Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R1170

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1170/2012 af 3. december 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 337 af 11.12.2012, p. 6–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/1170/oj

    11.12.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 337/6


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1170/2012

    af 3. december 2012

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

    (5)

    Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2012.

    På Kommissionens vegne For formanden

    Algirdas ŠEMETA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En vare bestående af en krans af kunstige blomster i forskellige farver, en efterligning af en såkaldt »lei«.

    Hver blomst består af to stykker ensfarvet, vævet tekstil, som er udskåret i form af blomsterblade. Blomsterne er adskilt fra hinanden med gennemsigtige plastrør, som forestiller blomsterstilke. Plastrørene og blomsterne er bundet sammen med en tynd tråd, som danner en cirkel på cirka 30 cm, så den forestiller en rund blomsterkrans.

    (Se billede nr. 662) (1)

    6702 90 00

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 6702 og 6702 90 00.

    Varen ligner en blomsterkrans, og det er meningen, at den skal bæres rundt om halsen som en »lei«.

    Varen er ikke udelukket fra kapitel 67, i henhold til bestemmelse 3 b) til kapitlet, da de kunstige blomster ikke er fremstillet i et stykke, men hver blomst består af to stykker tekstil, som er udskåret i form af blomsterblade, og fordi samling af blomsterblade og stilke med en tynd tråd er en metode svarende til sammenbinding, limning eller indskydning i hinanden. Varen er udformet som et naturligt produkt (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 6702, 1 og 3, også selv om detaljerne ikke er nøjagtigt som i det naturlige produkt.

    Tarifering under pos. 7117 som bijouterivare er udelukket, da varen ikke efterligner et smykke, men en krans af kunstige blomster, der bæres rundt om halsen som en såkaldt »lei«. Varen er derfor ikke omfattet af pos. 7117 (bijouterivarer).

    Tarifering under pos. 9505 — pyntegenstande til brug ved højtider samt karnevals- og andre underholdningsartikler — er også udelukket, da varen ikke udelukkende er designet, fremstillet og anerkendt som pyntegenstand til brug ved højtider. Den er ikke forsynet med tryk, dekorationer, symboler eller inskriptioner og er derfor ikke beregnet til brug ved en bestemt højtid (se også Forklarende Bemærkninger til KN, pos. 9505). Derudover tjener en »lei« til at pynte en person og ikke et rum, bord etc. Varen er heller ikke en del af et karnevalskostume (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 9505, afsnit A, 1) og 3).

    Tarifering under pos. 6307 som andre konfektionerede varer er også udelukket, da pos. 6702 (varer af kunstige blomster) er den position, der giver den mest præcise beskrivelse i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 a) vedrørende den kombinerede nomenklatur.

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 6702 90 00 som en »vare af kunstige blomster af andre materialer end plast«.

    Image


    (1)  Billedet er kun vejledende.


    Top