This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013H0711
2013/711/EU: Commission Recommendation of 3 December 2013 on the reduction of the presence of dioxins, furans and PCBs in feed and food Text with EEA relevance
2013/711/EU: Kommissionens henstilling af 3. december 2013 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer EØS-relevant tekst
2013/711/EU: Kommissionens henstilling af 3. december 2013 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer EØS-relevant tekst
EUT L 323 af 4.12.2013, p. 37–39
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 03/10/2014
4.12.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 323/37 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 3. december 2013
om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer
(EØS-relevant tekst)
(2013/711/EU)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Som led i en overordnet strategi for at reducere forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i miljøet, i foder og i fødevarer er der vedtaget en række foranstaltninger. |
(2) |
For foder er der fastsat grænseværdier for dioxiner og for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (1) og for fødevarer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 (2). |
(3) |
For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer blev der fastsat indgrebsværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer ved Kommissionens henstilling 2011/516/EU (3) og for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder ved direktiv 2002/32/EF. |
(4) |
Indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. |
(5) |
Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, bør der fastsættes separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. |
(6) |
Det bør derfor nu anbefales, at forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i æg fra fritgående høns, økologiske æg, lamme- og fårelever, kinesisk uldhårskrabbe, tørrede urter og ler som kosttilskud underlægges øget overvågning. |
(7) |
Det bør endvidere angives, at de produktbaserede indgrebsværdier gælder for vådvægt. |
(8) |
Henstilling 2011/516/EU bør derfor afløses af en ny henstilling — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
1. |
Medlemsstaterne bør gennemføre stikprøveundersøgelser af forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer i et omfang, der står i forhold til deres produktion, anvendelse og forbrug af foder og fødevarer. |
2. |
Ud over den i punkt 1 nævnte overvågning bør medlemsstaterne specifikt overvåge forekomsten af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i følgende produkter:
|
3. |
Medlemsstaterne bør i samarbejde med erhvervslivet i tilfælde af manglende overholdelse af direktiv 2002/32/EF og forordning (EF) nr. 1881/2006 og i tilfælde, hvor der konstateres overskridelser af indgrebsværdierne for dioxiner og/eller dioxinlignende PCB'er angivet i bilaget til denne henstilling for så vidt angår fødevarer og i bilag II til direktiv 2002/32/EF for så vidt angår foder:
|
4. |
Medlemsstaterne bør forelægge alle data om forekomst af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikke-dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om resultaterne af deres undersøgelser og om de foranstaltninger, de har truffet for at mindske eller fjerne forureningskilden. |
Denne henstilling afløser henstilling 2011/516/EU.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2013.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).
(3) Kommissionens henstilling 2011/516/EU af 23. august 2011 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foder og fødevarer (EUT L 218 af 24.8.2011, s. 23).
BILAG
I dette bilag forstås ved:
a) »dioxiner + furaner (WHO-TEQ)«: summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD'er) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF'er) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent (toxic equivalent — TEQ) med anvendelse af WHO-TEF
b) »dioxinlignenede PCB'er (WHO-TEQ)«: summen af polychlorerede biphenyler (PCB'er) udtrykt som WHO's toksicitetsækvivalent med anvendelse af WHO-TEF
c) »WHO-TEF«: Verdenssundhedsorganisationens toksicitetsækvivalensfaktorer til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra WHO's ekspertmøde i Genève i juni 2005 om det internationale program for sikkerhed i forbindelse med kemikalier (IPCS) (Martin van den Berg et al., The 2005 World Health Organization Re-evaluation of Human and Mammalian Toxic Equivalency Factors for Dioxins and Dioxin-like Compounds. Toxicological Sciences 93(2), 223–241 (2006)).
Produkt |
Indgrebsværdi for dioxiner + furaner (WHO-TEQ) (1) |
Indgrebsværdi for dioxinlignende PCB'er (WHO-TEQ) (1) |
||
Kød og kødprodukter (undtagen spiselige slagtebiprodukter) (2) af følgende dyr: |
|
|
||
|
1,75 pg/g fedt (3) |
1,75 pg/g fedt (3) |
||
|
1,25 pg/g fedt (3) |
0,75 pg/g fedt (3) |
||
|
0,75 pg/g fedt (3) |
0,50 pg/g fedt (3) |
||
Blandet fedt |
1,00 pg/g fedt (3) |
0,75 pg/g fedt (3) |
||
Fiskekød (muskelkød) fra opdrættede fisk og akvakulturprodukter |
1,50 pg/g vådvægt |
2,50 pg/g vådvægt |
||
1,75 pg/g fedt (3) |
2,00 pg/g fedt (3) |
|||
Hønseæg og ægprodukter (2) |
1,75 pg/g fedt (3) |
1,75 pg/g fedt (3) |
||
Ler som kosttilskud |
0,50 pg/g vådvægt |
0,35 pg/g vådvægt |
||
Frugt, grøntsager (herunder friske urter) og korn (4) |
0,30 pg/g vådvægt |
0,10 pg/g vådvægt |
(1) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.
(2) Fødevarer i denne kategori som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).
(3) Indgrebsværdierne gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 2 % fedtstof.
(4) For tørret frugt og tørrede grøntsager (herunder tørrede urter) er indgrebsværdien 0,5 pg/g for dioxiner + furaner og 0,35 pg/g for dioxinlignende PCB'er, udtrykt i forhold til produktet som det sælges.