Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R0094

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 94/2013 af 1. februar 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 162/2011 for så vidt angår interventionscentrene for ris i Spanien

    EUT L 33 af 2.2.2013, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 04/04/2014; ophævet ved 32014R0340

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/94/oj

    2.2.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 33/17


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 94/2013

    af 1. februar 2013

    om ændring af forordning (EU) nr. 162/2011 for så vidt angår interventionscentrene for ris i Spanien

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 41 sammenholdt med artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 162/2011 af 21. februar 2011 om udpegning af interventionscentre for ris (2) indeholder en liste over interventionscentrene for ris.

    (2)

    I overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (3) har Spanien sendt Kommissionen den ændrede liste over sine interventionscentre for ris og listen over de lageranlæg (4), der er knyttet til disse centre, og som er godkendt, idet de opfylder de minimumsbetingelser, der er fastsat i EU-lovgivningen.

    (3)

    Forordning (EU) nr. 162/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed, og listen over de tilknyttede lageranlæg bør offentliggøres på internettet med alle de oplysninger, der er nødvendige for de erhvervsdrivende, der er berørt af den offentlige intervention.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til forordning (EU) nr. 162/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 1. februar 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 47 af 22.2.2011, s. 11.

    (3)  EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1.

    (4)  Adresserne på interventionscentrenes lageranlæg findes på Europa-Kommissionens webside EUROPA/agriculture http://ec.europa.eu/agriculture/cereals/legislation/index_en.htm


    BILAG

    I bilaget til forordning (EU) nr. 162/2011 affattes afsnittet med overskriften »Spanien« således:

    »SPANIEN

     

    Andalucía

     

    Aragón

     

    Castilla y León

     

    Castilla La Mancha

     

    Extremadura

     

    Navarra«


    Top