Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0356

    2013/356/FUSP: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2013 af 2. juli 2013 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

    EUT L 187 af 6.7.2013, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/12/2013; ophævet ved 32013D0712

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/356/oj

    6.7.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 187/8


    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/2/2013

    af 2. juli 2013

    om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta)

    (2013/356/FUSP)

    DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

    under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe afgørelser om at udnævne den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»den øverstbefalende for EU-styrken«).

    (2)

    Den 22. marts 2013 vedtog PSC afgørelse Atalanta/1/2013 (2) om udnævnelse af flotilleadmiral Jorge NOVO PALMA som øverstbefalende for EU-styrken.

    (3)

    Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet flotilleadmiral Peter LENSELINK som ny øverstbefalende for EU-styrken som efterfølger for flotilleadmiral Jorge NOVO PALMA.

    (4)

    EU's Militærkomité støtter denne indstilling.

    (5)

    I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Flotilleadmiral Peter LENSELINK udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster fra den 6. august 2013.

    Artikel 2

    Afgørelse Atalanta/1/2013 ophæves.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 6. august 2013.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juli 2013.

    På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

    W. STEVENS

    Formand


    (1)  EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

    (2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/1/2013 af 22. marts 2013 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) (EUT L 87 af 27.3.2013, s. 12).


    Top