Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0514

    2013/514/EU: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 9. oktober 2013 om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/008 IT/De Tomaso Automobili, Italien)

    EUT L 280 af 22.10.2013, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/514/oj

    22.10.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 280/24


    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

    af 9. oktober 2013

    om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/008 IT/De Tomaso Automobili, Italien)

    (2013/514/EU)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 28,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2), særlig artikel 12, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    ud fra følgende betragtning(er):

    (1)

    Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, og hjælpe disse med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

    (2)

    Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

    (3)

    Italien indgav den 5. november 2012 en ansøgning om anvendelse af EGF i forbindelse med afskedigelser i virksomheden De Tomaso Automobili S.p.A., og supplerede den med yderligere oplysninger frem til den 5. marts 2013. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår således, at der ydes en støtte på 2 594 672 EUR.

    (4)

    Der bør derfor som følge af Italiens ansøgning ydes økonomisk støtte fra EGF —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 2 594 672 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

    Artikel 2

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Strasbourg, den 9. oktober 2013.

    På Europa-Parlamentets vegne

    M. SCHULZ

    Formand

    På Rådets vegne

    V. LEŠKEVIČIUS

    Formand


    (1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

    (2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


    Top