BILAG I

ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION OM UDØVELSEN AF KOMPETENCE

Inden for jernbanesektoren udøver Den Europæiske Union (i det følgende benævnt »Unionen« eller »EU«) sammen med EU-medlemsstaterne (i det følgende benævnt »medlemsstaterne«) en delt kompetence i henhold til artikel 90 og 91 sammenholdt med artikel 100, stk. 1, artikel 171 og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I afsnit VI i TEUF fastlægges Unionens fælles transportpolitik, og i afsnit XVI fastlægges Unionens bidrag til oprettelse og udvikling af transeuropæiske net på transportområdet.

Mere specifikt fastlægges det i artikel 91 i afsnit VI i TEUF, at Unionen kan fastsætte:

—	fælles regler for international transport til eller fra en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder

—	de betingelser, under hvilke transportvirksomheder har adgang til at udføre interne transporter i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende

—	foranstaltninger til forbedring af transportsikkerheden

—	alle andre formålstjenlige bestemmelser.

Med hensyn til transeuropæiske net fastsættes det i artikel 171 i afsnit XVI i TEUF mere specifikt, at Unionen:

—	skal opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse

—	skal iværksætte enhver form for aktion, som måtte være nødvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder

—

kan støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i første led, navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Unionen kan også gennem Samhørighedsfonden bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne på transportinfrastrukturområdet.

På baggrund af disse to bestemmelser har Unionen vedtaget et betydeligt antal retsakter, som finder anvendelse på jernbanetransport.

I henhold til EU-retten har Unionen enekompetence på de områder inden for jernbanetransport, hvor konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999 (i det følgende benævnt »konventionen«), eller retsakter, der vedtages i henhold hertil, kan berøre disse eksisterende EU-regler eller ændre deres rækkevidde.

På de områder, som er omfattet af konventionen, og som Unionen har enekompetence i forhold til, har medlemsstaterne ingen kompetence.

Såfremt der findes EU-regler, og de ikke berøres af konventionen eller retsakter, der vedtages i henhold hertil, udøver Unionen delt kompetence på områder i relation til konventionen, sammen med medlemsstaterne.

En liste over de relevante gældende EU-retsakter på tidspunktet for indgåelsen af nærværende aftale er anført i tillægget til dette bilag. Omfanget af Unionens kompetence i henhold til de nævnte tekster skal vurderes på grundlag af de specifikke bestemmelser i hver enkelt tekst, navnlig i de tilfælde, hvor disse bestemmelser fastsætter fælles regler. Unionens kompetence udvikles løbende. Inden for rammerne af traktaten om Den Europæiske Union og TEUF kan Unionens kompetente institutioner træffe beslutninger, som fastsætter omfanget af Unionens kompetence. Unionen forbeholder sig derfor retten til at ændre denne erklæring i overensstemmelse hermed, uden at dette er en forudsætning for udøvelsen af dens kompetence i sagsområder, som er omfattet af konventionen.

BILAG II

ERKLÆRING FRA DEN EUROPÆISKE UNION VEDRØRENDE ARTIKEL 2 I AFTALEN

Udtrykket »det relevante emne ikke er undergivet EU-regler« skal forstås således, at det finder anvendelse på det særlige tilfælde, som er undergivet en bestemmelse i konventionen, herunder dens tillæg, og som ikke er undergivet EU-lovgivning.

BILAG III

INTERNE ORDNINGER FOR RÅDET, MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN I PROCEDURER UNDER OTIF

Under hensyntagen til kravet om enhed i Unionens og dens medlemsstaters internationale repræsentation i henhold til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol, også ved gennemførelsen af internationale forpligtelser, anvender Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen følgende interne ordninger:

1.   Anvendelsesområde

Disse interne ordninger finder anvendelse på ethvert møde i alle de organer, der er oprettet under OTIF. Enhver henvisning til »møde« i disse ordninger skal forstås således, at den også omfatter en henvisning til andre procedurer såsom skriftlig procedure.

2.   Koordineringsprocedure

2.1.

For at forberede OTIF-møder, herunder, men ikke udelukkende, møder i generalforsamlingen, administrationsudvalget og andre udvalg, afholdes der koordineringsmøder: — i Bruxelles i Rådets kompetente gruppe (normalt Landtransportgruppen) så tidligt som muligt og så mange gange som nødvendigt inden OTIF-møder, og — på stedet især ved indledningen af samt om nødvendigt under og ved afslutningen af et OTIF-møde.

2.2.	Koordineringsmøderne bliver enige om holdninger på Unionens vegne eller eventuelt på Unionens og dens medlemsstaters vegne. Medlemsstaternes holdninger vedrørende deres enekompetence kan koordineres på disse møder, hvis medlemsstaterne er enige om det.

2.3.	Koordineringsmøderne tager stilling til kompetenceudøvelse med hensyn til erklæringer og stemmeafgivning vedrørende hvert punkt på dagsordenen for OTIF-mødet, hvor der kan afgives en erklæring eller forventes stemmeafgivning.

2.4.

For at forberede de koordineringsmøder, der er omhandlet i punkt 2.1, herunder udkast til erklæringer og positionspapirer, afholdes der om nødvendigt foreløbige drøftelser i det relevante udvalg, der er nedsat af den relevante EU-lovgivning om jernbanetransport, dvs.: — udvalget for transport af farligt gods for emner, der er omfattet af tillæg C til konventionen; hvis sådanne emner påvirker jernbaneinteroperabiliteten eller den fælles sikkerhedsstrategi, der er udviklet i henhold til direktiv 2004/49/EF, bør udvalget for jernbaneinteroperabilitet og -sikkerhed også inddrages — udvalget for udvikling af Unionens jernbaner for emner, der er omfattet af tillæg A, B, D eller E til konventionen, og for andre ordninger for enhedslovgivning, der udarbejdes af OTIF — udvalget for jernbaneinteroperabilitet og -sikkerhed for emner, der er omfattet af bilag F eller G til konventionen.

2.5.	Inden alle OTIF-møder gør Kommissionen opmærksom på dagsordenspunkter, med hensyn til hvilke der skal foretages EU-koordinering, og udarbejder udkast til erklæringer og positionspapirer, der skal drøftes på koordineringsmøderne.

2.6.	Hvis Kommissionen og medlemsstaterne ikke kan nå til enighed om en fælles holdning, herunder hvis der er uenighed om kompetencefordelingen, forelægges spørgsmålet for De Faste Repræsentanters Komité og/eller Rådet.

3.   Erklæringer og stemmeafgivning på OTIF-møder

3.1.	Hvis et dagsordenspunkt handler om spørgsmål, hvor Unionen har enekompetence, taler og stemmer Kommissionen på Unionens vegne. Medlemsstaterne kan også efter passende koordinering tage ordet for at støtte og/eller udbygge Unionens holdning.

3.2.	Hvis et dagsordenspunkt handler om spørgsmål, hvor medlemsstaterne har enekompetence, taler og stemmer medlemsstaterne.

3.3.

Hvis et dagsordenspunkt handler om spørgsmål, der indeholder elementer, hvor der er både national kompetence og EU-kompetence, fremlægger formandskabet og Kommissionen den fælles holdning. Medlemsstaterne kan også efter passende koordinering tage ordet for at støtte og/eller udbygge den fælles holdning. Medlemsstaterne eller Kommissionen stemmer, når det er hensigtsmæssigt, på vegne af Unionen og dens medlemsstater i overensstemmelse med den fælles holdning. Der tages stilling til, hvem der afgiver stemme, alt efter hvor den overvejende kompetence ligger i det pågældende spørgsmål (f.eks. hovedsagelig national kompetence eller hovedsagelig EU-kompetence).

3.4.

Hvis et dagsordenspunkt handler om spørgsmål, der indeholder elementer, hvor der er både national kompetence og EU-kompetence, og Kommissionen og medlemsstaterne ikke har kunnet nå til enighed om en fælles holdning, jf. punkt 2.6, kan medlemsstaterne og Kommissionen tale og stemme om spørgsmål, der klart falder inden for deres respektive kompetenceområde.

3.5.

For så vidt angår spørgsmål, hvor der ikke er enighed mellem Kommissionen og medlemsstaterne om kompetencefordelingen, eller hvor det ikke har været muligt at opnå det nødvendige flertal for en EU-holdning, vil der blive gjort en maksimal indsats for at afklare situationen eller nå frem til en EU-holdning. Indtil da har medlemsstaterne og/eller Kommissionen efter passende koordinering, og når det er relevant, taleret på betingelse af, at den holdning, der gives udtryk for, ikke foregriber en fremtidig EU-holdning, er konsekvent i forhold til Unionens politikker og tidligere EU-holdninger og er i overensstemmelse med EU-retten.

3.6.

Medlemsstaternes og Kommissionens repræsentanter kan deltage i OTIF-grupper, der forbereder møder i OTIF's tekniske udvalg, nemlig Ekspertkomitéen for befordring af farligt gods (RID) og Den Tekniske Ekspertkomité (TEC). Når medlemsstaternes og Kommissionens repræsentanter deltager i disse grupper, kan de forelægge tekniske bidrag og deltage fuldt ud i de tekniske drøftelser på grundlag af deres tekniske viden. Disse drøftelser er ikke bindende for Unionen. Medlemsstaternes og Kommissionens repræsentanter gør en seriøs indsats for at nå frem til en fælles holdning og forsvare denne holdning under drøftelserne i OTIF's grupper.

4.   Revision af disse ordninger

På anmodning af en medlemsstat eller Kommissionen vil disse ordninger blive revideret under hensyn til de erfaringer, der er gjort med dem.

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer om Den Europæiske Unions tiltrædelse af konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999

DEN EUROPÆISKE UNION,

på den ene side, og

DEN MELLEMSTATSLIGE ORGANISATION FOR INTERNATIONALE JERNBANEBEFORDRINGER, i det følgende benævnt »OTIF«,

på den anden side,

i det følgende samlet benævnt »de kontraherende parter«,

SOM HENVISER TIL konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980, som ændret ved Vilniusprotokollen af 3. juni 1999 (i det følgende benævnt »konventionen«), særlig artikel 38,

SOM HENVISER TIL de forpligtelser, som traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) pålægger Unionen på visse områder, der er omfattet af konventionen,

SOM MINDER OM, at Unionen efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab og fra nævnte dato udøver alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at konventionen opretter en mellemstatslig organisation for internationale jernbanebefordringer (OTIF), som har sæde i Bern,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionens tiltrædelse af konventionen har til formål at bistå OTIF med at forfølge sit mål, som er at fremme, forbedre og lette den internationale jernbanetransport såvel teknisk som juridisk,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at de af konventionen følgende forpligtelser i henseende til internationalt samarbejde, for parter i konventionen, der også er EU-medlemsstater eller stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ikke går forud for de forpligtelser, der påhviler dem i deres egenskab af EU-medlemsstater eller stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. artikel 3 i konventionen,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at en frakoblingsklausul er nødvendig for de dele af konventionen, som hører under Unionens kompetence for at angive, at EU-medlemsstaterne ikke kan påberåbe sig og anvende de rettigheder og forpligtelser, som følger af konventionen, direkte imellem sig,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at konventionen er fuldt anvendelig mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de øvrige parter i konventionen på den anden side,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Unionens tiltrædelse af konventionen kræver nærmere fastlæggelse af reglerne for, hvordan konventionens bestemmelser anvendes på Unionen og på dens medlemsstater,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at vilkårene for Unionens tiltrædelse af konventionen skal gøre det muligt for Unionen inden for rammerne af konventionen at udøve de beføjelser, som dens medlemsstater har tillagt den,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Unionen tiltræder konventionen på de i nærværende aftale anførte betingelser, jf. artikel 38 i konventionen.

Artikel 2

Uden at dette berører konventionens mål og formål, der er at fremme, forbedre og lette den internationale jernbanetransport, og uden at dette berører den fulde anvendelse i forhold til andre parter i konventionen, anvender de parter i konventionen, som er EU-medlemsstater, i deres indbyrdes forbindelser, EU-regler og derfor ikke de regler, der er fastsat i konventionen, undtagen i det omfang, det relevante emne ikke er undergivet EU-regler.

Artikel 3

Med forbehold af bestemmelserne i nærværende aftale skal konventionens bestemmelser fortolkes således, at de omfatter Unionen inden for rammerne af dens kompetence, og de forskellige udtryk, der anvendes som betegnelse for parterne i konventionen samt for deres repræsentanter, skal forstås på tilsvarende måde.

Artikel 4

Unionen bidrager ikke til OTIF's budget og tager ikke del i beslutningerne vedrørende dette budget.

Artikel 5

Uden at dette berører udøvelsen af dens stemmerettigheder i henhold til artikel 6, bemyndiges Unionen til at lade sig repræsentere og deltage i arbejdet i alle de organer under OTIF, i hvilke en af dens medlemsstater har ret til at være repræsenteret i egenskab af part i konventionen, og hvori spørgsmål, der henhører under dens kompetence, kan behandles.

Unionen kan ikke være medlem af administrationsudvalget. Den kan inviteres til at deltage i dette udvalgs arbejde, når udvalget ønsker at høre den om spørgsmål af fælles interesse, som er sat på dagsordenen.

Artikel 6

1.   Når det drejer sig om beslutninger inden for områder, der henhører under Unionens enekompetence, udøver Den Europæiske Union de stemmerettigheder, der tilkommer dens medlemsstater i henhold til konventionen.

2.   Når det drejer sig om beslutninger inden for områder, hvor Unionen har delt kompetence med sine medlemsstater, stemmer enten Unionen eller dens medlemsstater.

3.   Med forbehold af artikel 26, stk. 7, i konventionen råder Unionen over samme antal stemmer som de af dens medlemsstater, som også er parter i konventionen. Når Unionen stemmer, stemmer dens medlemsstater ikke.

4.   Unionen underretter i hvert enkelt tilfælde de øvrige parter i konventionen om, i hvilke tilfælde den i forbindelse med de forskellige punkter, der er opført på dagsordenen for generalforsamlingen og de øvrige besluttende organer, vil udøve de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte stemmerettigheder. Denne forpligtelse gælder også for de beslutninger, der træffes pr. korrespondance. Denne underretning skal gives til OTIF's generalsekretær så tidligt, at den kan rundsendes sammen med mødedokumenter eller en beslutning, der skal træffes pr. korrespondance.

Artikel 7

Omfanget af Unionens kompetence angives i generelle vendinger i en skriftlig erklæring, der afgives af Unionen på det tidspunkt, hvor nærværende aftale indgås. Denne erklæring kan om fornødent ændres ved, at Unionen giver OTIF meddelelse herom. Den erstatter eller begrænser på ingen måde de sagsområder, som kan gøres til genstand for notifikation om EU-kompetence, inden OTIF træffer beslutning ved formel afstemning eller på anden måde.

Artikel 8

Kapitel V i konventionen finder anvendelse på enhver tvist, som måtte opstå mellem de kontraherende parter med hensyn til fortolkningen, anvendelsen eller gennemførelsen af denne aftale, navnlig vedrørende dens eksistens, gyldighed og ophør.

Artikel 9

Denne aftale træder i kraft på den første dag i den første måned efter de kontraherende parters undertegnelse af denne aftale. Konventionens artikel 34, stk. 2, finder ikke anvendelse i denne forbindelse.

Artikel 10

Denne aftale gælder for en ubegrænset periode.

Hvis alle de parter i konventionen, som er EU-medlemsstater, opsiger konventionen, vil meddelelsen om denne opsigelse samt om opsigelsen af nærværende aftale blive betragtet som værende afgivet af Unionen samtidig med, at den sidste af de EU-medlemsstater, der opsiger konventionen, afgiver meddelelse om opsigelse som fastsat i artikel 41 i konventionen.

Artikel 11

Parterne i konventionen, som ikke er EU-medlemsstater, og som anvender EU-lovgivningen som følge af deres internationale aftaler med Unionen, kan med konventionens depositars anerkendelse indgå individuelle erklæringer med hensyn til at bevare deres rettigheder og forpligtelser i henhold til deres aftaler med Unionen, konventionen og dermed forbundne regler.

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer, hvoraf det ene opbevares af OTIF og det andet af Unionen, på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. Dette berører ikke artikel 45, stk. 1, i konventionen.