Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0225

    2013/225/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17. maj 2013 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU om EU-tilskud til visse medlemsstater med henblik på støtte til frivillige overvågningsundersøgelser af tab af honningbikolonier for så vidt angår forlængelse af tidsfristen for disse medlemsstaters programmer for disse undersøgelser (meddelt under nummer C(2013) 2785)

    EUT L 135 af 22.5.2013, p. 22–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2013/225/oj

    22.5.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 135/22


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 17. maj 2013

    om ændring af gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU om EU-tilskud til visse medlemsstater med henblik på støtte til frivillige overvågningsundersøgelser af tab af honningbikolonier for så vidt angår forlængelse af tidsfristen for disse medlemsstaters programmer for disse undersøgelser

    (meddelt under nummer C(2013) 2785)

    (Kun den danske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den slovakiske, den spanske, den svenske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)

    (2013/225/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 23, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU (2) indeholder bestemmelser om Unionens finansielle bistand, der ydes til Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Portugal, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige til programmer for overvågningsundersøgelser af tab af honningbikolonier i perioden 1. april 2012 til 30. juni 2013.

    (2)

    Retningslinjerne for et pilotprojekt for overvågning af tab af honningbikolonier (3) fra EU-referencelaboratoriet for honningbiers sundhed, indeholder en vejledning til medlemsstaterne i deres programmer for overvågningsundersøgelser af tab af honningbikolonier. Det fastsættes, at der skal foretages tre kontroller i udvalgte bigårde, og at den sidste kontrol skal gennemføres i honningproduktionssæsonen for således på objektiv vis at vurdere antallet af tabte eller svækkede kolonier. Perioden bør udvælges af medlemsstaten afhængigt af dens særlige klimatiske forhold.

    (3)

    Visse medlemsstater har anmodet om, at perioden for programmerne for overvågningsundersøgelser af tab af honningbikolonier, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU, forlænges til efter den 30. juni 2013, da det på grund af disse medlemsstaters geografiske placering og årstidsbetingede forhold kan det være umuligt at afslutte programmerne inden den pågældende dato.

    (4)

    For at gøre det muligt for alle medlemsstater, der deltager i programmerne for overvågningsundersøgelser af tab af honningbikolonier, at afslutte den tredje runde af besøg om sommeren, er det nødvendigt at ændre slutdatoen, jf. gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU, fra den 30. juni 2013 til den 30. september 2013.

    (5)

    Gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I artikel 1, stk. 2, litra a), i gennemførelsesafgørelse 2012/362/EU ændres »30. juni 2013« til »30. september 2013«.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Ungarn, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2013.

    På Kommissionens vegne

    Tonio BORG

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

    (2)  EUT L 176 af 6.7.2012, s. 65.

    (3)  http://ec.europa.eu/food/animal/liveanimals/bees/docs/annex_i_pilot_project_en.pdf


    Top