.   Hvis køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret udgør en alvorlig risiko, underretter distributører straks fabrikanten, importøren og de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de har gjort køretøjet, systemet, komponenten, den separate tekniske enhed, delen eller udstyret tilgængelig på markedet, herom. Distributøren underretter dem ligeledes om eventuelt trufne foranstaltninger og giver dem nærmere oplysninger, særlig om den alvorlige risiko og eventuelle afhjælpende foranstaltninger truffet af fabrikanten.

4.   Distributørerne skal efter begrundet anmodning fra en national myndighed sikre, at fabrikanten forsyner den nationale myndighed med den information, der er specificeret i artikel 9, stk. 4, eller at importøren forsyner den nationale myndighed med den information, der er specificeret i artikel 12, stk. 3. Distributøren samarbejder med en nationale myndighed på dennes anmodning om enhver foranstaltning, der træffes i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008 for at fjerne de risici, som udgøres af et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr, som de har gjort tilgængelig på markedet.

Artikel 15

Tilfælde hvor fabrikantens forpligtelser finder anvendelse på importøren og distributøren

En importør eller distributør anses for at være en fabrikant i denne forordnings forstand og er underlagt fabrikantens forpligtelser i artikel 8-10, hvis importøren eller distributøren gør et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed tilgængelig på markedet, registrerer den eller det eller er ansvarlig for ibrugtagningen heraf under eget navn eller varemærke eller ændrer et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed på en sådan måde, at overensstemmelsen med de gældende krav kan påvirkes heraf.

Artikel 16

Oplysninger om de erhvervsdrivende

De erhvervsdrivende skal efter anmodning i en periode på fem år oplyse de godkendende myndigheder og markedsovervågningsmyndighederne om:

a)

enhver erhvervsdrivende, som har leveret et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr til dem

b)

enhver erhvervsdrivende, som de har leveret et køretøj, et system, en komponent, en separat teknisk enhed, en del eller udstyr til.

KAPITEL III

MATERIELLE KRAV

Artikel 17

Krav til køretøjers funktionelle sikkerhed

1.   Fabrikanten sikrer, at køretøjer konstrueres, fremstilles og samles på en sådan måde, at risikoen for, at personer i eller opholdende sig omkring køretøjet kan komme til skade, er mindst mulig.

2.   Fabrikanten sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder opfylder de relevante krav i denne forordning, herunder krav vedrørende:

a)

køretøjskonstruktionens integritet

b)

systemer, der hjælper føreren med at styre køretøjet, navnlig hvad angår styre- og bremsesystemer, herunder avancerede bremsesystemer, og elektroniske stabilitetskontrolsystemer

c)

systemer, der giver føreren udsyn til og oplysninger om køretøjets tilstand og de umiddelbare omgivelser, herunder ruder, spejle og informationssystemer

d)

køretøjets lyssystemer

e)

beskyttelse af personer i køretøjet, herunder indvendigt udstyr, nakkestøtter, sikkerhedsseler, døre

f)

køretøjets ydre og tilbehør til køretøjet

g)

elektromagnetisk kompatibilitet

h)

akustiske alarmanordninger

i)

varmeanlæg

j)

tyverisikringsanordninger

k)

køretøjets identifikationssystemer

l)

masser og dimensioner

m)

elektrisk sikkerhed, herunder statisk elektricitet

n)

beskyttelse bagtil

o)

beskyttelse til siderne

p)

lad

q)

trækanordninger

r)

dæk

s)

stænkafskærmningssystemer

t)

bakgear

u)

bælter

v)

mekanisk kobling, herunder beskyttelse mod monteringsfejl.

3.   Køretøjskomponenter, hvis risici i forbindelse med elektricitet er dækket af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, er ikke underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (32).

4.   De i stk. 1 og 2 omhandlede krav finder anvendelse på køretøjer og på systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til sådanne køretøjer, hvis de finder anvendelse i overensstemmelse med bilag I.

5.   For at sikre at der opnås et højt niveau af funktionel sikkerhed, tillægges Kommissionen beføjelser til i overensstemmelse med artikel 71 at vedtage delegerede retsakter vedrørende de detaljerede tekniske krav for de områder, der er anført i nærværende artikels stk. 2, herunder prøvningsprocedurer og eventuelle grænseværdier. De første af sådanne delegerede retsakter vedtages inden den 31. december 2014.

Disse detaljerede tekniske krav skal gøre det muligt at øge eller i det mindste opretholde det niveau for den funktionelle sikkerhed, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, og artikel 77, og skal sikre følgende:

a)

at køretøjer med en maksimumshastighed på over 40 km/t opfylder samme niveau af funktionel sikkerhed med hensyn til bremseevne og, i hensigtsmæssigt omfang, blokeringsfri bremsesystemer som motorkøretøjer og disses påhængsvogne

b)

at det maksimale kontakttryk, som hjul eller bælter udøver mod hård vejbelægning, ikke overstiger 0,8 MPa.

Artikel 18

Krav vedrørende arbejdssikkerhed

1.   Fabrikanten sikrer, at køretøjer konstrueres, fremstilles og samles på en sådan måde, at risikoen for, at personer, der arbejde på eller med køretøjet, kommer til skade, er mindst mulig.

2.   Fabrikanten sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder opfylder de relevante krav i denne forordning, herunder krav vedrørende:

a)

førerværn til beskyttelse ved væltning og/eller stejling (ROPS)

b)

førerværn til beskyttelse mod nedfaldende genstande (FOPS)

c)

passagersæder

d)

støjniveauet for føreren

e)

førersædet

f)

betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads, herunder beskyttelse mod at glide, snuble eller falde

g)

kraftudtag

h)

afskærmning af transmissionselementer

i)

sikkerhedsselers forankringer

j)

sikkerhedsseler

k)

beskyttelse af føreren mod indtrængende genstande (OPS-førerværn)

l)

beskyttelse af føreren mod farlige stoffer

m)

beskyttelse mod berøring af dele eller materialer med ekstreme temperaturer

n)

brugsvejledning

o)

betjeningsgreb, herunder sikkerhed og pålidelighed ved betjeningssystemer og anordninger til nødstop og automatisk stop

p)

beskyttelse mod mekaniske farer ud over dem, der er omhandlet i litra a), b), g) og k), herunder beskyttelse mod ujævne overflader, skarpe kanter og vinkler, brud på væskeførende rør og køretøjets ukontrollerede bevægelser

q)

betjening og vedligeholdelse, herunder sikker rengøring af køretøjet

r)

afskærmninger og beskyttelsesudstyr

s)

information, advarsler og mærkninger

t)

materialer og produkter

u)

batterier.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede krav finder anvendelse på køretøjer og på systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til sådanne køretøjer, hvis de finder anvendelse i overensstemmelse med bilag I på den relevante køretøjsklasse i medfør af denne forordning.

4.   For at sikre at der opnås et højt niveau af arbejdssikkerhed, tillægges Kommissionen beføjelser til i overensstemmelse med artikel 71 at vedtage delegerede retsakter vedrørende de detaljerede tekniske krav for de områder, der er anført i nærværende artikels stk. 2, herunder prøvningsprocedurer og eventuelle grænseværdier. De første af sådanne delegerede retsakter vedtages senest den 31. december 2014.

Disse detaljerede tekniske krav udformes således, at de øger eller i det mindste opretholder det niveau af arbejdssikkerhed, der er fastsat ved de direktiver, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, og artikel 77, under hensyntagen til ergonomi (herunder beskyttelse mod forudsigeligt misbrug, betjeningssystemets anvendelighed, betjeningsgrebenes placering til forebyggelse af utilsigtet aktivering, tilpasning af person-køretøj-kontaktfladen til førerens forudsigelige karakteristika, vibrationer og indgreb fra operatørens side), stabilitet og brandsikkerhed.

Artikel 19

Krav til miljøpræstationer

1.   Fabrikanterne sikrer, at køretøjer konstrueres, fremstilles og samles på en sådan måde, at deres miljøpåvirkning mindskes mest muligt.

2.   Fabrikanterne sikrer, at køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder opfylder de relevante krav i denne forordning, herunder krav vedrørende:

a)

forurenende emissioner

b)

eksternt støjniveau.

3.   De specifikke grænseværdier, prøvningsprocedurer og -krav for forurenende emissioner, der er fastsat for mobile maskiner i direktiv 97/68/EF, finder anvendelse.

4.   Grænseværdierne for de specifikke eksterne lydniveauer må ikke overstige følgende tærskler:

a)

89 dB(A) for hjultraktorer med en egenmasse i køreklar stand på over 1 500 kg

b)

85 dB(A) for hjultraktorer med en egenmasse i køreklar stand på højst 1 500 kg.

De måles i overensstemmelse med de prøvningsprocedurer, som er fastsat i de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 6.

5.   De i stk. 1 og 2 omhandlede krav finder anvendelse på køretøjer, og på systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til sådanne køretøjer, hvis de finder anvendelse i overensstemmelse med bilag I.

6.   Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 71 at vedtage delegerede retsakter vedrørende de detaljerede tekniske krav angående eksternt støjniveau, herunder prøvningsprocedurer, og angående montering i et køretøj af motorer, der er godkendt med hensyn til forurenende emissioner, og de relaterede bestemmelser for fleksibilitet for at sikre, at der opnås et højt niveau af miljøpræstationer. De første af sådanne delegerede retsakter vedtages senest den 31. december 2014.

Disse specifikke tekniske krav udformes således, at det gøres muligt at øge eller i det mindste opretholde de miljøpræstationer, der er fastsat i de direktiver, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, og, hvor det er relevant, artikel 77.

KAPITEL IV

EU-TYPEGODKENDELSESPROCEDURER

Artikel 20

Procedurer for EU-typegodkendelse

1.   Ved ansøgning om typegodkendelse af et helt køretøj kan fabrikanten vælge én af følgende procedurer:

a)

trinvis typegodkendelse

b)

enkelttrintypegodkendelse

c)

blandet typegodkendelse.

Derudover kan fabrikanten vælge etapevis typegodkendelse.

Ved typegodkendelse af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder finder kun proceduren for enkelttrintypegodkendelse anvendelse.

2.   Den trinvise typegodkendelse består i en trinvis indsamling af hele sættet af EU-typegodkendelsesattester for systemerne, komponenterne og de separate tekniske enheder, som indgår i køretøjet, og som så på sidste trin fører til typegodkendelse af hele køretøjet.

3.   Enkelttrintypegodkendelsen består i en godkendelse af et helt køretøj i en enkelt operation.

4.   Blandet typegodkendelse er en trinvis godkendelsesprocedure, hvor en eller flere systemgodkendelser opnås på det sidste trin af godkendelsen af hele køretøjet, og hvor det ikke er nødvendigt at udstede EU-typegodkendelsesattester for disse systemer.

5.   I en etapevis typegodkendelsesprocedure attesterer en eller flere godkendende myndigheder, at en type delvis opbygget eller trinvis færdigopbygget køretøj opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav i denne forordning.

En etapevis typegodkendelse meddeles for de typer delvis opbyggede køretøjer og etapevis færdigopbyggede køretøjer, som svarer til specifikationerne i informationsmappen som omhandlet i artikel 22, og som opfylder de tekniske krav, som er fastsat i de relevante retsakter, der er opført i bilag I, under hensyntagen til køretøjernes opbygningsstade.

6.   Typegodkendelsen for den sidste etape i færdigopbygningen meddeles først, når den godkendende myndighed har kontrolleret, at det køretøj, der typegodkendes i den sidste etape, på dette tidspunkt opfylder alle gældende tekniske krav. Dette omfatter en dokumentkontrol af alle krav henhørende under en typegodkendelse for et ikke-færdigopbygget køretøj, som er givet i løbet af en etapevis procedure, selv hvis denne er givet for et køretøj fra en anden klasse eller (under)klasse.

7.   Valg af godkendelsesprocedure berører ikke de gældende, væsentlige krav, som den godkendte køretøjstype skal opfylde på det tidspunkt, hvor der meddeles typegodkendelse for køretøjet som helhed.

8.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende de nærmere detaljer i ordningerne for typegodkendelsesprocedurerne. De første af sådanne delegerede retsakter vedtages senest den 31. december 2014.

Artikel 21

Ansøgning om typegodkendelse

1.   Fabrikanten indsender ansøgningen om typegodkendelse til den godkendende myndighed.

2.   Der må kun indsendes én ansøgning for en bestemt type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, og den må kun indsendes i én medlemsstat.

3.   Der skal indgives særskilt ansøgning for hver type, der ønskes godkendt.

Artikel 22

Informationsmappe

1.   Ansøgeren skal levere en informationsmappe til den godkendende myndighed.

2.   Informationsmappen skal indeholde følgende:

a)

et oplysningsskema

b)

alle data, tegninger, fotografier og andre oplysninger

c)

for køretøjer en angivelse af, hvilke procedurer der er valgt i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1

d)

eventuelle yderligere oplysninger, som den typegodkendende myndighed anmoder om i forbindelse med ansøgningsproceduren.

3.   Informationsmappen kan leveres på papir eller i et elektronisk format, som kan godtages af den tekniske tjeneste og den godkendende myndighed.

4.   Kommissionen fastlægger modeller for oplysningsskemaet og informationsmappen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

Artikel 23

Særlige regler for oplysninger, der skal afgives ved ansøgning om typegodkendelse efter forskellige procedurer

1.   En ansøgning om trinvis typegodkendelse vedlægges en informationsmappe i overensstemmelse med artikel 22 og et komplet sæt af de typegodkendelsesattester, der kræves i henhold til de gældende retsakter opført i bilag I.

Hvis der er tale om typegodkendelse af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed i henhold til de gældende retsakter opført i bilag I, skal den godkendende myndighed have adgang til den dermed forbundne informationsmappe, indtil der udstedes eller nægtes typegodkendelse.

2.   En ansøgning om enkelttrintypegodkendelse vedlægges en informationsmappe som omhandlet i artikel 22 indeholdende de relevante informationer i overensstemmelse med gennemførelsesretsakterne vedtaget i henhold til denne forordning for så vidt angår disse gældende retsakter.

3.   Hvis der er tale om en blandet typegodkendelsesprocedure, vedlægges informationsmappen en eller flere typegodkendelsesattester, som er påkrævet i henhold til gældende retsakter opført i bilag I, og den skal, hvis der ikke fremlægges en typegodkendelsesattest, omfatte de relevante oplysninger i overensstemmelse med gennemførelsesretsakterne vedtaget i henhold til denne forordning, for så vidt angår disse gældende retsakter.

4.   Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal følgende oplysninger indgives ved en etapevis typegodkendelse:

a)

i første etape: de dele af informationsmappen og EU-typegodkendelsesattesterne, som svarer til basiskøretøjets opbygningsstade

b)

i anden og alle følgende etaper: de dele af informationsmappen og de EU- typegodkendelsesattester, som svarer til den aktuelle fremstillingsetape, samt et eksemplar af den EU-typegodkendelsesattest, der er udstedt for køretøjet på den forudgående fremstillingsetape, samt udtømmende detaljerede oplysninger om enhver ændring af og tilføjelse til køretøjet, som fabrikanten har foretaget.

De i nærværende stykke, første afsnit, litra a) og b) anførte oplysninger kan leveres i overensstemmelse med stk. 3.

5.   Den godkendende myndighed kan, hvis det er rimeligt, pålægge fabrikanten at indgive yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afgøre, hvilke prøvninger der er påkrævet, eller for at lette udførelsen af de påkrævede prøvninger.

KAPITEL V

GENNEMFØRELSE AF EU-TYPEGODKENDELSESPROCEDURERNE

Artikel 24

Generelle bestemmelser

1.   De godkendende myndigheder meddeler først EU-typegodkendelse efter at have kontrolleret de ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse, der er omhandlet i artikel 28, og at typen af køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed opfylder de gældende krav.

2.   Meddelelse af EU-typegodkendelser finder sted i overensstemmelse med dette kapitel.

3.   Hvis en godkendende myndighed konstaterer, at en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, selv om den opfylder de krævede bestemmelser, udgør en alvorlig risiko for sikkerheden eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed eller udgør en alvorlig risiko for arbejdssikkerheden, kan den afvise at udstede en EU-typegodkendelse. I et sådant tilfælde sender den straks de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen en detaljeret sagsmappe, hvori den giver en begrundelse for sin beslutning, og dokumenterer de konstateringer, den har gjort.

4.   EU-typegodkendelsesattesterne nummereres efter et harmoniseret system, der fastsættes af Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

5.   Den godkendende myndighed sender inden for en frist på en måned efter udstedelsen af EU-typegodkendelsesattesten de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater et eksemplar af EU-køretøjstypegodkendelsesattesten med bilag for hver type køretøj, som den har godkendt, via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem. Dette eksemplar kan også have form af en sikker elektronisk fil.

6.   Den godkendende myndighed underretter straks de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater om nægtelse eller inddragelse af enhver køretøjsgodkendelse med angivelse af grundene hertil.

7.   Den godkendende myndighed sender hver tredje måned de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater en liste over EU-typegodkendelser for systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som den har meddelt, ændret, nægtet eller inddraget i den forudgående periode.

8.   Hvis den anmodes herom af en godkendende myndighed i en anden medlemsstat, skal den godkendende myndighed, der har udstedt en EU-typegodkendelse, inden for en frist på en måned efter at have modtaget anmodningen fremsende førstnævnte myndighed et eksemplar af den EU-typegodkendelsesattest, der er anmodet om, med bilag via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem. Dette eksemplar kan også have i form af en sikker elektronisk fil.

9.   Hvis Kommissionen anmoder herom, fremsender den godkendende myndighed de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5-8, også til Kommissionen.

10.   Den godkendende myndighed samler en informationspakke, der omfatter informationsmappen plus prøvningsrapporten og alle andre dokumenter, som den tekniske tjeneste eller den godkendende myndighed har vedlagt informationsmappen under udførelsen af sine opgaver. Informationspakken skal indeholde et indeks over dens indhold, idet hver enkelt side er nummereret eller mærket, således at den let kan identificeres, og idet hvert dokument skal være formateret således, at det registrerer de forskellige trin i administrationen af EF-typegodkendelsen, navnlig datoerne for revisioner og opdateringer. Den godkendende myndighed stiller de oplysninger, der indgår i informationspakken, til rådighed i en periode på ti år efter, at gyldigheden af den pågældende godkendelse er ophørt.

Artikel 25

Særlige bestemmelser vedrørende EU-typegodkendelsesattesten

1.   EU-typegodkendelsesattesten skal som bilag omfatte:

a)

den informationspakke, der er omhandlet i artikel 24, stk. 10

b)

prøvningsresultaterne

c)

navn, stilling og underskriftsprøver for den eller de personer i virksomheden, som har bemyndigelse til at udstede overensstemmelseserklæring

d)

et udfyldt eksemplar af typegodkendelsesattesten, hvis der er tale om en EU-typegodkendelse af et helt køretøj.

2.   EU-typegodkendelsesattesten skal udstedes på grundlag af den model, der er fastlagt af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

3.   For hver enkelt køretøjstype skal den godkendende myndighed:

a)

udfylde alle de relevante afsnit af EU-typegodkendelsesattesten, herunder bilaget med prøvningsresultater

b)

samle indekset til informationspakken

c)

hurtigst muligt udstede den udfyldte attest med bilag til ansøgeren.

Kommissionen fastsætter modellen for bilaget med prøvningsresultater som omhandlet i litra a), ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

4.   I tilfælde af en EU-typegodkendelse, på hvilken der i overensstemmelse med artikel 35 er blevet lagt begrænsninger med hensyn til gyldigheden eller givet fritagelser for visse bestemmelser i denne forordning eller i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, skal EU-typegodkendelsesattesten indeholde oplysninger om sådanne begrænsninger eller fritagelser.

5.   Hvis fabrikanten vælger den blandede godkendelsesprocedure, skal den godkendende myndighed udfylde informationspakken med henvisninger til de prøvningsrapporter, der er fastsat i gennemførelsesretsakter som omhandlet i artikel 27, stk. 1, for hvilke der ikke findes nogen EU-typegodkendelsesattest.

6.   Hvis fabrikanten vælger enkelttrintypegodkendelsesproceduren, opstiller den godkendende myndighed en liste over gældende krav eller retsakter og vedhæfter denne liste til EU-typegodkendelsesattesten. Kommissionen vedtager modellen for en sådan liste ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

Artikel 26

Særlige bestemmelser vedrørende systemer, komponenter eller separate tekniske enheder

1.   Der meddeles EU-typegodkendelse af et system, der er i overensstemmelse med angivelserne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav, der er fastsat i de relevante retsakter opført i bilag I.

2.   Der meddeles EU-typegodkendelse for en komponent eller en separat teknisk enhed, der er i overensstemmelse med angivelserne i informationsmappen, og som opfylder de tekniske krav, der er fastsat i de relevante retsakter opført i bilag I.

3.   Hvis komponenter eller separate tekniske enheder, uanset om de er beregnet til reparation, service eller vedligeholdelse, også er omfattet af en typegodkendelse af et system med hensyn til et køretøj, kræves der for disse ingen yderligere komponentgodkendelse eller godkendelse af separat teknisk enhed, medmindre dette kræves i de relevante retsakter opført i bilag I.

4.   Hvis en komponent eller separat teknisk enhed kun kan fungere efter hensigten eller udvise sine særlige egenskaber i forbindelse med andre af køretøjets dele, og kontrol af opfyldelse af kravene derfor kun kan foretages, når komponenten eller den separate tekniske enhed er koblet sammen med andre af køretøjets dele, skal anvendelsesområdet for EU-typegodkendelsen af komponenten eller den separate tekniske enhed begrænses tilsvarende.

På EU-typegodkendelsesattesten skal der i så fald anføres eventuelle begrænsninger i anvendelsen af komponenten eller den separate tekniske enhed og eventuelle særlige monteringsforskrifter.

Hvis en sådan komponent eller separat teknisk enhed monteres af køretøjets fabrikant, kontrolleres det på tidspunktet for typegodkendelsen af køretøjet, at disse begrænsninger og monteringsforskrifter er overholdt.

Artikel 27

Prøvninger med henblik på EU-typegodkendelse

1.   Udpegede tekniske tjenester påviser ved passende prøvninger, at de tekniske krav i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag I, er overholdt.

De prøvningsprocedurer, der er omhandlet i første afsnit, og særligt udstyr og værktøj foreskrevet til udførelse af prøvningerne, skal være dem, der er fastsat i de relevante retsakter opført i bilag I.

Prøvningsrapportens format skal opfylde de generelle krav, som Kommissionen har fastlagt ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

2.   Fabrikanten stiller det antal prøvekøretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder til rådighed for den godkendende myndighed, som i henhold til de relevante retsakter opført i bilag I kræves til udførelsen af de påkrævede prøvninger.

3.   De krævede prøvninger udføres på køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder, som er repræsentative for den type, der skal godkendes.

Fabrikanten kan dog efter aftale med den godkendende myndighed udvælge et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, som, selv om den eller det ikke er repræsentativt for den type, der skal godkendes, kombinerer en række af de mest ugunstige karakteristika med hensyn til det krævede præstationsniveau. Virtuelle prøvningsmetoder kan anvendes til støtte for beslutningstagning under udvælgelsesprocessen.

4.   Virtuelle prøvningsmetoder kan efter anmodning fra fabrikanten anvendes som alternativer til de i stk. 1 omhandlede prøvningsprocedurer med forbehold af, at den godkendende myndighed samtykker heri, for så vidt angår de krav, der er fastsat i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til stk. 6.

5.   Virtuelle prøvningsmetoder skal opfylde de betingelser, der er fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til stk. 6.

6.   For at sikre, at de resultater, der opnås ved virtuel prøvning, er lige så meningsfulde som dem, der er opnået ved fysisk prøvning, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende de krav, der kan gøres til genstand for virtuel prøvning, og de betingelser, under hvilke sådan virtuel prøvning skal udføres. Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter tager Kommissionen i relevant omfang udgangspunkt i de krav og procedurer, der er fastsat i bilag XVI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(»Rammedirektiv«) (33).

Artikel 28

Ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse

1.   Når en godkendende myndighed meddeler en EU-typegodkendelse, træffer den de fornødne foranstaltninger for, om nødvendigt i samarbejde med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, at kontrollere, om der er truffet passende forholdsregler til sikring af, at de køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der er under fremstilling, vil være i overensstemmelse med den godkendte type.

2.   En godkendende myndighed, der meddeler en typegodkendelse, skal træffe de fornødne foranstaltninger til at kontrollere, at de typeattester, fabrikanten har udstedt, er i overensstemmelse med artikel 33. Til dette formål kontrollerer den godkendende myndighed, at et tilstrækkeligt udsnit af typeattesterne er i overensstemmelse med artikel 33, og at fabrikanten har truffet de fornødne foranstaltninger for at sikre, at oplysningerne i typeattesterne er korrekte.

3.   En godkendende myndighed, der har udstedt en EU-typegodkendelse, skal for denne godkendelse træffe de fornødne foranstaltninger for, om nødvendigt i samarbejde med de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, at kontrollere, at de forholdsregler, der er omhandlet i stk. 1 og 2, stadig er tilstrækkelige til at sikre, at de producerede køretøjer, systemer, komponenter og de separate tekniske enheder i produktion fortsat er i overensstemmelse med den godkendte type, og at typeattesterne fortsat er i overensstemmelse med artikel 33.

4.   For at kontrollere, at et køretøj, system, en komponent eller en separat teknisk enhed er i overensstemmelse med den godkendte type, kan den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, udføre enhver kontrol eller prøvning, som er genstand for EU-typegodkendelsen, på prøveeksemplarer udtaget hos fabrikanten, herunder i fabrikantens produktionsanlæg.

5.   Når en godkendende myndighed, der har udstedt en EU-typegodkendelse, fastslår, at de forholdsregler, der er nævnt i stk. 1 og 2, ikke anvendes, afviger væsentligt fra de vedtagne forholdsregler og kontrolplaner, ikke længere anvendes eller ikke længere anses for at være egnede, selv om produktionen fortsætter, træffer myndigheden de fornødne foranstaltninger for at sikre, at proceduren for produktionens overensstemmelse er fulgt korrekt, eller inddrager typegodkendelsen.

6.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende de nærmere ordninger med hensyn til produktionens overensstemmelse med reglerne. De første af sådanne delegerede retsakter vedtages senest den 31. december 2014.

KAPITEL VI

ÆNDRINGER AF EU-TYPEGODKENDELSER

Artikel 29

Generelle bestemmelser

1.   Fabrikanten meddeler straks den godkendende myndighed, der har udstedt EU-typegodkendelsen, alle ændringer i de oplysninger, der er registreret i informationspakken.

Denne godkendende myndighed afgør, hvilke af de procedurer, der er fastlagt i artikel 30, der skal anvendes.

Om nødvendigt kan den godkendende myndighed efter høring af fabrikanten beslutte, at der skal udstedes en ny EU-typegodkendelse.

2.   Ansøgning om ændring af en EU-typegodkendelse indgives udelukkende til den godkendende myndighed, der har udstedt den oprindelige EU-typegodkendelse.

3.   Finder den pågældende godkendende myndighed, at det for at foretage en ændring er nødvendigt at gentage inspektioner eller prøvninger, underretter den fabrikanten herom.

De i artikel 30 omhandlede procedurer finder kun anvendelse, hvis den godkendende myndighed på grundlag af sådanne inspektioner eller prøvninger, konkluderer, at kravene til EU-typegodkendelse stadig er opfyldt.

Artikel 30

Revision og udvidelse af EU-typegodkendelser

1.   Er der sket ændringer i nogle af oplysningerne i informationspakken, uden at dette kræver en gentagelse af inspektioner eller prøvninger, betegnes ændringen som en »revision«.

I sådanne tilfælde udsteder den godkendende myndighed det nødvendige rettelsesblad til informationspakken, idet hvert enkelt rettelsesblad mærkes tydeligt med ændringens art og datoen for den nye udstedelse. En samlet, ajourført version af informationspakken ledsaget af en nøjagtig beskrivelse af ændringerne anses for at opfylde dette krav.

2.   Ændringen betegnes som en »udvidelse«, hvis oplysningerne i informationspakken er blevet ændret, og et af følgende forhold gør sig gældende:

a)

der kræves yderligere inspektioner eller nye prøvninger

b)

der er foretaget ændringer i EF-typegodkendelsesattesten, bortset fra i bilagene

c)

nye krav i henhold til en af de retsakter, der er opført i bilag I, finder anvendelse på den godkendte køretøjstype, det godkendte system, den godkendte komponent eller den godkendte separate tekniske enhed.

I tilfælde af en udvidelse udsteder den godkendende myndighed en ajourført EU-typegodkendelsesattest, der forsynes med et udvidelsesnummer, der stiger fortløbende i overensstemmelse med antallet af på hinanden følgende udvidelser, der allerede er udstedt. Godkendelsesattesten skal tydeligt angive årsagen til udvidelsen og datoen for den nye udstedelse.

3.   Hver gang der udstedes ændrede blade eller udsendes en samlet, ajourført version, rettes også indekset til informationspakken, der er knyttet til typegodkendelsesattesten, således at datoen for den seneste udvidelse eller revision eller datoen for den seneste konsolidering af den ajourførte version fremgår.

4.   Der kræves ingen ændring af typegodkendelsen af et køretøj, hvis de nye krav, der er nævnt i stk. 2, litra c), teknisk set ikke er relevante for den pågældende type køretøj eller vedrører andre klasser af køretøjer end den klasse, som det pågældende køretøj hører ind under.

Artikel 31

Udstedelse af og underretning vedrørende ændringer

1.   Hvis der foretages en udvidelse, ajourføres alle relevante sektioner i EU-typegodkendelsesattesten, bilagene hertil samt indekset til informationspakken. Den ajourførte attest og bilagene hertil udstedes hurtigst muligt til ansøgeren.

2.   Hvis der er tale om en revision, udsteder den godkendende myndighed hurtigst muligt de reviderede dokumenter eller eventuelt den samlede ajourførte version, herunder det reviderede indeks til informationspakken, til ansøgeren.

3.   Den godkendende myndighed underretter de godkendende myndigheder i de andre medlemsstater om enhver ændring af EU-typegodkendelser efter de procedurer, der er omhandlet i artikel 24.

KAPITEL VII

EU-TYPEGODKENDELSERS GYLDIGHED

Artikel 32

Gyldighedens ophør

1.   En EU-typegodkendelse meddeles med ubegrænset varighed.

2.   En EU-typegodkendelse af et køretøj ophører med at være gyldig i et af følgende tilfælde:

a)

når nye krav, som finder anvendelse på den godkendte køretøjstype, bliver obligatoriske i forbindelse med, at den gøres tilgængelig på markedet, med registrering eller ibrugtagning af køretøjer, og det ikke er muligt at ajourføre typegodkendelsen i overensstemmelse hermed

b)

når produktionen af det godkendte køretøj ophører definitivt og frivilligt

c)

når gyldigheden af godkendelsen udløber som følge af en begrænsning i henhold til artikel 35, stk. 6

d)

når godkendelsen er blevet inddraget i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5, artikel 44, stk. 1 eller artikel 47, stk. 4.

3.   Hvis det kun er en variant inden for en type eller en version inden for en variant, der bliver ugyldig, mister EU-typegodkendelsen af det pågældende køretøj kun sin gyldighed for så vidt angår den pågældende variant eller version.

4.   Når produktionen af en køretøjstype ophører definitivt, underretter fabrikanten den godkendende myndighed, der har udstedt EU-typegodkendelsen for dette køretøj.

Inden for en måned efter modtagelse af den underretning, der er omhandlet i første afsnit, underretter den godkendende myndighed, der meddelte godkendelse for køretøjet, de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater herom.

5.   Hvis en EU-typegodkendelse af et køretøj er ved at blive ugyldig, underretter fabrikanten, med forbehold af bestemmelserne i stk. 4, den godkendende myndighed, der har udstedt EU-typegodkendelsen.

Den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, meddeler hurtigst muligt alle relevante oplysninger til de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater, således at artikel 39 kan finde anvendelse, hvis det er hensigtsmæssigt.

Den meddelelse, der er omhandlet i andet afsnit, angiver navnlig produktionsdatoen og identifikationsnummeret på det sidste køretøj, der er produceret.

KAPITEL VIII

TYPEATTEST OG MÆRKNING

Artikel 33

Typeattest

1.   I sin egenskab af indehaver af en typegodkendelsesattest for et køretøj leverer fabrikanten en typeattest i papirformat, der skal ledsage ethvert køretøj, uanset om dette er færdigopbygget, delvis opbygget eller trinvis færdigopbygget, som produceres i overensstemmelse med den godkendte køretøjstype.

En sådan attest leveres gratis til køberen sammen med køretøjet. Dens levering må ikke gøres afhængig af en udtrykkelig anmodning eller indsendelse af yderligere oplysninger til fabrikanten.

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udsteder fabrikanten, på anmodning af ejeren af køretøjet, en genpart af typeattesten til ejeren af køretøjet mod en betaling, der ikke overstiger omkostningerne ved udstedelsen. Ordet »Genpart« skal være tydeligt og synligt angivet på forsiden af genparten af typeattesten.

2.   Fabrikanten anvender den model af typeattesten, der vedtages af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. Typeattesten skal udformes på en sådan måde, at falskneri forhindres. Til dette formål fastsættes det i gennemførelsesretsakten, at det papir, der anvendes til trykning af attesten, skal beskyttes ved hjælp af en række tryktekniske sikkerhedsforanstaltninger. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages inden den 31. december 2014.

3.   Typeattesten udfærdiges på mindst et af de officielle sprog i Unionen. En medlemsstat kan kræve, at typeattesten oversættes til statens eget eller egne officielle sprog.

4.   Den eller de personer, der er bemyndigede til at underskrive typeattester, skal være i fabrikantens organisation og være behørigt bemyndiget af ledelsen til at lade fabrikanten bære det fulde juridiske ansvar med hensyn til et køretøjs udformning og konstruktion eller produktionens overensstemmelse.

5.   Hele typeattesten udfyldes, og den må ikke indeholde begrænsninger med hensyn til køretøjets brug, bortset fra de begrænsninger, der er fastsat i denne forordning eller i delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning.

6.   For delvis opbyggede og etapevis færdigopbyggede køretøjer udfylder fabrikanten kun de punkter på typeattesten, som vedrører dele, der er tilføjet eller ændret på det aktuelle godkendelsestrin, og vedføjer i givet fald alle typeattester fra de forudgående trin til typeattesten.

7.   Typeattesten for køretøjer, som er godkendt i henhold til artikel 35, stk. 2, skal som overskrift have »For færdigopbyggede/etapevis færdigopbyggede køretøjer typegodkendt i henhold til artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (foreløbig godkendelse)«.

8.   Typeattesten, som beskrevet i gennemførelsesretsakterne som omhandlet i stk. 2, for køretøjer, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 37, skal som overskrift have »For færdigopbyggede/etapevis færdigopbyggede køretøjer typegodkendt i små serier«, og i nærheden heraf anføres produktionsåret efterfulgt af et serienummer mellem 1 og den grænse, der er angivet i tabellen i bilag II, som for hvert produktionsår viser det pågældende køretøjs placering i den produktion, der er tildelt for det pågældende år.

9.   Med forbehold af stk. 1 kan fabrikanten fremsende typeattesten elektronisk til enhver medlemsstats registreringsmyndighed.

Artikel 34

Det foreskrevne skilt med den behørige mærkning af køretøjer og typegodkendelsesmærke på komponenter eller separate tekniske enheder

1.   Fabrikanten af et køretøj forsyner hvert køretøj fremstillet i overensstemmelse med den godkendte type med det foreskrevne skilt med den behørige mærkning, der kræves i henhold til den relevante gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til stk. 3.

2.   Fabrikanten af en komponent eller en separat teknisk enhed, uanset om den indgår i et system, anbringer EU-typegodkendelsesmærket på alle komponenter og separate tekniske enheder, der fremstilles i overensstemmelse med den godkendte type, når dette kræves i den relevante delegerede retsakt eller gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til denne forordning eller det relevante FN/ECE- eller OECD-regulativ.

Såfremt et sådant typegodkendelsesmærke ikke er påkrævet, anbringer fabrikanten mindst sit fabriks- eller firmamærke, typenummer eller et identifikationsnummer.

3.   Det foreskrevne skilt og EU-typegodkendelsesmærke skal være i overensstemmelse med den model, der er fastsat af Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2. De første af sådanne gennemførelsesretsakter vedtages senest den 31. december 2014.

KAPITEL IX

UNDTAGELSER FOR NYE TEKNOLOGIER ELLER NYE PRINCIPPER

Artikel 35

Undtagelser for nye teknologier eller nye principper

1.   Fabrikanten kan ansøge om EU-typegodkendelse af en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, hvori indgår nye teknologier eller principper, som er uoverensstemmende med en eller flere af de retsakter, der er anført i bilag I.

2.   Den godkendende myndighed meddeler den EU-typegodkendelse, der er omhandlet i stk. 1, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)

ansøgningen indeholder en begrundelse for, hvorfor de pågældende teknologier eller principper forhindrer systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i at være i overensstemmelse med en eller flere af retsakterne, der er opført i bilag I

b)

ansøgningen beskriver den nye teknologis sikkerhedsmæssige og miljømæssige virkninger og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at der mindst er opnået samme niveau af sikkerhed og miljøbeskyttelse som det, der opnås med de krav, som der søges om undtagelse fra

c)

der forelægges prøvningsbeskrivelser og -resultater, der påviser, at betingelserne i litra b) er opfyldt.

3.   Meddelelse af en sådan EU-typegodkendelse med undtagelse for nye teknologier eller nye principper kræver tilladelse fra Kommissionen. Denne tilladelse gives ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2.

4.   Indtil Kommissionens afgørelse om tilladelse foreligger, kan den godkendende myndighed allerede udstede en EU-typegodkendelse, der dog skal være foreløbig og kun gyldig i den pågældende medlemsstat, for en køretøjstype, der er omfattet af den undtagelse, der ansøges om. Den godkendende myndighed underretter hurtigst muligt Kommissionen og andre medlemsstater herom ved hjælp af en sagsmappe, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

Det skal fremgå af overskriften på typegodkendelsesattesten og overskriften på typeattesten, at disse er foreløbige og har begrænset territorial gyldighed. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge harmoniserede modeller for typegodkendelsesattesten og typeattesten med henblik på dette stykke. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2.

5.   Andre godkendende myndigheder kan beslutte skriftligt at acceptere den foreløbige godkendelse, der er nævnt i stk. 4, inden for deres område.

6.   Hvis det er relevant, angives det også i Kommissionens tilladelse som omhandlet i stk. 3, om den er underlagt begrænsninger. I alle tilfælde er typegodkendelsen gyldig i mindst 36 måneder.

7.   Hvis Kommissionen beslutter at nægte at give tilladelse, giver den godkendende myndighed omgående indehaveren af den foreløbige typegodkendelse, der er nævnt i stk. 3, meddelelse om, at den foreløbige godkendelse vil blive inddraget seks måneder efter datoen for Kommissionens afslag.

Køretøjer, der er fremstillet i overensstemmelse med den foreløbige godkendelse, inden dens gyldighed ophørte, kan markedsføres, registreres eller ibrugtages i de medlemsstater, der har accepteret den foreløbige godkendelse.

Artikel 36

Efterfølgende tilpasning af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

1.   Hvis Kommissionen tillader en undtagelse i henhold til artikel 35, træffer den straks de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse de berørte delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter til den teknologiske udvikling.

Hvis undtagelsen i henhold til artikel 35 har relation til et FN/ECE-regulativ, foreslår Kommissionen en ændring af det relevante FN/ECE-regulativ efter den procedure, der er fastlagt i Overenskomsten af 1958, som revideret.

2.   Så snart de relevante retsakter er blevet ændret, ophæves enhver begrænsning i Kommissionens afgørelse om godkendelse af undtagelsen omgående.

Hvis der ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger til at tilpasse de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, kan Kommissionen efter anmodning fra den medlemsstat, som meddelte godkendelsen, ved hjælp af en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt vedtaget i efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2, tillade medlemsstaten at forlænge typegodkendelsen.

KAPITEL X

KØRETØJER PRODUCERET I SMÅ SERIER

Artikel 37

National typegodkendelse af små serier

1.   Fabrikanten kan ansøge om en national typegodkendelse af små serier af en type køretøj inden for de kvantitative, årlige grænser, der er beskrevet i bilag II. Disse grænser finder anvendelse i forbindelse med, at køretøjer af den godkendte type gøres tilgængelige på markedet, registreres eller tages i brug på markedet i hver enkelt medlemsstat i et givent år.

I forbindelse med den nationale typegodkendelse af små serier kan den godkendende myndighed, hvis den har en rimelig begrundelse herfor, give fritagelse for en eller flere af denne forordnings bestemmelser og for en eller flere bestemmelser i en eller flere af de retsakter, der er opført i bilag I, forudsat at den specificerer alternative krav.

2.   De alternative krav, der er omhandlet i stk. 1, skal sikre et niveau af funktionel sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, som i højst mulig grad svarer til det niveau, der er truffet bestemmelse om i de relevante retsakter opført i bilag I.

3.   Ved national typegodkendelse af køretøjer i henhold til denne artikel skal systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er typegodkendt i overensstemmelse med de retsakter, der er opført i bilag I, accepteres.

4.   Typegodkendelsesattesten for køretøjer godkendt efter denne artikel udfærdiges i henhold til den model, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2, men den må ikke bære overskriften »EU-køretøjstypegodkendelsesattest« og skal specificere indholdet af de fritagelser, der er meddelt i henhold til stk. 1. Typegodkendelsesattesterne nummereres i henhold til det harmoniserede system, der er omhandlet i artikel 24, stk. 4.

5.   Gyldigheden af en national typegodkendelse af små serier skal begrænses til den medlemsstat, hvis godkendende myndighed udstedte den.

6.   Hvis fabrikanten anmoder herom, fremsendes et eksemplar af typegodkendelsesattesten og dens bilag dog med anbefalet brev eller elektronisk post til de godkendende myndigheder i de af fabrikanten angivne medlemsstater.

7.   Inden for en frist på tre måneder efter modtagelsen af den i stk. 6 omhandlede anmodning beslutter de godkendende myndigheder i de af fabrikanten angivne medlemsstater, om de accepterer typegodkendelsen eller ej. De meddeler formelt deres beslutning til den godkendende myndighed, der har meddelt national typegodkendelse af små serier.

8.   Medlemsstaternes godkendende myndigheder skal acceptere en national typegodkendelse, medmindre de har rimelige grunde til at mene, at de nationale tekniske krav, efter hvilke køretøjet er godkendt, ikke svarer til deres egne bestemmelser.

9.   Efter anmodning fra en ansøger, der ønsker at markedsføre eller registrere et køretøj med national typegodkendelse af små serier i en anden medlemsstat, leverer den godkendende myndighed, der har meddelt den nationale typegodkendelse af små serier, den nationale myndighed i den anden medlemsstat et eksemplar af typegodkendelsesattesten, herunder informationspakken. Stk. 7 og 8 finder anvendelse.

KAPITEL XI

TILGÆNGELIGGØRELSE PÅ MARKEDET, REGISTRERING ELLER IBRUGTAGNING

Artikel 38

Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af køretøjer

1.   Med forbehold af artikel 41 og 44 må køretøjer, for hvilke en EU-typegodkendelse af hele køretøjer er obligatorisk, eller for hvilke fabrikanten har opnået sådan typegodkendelse i henhold til denne forordning, kun gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages, hvis de er ledsaget af en gyldig typeattest udstedt i overensstemmelse med artikel 33.

Såfremt sådanne køretøjer er delvis opbyggede, er tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af sådanne køretøjer tilladt, men de myndigheder, der er ansvarlige for registrering af køretøjer i medlemsstaterne, kan nægte at meddele registrering og ibrugtagning på vej for sådanne køretøjer.

2.   Stk. 1 finder hverken anvendelse på køretøjer, der er beregnet på at blive anvendt af de væbnede styrker, civilforsvaret, brandvæsenet eller ordensmagten, eller på køretøjer, der godkendes i henhold til artikel 37.

Artikel 39

Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af restkøretøjer

1.   Med forbehold af grænserne for restkøretøjer og tidsfristerne angivet i stk. 2 og 4 kan køretøjer, der er i overensstemmelse med en type køretøj, hvis EU-typegodkendelse ikke længere er gyldig i henhold til artikel 32, gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages.

Første afsnit gælder kun for køretøjer inden for Unionens område, der var omfattet af en gyldig EU-typegodkendelse på fremstillingstidspunktet, men som hverken var blevet gjort tilgængelige på markedet, registreret eller ibrugtaget, før den pågældende EU-typegodkendelse mistede sin gyldighed.

2.   Stk. 1 er begrænset til en periode på 24 måneder for færdigopbyggede køretøjer og til 30 måneder for trinvis færdigopbyggede køretøjer, fra den dato, hvor EU-typegodkendelsen blev ugyldig.

3.   En fabrikant, der ønsker at anvende stk. 1, indgiver en ansøgning herom til de nationale myndigheder i hver af de medlemsstater, hvor de pågældende køretøjer skal gøres tilgængeligt på markedet, registreres eller ibrugtages. I ansøgningen angives de tekniske eller økonomiske grunde, der er til hinder for, at køretøjerne er i overensstemmelse med de nye typegodkendelseskrav.

Inden for en periode på tre måneder efter modtagelse af en sådan ansøgning afgør den berørte nationale myndighed, hvorvidt og for hvilket antal køretøjer den tillader, at disse køretøjer registreres inden for deres område.

4.   Antallet af restkøretøjer må ikke overstige det højeste af 10 % af antallet af køretøjer registreret de to foregående år og 20 køretøjer pr. medlemsstat.

5.   Typeattesten for de køretøjer, der ibrugtages efter denne procedure, forsynes med en særlig påtegning, hvori køretøjet angives at være et »restkøretøj«.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at antallet af køretøjer, der gøres tilgængelige på markedet, registreres eller ibrugtages efter proceduren i denne artikel, overvåges effektivt.

7.   Denne artikel finder kun anvendelse på ophør som følge af udløb af typegodkendelsens gyldighed i det tilfælde, der er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra a).

Artikel 40

Tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter og separate tekniske enheder

1.   Komponenter eller separate tekniske enheder må kun gøres tilgængelige på markedet eller ibrugtages, hvis de er i overensstemmelse med kravene i de relevante retsakter opført i bilag I og er behørigt mærket i overensstemmelse med artikel 34.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse i forbindelse med komponenter eller separate tekniske enheder, som er fremstillet eller specielt konstrueret til nye køretøjer, som ikke er omfattet af denne forordning.

3.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter eller separate tekniske enheder, der er undtaget fra en eller flere bestemmelser i denne forordning i henhold til artikel 35 eller er beregnet til montering på køretøjer, der er omfattet af godkendelser i henhold til artikel 37 for så vidt angår den pågældende komponent eller separate tekniske enhed.

4.   Uanset stk. 1 og medmindre andet er fastsat i denne forordning eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning, kan medlemsstaterne tillade tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning af komponenter eller separate tekniske enheder, som er beregnet til montering på køretøjer, der på tidspunktet for deres tilgængeliggørelse på markedet eller ibrugtagning ikke skulle typegodkendes i henhold til denne forordning eller direktiv 2003/37/EF.

KAPITEL XII

BESKYTTELSESKLAUSULER

Artikel 41

Procedure vedrørende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der udgør en alvorlig risiko på nationalt plan

1.   Hvis markedsovervågningsmyndighederne i en af medlemsstaterne har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 765/2008, eller hvis de har tilstrækkelig grund til at formode, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller sikkerhed eller for varetagelsen af almene samfundshensyn, der er omfattet af denne forordning, skal den godkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen, foretage en evaluering af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed omfattende alle de krav, der er fastsat i denne forordning. De relevante erhvervsdrivende skal samarbejde fuldt ud med de godkendende myndigheder og/eller markedsovervågningsmyndighederne.

Hvis den godkendende myndighed, der har meddelt godkendelsen, i forbindelse med denne vurdering finder, at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene i denne forordning, pålægger den straks den pågældende erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed i overensstemmelse med disse krav eller for at trække køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed tilbage fra markedet eller tilbagekalde den eller det inden for en rimelig tidsfrist i forhold til risikoens art.

Artikel 21 i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på de i nærværende stykkes andet afsnit omhandlede foranstaltninger.

2.   Hvis de godkendende myndigheder konstaterer, at den manglende overensstemmelse med reglerne ikke er begrænset til medlemsstatens område, skal de underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af evalueringen og om de foranstaltninger, de har pålagt den erhvervsdrivende at træffe.

3.   Den erhvervsdrivende skal sikre, at der med hensyn til alle ikke-overensstemmende køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som vedkommende har markedsført, registreret eller er ansvarlig for ibrugtagningen af i Unionen, træffes egnede afhjælpende foranstaltninger.

4.   Hvis den pågældende erhvervsdrivende inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, ikke træffer de fornødne foranstaltninger, skal de nationale myndigheder træffe de nødvendige foranstaltninger for at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrugtagning af den eller det ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed på det nationale marked eller for at trække den eller det tilbage fra markedet eller tilbagekalde den eller det.

5.   De nationale myndigheder underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger.

De oplysninger, der gives, skal omfatte alle tilgængelige detaljer, særlig hvad angår de nødvendige data til identifikation af den eller det ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, dens eller dets oprindelse, arten af den påståede manglende overensstemmelse og af den pågældende risiko, arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger samt de argumenter, som den relevante erhvervsdrivende har fremsat. De godkendende myndigheder skal navnlig oplyse, om den manglende overensstemmelse med kravene skyldes:

a)

at køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed ikke opfylder kravene vedrørende menneskers sundhed eller sikkerhed, beskyttelse af miljøet eller andre aspekter af varetagelsen af almene samfundshensyn omfattet af denne forordning, eller

b)

mangler ved de relevante retsakter opført i bilag I.

6.   Medlemsstaterne skal inden for en måned underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om eventuelle trufne foranstaltninger og om yderligere oplysninger, som de måtte råde over, om den eller det pågældende køretøjs, systems, komponents eller separate tekniske enheds manglende overensstemmelse, samt om deres indsigelser, hvis de ikke er indforstået med den meddelte nationale foranstaltning.

7.   Hvis der ikke inden for en måned efter modtagelsen af de i nærværende artikels stk. 6 omhandlede oplysninger er blevet gjort indsigelse mod en foranstaltning truffet af en medlemsstat, enten af en anden medlemsstat eller af Kommissionen, evaluerer Kommissionen foranstaltningen i overensstemmelse med artikel 42.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at der hurtigst muligt træffes de fornødne begrænsende foranstaltninger med hensyn til den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, f.eks. tilbagetrækning af køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed fra deres marked.

Artikel 42

EU-beskyttelsesprocedure

1.   Hvis der under proceduren i artikel 41, stk. 3 og 4, gøres indsigelse mod en medlemsstats foranstaltning, eller hvis Kommissionen finder, at en national foranstaltning er i modstrid med EU-lovgivningen, skal Kommissionen hurtigst muligt vurdere den nationale foranstaltning efter høring af medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende. På grundlag af resultaterne af denne vurdering træffer Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt den nationale foranstaltning er berettiget eller ej.

Kommissionen meddeler sin afgørelse til medlemsstaterne og den eller de relevante erhvervsdrivende.

2.   Hvis Kommissionen anser den nationale foranstaltning for at være berettiget, skal samtlige medlemsstater træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den eller det ikke-overensstemmende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed trækkes tilbage fra deres marked, og underrette Kommissionen herom. Hvis den nationale foranstaltning anses for uberettiget, ophæver den pågældende medlemsstat foranstaltningen eller tilpasser den i overensstemmelse med den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

3.   Hvis den nationale foranstaltning anses for berettiget og tilskrives mangler i denne forordning eller i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, foreslår Kommissionen egnede foranstaltninger som følger:

a)

hvis det drejer sig om delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, foreslår Kommissionen de nødvendige ændringer af den pågældende retsakt

b)

hvis der er tale om FN/ECE-regulativer, foreslår Kommission de nødvendige udkast til ændringer af de relevante FN/ECE-regulativer efter den procedure, der finder anvendelse i henhold til Overenskomsten af 1958, som revideret.

Artikel 43

Overensstemmende køretøjer, systemer eller separate tekniske enheder, som udgør en alvorlig risiko

1.   Hvis en medlemsstat efter at have foretaget en vurdering i henhold til artikel 41, stk. 1, finder, at en eller et køretøj, system, komponent eller separat tekniske enhed, selv om den eller det opfylder de gældende krav og er behørigt mærket, udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko eller i alvorlig grad kan skade miljøet eller den offentlige sundhed, pålægger den den erhvervsdrivende at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, når den eller det markedsføres, registreres eller efter dens eller dets ibrugtagning ikke længere udgør en risiko, eller for at trække køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed tilbage fra markedet eller tilbagekalde den eller det inden for en rimelig tidsfrist i forhold til risikoens art. Medlemsstaten kan nægte at registrere sådanne køretøjer, så længe køretøjsfabrikanten ikke har truffet alle disse passende foranstaltninger.

2.   For så vidt angår et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed som omhandlet i stk. 1, sikrer den erhvervsdrivende, at der træffes afhjælpende foranstaltninger med hensyn til alle sådanne køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der markedsføres, registreres eller ibrugtages i Unionen.

3.   Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat underretter inden for en måned Kommissionen og de øvrige medlemsstater om alle foreliggende detaljer, især de data, der er nødvendige for identifikation af den eller det pågældende køretøj, system, komponent eller separate tekniske enhed, køretøjets, systemets, komponentens eller den separate tekniske enheds oprindelse og forsyningskæde, risikoens art samt arten og varigheden af de trufne nationale foranstaltninger.

4.   Kommissionen skal hurtigst muligt høre medlemsstaterne og den eller de pågældende erhvervsdrivende og især den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse, og vurdere de trufne nationale foranstaltninger. På grundlag af denne vurdering træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt de nationale foranstaltninger, der henvises til i stk. 1, anses for berettiget eller ej, og foreslår om nødvendigt passende foranstaltninger.

5.   Kommissionen retter sin afgørelse til alle medlemsstaterne og meddeler den straks til den eller de relevante erhvervsdrivende.

Artikel 44

Køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der ikke er i overensstemmelse med den godkendte type

1.   Den godkendende myndighed, som har meddelt en EU-typegodkendelse, træffer i tilfælde, hvor nye køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller er forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, de nødvendige foranstaltninger, herunder inddragelse af typegodkendelsen, for at sikre, at køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er under fremstilling, bringes i overensstemmelse med den godkendte type.

2.   Med henblik på stk. 1 anses afvigelser fra oplysningerne i EU-typegodkendelsesattesten eller informationspakken for at udgøre en manglende overensstemmelse med den godkendte type.

3.   Godtgør en godkendende myndighed, at nye køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke udstedt af en anden medlemsstat, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, kan den anmode den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen, om at kontrollere, om de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er under fremstilling, fortsat er i overensstemmelse med den godkendte type. Efter modtagelse af en sådan anmodning træffer den godkendende myndighed, som har meddelt EU-typegodkendelse, snarest muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter, at anmodningen er fremsat, de fornødne foranstaltninger.

4.   Den godkendende myndighed skal i nedenstående tilfælde anmode den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse for et system, en komponent, en separat teknisk enhed eller et delvist opbygget køretøj, om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de køretøjer, der er under fremstilling, på ny bringes i overensstemmelse med den godkendte type:

a)

såfremt et køretøjs manglende overensstemmelse i forbindelse med EU-typegodkendelse af en køretøjstype udelukkende skyldes et systems, en komponents eller en separat teknisk enheds manglende overensstemmelse, eller

b)

såfremt et trinvis færdigopbygget køretøjs manglende overensstemmelse i forbindelse med etapevis typegodkendelse udelukkende skyldes manglende overensstemmelse for et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der er en del af det delvis opbyggede køretøj, eller skyldes selve det delvis opbyggede køretøjs uoverensstemmelse.

5.   Efter modtagelse af en sådan anmodning træffer den pågældende godkendende myndighed de fornødne foranstaltninger, om nødvendigt i samarbejde med den godkendende myndighed, der har fremsat anmodningen, snarest muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder efter, at anmodningen er fremsat.

6.   Såfremt det fastslås, at der er manglende overensstemmelse med reglerne, skal den godkendende myndighed i den medlemsstat, der har meddelt EU-typegodkendelse for systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed, eller for det delvis opbyggede køretøj, træffe de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger.

De godkendende myndigheder underretter inden for en frist på en måned hinanden om enhver inddragelse af en EU-typegodkendelse og grundene hertil.

7.   Bestrider den godkendende myndighed, der har udstedt EU-typegodkendelsen, den manglende overensstemmelse, som den er blevet underrettet om, bestræber de berørte medlemsstater sig på at forlige tvisten. Kommissionen holdes underrettet og foretager om nødvendigt høringer for at nå frem til en løsning.

Artikel 45

Markedsføring og ibrugtagning af dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for væsentlige systemers korrekte funktion

1.   Dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for den korrekte funktion af systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller miljømæssige præstationer, må ikke markedsføres, registreres eller ibrugtages, medmindre der er givet tilladelse hertil af en godkendende myndighed i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, 2 og 4.

2.   Med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af stk. 1 kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der opstiller en liste over sådanne dele eller sådant udstyr på grundlag af de foreliggende oplysninger, og særlig oplysninger fremsendt af medlemsstaterne vedrørende:

a)

alvorligheden af risikoen for køretøjernes sikkerhed eller miljøpræstationer, når de er monteret med de dele eller det udstyr, der er tale om

b)

de eventuelle virkninger for forbrugerne og fabrikanterne på eftermarkedet, hvis der stilles krav om en eventuel tilladelse til dele eller udstyr som omhandlet i denne artikel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2.

3.   Stk. 1 gælder ikke for originale dele eller originalt udstyr og for dele eller udstyr, der er typegodkendt efter en af de retsakter, der er nævnt i bilag I, medmindre godkendelsen vedrører andre aspekter end dem, der er omfattet af stk. 1.

4.   Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 71 at vedtage delegerede retsakter vedrørende de krav, som dele eller udstyr omhandlet i nærværende artikels stk. 1 skal opfylde.

5.   Disse krav kan baseres på de retsakter, der er opført i bilag I, eller kan bestå i, at der foretages en sammenligning mellem delene eller udstyret og det originale køretøjs miljø- eller sikkerhedsmæssige præstation eller, hvis det er hensigtsmæssigt, en hvilken som helst af dets deles præstationer. I begge tilfælde skal kravene sikre, at delene eller udstyret ikke hæmmer funktionen af de systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller miljøpræstationer.

Artikel 46

Dele eller udstyr, der kan udgøre en alvorlig risiko for væsentlige systemers korrekte funktion — relaterede krav

1.   For så vidt angår artikel 45, stk. 1, forelægger fabrikanten af delene eller udstyret den godkendende myndighed en ansøgning ledsaget af en prøvningsrapport, der er udarbejdet af en udpeget teknisk tjeneste, der attesterer, at de dele eller det udstyr, som der søges om tilladelse til, opfylder kravene i artikel 45, stk. 4. Fabrikanten kan kun indsende én ansøgning pr. deltype og kun til én godkendende myndighed.

Hvis den anmodes herom af en kompetente myndighed i en anden medlemsstat, skal den godkendende myndighed, der har meddelt tilladelsen, inden for en måned efter at have modtaget anmodningen til den kompetente myndighed fremsende et eksemplar af den tilladelsesattest, der er anmodet om, med bilag via et fælles, sikkert elektronisk udvekslingssystem. Dette eksemplar kan også have form af en sikker elektronisk fil.

2.   Ansøgningen skal indeholde oplysninger om fabrikanten af delene eller udstyret, delenes eller udstyrets type, identifikation og numre, køretøjsfabrikantens navn, køretøjstype og, hvis det er hensigtsmæssigt, fremstillingsår eller alle andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det køretøj, som delene eller udstyret skal monteres på.

Når den godkendende myndighed på grundlag af prøvningsrapporten og anden dokumentation har konstateret, at de pågældende dele eller det pågældende udstyr overholder kravene i artikel 45, stk. 4, tillader den, at delene eller udstyret markedsføres på markedet og ibrugtages, jf. dog nærværende artikels stk. 4, andet afsnit.

Den godkendende myndighed udsteder øjeblikkeligt en attest til fabrikanten.

3.   Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at opstille en model og et nummereringssystem for den attest, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelses-proceduren i artikel 69, stk. 2.

4.   Fabrikanten underretter straks den godkendende myndighed, der har udstedt tilladelsen, om enhver ændring, der berører de betingelser, hvorunder den blev udstedt. Den godkendende myndighed tager stilling til, om tilladelsen skal revideres eller genudstedes, og om der er brug for yderligere prøvninger.

Fabrikanten har ansvaret for at sikre, at dele og udstyr fremstilles og fortsætter med at blive fremstillet under de betingelser, hvorunder tilladelsen blev udstedt.

5.   Før den godkendende myndighed giver en tilladelse, efterprøver den, at der findes tilfredsstillende ordninger og procedurer til sikring af effektiv kontrol med fremstillingens overensstemmelse.

Hvis den godkendende myndighed finder, at betingelserne for udstedelsen af tilladelsen ikke længere er opfyldt, anmoder den fabrikanten om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at delene eller udstyret på ny bringes i overensstemmelse. Den trækker om nødvendigt tilladelsen tilbage.

6.   Godkendende myndigheder fra forskellige medlemsstater underretter Kommissionen om enhver uenighed angående de tilladelser, der er nævnt i stk. 2, andet afsnit. Kommissionen træffer passende foranstaltninger for at løse uenigheden og kan om nødvendigt bl.a. kræve tilbagetrækning af tilladelser efter høring af de godkendende myndigheder.

7.   Indtil den liste, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, er fastsat, kan medlemsstaterne opretholde nationale bestemmelser med hensyn til de dele eller det udstyr, der kan påvirke den korrekte funktion af systemer, der er væsentlige for køretøjets sikkerhed eller miljømæssige præstationer.

Artikel 47

Tilbagekaldelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder

1.   Hvis en fabrikant, der har fået udstedt en EU-typegodkendelse for en køretøjstype, er forpligtet til i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 at tilbagekalde køretøjer, som vedkommende har markedsført, registreret eller for hvilke, fabrikanten var ansvarlig for ibrugtagningen, fordi et system, en komponent eller en separat teknisk enhed monteret på køretøjet udgør en alvorlig risiko mod sikkerheden, den offentlige sundhed eller miljøet, uanset om den eller det er behørigt godkendt i henhold til denne forordning, eller fordi en del, som ikke er underlagt specifikke krav i henhold til typegodkendelseslovgivning, udgør en alvorlig risiko for sikkerheden, den offentlige sundhed eller miljøet, skal fabrikanten straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt køretøjsgodkendelsen, herom.

2.   Når en fabrikant af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er blevet EU-typegodkendt, i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 er forpligtet til at tilbagekalde systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er blevet markedsført, eller for hvilke fabrikanten var ansvarlig for ibrugtagningen, fordi de udgør en alvorlig risiko for sikkerheden, arbejdssikkerheden, den offentlige sundhed eller miljøet, uanset om de er behørigt godkendt i henhold til denne forordning, skal fabrikanten straks underrette den godkendende myndighed, der har meddelt godkendelse, herom.

3.   Fabrikanten foreslår over for den godkendende myndighed et sæt passende afhjælpningsforanstaltninger til fjernelse af den i stk. 1 og 2 omhandlede alvorlige risiko. Den godkendende myndighed underretter hurtigst muligt de øvrige medlemsstaters godkendende myndigheder om de foreslåede afhjælpningsforanstaltninger.

De godkendende myndigheder skal sikre, at afhjælpningsforanstaltningerne rent faktisk gennemføres i deres respektive medlemsstater.

4.   Hvis de berørte godkendende myndigheder vurderer, at afhjælpningsforanstaltningerne er utilstrækkelige eller ikke gennemføres hurtigt nok, underretter de hurtigst muligt den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelsen.

Den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, underretter herefter fabrikanten. Hvis fabrikanten ikke foreslår og gennemfører effektive afhjælpende foranstaltninger, træffer den godkendende myndighed, der har meddelt EU-typegodkendelse, alle de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger og kan bl.a. trække EF-typegodkendelsen tilbage. I tilfælde af tilbagetrækning af EU-typegodkendelsen underretter den godkendende myndighed ved anbefalet brev eller tilsvarende elektronisk inden for en måned efter en sådan tilbagetrækning fabrikanten, de godkendende myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Artikel 48

Underretning om beslutninger og tilgængelige retsmidler

1.   Der skal gives en udførlig begrundelse for alle beslutninger, som træffes i medfør af denne forordning, og for alle beslutninger om at nægte eller inddrage EU-typegodkendelse, eller nægte registrering, forbyde eller begrænse markedsføring, registrering eller ibrugtagning af et køretøj, eller som kræver tilbagetrækning af et køretøj fra markedet.

2.   Den berørte part underrettes om en sådan beslutning med angivelse af, hvilke retsmidler, der er tilgængelige for vedkommende i medfør af gældende ret i den pågældende medlemsstat, og hvilke tidsfrister der gælder for anvendelse af disse retsmidler.

KAPITEL XIII

INTERNATIONALE REGULATIVER

Artikel 49

FN/ECE-regulativer, der er påkrævede ved EU-typegodkendelse

1.   FN/ECE-regulativer eller ændringer hertil, som Unionen har stemt for eller tiltrådt, og som er opført i bilag I til denne forordning eller i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning, indgår i kravene til EU-typegodkendelsen af et køretøj.

2.   Medlemsstaternes godkendende myndigheder accepterer godkendelser udstedt i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede FN/ECE-regulativer og, hvor dette er relevant, de dertil hørende godkendelsesmærkninger i stedet for de tilsvarende godkendelser og godkendelsesmærkninger meddelt i overensstemmelse med denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning.

3.   Hvis Unionen har stemt for et FN/ECE-regulativ eller ændringer til et sådant i forbindelse med EU-typegodkendelse af et køretøj, vedtager Kommissionen om nødvendigt i overensstemmelse med artikel 71 en delegeret retsakt med henblik på at gøre FN/ECE-regulativet eller ændringer hertil obligatoriske og på at ændre bilag I til denne forordning eller ændre delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning, hvor det er relevant.

Denne delegerede retsakt fastsætter datoerne for obligatorisk anvendelse af FN/ECE-regulativet eller af ændringerne hertil og omfatter i fornødent omfang overgangsbestemmelser.

Kommissionen vedtager separate, delegerede retsakter, der anfører den obligatoriske anvendelse af FN/ECE-regulativerne.

Artikel 50

Anerkendelse af OECD-prøvningsrapporten med henblik på EU-typegodkendelse

1.   Hvor der i denne forordning henvises til OECD-regulativer, kan EU-typegodkendelse, uden at dette tilsidesætter andre krav fastsat i denne forordning, baseres på den samlede prøvningsrapport, der er udstedt på grundlag af de standardiserede OECD-regulativer, som et alternativ til de prøvningsrapporter, der udfærdiges i henhold til denne forordning eller delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning.

2.   For at være antagelig i forbindelse med en EU-typegodkendelse, skal OECD-prøvningsrapporten omhandlet i stk. 1 være godkendt i overensstemmelse med bilag 1 til OECD-Rådets afgørelse fra februar 2012 om ændring af de standardiserede OECD-regulativer om officiel prøvning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, som ændret.

KAPITEL XIV

LEVERING AF TEKNISKE OPLYSNINGER

Artikel 51

Oplysninger beregnet for brugerne

1.   Fabrikanten må ikke levere teknisk information vedrørende de forhold, der er truffet bestemmelse om i denne forordning eller i delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, der afviger fra de oplysninger, der er godkendt af den godkendende myndighed.

2.   Hvis en delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til denne forordning indeholder bestemmelser herom, skal fabrikanten stille de relevante oplysninger og nødvendige vejledninger til rådighed for brugerne, og disse skal beskrive særlige betingelser for eller begrænsninger med hensyn til brugen af et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed.

3.   De i stk. 2 omhandlede oplysninger skal gives på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor køretøjet skal markedsføres, registreres eller ibrugtages. De skal, efter den godkendende myndigheds godkendelse, gives i køretøjets instruktionsbog.

Artikel 52

Oplysninger beregnet for fabrikanter af komponenter eller separate tekniske enheder

1.   Køretøjsfabrikanten stiller alle oplysninger, som er nødvendige for EU-typegodkendelse af komponenter eller separate tekniske enheder, eller for at opnå tilladelse i henhold til artikel 45, herunder, når dette er relevant, tegninger omhandlet i delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning, til rådighed for fabrikanter af komponenter eller separate tekniske enheder.

Køretøjets fabrikant kan pålægge de fabrikanter, der fremstiller komponenter eller separate tekniske enheder, en bindende aftale om fortrolig behandling af oplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, bl.a. oplysninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

2.   En fabrikant af komponenter eller separate tekniske enheder skal, i sin egenskab af indehaver af en EU-typegodkendelsesattest, som i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4, indeholder begrænsninger vedrørende brugen, eller særlige monteringsbetingelser eller begge dele, give køretøjsfabrikanten alle de detaljerede oplysninger herom.

Hvis en af de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning indeholder bestemmelser herom, skal fabrikanten af komponenter eller separate tekniske enheder sammen med de fremstillede komponenter eller separate tekniske enheder levere instruktioner med hensyn til begrænsning af brugen eller særlige monteringsbetingelser.

KAPITEL XV

ADGANG TIL REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER

Artikel 53

Fabrikantens forpligtelser

1.   Fabrikanten skal sikre, at autoriserede forhandlere, reparatører og uafhængige aktører har adgang på ikke-diskriminerende vilkår til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer gennem umiddelbart tilgængelige websteder, der anvender et standardiseret format. Dette krav finder ikke anvendelse på køretøjer, der er blevet godkendt som et køretøj i en lille serie.

Software af afgørende betydning for sikkerheds- og miljøkontrolsystemers funktion kan beskyttes mod uautoriserede indgreb. Ethvert indgreb i disse systemer, som er nødvendigt med henblik på reparation og vedligeholdelse, eller som kan foretages af autoriserede forhandlere eller reparatører, skal dog også kunne foretages af uafhængige aktører på ikke-diskriminerende vis.

2.   Indtil Kommissionen har indført et standardiseret format for fremlæggelsen af de i stk. 1 omhandlede informationer, skal disse informationer være tilgængelige på en ensartet måde, og uafhængige aktørers bearbejdning heraf skal kunne ske ved en rimelig indsats.

Fabrikanterne skal på ikke-diskriminerende vis stille undervisningsmateriale og relevante arbejdsredskaber til rådighed for autoriserede forhandlere, reparatører og uafhængige aktører. En sådan tilrådighedsstillelse omfatter, hvor det er relevant, adgang til tilstrækkelig oplæring i downloading af software, forvaltning af diagnosefejlkoder og anvendelse af arbejdsredskaber.

3.   De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal med forbehold af bestemmelserne i samme stykke omfatte:

a)

traktortype og -model

b)

et utvetydigt køretøjsidentifikationsnummer (VIN)

c)

servicehåndbøger, herunder reparations- og vedligeholdelsesoptegnelser samt serviceplaner

d)

tekniske manualer og teknisk serviceinformation

e)

komponent- og diagnoseinformationer (f.eks. teoretiske min./maks.-værdier for målinger)

f)

ledningsdiagrammer

g)

diagnosefejlkoder (herunder fabrikantspecifikke koder)

h)

samtlige informationer påkrævet til installation af ny eller opdateret software i et nyt køretøj eller køretøjstype (f.eks. software-delnummer)

i)

oplysninger, som vedrører og leveres ved hjælp af proprietære værktøjer og udstyr

j)

dataregistreringsinformation, prøvningsdata og alle øvrige tekniske oplysninger (f.eks. bidirektionelle overvågningsdata, hvis relevant i forbindelse med den anvendte teknologi)

k)

standardiserede arbejdsenheder eller tidsrum for reparations- og vedligeholdelsesopgaver, hvis de stilles til rådighed, enten direkte eller via tredjepart, for fabrikanternes autoriserede forhandlere og reparatører.

4.   En autoriseret forhandler eller reparatør inden for en given leverandørs distributionssystem anses for at være en uafhængig aktør i denne forordnings forstand, i det omfang vedkommende leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med køretøjer, der er omfattet af en anden leverandørs distributionssystem, som vedkommende ikke deltager i.

5.   Reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal altid være tilgængelige, når der bortses fra den nødvendige vedligeholdelse af informationssystemet.

6.   Med henblik på fremstilling og vedligeholdelse af OBD-kompatible udskiftnings- eller servicekomponenter samt diagnoseværktøj og prøveudstyr skal fabrikanten uden forskelsbehandling stille de relevante OBD-informationer, reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet til rådighed for enhver interesseret fabrikant eller reparatør af komponenter, diagnoseværktøj eller prøveudstyr.

7.   Med henblik på konstruktion og produktion af udstyr til køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, skal fabrikanten uden forskelsbehandling stille de relevante OBD-informationer, reparations- og vedligeholdelsesinformationer til rådighed for enhver interesseret fabrikant, installatør eller reparatør af udstyr til køretøjer, som anvender alternative brændstoffer.

8.   Ved ansøgning om EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse skal fabrikanten over for den godkendende myndighed påvise overensstemmelse med denne forordning for så vidt angår de oplysninger, der er påkrævet i henhold til denne artikel.

Hvis sådanne informationer ikke foreligger eller ikke er i overensstemmelse med denne forordning og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget i henhold til denne forordning og finder anvendelse, på det tidspunkt, hvor der ansøges om en EU-typegodkendelse eller en national typegodkendelse, skal fabrikanten afgive dem senest seks måneder efter godkendelsesdatoen.

Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt med henblik på at opstille en model for en attest for adgang til køretøjers OBD- og reparations- og vedligeholdelsesinformationer, der beviser overensstemmelse over for godkendelsesmyndigheden. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2.

9.   Hvis dette bevis ikke foreligger inden for den i stk. 8, andet afsnit, omhandlede periode, skal den godkendende myndighed træffe passende foranstaltninger til sikring af overensstemmelse.

10.   Fabrikanten skal stille efterfølgende ændringer af eller supplementer til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på sit websted, så snart de stilles til rådighed for autoriserede reparatører.

11.   Hvis reparations- og vedligeholdelsesoptegnelser for et køretøj opbevares i en central database, som tilhører køretøjsfabrikanten eller forvaltes på vegne af denne, skal uafhængige reparatører have gratis adgang til sådanne oplysninger, og det skal være muligt for dem at indføre oplysninger om reparation og vedligeholdelse, som de har udført.

12.   Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 71 at vedtage delegerede retsakter, der fastlægger detaljerede tekniske krav med hensyn til adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, navnlig tekniske oplysninger, der vedrører den måde, som reparations- og vedligeholdelsesinformationer skal gives på.

13.   Kommissionen foretager ved hjælp af de i stk. 12 omhandlede delegerede retsakter en forholdsmæssig afpasning af de informationskrav, der er fastsat i denne artikel, herunder de tekniske specifikationer vedrørende den måde, hvorpå informationerne skal fremlægges, idet der tages særligt hensyn til de specifikke tilfælde, hvor fabrikantens produktionsvolumen for den pågældende køretøjstype er relativt lille, under hensyntagen til de grænser for små serie-køretøjer, der er fastsat i bilag II. I behørigt begrundede tilfælde kan sådanne tilpasninger medføre fritagelse fra kravet om at fremlægge informationerne i et standardiseret format. En eventuel tilpasning eller fritagelse skal under alle omstændigheder sikre, at denne artikels målsætninger kan opfyldes.

Artikel 54

Forpligtelser, hvis der er flere indehavere af en typegodkendelse

Ved trinvis godkendelse, blandet godkendelse og etapevis typegodkendelse, er den fabrikant, der er ansvarlig for den respektive typegodkendelse, også ansvarlig for at meddele reparationsinformationer vedrørende den eller det pågældende system, komponent eller separate tekniske enhed eller vedrørende den pågældende etape til både den endelige fabrikant og uafhængige aktører.

Slutfabrikanten er ansvarlig for at stille informationer om hele køretøjet til rådighed for uafhængige aktører.

Artikel 55

Gebyrer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

1.   Fabrikanter kan opkræve rimelige gebyrer for adgangen til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, arbejdsredskaber og oplæringskurser om traktorer, som er omfattet af denne forordning. Et gebyr anses ikke for rimeligt eller forholdsmæssigt, hvis det afholder den uafhængige aktør fra at søge adgang, fordi gebyrets størrelse ikke modsvarer den pågældendes anvendelsesbehov.

2.   Fabrikanten skal stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på dags-, måneds- og årsbasis, og gebyrerne for adgang til disse informationer skal stå i forhold til adgangsperiodens længde.

Artikel 56

Forum om adgang til køretøjsinformationer

Anvendelsesområdet for de aktiviteter, der udføres af det forum om adgang til køretøjsinformationer, der er oprettet ved artikel 13, stk. 9, i Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (34), udvides til at omfatte køretøjer, der er omfattet af denne forordning.

På grundlag af beviser for forsætlig eller utilsigtet misbrug af OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, rådgiver det i stk. 1 omhandlede forum Kommissionen om foranstaltninger for at forebygge sådant misbrug af informationer.

KAPITEL XVI

UDPEGELSE AF OG UNDERRETNING OM TEKNISKE TJENESTER

Artikel 57

Krav med hensyn til tekniske tjenester

1.   Udpegende godkendende myndigheder sikrer, inden de udpeger en teknisk tjeneste i henhold til artikel 59, at den pågældende tjeneste opfylder kravene i nærværende artikels stk. 2 til 9.

2.   Med forbehold af artikel 60, stk. 1, skal en teknisk tjeneste oprettes i henhold til en medlemsstats nationale ret og være en juridisk person.

3.   En teknisk tjeneste skal være et tredjepartsorgan, der er uafhængigt af processen vedrørende konstruktion, fremstilling, levering eller vedligeholdelse af det køretøj, det system, den komponent eller den separate tekniske enhed, som det vurderer.

Et organ, der tilhører en erhvervsorganisation og/eller brancheforening, som repræsenterer virksomheder, der er involveret i konstruktion, fremstilling, tilvejebringelse, sammensætning, brug eller vedligeholdelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som det vurderer, kan, forudsat at det er påvist, at det er uafhængigt, og at der ikke er nogen interessekonflikt, anses for at opfylde kravene i første afsnit.

4.   En teknisk tjeneste, dens øverste ledelse og det personale, der er ansvarlig for at foretage de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til i henhold til artikel 59, stk. 1, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør eller reparatør af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som den vurderer, eller repræsentere parter, der deltager i disse aktiviteter. Dette udelukker ikke anvendelsen af de vurderede køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, der er nødvendige for driften af den tekniske tjeneste eller anvendelsen af sådanne køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, til personlige formål.

En teknisk tjeneste skal sikre, at dets dattervirksomheder eller underentreprenører ikke påvirker den fortrolighed, objektivitet eller uvildighed, der er forbundet med de kategorier af aktiviteter, som den er blevet udpeget til.

5.   En teknisk tjeneste og dens personale skal udføre kategorier af aktiviteter, de er udpeget til, med den størst mulige faglige integritet og den nødvendige tekniske kompetence på det specifikke område og må ikke påvirkes af nogen form for pression eller incitament, navnlig ikke af økonomisk art, som kan have indflydelse på dens afgørelser eller resultaterne af dens vurderingsaktiviteter, især ikke pression og incitamenter fra personer eller grupper af personer, som har en interesse i resultaterne af disse aktiviteter.

6.   En teknisk tjeneste skal være i stand til at udføre samtlige de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1, ved i et omfang, der godtages af den udpegende godkendende myndighed, at påvise, at den har:

a)

personale med tilstrækkelig kompetence, specifik teknisk viden og faglig uddannelse samt tilstrækkelig og relevant erfaring til udførelse af opgaverne

b)

beskrivelser af de relevante procedurer for de kategorier af aktiviteter, som den søger om at blive udpeget til at udføre, så disse procedurers gennemsigtighed og reproducerbarhed sikres

c)

procedurer, der sætter den i stand til at udføre de kategorier af aktiviteter, som den søger om at blive udpeget til at udføre, under behørig hensyntagen til kompleksiteten af de pågældende køretøjers, systemers, komponenters eller separate tekniske enheders teknologi, og til produktionsprocessens karakter af masse- eller serieproduktion, og

d)

de nødvendige midler til på passende vis at udføre de opgaver, der er forbundet med de kategorier af aktiviteter, som den søger om at blive udpeget til, og adgang til alt nødvendigt udstyr eller nødvendige faciliteter.

Herudover skal den over for den udpegende godkendende myndighed påvise sin overensstemmelse med standarderne i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 61, som er relevante for de aktiviteter, som den er udpeget til at udføre.

7.   Det skal sikres, at den tekniske tjeneste, dens øverste ledelse og vurderingspersonalet arbejder uvildigt. De må ikke deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, de er udpeget til at udføre.

8.   Tekniske tjenester skal tegne en ansvarsforsikring med tilknytning til deres aktiviteter, medmindre medlemsstaten kan holdes ansvarlig i henhold til national ret, eller medlemsstaten selv er direkte ansvarlig for overensstemmelsesvurderingen.

9.   Tekniske tjenesters personale har tavshedspligt med hensyn til alle oplysninger, det kommer i besiddelse af ved udførelsen af dets opgaver i henhold til denne forordning eller enhver bestemmelse i national ret, som gennemfører den, undtagen over for den udpegende godkendende myndighed, eller såfremt andet gælder i henhold til EU-retten eller national ret. Ejendomsrettigheder beskyttes.

Artikel 58

Dattervirksomheder og underentreprise i tilknytning til tekniske tjenester

1.   Tekniske tjenester kan give visse af de aktiviteter, som de er udpeget til at udføre i henhold til artikel 59, stk. 1, i underentreprise eller lade disse udføre af en dattervirksomhed, hvis deres udpegende godkendende myndighed samtykker heri.

2.   Hvis en teknisk tjeneste giver bestemte opgaver i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, som den er udpeget til at udføre, i underentreprise eller anvender en dattervirksomhed, skal den sikre, at underentreprenøren eller dattervirksomheden opfylder kravene i artikel 57 og skal underrette den udpegende godkendende myndighed herom.

3.   Tekniske tjenester har det fulde ansvar for de opgaver, der udføres af deres underentreprenører eller dattervirksomheder, uanset hvor disse er etablerede.

4.   Tekniske tjenester skal kunne stille de relevante dokumenter vedrørende vurderingen af underentreprenørens eller dattervirksomhedens kvalifikationer og det arbejde, som disse har udført, til rådighed for den udpegende godkendende myndighed.

Artikel 59

Udpegelse af tekniske tjenester

1.   Tekniske tjenester udpeges til en eller flere af følgende aktivitetskategorier afhængigt af deres kompetenceområde:

a)

kategori A: tekniske tjenester, der i deres egne anlæg udfører de prøvninger, der er nævnt i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag I

b)

kategori B: tekniske tjenester, der fører tilsyn med de prøvninger, der er nævnt i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag I, hvor sådanne prøvninger udføres i fabrikantens eller tredjemands anlæg

c)

kategori C: tekniske tjenester, der foretager en regelmæssig vurdering og overvågning af fabrikantens procedurer til kontrol af produktionens overensstemmelse

d)

kategori D: tekniske tjenester, der fører tilsyn med eller udfører prøvninger eller inspektioner som led i overvågningen af produktionens overensstemmelse.

2.   En godkendende myndighed kan udpeges til teknisk tjeneste i forbindelse med en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1.

3.   Tekniske tjenester i tredjelande ud over dem, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 60, kan underrettes i henhold til artikel 63, men kun hvis en sådan accept af de tekniske tjenester er fastsat i en bilateral aftale mellem Unionen og det berørte tredjeland. Dette hindrer ikke en teknisk tjeneste etableret i henhold til en medlemsstats nationale ret i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i at etablere underafdelinger i tredjelande, forudsat at disse underafdelinger ledes og kontrolleres direkte af den udpegede tekniske tjeneste.

Artikel 60

Fabrikantens akkrediterede interne tekniske tjenester

1.   En fabrikants akkrediterede interne tekniske tjeneste kan kun udpeges til kategori A-aktiviteter, for så vidt angår de tekniske krav, for hvilke prøvning i fabrikantregi er tilladt ved en delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne forordning. Denne tekniske tjeneste skal udgøre en separat, særskilt del af foretagendet og må ikke være involveret i konstruktion, fremstilling, levering eller vedligeholdelse af de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, den vurderer.

2.   En akkrediteret intern teknisk tjeneste skal opfylde følgende krav:

a)

den skal ud over at være udpeget af en medlemsstats godkendende myndighed være akkrediteret af et nationalt akkrediteringsorgan som defineret i artikel 2, nr. 11, i forordning (EF) nr. 765/2008 og i overensstemmelse med de standarder og procedurer omhandlet i nærværende forordnings artikel 61

b)

den akkrediterede interne tekniske tjeneste og dens personale skal være organisatorisk identificerbare og have rapporteringsmetoder inden for det foretagende, som den udgør en del af, som sikrer dens uvildighed og dokumenterer denne over for det relevante nationale akkrediteringsorgan

c)

hverken den akkrediterede interne tekniske tjeneste eller dens personale må deltage i aktiviteter, som kan være i strid med deres objektivitet og integritet i forbindelse med de kategorier af aktiviteter, de er udpeget til at udføre

d)

den akkrediterede interne tekniske tjeneste må udelukkende yde sine tjenester til det foretagende, som den udgør en del af.

3.   En akkrediteret intern teknisk tjeneste behøves for så vidt angår artikel 63 ikke notificeret til Kommissionen, men efter den godkendende myndigheds anmodning skal det foretagende, som den udgør en del af, eller af det nationale akkrediteringsorgan underrette om dens akkreditering.

Artikel 61

Procedurer for præstationsstandarder og vurdering af tekniske tjenester

For at sikre, at tekniske tjenester opfylder de samme høje præstationsstandarder i alle medlemsstaterne, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 71 vedrørende de standarder, som de tekniske tjenester skal opfylde, og proceduren for deres vurdering i overensstemmelse med artikel 62 og deres akkreditering i overensstemmelse med artikel 60.

Artikel 62

Vurdering af tekniske tjenesters kompetencer

1.   Den udpegende godkendende myndighed udarbejder en vurderingsrapport, der påviser, at den ansøgende tekniske tjeneste er blevet vurderet med hensyn til dens opfyldelse af kravene i denne forordning og i de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning. Denne rapport kan omfatte et akkrediteringscertifikat udstedt af et akkrediteringsorgan.

2.   Den vurdering, som den i stk. 1 omhandlede rapport baseres på, skal gennemføres efter de bestemmelser, der er fastlagt i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 61. Vurderingsrapporten revideres mindst hvert tredje år.

3.   Vurderingsrapporten tilsendes Kommissionen på anmodning. I de tilfælde, hvor vurderingen ikke er baseret på en akkrediteringsattest udstedt af et nationalt akkrediteringsorgan, der attesterer, at den tekniske tjeneste opfylder kravene i denne forordning, skal den udpegende godkendende myndighed forelægge Kommissionen dokumentation, der attesterer den tekniske tjenestes kompetence og de ordninger, der er oprettet til sikring af, at den tekniske tjeneste overvåges regelmæssigt af den udpegende godkendende myndighed og opfylder kravene i denne forordning og de delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne forordning.

4.   Den godkendende myndighed, der ønsker at blive udpeget som teknisk tjeneste i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2, skal dokumentere overensstemmelse gennem en vurdering, der skal foretages af auditorer, der er uafhængige af den aktivitet, der vurderes. Sådanne auditorer kan være fra samme organisation, forudsat at de forvaltes separat fra det personale, der udfører den vurderede aktivitet.

5.   En akkrediteret intern teknisk tjenesteskal skal overholde de relevante bestemmelser i denne artikel.

Artikel 63

Underretningsprocedurer

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om navne og adresser, herunder e-mail-adresser, på de ansvarlige personer og om aktivitetskategorien for hver teknisk tjeneste, de har udpeget, samt om alle senere ændringer af disse udpegelser. Det skal angives i underretningsdokumentet, for hvilke emneområder opført i bilag I de tekniske tjenester er udpeget.

2.   En teknisk tjeneste kan kun udføre de i artikel 59, stk. 1, omhandlede aktiviteter på vegne af den udpegende godkendende myndighed, der er ansvarlig for typegodkendelsen, hvis Kommissionen i forvejen er blevet underrettet herom i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

3.   En teknisk tjeneste kan udpeges af flere udpegende godkendende myndigheder og gøres til genstand for en underretning fra disse udpegende godkendende myndigheders medlemsstater, uanset den eller de kategorier af aktiviteter, som den skal udføre i overensstemmelse med artikel 59, stk. 1.

4.   Kommissionen skal underrettes om enhver efterfølgende relevant ændring af udpegelsen.

5.   Hvis en specifik organisation eller et kompetent organ, der udfører en aktivitet, som ikke er omfattet af artikel 59, stk. 1, skal udpeges i henhold til en retsakt opført i bilag I, foretages underretningen i overensstemmelse med nærværende artikel.

6.   Kommissionen offentliggør listen over og de nærmere oplysninger vedrørende tekniske tjenester, for hvilke der er indgivet underretning i overensstemmelse med denne artikel, på sit websted.

Artikel 64

Ændringer af udpegelsen

1.   Hvis en udpegende myndighed har konstateret eller er blevet underrettet om, at en teknisk tjeneste, som den har udpeget, ikke længere opfylder kravene i denne forordning, eller at den ikke opfylder sine forpligtelser, skal den udpegende myndighed begrænse, suspendere eller inddrage udpegelsen, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, og afhængigt af i hvor høj grad kravene eller forpligtelserne ikke er blevet opfyldt. Den medlemsstat, der har indgivet underretning om den pågældende tekniske tjeneste, underretter straks Kommissionen herom. Kommissionen ændrer de offentliggjorte oplysninger omhandlet i artikel 63, stk. 6, i overensstemmelse hermed.

2.   Hvis udpegelsen begrænses, suspenderes eller inddrages, eller hvis den tekniske tjeneste har indstillet sine aktiviteter, skal den udpegende godkendende myndighed træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne tekniske tjenestes sager enten behandles af en anden teknisk tjeneste eller står til rådighed for de ansvarlige udpegende godkendende myndigheder eller og markedsovervågningsmyndigheder efter disses anmodning.

Artikel 65

Anfægtelse af tekniske tjenesters kompetence

1.   Kommissionen undersøger alle sager, hvor den har eller forelægges grund til at tvivle på en teknisk tjenestes kompetence eller fortsatte opfyldelse af de krav og forpligtelser, der påhviler den.

2.   Den udpegende godkendende myndigheds medlemsstat skal efter anmodning forelægge Kommissionen alle oplysninger om grundlaget for udpegelsen eller opretholdelsen af udpegelsen af den pågældende tekniske tjeneste.

3.   Kommissionen skal sikre, at alle følsomme oplysninger, som den indhenter som led i sine undersøgelser, behandles fortroligt.

4.   Hvis Kommissionen finder, at en teknisk tjeneste ikke opfylder eller ikke længere opfylder de krav, som dens udpegelse forudsætter, underretter den den udpegende godkendende myndigheds medlemsstat herom med henblik på i samarbejde med den pågældende medlemsstat at fastsætte de fornødne afhjælpende foranstaltninger og pålægger den pågældende medlemsstat at træffe disse afhjælpende foranstaltninger, herunder om nødvendigt inddragelse af udpegelsen.

Artikel 66

Tekniske tjenesters operationelle forpligtelser

1.   Tekniske tjenester udfører de kategorier af aktiviteter, som de er udpeget til af den udpegende godkendende myndighed og i overensstemmelse med de overensstemmelsesvurderings- og prøvningsprocedurer, der er fastsat i denne forordning og i de retsakter, der er opført i bilag I.

Tekniske tjenester skal føre tilsyn med eller selv udføre de prøvninger, der kræves med henblik på godkendelse eller inspektion som fastsat i denne forordning eller i en af de i bilag I opførte retsakter, medmindre der er givet tilladelse til alternative procedurer. Tekniske tjenester udfører ikke prøvninger, vurderinger eller inspektioner, som de ikke er blevet behørigt udpeget til af deres godkendende myndighed.

2.   Tekniske tjenester skal til enhver tid

a)

give deres udpegende godkendende myndigheder mulighed for i givet fald at overvære den tekniske tjenestes udførelse af overensstemmelsesvurderingen, og

b)

med forbehold af artikel 57, stk. 9, og artikel 67, på anmodning give deres udpegende godkendende myndighed oplysninger om de kategorier af aktiviteter, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.

3.   Hvis en teknisk tjeneste konstaterer, at krav, der er fastsat i denne forordning, ikke er opfyldt af en fabrikant, skal den underrette den udpegende godkendende myndighed herom, således at den udpegende godkendende myndighed kan pålægge den pågældende fabrikant at træffe passende afhjælpende foranstaltninger og efterfølgende undlade at udstede typegodkendelsesattest, medmindre de passende afhjælpende foranstaltninger er truffet i et omfang, som kan godtages af den godkendende myndighed.

4.   Hvis en teknisk tjeneste, der handler på vegne af den udpegende godkendende myndighed, i forbindelse med overvågningen af produktionens overensstemmelse efter udstedelsen af en typegodkendelsesattest konstaterer, at et køretøj, et system, en komponent eller en separat teknisk enhed ikke længere er i overensstemmelse med denne forordning, skal den underrette den udpegende godkendende myndighed herom. Den godkendende myndighed træffer passende forholdsregler som fastsat i artikel 28.

Artikel 67

De tekniske tjenesters oplysningsforpligtelser

1.   Tekniske tjenester underretter deres udpegende myndigheder om følgende:

a)

enhver konstateret ikke-overensstemmelse, som kan nødvendiggøre nægtelse, begrænsning, suspendering eller inddragelse af en typegodkendelsesattest

b)

ethvert forhold, der har indflydelse på omfanget af og betingelserne for deres udpegelse

c)

enhver anmodning om oplysninger om deres aktiviteter, som de har modtaget fra markedsovervågningsmyndighederne.

2.   Efter anmodning fra den udpegende godkendende myndighed skal tekniske tjenester fremlægge oplysninger om de aktiviteter, der udføres inden for det område, for hvilket de er udpeget, og om alle øvrige aktiviteter, de har udført, herunder grænseoverskridende aktiviteter og underentreprise.

KAPITEL XVII

GENNEMFØRELSESRETSAKTER OG DELEGEDE RETSAKTER

Artikel 68

Gennemførelsesretsakter

Med henblik på at nå de i denne forordning fastsatte mål og for at fastlægge ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning vedtager Kommissionen efter undersøgelsesproceduren i artikel 69, stk. 2, gennemførelsesretsakter, der fastlægger følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)

modeller for det oplysningsskema og den informationsmappe, der er omhandlet i artikel 22

b)

nummereringssystemet for de EU-typegodkendelsesattester, der er omhandlet i artikel 24, stk. 4

c)

modellen for den EU-typegodkendelsesattest, som er omhandlet i artikel 25, stk. 2

d)

modellen for bilaget med prøvningsresultater, der vedlægges EU-typegodkendelsesattesten som omhandlet i artikel 25, stk. 3, litra a)

e)

modellen for listen over gældende krav eller retsakter som omhandlet i artikel 25, stk. 6

f)

de generelle krav til formatet for den prøvningsrapport, som er omhandlet i artikel 27, stk. 1

g)

modellen for den typeattest, som er omhandlet i artikel 33, stk. 2

h)

modellen for det EU-typegodkendelsesmærke, som er omhandlet i artikel 34

i)

tilladelsen til at give EU-typegodkendelser med undtagelse for nye teknologier eller nye principper som omhandlet i artikel 35, stk. 3

j)

modellerne for typegodkendelsesattesten og typeattesten for så vidt angår nye teknologier eller nye principper som omhandlet i artikel 35, stk. 4

k)

tilladelsen til en medlemsstat til at udvide typegodkendelsen som omhandlet i artikel 36, stk. 2

l)

listen over dele eller udstyr som omhandlet i artikel 45, stk. 2

m)

modellen og nummereringssystemet for den attest, der er omhandlet i artikel 46, stk. 3, samt alle aspekter vedrørende godkendelsesproceduren som omhandlet i den i nævnte artikel

n)

modellen for den attest, der påviser overensstemmelse over for den godkendende myndighed, som omhandlet i artikel 53, stk. 8.

Artikel 69

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af »Det Tekniske Udvalg for Landbrugskøretøjer« (TC-AV). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

Artikel 70

Ændring af bilagene

Uden at det berører denne forordnings øvrige bestemmelser om ændring af bilagene hertil, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 71, vedrørende ændringer af bilag I med henblik på at indføje retsaktreference og tage berigtigelser i betragtning.

Artikel 71

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 5, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 6, artikel 20, stk. 8, artikel 27, stk. 6, artikel 28, stk. 6, artikel 45, stk. 4, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 12, artikel 61 og artikel 70, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 22. marts 2013.

3.   Den i artikel 17, stk. 5, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 6, artikel 20, stk. 8, artikel 27, stk. 6, artikel 28, stk. 6, artikel 45, stk. 4, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 12, artikel 61 og artikel 70 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 5, artikel 18, stk. 4, artikel 19, stk. 6, artikel 20, stk. 8, artikel 27, stk. 6, artikel 28, stk. 6, artikel 45, stk. 4, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 12, artikel 61 og artikel 70, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

KAPITEL XVIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 72

Sanktioner

1.   Medlemsstaterne fastsætter sanktioner for erhvervsdrivendes overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning og delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning. De træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne underretter senest den 23. marts 2015 Kommissionen om disse sanktionsbestemmelser og giver omgående Kommissionen meddelelse om senere ændringer af betydning for dem.

2.   De typer overtrædelser, for hvilke der gælder sanktioner, omfatter:

a)

afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med godkendelsesprocedurer eller procedurer, der fører til tilbagekaldelse

b)

forfalskning af prøvningsresultater vedrørende typegodkendelse eller overensstemmelse med reglerne efter ibrugtagning

c)

tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kan føre til tilbagekaldelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse

d)

brug af manipulationsanordninger

e)

nægtelse af adgang til oplysninger

f)

erhvervsdrivendes tilgængeliggørelse på markedet af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, som er genstand for godkendelse, uden en sådan godkendelse, eller forfalskning af dokumenter eller påskrifter med henblik herpå.

Artikel 73

Overgangsbestemmelser

1.   Med forbehold af de øvrige bestemmelser i denne forordning, medfører denne forordning ikke ugyldighed for en EU-typegodkendelse meddelt for køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder før den 1. januar 2016.

2.   De godkendende myndigheder meddeler fortsat udvidelse af godkendelser til de køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med direktiv 2003/37/EF og ethvert andet direktiv anført i artikel 76, stk. 1. Sådanne godkendelser må imidlertid ikke anvendes med henblik på at opnå en typegodkendelse for et køretøj i henhold til denne forordning.

3.   Nye systemer, komponenter, separate tekniske enheder eller køretøjer af typer, der er typegodkendt som helt køretøj i henhold til direktiv 2003/37/EF, kan, ved undtagelse fra denne forordning, fortsat registreres, markedsføres eller ibrugtages indtil den 31. december 2017. Ny køretøjer af typer, der ikke er underlagt typegodkendelse i henhold til direktiv 2003/37/EF, kan også fortsat blive registreret eller tages i brug inden denne dato i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor ibrugtagningen eller registreringen finder sted.

I sådanne tilfælde må de nationale myndigheder ikke forbyde, begrænse eller hindre registrering, markedsføring eller ibrugtagning af køretøjer, der er i overensstemmelse med den godkendte type.

Artikel 74

Rapport

1.   Senest den 31. december 2019 underretter medlemsstaterne Kommissionen om anvendelsen af typegodkendelsesprocedurerne i denne forordning.

2.   På grundlag af underretningen i stk. 1 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning senest den 31. december 2020.

Artikel 75

Gennemgang

1.   Kommissionen aflægger senest den 31. december 2022 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende de emner, der er omhandlet i stk. 3.

2.   Rapporten udarbejdes på grundlag af en omfattende høring af de relevante interessehavere, og skal tage hensyn til de gældende, tilknyttede europæiske og internationale standarder.

3.   Senest den 31. december 2021 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om:

a)

antallet af individuelle godkendelser pr. år, der er givet til køretøjer, som er omfattet af denne forordning, inden deres første registrering, af de nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat efter den 1. januar 2016

b)

de nationale kriterier, som disse godkendelser var baseret på, for så vidt som disse kriterier afveg fra de krav, der er obligatorisk gældende for EU-typegodkendelse.

4.   Rapporten ledsages, hvis hensigtsmæssigt, af lovgivningsmæssige forslag, og skal undersøge inddragelsen af individuelle godkendelser i forordningen på grundlag af harmoniserede krav.

Artikel 76

Ophævelse

1.   Med forbehold af nærværende forordnings artikel 73, stk. 2, ophæves direktiv 2003/37/EF, 74/347/EØF, 76/432/EØF, 76/763/EØF, 77/537/EØF, 78/764/EØF, 80/720/EØF, 86/297/EØF, 86/298/EØF, 86/415/EØF, 87/402/EØF, 2000/25/EF, 2009/57/EF, 2009/58/EF, 2009/59/EF, 2009/60/EF, 2009/61/EF, 2009/63/EF, 2009/64/EF, 2009/66/EF, 2009/68/EF, 2009/75/EF, 2009/76/EF og 2009/144/EF med virkning fra 1. januar 2016.

2.   Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til denne forordning og læses, for så vidt angår direktiv 2003/37/EF, i henhold til sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 77

Ændring af direktiv 2006/42/EF

Første led i litra e) i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2006/42/EF affattes således:

»—

landbrugs- og skovbrugstraktorer, bortset fra maskiner monteret på disse køretøjer«.

Artikel 78

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Den finder anvendelse fra den 1. januar 2016.

Fra den 22. marts 2013 kan de nationale myndigheder ikke nægte at meddele EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse på anmodning af en fabrikant for en ny type køretøj eller forbyde registrering, markedsføring eller ibrugtagning af et nyt køretøj, såfremt det pågældende køretøj er i overensstemmelse med denne forordning og delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 5. februar 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand


(1)  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 42.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 20.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.1.2013.

(3)  EUT L 171 af 9.7.2003, s. 1.

(4)  EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

(5)  EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24.

(6)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

(7)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

(8)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(9)  EFT L 191 af 15.7.1974, s. 5.

(10)  EFT L 122 af 8.5.1976, s. 1.

(11)  EFT L 262 af 27.9.1976, s. 135.

(12)  EFT L 220 af 29.8.1977, s. 38.

(13)  EFT L 255 af 18.9.1978, s. 1.

(14)  EFT L 194 af 28.7.1980, s. 1.

(15)  EFT L 186 af 8.7.1986, s. 19.

(16)  EFT L 186 af 8.7.1986, s. 26.

(17)  EFT L 240 af 26.8.1986, s. 1.

(18)  EFT L 220 af 8.8.1987, s. 1.

(19)  EFT L 173 af 12.7.2000, s. 1.

(20)  EUT L 261 af 3.10.2009, s. 1.

(21)  EUT L 198 af 30.7.2009, s. 4.

(22)  EUT L 198 af 30.7.2009, s. 9.

(23)  EUT L 198 af 30.7.2009, s. 15.

(24)  EUT L 203 af 5.8.2009, s. 19.

(25)  EUT L 214 af 19.8.2009, s. 23.

(26)  EUT L 216 af 20.8.2009, s. 1.

(27)  EUT L 201 af 1.8.2009, s. 11.

(28)  EUT L 203 af 5.8.2009, s. 52.

(29)  EUT L 261 af 3.10.2009, s. 40.

(30)  EUT L 201 af 1.8.2009, s. 18.

(31)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 33.

(32)  EUT L 374 af 27.12.2006, s. 10.

(33)  EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(34)  EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1.


BILAG I

LISTE OVER KRAV I FORBINDELSE MED EU-TYPEGODKENDELSE AF ET KØRETØJ

Nr.

Artikel

Område

Retsaktreference

Motor-køretøjer

Køretøjsklasse

T1a

T1b

T2a

T2b

T3a

T3b

T 4.1a

T4.1b

(+)

T 4.2a

T 4.2b

(+)

T 4.3a

T4.3b

Ca

Cb

(++)

Ra

Rb

Sa

Sb

1

17, stk.2, litra a)

Køretøjskonstruktionens integritet

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

X

X

X

X

2

17, stk.2, litra b)

Maksimal konstruktionsfart, fartregulator og anordninger til fartbegrænsning

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

3

17, stk.2, litra b)

Bremseanordninger og påhængsvognsbremsekobling

FBKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

4

17, stk.2, litra b)

Styringsapparat for hurtige traktorer

FFSKK (baseret på ECE 79 REV [nyt nummer])

Y

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

I

NA

NA

NA

NA

5

17, stk.2, litra b)

Styreapparat

FFSKK

Y

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

I

NA

NA

NA

NA

NA

6

17, stk.2, litra b)

Speedometer

 

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

7

17, stk. 2, litra c)

Synsfelt og forrudeviskere

FFSKK (baseret på ECE 71 REV. 1)

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

8

17, stk.2, litra c)

Ruder

FFSKK (baseret på ECE 43 Rev2 Am3 Sup11)

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

9

17, stk.2, litra c)

Førerspejle

FFSKK

Y

X

X

X

X

NA

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

10

17, stk. 2, litra c)

Førerinformationssystemer

FFSKK

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

11

17, stk. 2, litra d)

Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder

FFSKK (baseret på

ECE 3 Rev3 Am1 Sup11; ECE 4 Rev4 Sup14;

ECE 5 Supplement 7 til ændrings-serie 02; ECE 6 Rev4 Sup17; ECE 7 Rev4 Sup15;

ECE 19 Rev5 Sup1; ECE 23 Rev2 Sup15;

ECE 31 Supplement 7 til ændrings-serie 02;

ECE 37 Supplement 36 til ændrings-serie 02;

ECE 38 Rev2 Sup14; ECE 98 Rev1 Sup11;

ECE 99 Supplement 6 til regulativets oprindelige udgave;

ECE 112 ændrings-serie 01;

ECE 113 Supplement 9 til regulativets oprindelige udgave)

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

12

17, stk. 2, litra d)

Belysningsanlæg

FFSKK (baseret på ECE 86 Am [nyt nummer])

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

X

X

X

X

13

17, stk. 2, litra e)

Beskyttelse af personer i køretøjet, herunder indvendigt udstyr, nakkestøtter, sikkerhedsseler, døre

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

14

17, stk. 2, litra f)

Køretøjets udvendige dele og tilbehør

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

15

17, stk. 2, litra g)

Elektromagnetisk kompatibilitet

FFSKK

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

16

17, stk. 2, litra h)

Lydsignalapparat

FFSKK

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

17

17, stk. 2. litra i)

Opvarmningsanlæg

FFSKK

Y

X

X

X

X

X

NA

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

18

17, stk. 2, litra j)

Anordninger mod uautoriseret brug

FFSKK

Y (kun for klasse T og C)

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

Z

Z

X

X

19

17, stk. 2, litra k)

Nummerplade

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

X

X

X

X

20

17, stk. 2, litra k)

Foreskrevne skilte og mærker

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

X

X

X

X

21

17, stk. 2, litra l)

Dimensioner og påhængskøretøjets masse

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

X

X

X

X

22

17, stk. 2, litra l)

Tilladt totalmasse

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

23

17, stk. 2, litra l)

Ballastmasse

FFSKK

 

X

X

X

X

NA

NA

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

24

17, stk. 2, litra m)

Elektriske systemers sikkerhed

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

25

17, stk. 2, litra a), 17, stk. 2, litra m), 18, stk. 2, litra l)

Brændstoftank

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

26

17, stk. 2, litra n)

Beskyttelse bagtil

FFSKK

 

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

X

X

NA

NA

27

17, stk. 2, litra o)

Beskyttelse mod siderne

FFSKK

 

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

X

NA

NA

28

17, stk. 2, litra p)

Lad

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

29

17, stk. 2, litra q)

Trækanordninger

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

30

17, stk. 2, litra r)

Dæk

FFSKK (baseret på ECE 106 Am5 Sup6)

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

X

X

X

X

31

17, stk. 2, litra s)

Stænkafskærmningssystemer

FFSKK

Y

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

X

NA

NA

NA

X

NA

NA

32

17, stk. 2, litra t)

Bakgear

FFSKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

33

17, stk. 2, litra u)

Sporvidder

FFSKK

 

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

X

X

NA

NA

NA

NA

34

17, stk. 2, litra v)

Mekaniske koblinger

FFSKK

 

X

X

X

X

X

 

X

X

X

X

X

X

I

I

X

X

X

X

35

18, stk. 2, litra a)

ROPS

FFKK (prøvningsrapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code. 3, som ændret)

 

X

X

NA

NA

NA

NA

NA

NA

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

NA

NA

36

18, stk. 2, litra a)

ROPS (bælter)

FFKK (prøvnings-rapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code 8, som ændret)

 

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

NA

X

X

NA

NA

NA

NA

37

18, stk. 2, litra a)

ROPS (statisk afprøvning)

FFKK (prøvnings-rapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code 4, som ændret)

 

X

X

NA

NA

NA

NA

NA

NA

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

38

18, stk. 2, litra a)

ROPS, frontmonteret (smalsporede traktorer)

FFKK (prøvnings-rapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code 6, som ændret)

 

NA

NA

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

X

X

NA

NA

NA

NA

NA

NA

39

18, stk. 2, litra a)

ROPS, bagmonteret (smalsporede traktorer)

FFKK (prøvnings-rapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code 7, som ændret)

 

NA

NA

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

X

X

NA

NA

NA

NA

NA

NA

40

18, stk. 2, litra b)

FOPS, beskyttelse mod nedfaldende genstande

FFKK (prøvnings-rapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code 10, som ændret)

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

41

18, stk. 2, litra c)

Passagersæder

FFKK

 

X

X

NA

NA

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

42

18, stk. 2, litra d)

Støjniveau for føreren

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

43

18, stk. 2, litra e)

Førersæde

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

44

18, stk. 2, litra f)

Betjeningsplads og adgangsforhold til førerplads

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

45

18, stk. 2, litra g)

Kraftudtag

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

46

18, stk. 2, litra h)

Afskærmning af transmissionselementer

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

47

18, stk. 2, litra i)

Sikkerhedsselers forankringer

FFKK (prøvnings-rapport alternativ til den for anvendelsesområdet for OECD Code 3, 4, 6, 7, 8; som ændret)

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

48

18, stk. 2, litra j)

Sikkerhedsseler

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

49

18, stk. 2, litra k)

OPS, beskyttelse mod indtrængende genstande

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

50

18, stk. 2, litra l)

Udstødningssystem

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

51

18, stk. 2, litra l), 18, stk. 2, litra n), 18, stk. 2, litra q), 18, stk. 4

Brugsvejledning

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

52

18, stk. 2, litra o)

Betjeningsgreb, herunder især anordninger til nødstop og automatisk stop

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

53

18, stk. 2, litra p)

Beskyttelse mod mekaniske farer ud over dem, der er omhandlet i artikel 18, stk. 2, litra a), b), g) og k), herunder beskyttelse mod brud på væskeførende rør og køretøjets ukontrollerede bevægelser

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

Z

Z

X

X

54

18, stk. 2, litra r), 18, stk. 2, litra p)

Afskærmninger og beskyttelsesudstyr

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

Z

Z

X

X

55

18, stk. 2, litra l), 18, stk. 2, litra s), 18, stk. 2, litra q), 18, stk. 4

Information, advarsler og mærkning

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

Z

Z

X

X

56

18, stk. 2, litra t)

Materialer og produkter

FFKK

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

57

18, stk. 2, litra u)

Batterier

FFKK

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

58

18, stk. 4,

Nødudgang

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

 

59

18, stk. 2, litra l), 18, stk. 4

Førerhusets ventilations- og filtersystemer

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

60

18, stk. 4

Forbrændingshastighed for førerhus-materiale

FFKK

 

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

61

19, stk. 2, litra. a)

Forurenende emissioner

FKFMP (emissionsstadier fra 2000/25/EF og 97/68/EC)

 

X

X

X

X

X

Hvis omfattet af direktivets anvendelsesområde

X

Hvis omfattet af direktivets anvendelsesområde

X

X

X

X

X

X

X

X

NA

NA

NA

NA

62

19, stk. 2, litra b)

Eksternt støjniveau

FKMFP (grænseværdier fra 2009/63/EF)

Y

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

X

I

I

NA

NA

NA

NA

(+)= hvis en sådan underkategori opstilles under klassen

(++)= kun for underkategorier svarende til de b-mærkede under T

X= finder anvendelse

I= det samme som for T afhængig af klasserne

Y= de relevante retsakter for motorkøretøjer accepteres som ækvivalente, jf. den delegerede retsakt

Z= kun gældende for udskifteligt trukket materiel hørende under R, når den tekniske tilladte totalmasse i forhold til egenmasse er lig med eller større end 3,0 (artikel 3, definition 9)

NA= ikke relevant

FFSKK= forordning om krav til funktionel sikkerhed til køretøjer (delegeret retsakt)

FFKK= forordning om fremstillingskrav til køretøjer (delegeret retsakt)

FKMFP= Forordning om krav til miljø- og fremdriftspræstationer (delegeret retsakt)

FBKK= Forordning om bremsekrav til køretøjer (delegeret retsakt)


BILAG II

GRÆNSER FOR SMÅ SERIER

Antallet af enheder inden for en type, der kan stilles til rådighed på markedet, registreres eller ibrugtages pr. år i hver medlemsstat, må ikke overstige de nedenfor angivne tal for den pågældende køretøjsklasse.

Klasse

Enheder (for hver type)

T

150

C

50


BILAG III

Sammenligningstabel

(jf. artikel 76)

Direktiv 2003/37/EF

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1 og 2

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 3

Artikels 20-23

Artikel 4

Artikel 22, 24 og 26

Artikel 5

Artikels 29-31

Artikel 6

Artikel 33 og 34

Artikel 7

Artikel 5, 38 og 40

Artikel 8, stk. 1,

Artikel 8, stk. 2,

Artikel 38, stk. 2,

Artikel 35-37, Artikel 39

Artikel 9

Artikel 37

Artikel 10

Artikel 39

Artikel 11

Artikel 35 og 36

Artikel 12

Artikel 49 og 50

Artikel 13

Artikel 8 og 28

Artikel 14

Artikel 24

Artikel 15

Artikel 41-48

Artikel 16

Artikel 41 og 44

Artikel 17

Artikel 44

Artikel 18

Artikel 48

Artikel 19

Artikel 68, 70 og 71

Artikel 20

Artikel 69

Artikel 21

Artikel 5, Artikel 57-67

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26


Top