EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0467

Rådets afgørelse 2013/467/FUSP af 23. september 2013 om ændring og forlængelse af afgørelse 2010/576/FUSP om Den Europæiske Unions politimission vedrørende reformen af sikkerhedssektoren og dens retlige grænseflade i Den Demokratiske Republik Congo (EUPOL RD Congo)

EUT L 252 af 24.9.2013, p. 27–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/467/oj

24.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 252/27


RÅDETS AFGØRELSE 2013/467/FUSP

af 23. september 2013

om ændring og forlængelse af afgørelse 2010/576/FUSP om Den Europæiske Unions politimission vedrørende reformen af sikkerhedssektoren og dens retlige grænseflade i Den Demokratiske Republik Congo (EUPOL RD Congo)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 23. september 2010 afgørelse 2010/576/FUSP (1), senest ændret ved afgørelse 2012/514/FUSP (2).

(2)

Den 13. juli 2012 godkendte Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité anbefalingen om, at EUPOL RD Congo bør forlænges indtil den 30. september 2013 efterfulgt af en afsluttende overgangsfase på 12 måneder med henblik på overdragelse af missionens opgaver.

(3)

EUPOL RD Congo bør derfor forlænges i en afsluttende overgangsfase indtil den 30. september 2014.

(4)

EUPOL RD Congo vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2010/576/FUSP ændres således:

1)

Artikel 6 ændres således:

a)

Følgende stykke indsættes:

»1a.   Missionschefen er repræsentant for missionen. Missionschefen kan delegere opgaver vedrørende personale- og økonomiforvaltning til missionens medarbejdere, men har stadig det samlede ansvar.«

b)

Stk. 4 udgår.

2)

Artikel 8, stk. 3, affattes således:

»3.   Ansættelsesforhold og rettigheder og forpligtelser for internationalt og lokalt ansat personale fastsættes i de kontrakter, der skal indgås mellem EUPOL RD Congo og vedkommende medarbejder.«

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Retlige ordninger

EUPOL RD Congo har beføjelse til at yde tjenester og foretage leveringer, indgå kontrakter og administrative aftaler, ansætte personale, åbne bankkonti, erhverve og afhænde aktiver og opnå fritagelse for sine forpligtelser samt optræde som part i retssager som påkrævet for at gennemføre denne afgørelse.«

4)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Finansielle ordninger

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 udgør 6 430 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. september 2012 udgør 7 150 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 udgør 6 750 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen for perioden fra den 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 udgør 6 328 086,95 EUR.

2.   Alle udgifter forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Statsborgere fra tredjelande kan byde på kontrakter. Missionschefen kan med Kommissionens godkendelse indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, værtslandet, deltagende tredjestater og andre internationale aktører vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUPOL RD Congo.

3.   EUPOL RD Congo har ansvaret for gennemførelsen af missionens budget. Missionen undertegner med henblik herpå en aftale med Kommissionen.

4.   EUPOL RD Congo har ansvaret for eventuelle klager og forpligtelser, der opstår som følge af gennemførelsen af mandatet fra den 1. oktober 2013, med undtagelse af klager vedrørende en alvorlig forseelse begået af missionschefen, som han/hun skal drages til ansvar for.

5.   De finansielle ordninger skal overholde kommandovejen, jf. artikel 5, 6 og 9, og opfylde EUPOL RD Congos operative krav, herunder udstyrets kompatibilitet og holdenes interoperabilitet.

6.   Udgifter er støtteberettigede fra den dato, hvor denne afgørelse træder i kraft.«

5)

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2014.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. oktober 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2013.

På Rådets vegne

V. JUKNA

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2010/576/FUSP af 23. september 2010 om Den Europæiske Unions politimission vedrørende reformen af sikkerhedssektoren og dens retlige grænseflade i Den Demokratiske Republik Congo (EUPOL RD Congo) (EUT L 254 af 29.9.2010, s. 33).

(2)  Rådets afgørelse 2012/514/FUSP af 24. september 2012 om ændring og forlængelse af afgørelse 2010/576/FUSP om Den Europæiske Unions politimission vedrørende reformen af sikkerhedssektoren og dens retlige grænseflade i Den Demokratiske Republik Congo (EUPOL RD Congo) (EUT L 257 af 25.9.2012, s. 16).


Top