31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (4) indeholder bestemmelser om regulering på EU-niveau af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (5) indeholder bestemmelser om regulering på EU-niveau af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (6) indeholder tilsvarende bestemmelser om regulering på EU-niveau af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er). Alle tre direktiver fastsætter krav til den risikostyring, som skal foretages af henholdsvis arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, for så vidt angår investeringsinstitutter, administrationsselskaber og investeringsselskaber samt FAIF'er.

(2)

En af virkningerne af finanskrisen har været, at investorer, herunder arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, investeringsinstitutter og alternative investeringsfonde (AIF'er), er blevet overdrevent afhængige af kreditvurderinger ved deres investeringer i gældsinstrumenter uden nødvendigvis selv at foretage vurderinger af kreditværdigheden af udstedere af sådanne gældsinstrumenter. For at forbedre kvaliteten af investeringer foretaget af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, investeringsinstitutter og AIF'er og dermed beskytte disse fondes investorer er det passende at kræve, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, for så vidt angår investeringsinstitutter, administrationsselskaber, investeringsselskaber og FAIF'er undgår udelukkende eller mekanisk at forlade sig på kreditvurderinger eller at anvende dem som det eneste parameter, når de vurderer risikoen ved investeringer foretaget af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, investeringsinstitutter og AIF'er. Det generelle princip imod overdreven afhængighed af kreditvurderinger bør derfor integreres i de risikostyringsprocesser og -systemer, som arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, for så vidt angår investeringsinstitutter, administrationsselskaber, investeringsselskaber og AIF'er anvender, og bør tilpasses deres særlige behov.

(3)

For yderligere at præcisere det generelle princip imod overdreven afhængighed af kreditvurderinger, der bør indarbejdes i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på at sikre, at administrationsselskaber, investeringsselskaber, for så vidt angår investeringsinstitutter, og FAIF'er effektivt forhindres i at være overdrevent afhængige af kreditvurderinger ved vurderingen af kreditværdigheden af aktiver. I den forbindelse er det passende at ændre Kommissionens beføjelse i henhold til disse direktiver til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de generelle bestemmelser om de risikostyringsprocesser og -systemer, som administrations- og investeringsselskaber, for så vidt angår investeringsinstitutter, og FAIF'er anvender. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at den offentliggør resultaterne af sådanne høringer. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(4)

De relevante foranstaltninger i nærværende direktiv bør supplere andre bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (7). De nævnte bestemmelser fastsætter det generelle mål om at begrænse investorernes overdrevne afhængighed af kreditvurderinger, og forventes at bidrage til at opfylde dette mål.

(5)

Målet for dette direktiv, nemlig at bidrage til at begrænse arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers, investeringsinstitutters og AIF'ers overdrevne afhængighed af kreditvurderinger, når de foretager deres investeringer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes på medlemsstatsplan på samordnet vis og kan derfor på grund af den tværeuropæiske struktur og virkning af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers, investeringsinstitutters samt AIF'ers og kreditvurderingsbureauers virksomhed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(6)

Direktiv 2003/41/EF, 2009/65/EF og 2011/61/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

1)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Et administrationsselskab eller et investeringsselskab anvender en risikostyringsproces, der giver det mulighed for til enhver tid at overvåge og måle risikoen ved positionerne og deres bidrag til et investeringsinstituts porteføljes samlede risikoprofil. Særlig forlader det sig ikke udelukkende eller mekanisk på kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (10) ved vurderingen af kreditværdigheden af investeringsinstituttets aktiver.

2)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   De kompetente myndigheder overvåger under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsinstitutternes aktiviteter, om administrationsselskabernes eller investeringsselskabernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kreditvurderinger, som omhandlet i stk. 1, første afsnit, i investeringsinstitutternes investeringspolitik og tilskynder, hvis det er hensigtsmæssigt, til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en udelukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.«

3)

I stk. 4 foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   FAIF'er implementerer tilstrækkelige risikostyringssystemer for på passende måde at kunne påvise, måle, styre og overvåge alle risici, som er relevante for hver AIF's investeringsstrategi, og som hver AIF er eller kan blive eksponeret for. Særlig forlader FAIF'er sig ikke udelukkende eller mekanisk på kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (11) ved vurderingen af kreditværdigheden af AIF'ernes aktiver.

2)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   De kompetente myndigheder overvåger under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af AIF'ernes aktiviteter, om FAIF'ernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kreditvurderinger som omhandlet i stk. 2, første afsnit, i AIF'ernes investeringspolitik og tilskynder, hvis det er hensigtsmæssigt, til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en udelukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.«

3)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»De foranstaltninger, der præciserer de i første afsnit, litra a), omhandlede risikostyringssystemer, skal sikre, at FAIF'er forhindres i udelukkende eller mekanisk at forlade sig på kreditvurderinger som omhandlet i stk. 2, første afsnit, ved vurderingen af kreditværdigheden af AIF'ernes aktiver.«