20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 347/924

(1)

I betragtning af den betydelige stigning i antallet og alvoren af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i de seneste år og det forhold, at fremtidige katastrofer vil blive mere ekstreme og mere komplekse med vidtrækkende og langvarige konsekvenser, der navnlig skyldes klimaændringer og potentiel interaktion mellem flere risici af naturlig og teknologisk art, er det blevet vigtigere at sikre en integreret tilgang til katastrofehåndtering. Den Europæiske Union bør fremme solidaritet og støtte, supplere og lette koordinationen af medlemsstaternes indsats på civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere effektiv.

(2)

Der blev indført en fællesskabscivilbeskyttelsesordning ved Rådets beslutning 2001/792/EF, Euratom (2), som blev omarbejdet ved Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom (3). Finansieringen af ordningen blev sikret ved Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom (4), der indførte et finansielt civilbeskyttelsesinstrument. Det blev bestemt, at der skulle ydes finansiel bistand fra Unionen både som et bidrag til at effektivisere indsatsen i tilfælde af større katastrofer og til at øge forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger for alle former for katastrofer, herunder videreførelsen af foranstaltninger, der tidligere var blevet truffet i medfør af Rådets beslutning 1999/847/EF (5). Det finansielle instrument udløber den 31. december 2013.

(3)

Den beskyttelse, som skal sikres med EU-civilbeskyttelsesmekanismen ("EU-mekanismen"), bør primært omfatte beskyttelse af mennesker, men også miljø og ejendom, herunder kulturarv, mod alle former for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, herunder miljøkatastrofer, havforurening og akutte folkesundhedskriser, som opstår i eller uden for Unionen. Civilbeskyttelsesassistance og anden katastrofehjælp under EU-mekanismen kan blive nødvendig i alle disse katastrofesituationer som supplement til det berørte lands egen indsatskapacitet. Med hensyn til katastrofer, som skyldes terrorhandlinger, nukleare ulykker eller strålingsulykker, bør EU-mekanismen kun omfatte beredskabs- og indsatsforanstaltninger på civilbeskyttelsesområdet.

(4)

EU-mekanismen bør desuden bidrage til gennemførelsen af artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ved at stille sine ressourcer og kapaciteter til rådighed efter behov.

(5)

EU-mekanismen er et tydeligt udtryk for europæisk solidaritet, idet den sikrer et praktisk og hurtigt bidrag til forebyggelse af og beredskab mod katastrofer og til indsatsen i tilfælde af katastrofer og overhængende fare herfor, uden at dette berører de relevante vejledende principper og ordninger på civilbeskyttelsesområdet. Denne afgørelse bør derfor hverken påvirke medlemsstaternes gensidige rettigheder og forpligtelser i henhold til bilaterale eller multilaterale traktater vedrørende spørgsmål, der er omfattet af denne afgørelse, eller medlemsstaternes ansvar for at beskytte mennesker, miljø og ejendom på deres område.

(6)

EU-mekanismen bør tage behørigt hensyn til relevant EU-ret og internationale forpligtelser og udnytte synergier med relevante EU-initiativer, såsom det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP) og det fælles system for informationsudveksling (CISE).

(7)

De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med katastrofehåndtering har stor betydning. Derfor er det nødvendigt, at regionale og lokale myndigheder på passende vis inddrages i de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne afgørelse i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale strukturer.

(8)

Forebyggelse er af stor betydning for beskyttelsen mod katastrofer og kræver en yderligere indsats som anført i Rådets konklusioner af 30. november 2009 og Europa-Parlamentets beslutning af 21. september 2010 om Kommissionens meddelelse "En fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer". EU-mekanismen bør omfatte en generel politisk strategi for Unionens tiltag vedrørende forebyggelse af katastroferisici, som har til formål at sikre et højere niveau af beskyttelse og modstandskraft over for katastrofer ved at forhindre eller mindske deres konsekvenser og ved at skabe en forebyggelseskultur, herunder behørig hensyntagen til de sandsynlige konsekvenser af klimaændringer og behovet for iværksættelse af passende tilpasningstiltag. I denne sammenhæng er de risikovurderinger, den risikostyringsplanlægning og den vurdering af risikostyringskapacitet, der foretages af de enkelte medlemsstater på nationalt eller relevant subnationalt niveau, der i givet fald omfatter andre relevante tjenesteydelser, en oversigt over risici udarbejdet på EU-plan og peerevaluering, væsentlige for at sikre en integreret tilgang til katastrofehåndtering, hvor der knyttes en forbindelse mellem risikoforebyggelse, beredskab og indsatsforanstaltninger. EU-mekanismen bør derfor omfatte en generel strategi for udveksling af oplysninger om risici og risikostyringskapaciteter, jf. dog artikel 346 i TEUF, der garanterer, at ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser.

(9)

Ved at bidrage til videreudvikling og bedre integration af tværnationale detektions- og tidlig varslings- og alarmeringssystemer af europæisk interesse bør Unionen hjælpe medlemsstaterne med at minimere tidsrummet fra katastrofens indtræden, til der sættes ind, og EU’s borgere informeres. Sådanne systemer bør tage hensyn til og bygge på eksisterende og kommende informationskilder og -systemer og tilskynde til anvendelsen af nye teknologier.

(10)

EU-mekanismen bør omfatte en generel politisk strategi, som har til formål konstant at forbedre civilbeskyttelsessystemernes, tjenesteydelsernes samt deres personels og befolkningens beredskab i Unionen. Dette bør omfatte et øvelsesprogram, et program vedrørende erfaringsopsamling samt uddannelsesprogrammer og uddannelsesnetværk både på EU-plan og i medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af katastrofer, jf. Rådets konklusioner af 27. november 2008 om europæiske uddannelsesordninger inden for katastrofehåndtering.

(11)

Der bør udvikles moduler for civilbeskyttelsesindsatsen bestående af ressourcer fra en eller flere medlemsstater, som sigter mod at være fuldt ud interoperable, for at styrke samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet og yderligere udvikle medlemsstaternes koordinerede fælles hurtige indsats. Modulerne bør organiseres på medlemsstatsniveau og stå under medlemsstaternes kommando og kontrol.

(12)

EU-mekanismen bør fremme mobilisering og koordinering af indsatsforanstaltninger. EU-mekanismen bør bygge på en EU-struktur, som består af et katastrofeberedskabskoordineringscenter (ERCC), en europæisk katastrofeberedskabskapacitet (EERC) i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed, uddannede eksperter samt et fælles katastrofevarslings- og informationssystem (CECIS), som forvaltes af Kommissionen og kontaktpunkter i medlemsstaterne. EU-mekanismen bør ligeledes danne ramme for indsamling af validerede oplysninger om situationen, for formidling til medlemsstaterne og for udveksling af erfaringer i forbindelse med indsatserne.

(13)

For at forbedre planlægningen af katastrofeindsatsen under EU-mekanismen og øge de centrale kapaciteters disponibilitet, er det nødvendigt at udvikle en EERC i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed, og en struktureret proces til at identificere eventuelle kapacitetsmangler.

(14)

Med hensyn til katastrofeindsatser uden for Unionen bør EU-mekanismen fremme og støtte de tiltag, som medlemsstaterne og Unionen iværksætter samlet set for at skabe større konsistens i det internationale civilbeskyttelsesarbejde. Når De Forenede Nationer er til stede, varetager de den overordnede koordinerende rolle i forbindelse med hjælpeaktioner i tredjelande. Den assistance, som EU-mekanismen tilvejebringer, bør koordineres med De Forenede Nationer og andre relevante internationale aktører for at maksimere udnyttelsen af disponible ressourcer og undgå unødvendigt dobbeltarbejde. En bedre koordinering af civilbeskyttelsesassistance ved hjælp af EU-mekanismen er en forudsætning for at støtte den overordnede koordineringsindsats og sikre et fyldestgørende EU-bidrag til den samlede hjælpeindsats. Ved katastrofer, hvor der ydes assistance i medfør af både EU-mekanismen og Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (6), bør Kommissionen sikre, at EU’s samlede indsats er effektiv, sammenhængende og komplementær, og at den europæiske konsensus om humanitær bistand respekteres (7).

(15)

Der skal i højere grad være rådighed over og adgang til egnede transportmidler for at støtte udviklingen af en kapacitet til hurtig indsats på EU-plan. Unionen bør støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at fremme koordinering og sammenlægning af deres transportressourcer og om nødvendigt bidrage til finansieringen af yderligere transportmidler på visse betingelser under hensyntagen til de eksisterende systemer.

(16)

Indsatsen bør være efterspørgselsbaseret og underlagt fuld koordinering på stedet for at gøre den så effektiv som mulig og sikre adgang til berørte befolkningsgrupper. Kommissionen bør yde hensigtsmæssig logistisk støtte til de udsendte eksperthold.

(17)

Via EU-mekanismen kan også der også ydes civilbeskyttelsesassistance til konsulær bistand til EU-borgere i forbindelse med katastrofer i tredjelande, såfremt de berørte medlemsstaters konsulære myndigheder fremsætter anmodning herom. Når det er muligt bør de berørte medlemsstater koordinere sådanne anmodninger indbyrdes og med andre relevante aktører for at sikre optimal anvendelse af EU-mekanismen og undgå praktiske problemer på stedet. Denne anmodning om støtte kan f.eks. komme fra den ledende stat eller den medlemsstat, som koordinerer assistancen til alle EU-borgere. Begrebet ledende stat bør fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Unions retningslinjer om gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område (8). Denne afgørelse finder anvendelse, uden at det berører EU-reglerne om konsulær beskyttelse af EU-borgere i udlandet.

(18)

Når indsatsen planlægges, er det nyttigt også at holde tæt kontakt til relevante ikkestatslige organisationer og andre relevante enheder med henblik på at udpege yderligere indsatskapaciteter, som de i forbindelse med katastrofer kan stille til rådighed gennem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(19)

Anvendelsen af militære midler under civil ledelse som en sidste udvej kan være et vigtigt bidrag til katastrofeindsats. Hvis det anses for hensigtsmæssigt at anvende militære kapaciteter til støtte for civilbeskyttelsesoperationer, bør samarbejdet med militæret følge de retningslinjer, procedurer og kriterier, der er fastlagt af Rådet eller dets kompetente organer, vedrørende EU-mekanismens adgang til militære kapaciteter, som er relevante for civil beskyttelse og som bør være i overensstemmelse med de relevante internationale retningslinjer.

(20)

Når assistancen fra EU-mekanismen bidrager til en humanitær EU-indsats, navnlig i komplekse nødsituationer, bør de foranstaltninger, hvortil der ydes finansiel bistand i henhold til denne afgørelse, være i overensstemmelse med de humanitære principper og de principper for anvendelse af civilbeskyttelses- og militærressourcer, der er omhandlet i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

(21)

Det bør være muligt for landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande at deltage. Kandidatlande og potentielle kandidatlande, der ikke deltager i EU-mekanismen, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, bør også have gavn af visse af de tiltag, der finansieres i henhold til denne afgørelse.

(22)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser hvad angår ERCC's samspil med medlemsstaternes kontaktpunkter og de operationelle procedurer for katastrofeindsatsen i og uden for Unionen, komponenterne i CECIS og tilrettelæggelsen af udveksling af oplysninger gennem CECIS, processen for indsættelse af eksperthold, udpegelsen af moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter, de operationelle krav til modulernes funktionsmåde og interoperabilitet, de kapacitetsmål, kvalitets- og interoperabilitetskrav samt certificerings- og registreringsprocedurer, der er nødvendige for EERC's funktionsmåde og de finansielle ordninger, identificering af mangler i EERC og udbedring heraf, tilrettelæggelsen af uddannelsesprogrammet, øvelsesrammerne og programmet vedrørende erfaringsopsamling og tilrettelæggelsen af støtte til transporten af assistance. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

(23)

Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af de i denne afgørelse omhandlede gennemførelsesretsakter.

(24)

Denne afgørelse styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og letter koordineringen på civilbeskyttelsesområdet, hvilket gør det muligt at skabe en mere effektiv indsats som følge af omfanget og komplementariteten. Hvis en katastrofe overstiger en medlemsstats beredskabskapacitet, kan denne stat beslutte at anmode EU-mekanismen om at komplementere dens egne civilbeskyttelsesressourcer og andre katastrofeindsatsressourcer.

(25)

Målene for denne afgørelse kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget eller virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(26)

Denne afgørelse berører ikke de tiltag, der hører under en fremtidig lovgivningsmæssig EU-retsakt vedrørende oprettelsen af et stabilitetsinstrument, de foranstaltninger på sundhedsområdet, der er vedtaget i henhold til EU-retsakter om EU-handlingsprogrammer på sundhedsområdet, eller de forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, der er vedtaget i henhold til en fremtidig lovgivningsmæssig EU-retsakt vedrørende et forbrugerprogram for 2014-2020.

(27)

Af hensyn til sammenhængen omfatter denne afgørelse ikke tiltag, som falder ind under Rådets afgørelse 2007/124/EF, Euratom (10) og under en fremtidig lovgivningsmæssig EU-retsakt vedrørende oprettelsen af instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed, eller som har relation til opretholdelsen af lov og orden og beskyttelsen af den indre sikkerhed. Nærværende afgørelse finder ikke anvendelse på aktiviteter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1257/96.

(28)

Bestemmelserne i denne afgørelse berører ikke retligt bindende retsakter, som vedtages i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, og som fastlægger specifikke katastrofeforanstaltninger i tilfælde af nukleare katastrofer eller strålingskatastrofer.

(29)

Denne afgørelse dækker foranstaltninger inden for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af havforurening, med undtagelse af de foranstaltninger, der falder inden for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 (11).

(30)

Kommissionen kan for at sikre gennemførelsen af denne afgørelse finansiere foranstaltninger, der vedrører forberedelse, monitorering, kontrol, revision og evaluering, og som er nødvendige for forvaltningen af EU-mekanismen og opfyldelsen af dens mål.

(31)

Godtgørelsen af udgifter og tildelingen af kontrakter om offentlige indkøb og tilskud i medfør af denne afgørelse bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (12). På grund af civilbeskyttelsesforanstaltningernes særlige karakter er det hensigtsmæssigt at fastslå, at tilskud kan tildeles juridiske personer, uanset om de er reguleret på privatretligt eller offentligretligt grundlag. Det er også vigtigt, at bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 overholdes, især principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

(32)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og i givet fald administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(33)

Denne afgørelse fastlægger en finansieringsramme for hele EU-mekanismens varighed, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (13) for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure. Dette referencebeløb hidrører dels fra udgiftsområde 3 "Sikkerhed og unionsborgerskab", dels fra udgiftsområde 4 "Det globale Europa" i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

(34)

Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne afgørelse bør tildeles i overensstemmelse med procentsatserne fastlagt i bilag I.

(35)

For at revidere fordelingen af finansieringsrammen for gennemførelsen af denne afgørelse senest den 30. juni 2017 under hensyn til resultatet af den foreløbige evaluering bør beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Hasteproceduren bør anvendes, hvis der på et givet tidspunkt er behov for øjeblikkelig revision af budgetmidler, der står til rådighed til indsatsændringer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(36)

Denne afgørelse bør anvendes fra den 1. januar 2014, da den vedrører den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 —

a)

forebyggelses- og beredskabsopgaver i Unionen og for så vidt angår artikel 5, stk. 2, artikel 13, stk. 3, og artikel 28, også uden for Unionen, og

b)

foranstaltninger, som træffes for at bidrage til indsatsen over for en katastrofes akutte skadevirkninger, i eller uden for Unionen, herunder i de i artikel 28, stk. 1, omhandlede lande, efter en anmodning om assistance gennem EU-mekanismen.

a)

at opnå et højt niveau af beskyttelse mod katastrofer ved at forebygge eller reducere deres potentielle virkninger, ved at fremme en forebyggelseskultur samt ved at forbedre samarbejdet mellem civilbeskyttelsestjenesterne og andre relevante tjenester

b)

at styrke katastrofeberedskabet på medlemsstats- og EU-plan

c)

at fremme en hurtig og effektiv indsats i tilfælde af katastrofer eller overhængende fare herfor og

d)

at øge offentlighedens opmærksomhed og beredskab over for katastrofer.

a)

fremskridt med at gennemføre katastrofeforebyggelsesrammen målt ved antallet af medlemsstater, der har stillet en sammenfatning af deres risikovurderinger og en vurdering af deres risikostyringskapacitet, jf. artikel 6, til rådighed for Kommissionen

b)

fremskridt med at øge katastrofebredskabets parathed målt ved antallet af indsatskapaciteter, som er medtaget i den frivillige pulje i forhold til kapacitetsmålene i artikel 11 og antallet af moduler registreret i CECIS

c)

fremskridt med at forbedre katastrofeindsatsen målt efter, hvor hurtig indsatsen under EU-mekanismen er, og i hvilket omfang assistancen bidrager til behovene på stedet, og

d)

fremskridt med at øge den offentlige bevidsthed om og beredskab over for katastrofer: målt efter EU-borgernes kendskab til risiciene i deres region.

a)

risikovurdering,

b)

risikostyringsplanlægning med henblik på forebyggelse og beredskab og

c)

risikoforebyggelses- og beredskabsforanstaltninger

a)

træffe foranstaltninger til at forbedre videnbasen om katastroferisici og fremme udvekslingen af viden, bedste praksis og oplysninger, herunder blandt medlemsstater, der har fælles risici

b)

støtte og fremme medlemsstaternes aktiviteter med hensyn til vurdering og kortlægning af risici gennem udveksling af bedste praksis og fremme adgang til specifik viden og ekspertise i spørgsmål af fælles interesse

c)

udarbejde og regelmæssigt ajourføre en tværsektoriel oversigt over og kortlægning af de naturskabte og menneskeskabte katastroferisici, som Unionen måtte stå over for, ved at følge en sammenhængende tilgang på tværs af forskellige politikområder, som kan tackle eller påvirke katastrofeforebyggelse og under behørig hensyntagen til de sandsynlige konsekvenser af klimaændringer

d)

tilskynde til udveksling af god praksis for udarbejdelse af nationale civilbeskyttelsessystemer med henblik på at kunne håndtere konsekvenserne af klimaændringer

e)

fremme og støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af medlemsstaternes risikostyringsaktiviteter gennem udveksling af bedste praksis og fremme adgang til specifik viden og ekspertise i spørgsmål af fælles interesse

f)

indsamle og formidle de oplysninger, som medlemsstaterne stiller til rådighed, organisere udveksling af erfaringer med vurdering af risikostyringskapaciteten, i samarbejde med medlemsstaterne og senest 22. december 2014 udarbejde retningslinjer om indhold, metode og struktur i disse vurderinger og lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til planlægning af forebyggelse og beredskab, herunder gennem frivillige peerevalueringer

g)

regelmæssigt og i overensstemmelse med fristerne i artikel 6, litra c), aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af artikel 6

h)

fremme anvendelsen af forskellige EU-midler, der kan støtte bæredygtig katastrofeforebyggelse og tilskynde medlemsstaterne og regionerne til at udnytte disse finansieringsmuligheder

i)

fremhæve betydningen af risikoforebyggelse og hjælpe medlemsstaterne med bevidstgørelse af befolkningen, oplysning af offentligheden og uddannelse

j)

fremme forebyggelsesforanstaltninger i medlemsstater og tredjelande, jf. artikel 28 gennem udveksling af bedste praksis og fremme adgang til specifik viden og ekspertise i spørgsmål af fælles interesse og

k)

i tæt samråd med medlemsstaterne træffe yderligere nødvendige understøttende og supplerende forebyggelsesforanstaltninger, som er nødvendige for at opfylde det mål, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a).

a)

udarbejde risikovurderinger på nationalt eller relevant subnationalt niveau og stille en sammenfatning af relevante dele heraf til rådighed for Kommissionen senest 22. december 2015 og derefter hvert tredje år

b)

udarbejde og tilpasse deres planlægning af katastroferisikostyring på nationalt eller relevant subnationalt niveau

c)

stille vurderingen af deres risikostyringskapacitet på nationalt eller relevant subnationalt niveau til rådighed for Kommissionen hvert tredje år efter færdiggørelsen af de relevante retningslinjer, jf. artikel 5, stk. 1, litra f), og i tilfælde at større ændringer og

d)

på frivillig basis deltage i peerevalueringer af vurderingen af risikostyringskapaciteten.

a)

forvalte ERCC

b)

forvalte et fælles varslings- og informationssystem (CECIS) til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem ERCC og medlemsstaternes kontaktpunkter

c)

støtte udvikling og bedre integration af tværnationale detektions- og tidlig varslings- og alarmeringssystemer af europæisk interesse for at muliggøre en hurtig indsats og fremme den indbyrdes forbindelse mellem nationale tidlig varslings- og alarmeringssystemer og deres forbindelse til ERCC og CECIS. Disse systemer skal tage hensyn til og bygge på de eksisterende og kommende informations-, overvågnings- og detektionskilder og informations-, overvågnings- og detektionssystemer

d)

tilvejebringe og forvalte kapaciteten til at mobilisere og udsende eksperthold med ansvar for:

e)

tilvejebringe og fastholde kapaciteten til at yde logistisk støtte til disse eksperthold

f)

udvikle og opretholde et netværk af uddannede eksperter fra medlemsstaterne, som med kort varsel kan bistå ERCC med monitorering af information og med at fremme koordineringen

g)

fremme koordineringen af medlemsstaternes prædeployering af katastrofeindsatskapacitet inden for Unionen

h)

støtte bestræbelserne på at forbedre modulers og andre indsatskapaciteters interoperabilitet, idet der tages hensyn til bedste praksis på medlemsstatsplan og på internationalt plan

i)

inden for sit kompetenceområde træffe de nødvendige foranstaltninger til at lette støtte fra værtsnationen, herunder sammen med medlemsstaterne udarbejde og ajourføre retningslinjer for støtte fra værtsnationen på grundlag af operationelle erfaringer

j)

støtte oprettelsen af programmer for frivillige peer reviews til vurdering af medlemsstaternes beredskabsstrategier baseret på forud fastlagte kriterier, som vil gøre det muligt at formulere henstillinger til styrkelse af Unionens beredskabsniveau og

k)

i tæt samråd med medlemsstaterne træffe yderligere nødvendige understøttende og supplerende beredskabsforanstaltninger med henblik på at opfylde det mål, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra b).

a)

kunne udføre foruddefinerede indsatsopgaver i overensstemmelse med etablerede internationale retningslinjer og skal derfor kunne:

b)

være interoperable med andre moduler

c)

gennemgå uddannelse og øvelser for at opfylde kravet om interoperabilitet

d)

underlægges en persons myndighed, som er ansvarlig for modulers drift og

e)

samarbejde, hvor det er relevant, med andre EU-organer og/eller internationale institutioner, navnlig De Forenede Nationer.

a)

kunne udføre indsatsopgaver i overensstemmelse med etablerede internationale retningslinjer og skal derfor kunne:

b)

kunne samarbejde, hvor det er relevant, med andre EU-organer og/eller internationale institutioner, navnlig De Forenede Nationer.

a)

udarbejdelse og forvaltning af et uddannelsesprogram for civilbeskyttelsespersonel og andet katastrofeberedskabspersonel vedrørende katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats. Programmet skal omfatte fælles kurser og en udvekslingsordning, hvorved sagkyndige kan udlånes til andre medlemsstater.

Uddannelsesprogrammet skal sigte mod at forbedre koordineringen, kompatibiliteten og komplementariteten mellem de kapaciteter, der er omhandlet i artikel 9 og 11, og at forbedre kompetencerne hos de eksperter, der er omhandlet i artikel 8, litra d) og f).

b)

udarbejdelse og forvaltning af et uddannelsesnetværk, der er åbent for uddannelsescentre for civilbeskyttelsespersonel og andet katastrofeberedskabspersonel og for andre relevante aktører og institutioner vedrørende katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats

Uddannelsesnetværket har til opgave at:

c)

udarbejdelse af en strategisk ramme, der opstiller øvelsernes mål og rolle, en langsigtet samlet plan, der skitserer prioriteterne for øvelserne samt udarbejdelse og forvaltning af et øvelsesprogram.

d)

udarbejdelse og forvaltning af et program vedrørende erfaringsopsamling fra civilbeskyttelsestiltag gennemført inden for rammerne af EU-mekanismen, herunder aspekter fra hele katastrofehåndteringsforløbet, for at etablere et bredere grundlag for læringsprocesser og formidling af viden. Programmet skal bl.a.:

Programmet skal desuden, hvor det er relevant, omfatte erfaringer, der er indhøstet ved indsats uden for Unionen for så vidt angår udnyttelse af sammenhænge og synergier mellem assistance ydet under EU-mekanismen og den humanitære indsats.

e)

udvikling af retningslinjer for formidling af viden og gennemførelse af de forskellige opgaver omhandlet i litra a)-d) på medlemsstatsplan og

f)

stimulering og fremme af indførelsen og anvendelsen af relevante nye teknologier til brug for EU-mekanismen.

a)

videresende anmodningen til de øvrige medlemsstaters kontaktpunkter

b)

sammen med den berørte medlemsstat indsamle validerede oplysninger om situationen og formidle dem til medlemsstaterne

c)

i samråd med den anmodende medlemsstat give henstillinger for ydelsen af assistance gennem EU-mekanismen på grundlag af behovene på stedet og eventuelle relevante eksisterende planer, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, og opfordre medlemsstaterne til at indsætte bestemte kapaciteter og fremme koordineringen af den anmodede assistance og

d)

træffe yderligere foranstaltninger for at fremme koordineringen af indsatsen.

a)

opretholde en dialog med medlemsstaternes kontaktpunkter for gennem EU-mekanismen at sikre et effektivt og sammenhængende EU-bidrag til katastrofeindsatsen som led i den samlede hjælpeaktion, især ved:

b)

omgående at give anbefalinger, når det er muligt i samarbejde med det berørte land, på grundlag af behovene på stedet og eventuelle relevante eksisterende planer og opfordre medlemsstaterne til at indsætte bestemte kapaciteter og fremme koordineringen af den anmodede assistance

c)

at holde kontakt med det berørte land med hensyn til tekniske detaljer som f.eks. det nøjagtige behov for assistance, accept af tilbud og de praktiske foranstaltninger i forbindelse med den lokale modtagelse og fordeling af assistancen

d)

at holde kontakt med eller støtte OCHA og samarbejde med andre relevante aktører, der bidrager til den samlede hjælpeaktion for at maksimere synergierne, finde komplementariteter og undgå overlapninger og mangler og

e)

at holde kontakt med alle de relevante aktører, især i den afsluttende fase af indsatsen i henhold til EU-mekanismen, for at lette en smidig afslutning.

a)

i tilfælde af en katastrofe uden for Unionen som omhandlet i artikel 16, stk. 3,

b)

i tilfælde af en katastrofe i Unionen som omhandlet i artikel 15, stk. 5,

c)

efter en anmodning om ekspertise på forebyggelsesområdet som omhandlet i artikel 5, stk. 2, eller

d)

efter en anmodning om ekspertise på beredskabsområdet som omhandlet i artikel 13, stk. 3.

a)

medlemsstaterne indstiller en række eksperter, som de har ansvaret for, og som kan udsendes som medlemmer af eksperthold

b)

Kommissionen udvælger eksperterne og lederne af holdene på grundlag af deres kvalifikationer og erfaring, herunder uddannelsesniveauet for så vidt angår EU-mekanismen, erfaringer med missioner under EU-mekanismen og andet internationalt hjælpearbejde. Udvælgelsen skal tillige bygge på andre kriterier, herunder sprogkundskaber, for at sikre, at holdet som helhed råder over de færdigheder, der er nødvendige i den specifikke situation, og

c)

Kommissionen udpeger eksperter/holdledere til opgaven efter aftale med den indstillende medlemsstat.

a)

at skaffe og udveksle oplysninger om udstyr og transportressourcer, som medlemsstaterne kan stille til rådighed med henblik på at fremme sammenlægning af sådanne former for udstyr eller transportressourcer

b)

at bistå medlemsstaterne med at identificere og lette adgangen til transportressourcer, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked, eller

c)

at bistå medlemsstaterne med at identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked.

a)

undersøgelser, rundspørger, opstilling af modeller og scenarier med henblik på at dele viden, bedste praksis og oplysninger

b)

uddannelse, øvelser, workshopper, udveksling af personale og eksperter, oprettelse af netværk, demonstrationsprojekter og teknologioverførsel

c)

monitorering, vurdering og evaluering

d)

oplysning af offentligheden, uddannelse og oplysningsforanstaltninger og lignende formidlingstiltag med henblik på at inddrage borgerne i forebyggelse og afbødning af konsekvenserne af katastrofesituationer i Unionen og hjælpe EU-borgerne med at beskytte sig mere effektivt og på en holdbar måde

e)

indførelse og drift af et program for indhøstede erfaringer fra indsatser og øvelser i forbindelse med EU-mekanismen, herunder på områder, der er relevante for forebyggelse og beredskab, og

f)

kommunikationstiltag og foranstaltninger for at øge bevidstheden om medlemsstaternes og Unionens civilbeskyttelsesindsats inden for områderne katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats.

a)

samfinansiering af projekter, undersøgelser, workshopper, rundspørger og lignende foranstaltninger og aktiviteter som omhandlet i artikel 5

b)

samfinansiering af peer reviews som omhandlet i artikel 6, litra d), og artikel 8, litra j)

c)

opretholdelse af ERCC's funktioner i overensstemmelse med artikel 8, litra a

d)

forberedelse til mobilisering og udsendelse af de i artikel 8, litra d), og artikel 17 omhandlede eksperthold og oparbejdning og fastholdelse af en spidsbelastningskapacitet via et netværk af uddannede eksperter fra medlemsstaterne som omhandlet i artikel 8, litra f)

e)

oprettelse og vedligeholdelse af CECIS og værktøjer til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem ERCC og medlemsstaternes og andre deltageres kontaktpunkter inden for rammerne af EU-mekanismen

f)

bidrag til udvikling af systemer til transnational detektion og tidlig varslings- og alarmeringssystemer af europæisk interesse med henblik på at muliggøre en hurtig indsats og fremme forbindelserne mellem tidlig varslings- og alarmeringssystemerne og deres forbindelse med ERCC og CECIS. Systemerne skal tage højde for og bygge på de eksisterende og fremtidige informations-, overvågnings- eller detektionskilder samt informations-, overvågnings- eller detektionssystemer

g)

planlægning af indsatsen under EU-mekanismen i overensstemmelse med artikel 10

h)

støtte til de beredskabsaktiviteter, der er beskrevet i artikel 13

i)

udvikling af EERC, jf. artikel 11, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2

j)

identificering af mangler i EERC og udbedring af dem, jf. artikel 12, samt støtte til medlemsstaterne med hensyn til at afhjælpe disse mangler ved samfinansiering af nye indsatskapaciteter på op til maksimalt 20 % af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at

Hvis det er hensigtsmæssigt, gives der forrang til konsortier af medlemsstater, der samarbejder om en fælles risiko

k)

sikring af, at den logistiske støtte til ekspertholdene, jf. artikel 17, stk. 1, er til rådighed

l)

fremme af koordineringen af medlemsstaternes klargøring af katastrofeindsatskapacitet i Unionen i overensstemmelse med artikel 8, litra g)

m)

på anmodning af en medlemsstat, et tredjeland, De Forenede Nationer eller dets agenturer, jf. artikel 5, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, støtte til rådgivning om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger gennem indsættelse af et eksperthold på stedet.

a)

omkostninger på EU-plan i forbindelse med oprettelse og forvaltning af EERC og de dertil hørende processer som omhandlet i artikel 11

b)

omkostninger i forbindelse med de obligatoriske uddannelseskurser, øvelser og workshopper, der er nødvendige i forbindelse med certificering af medlemsstaternes indsatskapaciteter med henblik på EERC ("certificeringsomkostninger"). Certificeringsomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger eller faste beløb, der fastsættes pr. kapacitetstype, og dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger

c)

engangsomkostninger, der er nødvendige for at opgradere medlemsstaternes indsatskapaciteter fra deres strengt nationale anvendelse til en tilstand, hvor de står klar og er tilgængelige, således at de kan indsættes som led i EERC i overensstemmelse med den frivillige puljes kvalitetskrav og de henstillinger, der er formuleret i certificeringsprocessen ("tilpasningsomkostninger"). Disse tilpasningsomkostninger kan omfatte omkostninger i forbindelse med modulers og andre indsatskapaciteter interoperabilitet, selvstændighed, selvforsyning, transportegnethed, pakning og lignende omkostninger samt omkostninger ved oprettelse af multinationale indsatskapaciteter (f.eks. workshopper, uddannelse, udvikling af fælles metoder, standarder, procedurer og lignende aktiviteter), forudsat at disse omkostninger specifikt vedrører kapaciteternes deltagelse i den frivillige pulje. De dækker ikke omkostninger til det udstyr eller de menneskelige ressourcer, der kræves til i første omgang at oprette indsatskapaciteterne eller løbende vedligeholdelses- eller driftsomkostninger. Disse tilpasningsomkostninger kan bestå af enhedsomkostninger eller faste beløb, der fastsættes pr. kapacitetstype, og dækker op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, forudsat at disse ikke overstiger 30 % af de gennemsnitlige omkostninger ved udvikling af kapaciteten, og

d)

omkostningerne til etablering og forvaltning af rammekontrakter, rammepartnerskabsaftaler eller lignende ordninger med henblik på at afhjælpe midlertidige mangler i forbindelse med usædvanlige katastrofer, ud fra en samlet risikotilgang.

i)

kan dække de omkostninger eller gebyrer, der er nødvendige for at udforme, forberede, forhandle, indgå og forvalte kontrakterne eller ordningerne samt omkostningerne ved udvikling af operative standardprocedurer og øvelser med henblik på at sikre effektiv anvendelse af civilbeskyttelsesaktiver. Denne finansiering kan også dække op til højst 40 % af omkostningerne ved sikring af hurtig adgang til disse aktiver

ii)

dækker ikke omkostningerne ved indkøb eller udvikling af nye indsatskapaciteter eller omkostningerne ved anvendelse af disse supplerende kapaciteter i en katastrofesituation. Omkostningerne ved udnyttelse af disse supplerende kapaciteter i en katastrofesituation bæres af de medlemsstater, der anmoder om assistancen

iii)

overstiger ikke 10 % af den i artikel 19, stk. 1, fastsatte finansieringsramme. I tilfælde af, at loftet på 10 % nås før udløbet af programmeringsperioden, og såfremt der er behov herfor med henblik på at sikre, at EU-mekanismen kan fungere hensigtsmæssigt, kan dette loft på 10 % imidlertid ved gennemførelsesretsakter overskrides med op til 5 procentpoint. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33, stk. 2

a)

udsendelse af eksperthold som omhandlet i artikel 17, stk. 1, med logistisk støtte, og udsendelse af eksperthold som omhandlet i artikel 8, litra d) og e)

b)

i tilfælde af en katastrofe, støtte til medlemsstaterne med henblik på adgang til udstyr og transportressourcer, jf. artikel 23, og

c)

i tilfælde af en anmodning om assistance, yderligere understøttende og supplerende foranstaltninger, som er nødvendige for at fremme koordineringen af indsatsen på den mest effektive måde.

a)

tilvejebringelse og udveksling af oplysninger om udstyr og transportressourcer, som medlemsstaterne beslutter at stille til rådighed, med henblik på at lette sammenlægning af sådant udstyr eller sådanne transportressourcer

b)

bistand til medlemsstaterne med at identificere og lette adgangen til transportressourcer, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked

c)

bistand til medlemsstaterne med at identificere udstyr, som eventuelt kan stilles til rådighed fra andre kilder, herunder det kommercielle marked, og

d)

finansiering af de transportressourcer, der er nødvendige for at sikre en hurtig katastrofeindsats. Sådanne foranstaltninger kan kun modtage finansiel bistand, såfremt:

a)

omkostningerne vedrører transporten af de kapaciteter, der på forhånd er stillet til rådighed i den frivillige pulje i overensstemmelse med artikel 11 eller

b)

assistancen er nødvendig for at opfylde et kritisk behov, og assistancen står ikke eller ikke i tilstrækkeligt omfang til rådighed i den frivillige pulje.

i)

korttidsleje af lagerkapacitet til midlertidigt at oplagre assistancen fra medlemsstaterne med henblik på at fremme koordineret transport heraf

ii)

ompakning af medlemsstaternes assistance med henblik på maksimal udnyttelse af de til rådighed stående transportkapaciteter eller opfyldelse af specifikke operationelle krav eller

iii)

lokal transport af fælles assistance med henblik på at sikre koordineret levering på bestemmelsesstedet i det anmodende land.

a)

landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), på de betingelser, der er fastsat i EØS-aftalen, og andre europæiske lande, når aftaler og procedurer hjemler mulighed derfor

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og Associeringsrådets afgørelser eller lignende.

a)

ERCC's interaktion med medlemsstaternes kontaktpunkter, jf. artikel 8, litra b), artikel 15, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, litra a), og de operationelle procedurer for katastrofeindsatsen i Unionen, jf. artikel 15, samt uden for Unionen, jf. artikel 16, herunder identificering af de relevante internationale organisationer.

b)

komponenterne i CECIS og tilrettelæggelsen af informationsudveksling gennem CECIS, jf. artikel 8, litra b)

c)

fremgangsmåden med hensyn til indsættelse af eksperthold, jf. artikel 17

d)

identifikation af moduler, andre indsatskapaciteter og eksperter, jf. artikel 9, stk. 1

e)

de operationelle krav til modulernes interoperabilitet og funktionsmåde, jf. artikel 9, stk. 2, herunder deres opgaver, kapaciteter, hovedkomponenter, selvforsyning og indsættelse

f)

de kapacitetsmål, kvalitets- og interoperabilitetskrav samt den certificerings- og registreringsprocedure, der er nødvendige for EERC's funktionsmåde, jf. artikel 11, samt de finansielle ordninger som fastsat i artikel 21, stk. 2

g)

påvisning af mangler i Den Europæiske Katastrofeberedskabskapacitet og udbedring af dem, jf. artikel 12

h)

tilrettelæggelse af uddannelsesprogrammet, rammer for øvelser og programmet for erfaringsopsamling, jf. artikel 13, og

i)

tilrettelæggelse af støtte til transport af assistance, jf. artikel 18 og 23.

a)

en foreløbig evalueringsrapport om de resultater, der er opnået, og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af denne afgørelse senest den 30. juni 2017

b)

en meddelelse om den fortsatte gennemførelse af denne afgørelse senest den 31. december 2018, og

c)

en efterfølgende evalueringsrapport senest den 31. december 2021.