Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R1181

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1181/2012 af 10. december 2012 om tilladelse til at forhøje tilsætningsgrænsen for vin fra druer høstet i 2012 i visse vindyrkningsområder

    EUT L 337 af 11.12.2012, p. 44–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/1181/oj

    11.12.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 337/44


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1181/2012

    af 10. december 2012

    om tilladelse til at forhøje tilsætningsgrænsen for vin fra druer høstet i 2012 i visse vindyrkningsområder

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 121, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge afsnit A, punkt 3, i bilag XVa til forordning (EF) nr. 1234/2007 kan medlemsstaterne anmode om, at grænserne for forhøjelse af alkoholindholdet udtrykt i volumen (tilsætning) for vin forhøjes med indtil 0,5 % i år med usædvanligt ugunstige vejrforhold.

    (2)

    Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige har anmodet om sådanne forhøjelser af tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2012, da vejrforholdene i vækstperioden har været usædvanligt ugunstige i visse geografiske områder.

    (3)

    På grund af de usædvanligt dårlige vejrforhold i visse vindyrkningsområder i 2012 kan der med de grænser for forhøjelse af det naturlige alkoholindhold, der er fastsat i afsnit A, punkt 2, i bilag XVa til forordning (EF) nr. 1234/2007, ikke fremstilles vin med et sådant totalt alkoholindhold, som der normalt ville være efterspørgsel efter.

    (4)

    Det er derfor rimeligt at tillade en forhøjelse af tilsætningsgrænserne for vin fra druer høstet i 2012 i Danmark, Sverige og Det Forenede Kongerige.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I de geografiske områder, der er angivet i bilaget til nærværende forordning som en fravigelse af afsnit A, punkt 2, i bilag XVa til forordning (EF) nr. 1234/2007, må forhøjelsen af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, der er høstet i 2012, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af druer høstet i 2012, ikke overstige 3,5 %.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2012.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.


    BILAG

    Geografiske områder, hvori det i henhold til artikel 1 er tilladt at forhøje tilsætningsgrænsen

    Medlemsstat

    Geografiske områder

    Danmark

    Alle vindyrkningsområder

    Sverige

    Alle vindyrkningsområder

    Det Forenede Kongerige

    Alle vindyrkningsområder


    Top