Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R1108

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1108/2012 af 23. november 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 329 af 29.11.2012, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/1108/oj

29.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1108/2012

af 23. november 2012

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke stemmer overens med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. november 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering (KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En galvaniseret vare bestående af en U-formet bolt med gevind i begge ender, to hexagon møtrikker og et klemstykke i støbt stål med to huller, som bolten passerer igennem.

Varen bruges til at holde f.eks. to eller flere kabler sammen, idet kablerne placeres i U-bolten, klemstykket anbringes, så det fastholder kablerne, og møtrikkerne strammes.

 (1) Se billedet

7326 90 98

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 7326, 7326 90 og 7326 90 98.

Da funktionen af varen, der består af en bolt, to møtrikker og et klemstykke, er forskellig fra en bolts funktion, dvs. den sammenføjer eller løsner ikke direkte to forskellige elementer, er tarifering under pos. 7318 som en bolt eller en lignende vare udelukket (se også de Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 7326, nr. 1).

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 7326 90 98 som andre varer af stål.

Image


(1)  Illustrationen er kun vejledende.


Top