Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 32013L0043

    Rådets direktiv 2013/43/EU af 22. juli 2013 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig

    EUT L 201 af 26.7.2013, p. 4–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2018

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/43/oj

    26.7.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 201/4

    RÅDETS DIREKTIV 2013/43/EU

    af 22. juli 2013

    om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte varer og tjenesteydelser, som kan være udsat for svig

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

    efter en særlig lovgivningsprocedure, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådets direktiv 2006/112/EF (3) fastsætter, at momsen påhviler den afgiftspligtige person, som foretager transaktioner, der omfatter afgiftspligtig levering af varer eller tjenesteydelser. For grænseoverskridende transaktioner og for bestemte indenlandske højrisikosektorer fastsættes imidlertid, at momspligten overføres til den person, der modtager leveringen (ordningen for omvendt betalingspligt).

    (2)

    Da momssvig er meget alvorlig, bør medlemsstaterne på midlertidig basis have mulighed for at anvende en ordning, hvorved momspligten ved levering af bestemte kategorier af varer og tjenesteydelser overføres til den person, der modtager den afgiftspligtige levering af varer eller tjenesteydelser, herunder når disse kategorier hverken er anført i artikel 199 i direktiv 2006/112/EF eller er genstand for specifikke fravigelser, som er indrømmet medlemsstaterne.

    (3)

    Med henblik herpå fremsatte Kommissionen i 2009 et forslag med en liste over en række varer og tjenesteydelser, som ordningen for omvendt betalingspligt kan anvendes på i en begrænset periode. Rådet valgte at opdele forslaget og vedtog Rådets direktiv 2010/23/EU (4), der imidlertid er begrænset til kvoter for drivhusgasemissioner, eftersom svigsituationen i denne sektor krævede øjeblikkelig handling. Samtidig gav Rådet politisk tilsagn om at videreføre forhandlingerne om den tilbageværende del af Kommissionens forslag.

    (4)

    I mellemtiden er der forekommet svig i andre sektorer, og nye varer og tjenesteydelser bør derfor tilføjes i den tilbageværende del af Kommissionens forslag for så vidt angår den på forhånd fastlagte liste over varer og tjenesteydelser, som omvendt betalingspligt kan anvendes på. Navnlig er der forekommet svig i forbindelse med levering af gas og elektricitet, teleydelser, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere, korn, industriafgrøder, herunder oliefrø og sukkerroer, og råmetal og halvfabrikata af metal, herunder ædelmetaller.

    (5)

    I modsætning til en generel indførelse af ordningen for omvendt betalingspligt, bør indførelsen af ordningen for omvendt betalingspligt rettet mod de varer og tjenesteydelser, som ud fra de seneste erfaringer er særligt udsatte for svig, ikke have en negativ indvirkning på de grundlæggende principper i momsordningen, såsom betaling i flere led.

    (6)

    Den på forhånd fastlagte liste, fra hvilken medlemsstaterne kan vælge, bør begrænses til levering af varer og tjenesteydelser, som ud fra de seneste erfaringer er særligt udsatte for svig.

    (7)

    De medlemsstater, som anvender ordningen for omvendt betalingspligt, har en skønsbeføjelse til at fastsætte betingelserne for ordningens anvendelse, herunder fastsættelsen af tærskler, de kategorier af leverandører eller modtagere, som ordningen finder anvendelse på, og den delvise anvendelse af ordningen inden for kategorierne.

    (8)

    Da en ordning for omvendt betalingspligt er en midlertidig foranstaltning i afventen af mere langsigtede lovgivningsløsninger, der kan gøre momssystemet mere modstandsdygtigt over for tilfælde af momssvig, bør ordningen for omvendt betalingspligt i henhold til artikel 199a i direktiv 2006/112/EF kun finde anvendelse i en begrænset periode.

    (9)

    For at sikre, at ordningen for omvendt betalingspligt kan anvendes i tilstrækkelig lang tid til at blive effektiv, og for at muliggøre en efterfølgende evaluering er det nødvendigt, at den nuværende slutdato, der er fastsat til den 30. juni 2015, udsættes. Ligeledes bør datoen for evalueringsperioden og slutdatoen for den periode, hvori en ændring af den svigagtige adfærd skal rapporteres, udsættes.

    (10)

    For at give alle medlemsstaterne mulighed for at anvende ordningen for omvendt betalingspligt som ovenfor anført, er det nødvendigt at foretage en specifik ændring af direktiv 2006/112/EF.

    (11)

    Målet for de foreslåede tiltag, nemlig at imødegå momssvig gennem midlertidige foranstaltninger, som fraviger de gældende EU-bestemmelser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

    (12)

    Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

    Artikel 1

    I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    I artikel 193 ændres henvisningen til "artikel 194-199" til en henvisning til "artikel 194-199b".

    2)

    Artikel 199a ændres således:

    a)

    Stk. 1, første punktum, affattes således:

    "Medlemsstaterne kan indtil den 31. december 2018 for en periode på mindst to år fastsætte, at den afgiftspligtige person er modtageren i følgende transaktioner:"

    b)

    I stk. 1 tilføjes følgende litraer:

    "c)

    levering af mobiltelefoner i deres egenskab af apparater, der er fremstillet eller tilpasset til anvendelse i forbindelse med et net med licens og benyttet på specifikke frekvenser, uanset om de har anden anvendelse eller ej

    d)

    levering af integrerede kredsløbsanordninger såsom mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder i den tilstand, som de er i, inden de integreres i slutbrugerprodukter

    e)

    levering af gas og elektricitet til en afgiftspligtig videreforhandler som defineret i artikel 38, stk. 2

    f)

    levering af gas- og elektricitetscertifikater

    g)

    levering af teleydelser som defineret i artikel 24, stk. 2

    h)

    levering af spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere

    i)

    levering af korn og industriafgrøder, herunder oliefrø og sukkerroer, der normalt ikke er beregnet til endeligt forbrug i uforarbejdet stand

    j)

    levering af råmetal og halvfabrikata af metal, herunder ædelmetaller, som ikke på anden måde er omfattet af artikel 199, stk. 1, litra d), særordningerne vedrørende brugte genstande, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter i henhold til artikel 311-343 eller særordningen for investeringsguld i henhold til artikel 344-356."

    c)

    Følgende stykker indsættes:

    "1a.   Medlemsstaterne kan fastsætte betingelserne for anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning.

    1b.   Ved anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning på leveringen af varer og tjenesteydelser anført i litra c)-j) i nævnte stykke indføres der en passende og effektiv indberetningspligt for afgiftspligtige personer, der leverer varer eller tjenesteydelser, som er omfattet af ordningen i stk. 1."

    d)

    Stk. 2 erstattes med følgende:

    "2.   Medlemsstaterne underretter Momsudvalget om anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning i forbindelse med indførelsen af ordningen og forsyner Momsudvalget med følgende oplysninger:

    a)

    anvendelsesområdet for den foranstaltning, der gennemfører ordningen, samt typen af svig og kendetegnene herved og en udførlig beskrivelse af de ledsagende foranstaltninger, herunder indberetningspligten for afgiftspligtige personer og kontrolforanstaltninger

    b)

    de skridt, der tages for at oplyse de relevante afgiftspligtige personer om indførelsen af ordningen

    c)

    evalueringskriterier, der gør det muligt at sammenligne svigagtig adfærd i forbindelse med de i stk. 1 anførte varer og tjenesteydelser før og efter anvendelsen af ordningen, svigagtig adfærd i forbindelse med andre varer og tjenesteydelser før og efter anvendelsen af ordningen samt enhver stigning i andre typer af svigagtig adfærd før og efter anvendelsen af ordningen

    d)

    begyndelsestidspunktet og den periode, som den foranstaltning, der gennemfører ordningen, skal gælde for."

    e)

    Stk. 3, første afsnit, første punktum, affattes således:

    "De medlemsstater, der anvender den i stk. 1 omhandlede ordning, indgiver på grundlag af evalueringskriterierne i stk. 2, litra c), en rapport til Kommissionen senest den 30. juni 2017."

    f)

    Stk. 3, andet afsnit, litra a), affattes således:

    "a)

    indvirkningen på svigagtig adfærd i forbindelse med levering af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af foranstaltningen".

    g)

    Stk. 4 erstattes med følgende:

    "4.   Enhver medlemsstat, der har konstateret en ændring i tendenserne for svigagtig adfærd på sit område i forbindelse med de i stk. 1 anførte varer og tjenesteydelser fra datoen for denne artikels ikrafttræden for så vidt angår sådanne varer eller tjenesteydelser, indgiver en rapport herom til Kommissionen senest den 30. juni 2017.

    5.   Kommissionen forelægger inden den 1. januar 2018 Europa-Parlamentet og Rådet en samlet vurderingsrapport om virkningerne af den i stk. 1 omhandlede ordning for bekæmpelse af svig."

    Artikel 2

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 3

    Dette direktiv finder anvendelse indtil den 31. december 2018.

    Artikel 4

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2013.

    På Rådets vegne

    C. ASHTON

    Formand

    (1)  EUT C 341E af 16.12.2010, s. 67.

    (2)  EUT C 339 af 14.12.2010, s. 41.

    (3)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

    (4)  Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår en fakultativ og midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for svig (EUT L 72 af 20.3.2010, s. 1).

    Top