Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0687

    2013/687/EU: Kommissionens afgørelse af 26. november 2013 om en meddelelse fra Den Hellenske Republik om en national overgangsplan, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (meddelt under nummer C(2013) 8133)

    EUT L 317 af 28.11.2013, p. 35–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/687/oj

    28.11.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 317/35


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 26. november 2013

    om en meddelelse fra Den Hellenske Republik om en national overgangsplan, jf. artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner

    (meddelt under nummer C(2013) 8133)

    (Kun den græske udgave er autentisk)

    (2013/687/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (1), særlig artikel 32, stk. 5, andet afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Hellenske Republik meddelte i overensstemmelse med artikel 32, stk. 5, første afsnit, i direktiv 2010/75/EU sin nationale overgangsplan til Kommissionen den 19. december 2012 (2).

    (2)

    Kommissionen fandt i forbindelse med sin vurdering af, om den nationale overgangsplan er fuldstændig, at der for flere anlæg manglede oplysninger om udstedelsesdatoen for den første godkendelse. Kommissionen anmodede derfor den 11. juni 2013 (3) de græske myndigheder om at fremsende de manglende oplysninger og en præcisering angående den samlede nominelle indfyrede termiske effekt for et fyringsanlæg.

    (3)

    Den Hellenske Republik forelagde Kommissionen yderligere oplysninger ved brev af 25. juni 2013 (4).

    (4)

    Efter yderligere vurdering af den nationale overgangsplan og de nye oplysninger sendte Kommissionen et nyt brev den 8. juli 2013 (5), hvori den gentog sin anmodning om oplysninger om udstedelsesdatoen for flere anlægs første godkendelse og bad om en præcisering angående den for et anlæg anvendte undtagelse, som omhandles i tillæg C, tabel C.1, note 4, i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning 2012/115/EU af 10. februar 2012 om fastsættelse af regler for de nationale overgangsplaner, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (6).

    (5)

    Ved brev af 30. juli 2013 (7) fremsendte Den Hellenske Republik de ønskede yderligere oplysninger og præciseringer i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

    (6)

    Den nationale overgangsplan er derfor blevet vurderet af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og med gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

    (7)

    Kommission har navnlig undersøgt pålideligheden og korrektheden af de oplysninger, fremskrivninger og beregninger, der er anvendt til at bestemme bidraget til de i den nationale overgangsplan fastsatte emissionslofter fra hvert af de deraf omfattede fyringsanlæg, og den har analyseret, om planen indeholder relaterede mål, foranstaltninger og tidsplaner, der bidrager til at opfylde disse målsætninger, og en overvågningsmekanisme til vurdering af overholdelse af reglerne i fremtiden.

    (8)

    Kommissionen fandt, at emissionslofterne for årene 2016 og 2019 var beregnet ved hjælp af de rigtige data og formler, og at beregningerne var korrekte. Den Hellenske Republik har forelagt tilstrækkelige oplysninger angående de foranstaltninger, som vil blive gennemført med henblik på at overholde emissionslofterne og udføre overvågning og rapportering til Kommissionen om gennemførelsen af den nationale overgangsplan.

    (9)

    I forbindelse med de nye forelagte oplysninger ser Kommissionen med tilfredshed på, at de græske myndigheder har taget hensyn til bestemmelserne i artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og i gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

    (10)

    Det er Kommissionens holdning, at gennemførelsen af den nationale overgangsplan ikke bør tilsidesætte anden gældende national lovgivning eller EU-lovgivning. Ved at fastsætte særlige godkendelsesvilkår for fyringsanlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan, forpligter Den Hellenske Republik sig navnlig til at sikre, at de krav, der bl.a. er fastsat i direktiv 2010/75/EU, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (8) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (9), overholdes.

    (11)

    I henhold til artikel 32, stk. 6, i direktiv 2010/75/EU skal medlemsstaterne underrette Kommissionen om eventuelle senere ændringer af den nationale overgangsplan. Kommissionen bør vurdere, om disse ændringer er i overensstemmelse bestemmelserne i artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   På grundlag af artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU gøres ingen indsigelser mod den nationale overgangsplan, som Den Hellenske Republik meddelte Kommissionen den 19. december 2012 i medfør af artikel 32, stk. 5, i direktiv 2010/75/EU, og som blev ændret i overensstemmelse med de yderligere oplysninger, der blev fremsendt den 25. juni 2013 og den 30. juli 2013 (10).

    2.   Navnene på de anlæg, der er omfattet af den nationale overgangsplan, de forurenende stoffer, som er omfattet for de pågældende anlæg, og de anvendte emissionslofter er fastlagt i bilaget til denne afgørelse.

    3.   De græske myndigheders gennemførelse af den nationale overgangsplan fritager ikke Den Hellenske Republik fra at overholde bestemmelserne i direktiv 2010/75/EU vedrørende emissionerne fra de enkelte fyringsanlæg, der er omfattet af planen, og anden relevant EU-miljølovgivning.

    Artikel 2

    Kommissionen vurderer, om efterfølgende ændringer af den nationale overgangsplan, som Den Hellenske Republik meddeler i fremtiden, overholder bestemmelserne i artikel 32, stk. 1, 3 og 4, i direktiv 2010/75/EU og gennemførelsesafgørelse 2012/115/EU.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2013.

    På Kommissionens vegne

    Janez POTOČNIK

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

    (2)  Meddelelsen fra Den Hellenske Republik blev modtaget pr. e-mail den 19. december 2012 og registreret af Europa-Kommissionen samme dag under registreringsnummeret: Ares(2012)1526291.

    (3)  Ares(2013)1981975.

    (4)  Ares(2013)2480530.

    (5)  Ares(2013)2586817.

    (6)  EUT L 52 af 24.2.2012, s. 12.

    (7)  Ares(2013)2847956.

    (8)  EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

    (9)  EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22.

    (10)  Den konsoliderede udgave af den nationale overgangsplan blev registreret af Kommissionen den 7. august 2013 under registreringsnummer Ares(2013)2847956.


    BILAG

    Liste over anlæg omfattet af den nationale overgangsordning

    Nummer

    Navn

    Samlet nominel indfyret termisk effekt pr. 31.12.2010 (MW)

    Forurenende stoffer omfattet af den nationale overgangsplan

    SO2

    NOx

    Støv

    1

    Megalopolis 3

    839

    2

    Megalopolis 4

    822

    3

    Meliti 1

    796

    4

    Agios Dimitrios 1-2

    1 524

    5

    Agios Dimitrios 3-4

    1 574

    6

    Agios Dimitrios 5

    892

    7

    Kardia 3

    812

    8

    Kardia 4

    812


    Oversigt over emissionslofterne

    (ton)

     

    2016

    2017

    2018

    2019

    1.1.-30.6.2020

    SO2

    42 915

    35 763

    28 611

    21 459

    10 730

    NOx

    21 459

    21 459

    21 459

    21 459

    10 730

    støv

    8 493

    6 378

    4 262

    2 147

    1 074


    Top