Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R1172

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1172/2012 af 3. december 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 337 af 11.12.2012, pp. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/1172/oj

11.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1172/2012

af 3. december 2012

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)   EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Servietter fremstillet af fiberdug i en størrelse på ca. 15 cm x 20 cm i individuelle plastikposer til detailsalg.

Servietterne er imprægneret med vand (98,32 %), propylenglycol (1 %), parfume (0,3 %), tetranatrium EDTA (0,2 %), aloe vera-ekstrakt (0,1 %), bronopol (0,05 %), citronsyre (0,02 %), og en blanding af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone (0,01 %).

Ifølge det angivne anvendes varen til opfriskning.

3307 90 00

Tarifering i henhold til almindelige tariferingsbestemmelser 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 til afsnit VI, bestemmelse 4 til kapitel 33 og teksten til KN-kode 3307 og 3307 90 00 .

Da varen ikke indeholder sæbe eller rensemiddel, er tarifering i pos. 3401 udelukket (se forklarende bemærkninger til HS, pos. 3401 , undtagelse c).

Da varen anvendes til opfriskning snarere end til hudpleje og indeholder parfume, er tarifering i pos. 3304 udelukket.

Selv om varen indeholder en lille mængde aloe vera-ekstrakt, der har en hudplejefunktion, er dette ikke karaktergivende for varen

Varen opfylder betingelserne i bestemmelse 4 til kapitel 33 (se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 3307 , afsnit V, nr. 5).

Varen skal derfor tariferes i pos. 3307 som andre parfumevarer, kosmetik eller toiletmidler, ikke andetsteds tariferet.


Top