EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013C1220(01)

Erklæringer afgivet af Kommissionen (rammeprogram)

EUT C 373 af 20.12.2013, p. 12–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.12.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 373/12


Erklæringer afgivet af Kommissionen (rammeprogram)

2013/C 373/02

ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN

Under Horisont 2020-rammeprogrammet agter Kommissionen at følge samme etiske retningslinjer for bevillingen af EU-støtte til forskning i embryonale menneskelige stamceller som under det syvende rammeprogram.

Europa-Kommissionen agter fortsat at følge disse etiske retningslinjer, fordi den ud fra sine erfaringer har udviklet en ansvarlig tilgang til et meget lovende videnskabeligt område, der har vist sig at fungere tilfredsstillende som led i et forskningsprogram med deltagelse af forskere fra mange lande med meget forskellige retsregler.

1.

Forordningen om Horisont 2020-rammeprogrammet udelukker udtrykkeligt tre forskningsfelter fra fællesskabsfinansiering:

forskning i reproduktiv kloning af mennesker

forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør ændringerne arvelige

forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller.

2.

Der vil ikke blive ydet støtte til forskning, som er forbudt i alle medlemsstater. Der vil ikke blive ydet støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

3.

Forordningen om Horisont 2020 og bestemmelserne om de etiske rammer for fællesskabsfinansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller indebærer på ingen måde nogen værdidom over de retsregler eller etiske regler, der gælder for denne forskning i medlemsstaterne.

4.

Ved indkaldelse af forslag opfordrer Europa-Kommissionen ikke udtrykkeligt til at bruge embryonale menneskelige stamceller. Eventuel brug af menneskelige stamceller, hvad enten de er embryonale eller voksne, afhænger af forskernes vurdering i forhold til de mål, de ønsker at nå. I praksis går langt den største del, af de midler som af Fællesskabet afsætter til stamcelleforskning, til brug af voksne stamceller. Der er ingen grund til, at dette skulle ændre sig væsentligt under Horisont 2020.

5.

Alle projekter, der kan indebære brug af embryonale menneskelige stamceller, skal gennemgå en evaluering, hvorunder nødvendigheden af at bruge sådanne stamceller for at nå de videnskabelige mål bedømmes af uafhængige videnskabelige eksperter.

6.

Forslag, der gennemgår den videnskabelige evaluering med et positivt resultat, underkastes derpå en streng etisk bedømmelse, der organiseres af Europa-Kommissionen. Under denne etiske bedømmelse tages der hensyn til principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder og relevante internationale konventioner såsom Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, der blev undertegnet i Oviedo den 4. april 1997, og dens tillægsprotokoller samt den universelle erklæring om det humane genom og menneskerettighederne, som er vedtaget i Unesco-regi. Under den etiske bedømmelse kontrolleres det også, om forslagene overholder reglerne i de lande, hvor forskningen skal foregå.

7.

I særlige tilfælde kan der foretages en etisk bedømmelse under hele projektets varighed.

8.

Alle projekter, der kan indebære brug af embryonale menneskelige stamceller, skal godkendes af de relevante nationale eller lokale etiske råd, før projektet sættes i værk. Alle nationale regler og procedurer skal overholdes, f.eks. vedrørende samtykke fra forældre og fravær af økonomiske incitamenter. Det vil blive kontrolleret, om projektet indeholder henvisninger til foranstaltninger vedrørende tilladelse og kontrol, der skal træffes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forskningen skal udføres.

9.

Et forslag, der gennemgår den videnskabelige bedømmelse, de nationale eller lokale etiske bedømmelser og den europæiske etiske bedømmelse med et positivt resultat, vil i hvert enkelt tilfælde blive forelagt med henblik på godkendelse for medlemsstaterne, der træder sammen i et udvalg i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren. Projekter, der indebærer brug af embryonale menneskelige stamceller, får ikke støtte uden medlemsstaternes godkendelse.

10.

Europa-Kommissionen vil fortsat arbejde for at gøre resultaterne af fællesskabsfinansieret stamcelleforskning bredt tilgængelige for alle forskere, hvilket i sidste ende vil gavne patienter i alle lande.

11.

Europa-Kommissionen vil støtte foranstaltninger og initiativer, der bidrager til samordning og rationalisering af forskning i embryonale menneskelige stamceller på en etisk forsvarlig måde. Navnlig vil Kommissionen fortsat støtte et europæisk register over embryonale menneskelige stamcellelinjer. Støtte til et sådant register vil gøre det muligt at overvåge eksisterende embryonale menneskelige stamceller i Europa, vil bidrage til at maksimere forskernes udnyttelse af dem og kan måske være med til at undgå unødvendig afledning af nye stamcellelinjer.

12.

Europa-Kommissionen vil fortsætte sin nuværende praksis med ikke at forelægge det udvalg, der træder sammen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, projektforslag, som indebærer forskningsaktiviteter, der destruerer menneskelige embryoner, f.eks. for at skaffe stamceller. Udelukkelse af muligheden for at finansiere dette trin i forskningen vil ikke hindre Fællesskabet i at finansiere efterfølgende trin, der involverer embryonale menneskelige stamceller.

Erklæring om energi

»Kommissionen anerkender den væsentlige rolle, som energieffektivitet hos slutbrugeren og vedvarende energi vil spille i fremtiden, betydningen af bedre net og lagringsmuligheder for at maksimere nettenes potentiale og behovet for markedsføringsforanstaltninger for at opbygge kapacitet, forbedre styringen og overvinde markedshindringer, således at der kan findes løsninger med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energi.

Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre, at mindst 85 % af det budget, der er afsat til de energimæssige udfordringer under Horisont 2020, vil blive brugt på områder, der ikke omfatter fossile brændstoffer, og at mindst 15 % af det samlede beregnede budget til de energipolitiske udfordringer anvendes til markedsføringsaktiviteter i forbindelse med de eksisterende teknologier for vedvarende energi og energieffektivitet, der indgår i programmet Intelligent Energi i Europa III. Dette program vil blive gennemført ved hjælp af en specifik forvaltningsstruktur og vil også omfatte støtte til gennemførelse af en bæredygtig energipolitik, kapacitetsopbygning og mobilisering af finansiering til investeringer, sådan som det hidtil er sket.

Den resterende del vil blive anvendt til teknologier og udvikling, der er baseret på fossile brændstoffer, hvilket anses for vigtigt for at virkeliggøre 2050-visionen og støtte omlægningen til et bæredygtigt energisystem.

Fremskridtene mod disse mål vil blive overvåget, og Kommissionen skal regelmæssigt aflægge rapport om, hvor langt man er nået.«

Erklæring af artikel 6, stk. 5

»Med forbehold af den årlige budgetprocedure, er det Kommissionens hensigt i forbindelse med den strukturerede dialog med Europa-Parlamentet at forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af budgetfordelingen i bilag II til Horisont 2020 efter særlige indsatsområder og specifikke mål inden for disse indsatsområder, herunder enhver anvendelse af artikel 6, stk. 5.«

Erklæring af artikel 12

»Kommissionen vil efter anmodning forelægge de vedtagne arbejdsprogrammer for det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet.«

Erklæring om kvalitetsmærke

»En samordnet indsats gør det muligt at skabe konkurrence på EU-plan, så vi kan udvælge de bedste forslag og dermed nå endnu bedre resultater og skabe øget opmærksomhed omkring førende forsknings- og innovationsaktiviteter.

Kommissionen mener, at forslag til projekter under Det Europæiske Forskningsråd, Marie Sklodowska-Curie-projekter, teaming-aktioner, projekter under fase 2 i SMV-instrumentet eller samarbejdsprojekter, der af budgetmæssige årsager ikke kunne finansieres, alligevel lever op til Horisont 2020-kriterierne for kvalitet.

Disse oplysninger kan med deltagernes godkendelse deles med de ansvarlige myndigheder.

Kommissionen glæder sig derfor over alle initiativer til finansiering af sådanne projekter fra nationale, regionale eller private kilder. I denne forbindelse spiller samhørighedspolitikken også en vigtig rolle via kapacitetsopbygning.«

Erklæring om udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen

»Kommissionen er forpligtet til at oprette og gennemføre de foranstaltninger til at mindske forsknings- og innovationskløften i Europa, der er anført under den nye overskrift »Udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen«. Det beregnede finansieringsniveau for disse foranstaltninger skal ikke være lavere end det beløb, der er anvendt i det syvende rammeprogram til foranstaltninger til »udvidelse af deltagerkredsen«.

De ny foranstaltninger i COST-programmet, der iværksættes i forbindelse med »udvidelse af deltagerkredsen« bør støttes med det budget, der er afsat til »udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen«. De COST-aktiviteter, der ikke hører ind herunder, og som bør være af en tilsvarende størrelsesorden i budgetmæssig henseende, bør støttes med det budget, der er afsat til »6. Europa i en verden i forandring — rummelige, innovative og reflekterende samfund«.

Størstedelen af aktiviteterne i forbindelse med faciliteten til understøtning af politikkerne og med de nationale kontaktpunkters transnationale netværk bør ligeledes støttes med budgettet for »6. Europa i en verden i forandring — rummelige, innovative og reflekterende samfund«.«

Erklæring om SMV-instrumentet

»Støtten til SMV'er i Horisont 2020 er af stor betydning og yder et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at fremme innovation, økonomisk vækst og jobskabelse. Derfor vil Kommissionen sikre, at støtten til SMV'er får stor synlighed i Horisont 2020, navnlig via SMV-instrumentet i arbejdsprogrammerne, retningslinjerne og kommunikationsaktiviteterne. Der vil blive gjort alle bestræbelser på at sikre, at det er enkelt og nemt for SMV'er at finde frem til og anvende de muligheder, der gives dem i forbindelse med »Samfundsmæssige udfordringer« og LEIT (»Lederskab inden for støtte- og industriteknologi«).

SMV-instrumentet gennemføres ved hjælp af en fælles centraliseret forvaltningsstruktur, der har ansvaret for evaluering og forvaltning af projekterne, herunder anvendelsen af fælles IT-systemer og virksomhedsprocesser.

SMV-instrumentet skal tiltrække SMV'ernes mest ambitiøse innovationsprojekter. Det vil fortrinsvist blive gennemført efter »bottom-up-princippet« ved hjælp af en permanent åben indkaldelse, der er tilpasset SMV'ernes behov, sådan som det fremgår af det specifikke mål »innovation i SMV'er«, samtidig med at der tages hensyn til prioriteter og mål i LEIT og samfundsmæssige udfordringer, og der gives mulighed for tværgående udfordringer/LEIT, idet bottom-up-fremgangsmåden fastholdes. Denne indkaldelse kan revideres/fornyes hvert andet år for at tage hensyn til de toårige strategiske programmer. Der kan i givet fald organiseres indkaldelser i forbindelse med specifikke spørgsmål af strategisk interesse ud over den ovenfor beskrevne indkaldelse. Disse indkaldelser vil anvende SMV-instrumentets koncept og procedurer samt det fælles kontaktpunkt for ansøgere og de ledsagende mentor- og coach-tjenester.«


Top