This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R0972
Council Regulation (EU) No 927/2012 of 16 July 2012 establishing the deadline in the event of underutilisation of fishing opportunities under the Protocol setting out the fishing opportunities and financial contribution provided for in the Fisheries Partnership Agreement between the European Community on the one hand, and the Government of Denmark and the Home Rule Government of Greenland, on the other hand
Rådets forordning (EU) nr. 927/2012 af 16. juli 2012 om fastsættelse af fristen i tilfælde af at fiskerimuligheder i medfør af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, ikke udnyttes fuldt ud
Rådets forordning (EU) nr. 927/2012 af 16. juli 2012 om fastsættelse af fristen i tilfælde af at fiskerimuligheder i medfør af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, ikke udnyttes fuldt ud
EUT L 293 af 23.10.2012, pp. 1–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force: This act has been changed. Current consolidated version:
26/10/2012
|
23.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 293/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 927/2012
af 16. juli 2012
om fastsættelse af fristen i tilfælde af at fiskerimuligheder i medfør af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side, ikke udnyttes fuldt ud
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 28. juni 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 753/2007 om indgåelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (1). |
|
(2) |
Eftersom den nuværende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side (2) (»den nuværende protokol«), udløber den 31. december 2012, blev ny protokol paraferet den 3. februar 2012. Den nye protokol giver EU-fiskerfartøjer fiskerimuligheder i grønlandske farvande. |
|
(3) |
Rådet vedtog den 16. juli 2012 afgørelse 2012/653/EU (3) om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den nye protokol. |
|
(4) |
Ifølge artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (4) underretter Kommissionen de berørte medlemsstater, hvis det viser sig, at de fiskerimuligheder, som Unionen har fået tildelt i henhold til den nuværende protokol, ikke udnyttes fuldt ud. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af fristen, som skal fastsættes af Rådet, betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den relevante periode. Rådet bør derfor fastsætte en frist. |
|
(5) |
Eftersom den nuværende protokol udløber den 31. december 2012, og den nye protokol skal anvendes midlertidigt fra den 1. januar 2013, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2013 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Hvis ansøgninger om fiskeritilladelser fra medlemsstaterne i henhold til protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side på den dato, der er fastsat i bilaget til nærværende forordning for hver pågældende bestand, ikke dækker alle de årligt tildelte fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, kan Kommissionen tage ansøgninger om fiskeritilladelser fra andre medlemsstater i betragtning efter bestemmelserne i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1006/2008.
2. Den frist, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1006/2008, fastsættes til 10 arbejdsdage.
3. Kommissionen underretter for hver bestand, der er omhandlet i bilaget, medlemsstaterne om, i hvilken grad fiskerimulighederne er udnyttet, baseret på de licensansøgninger, der er modtaget senest:
|
a) |
en måned før den dato, der er fastsat i bilaget, og |
|
b) |
på den dato, der er fastsat i bilaget. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2012.
På Rådets vegne
S. ALETRARIS
Formand
(1) EUT L 172 af 30.6.2007, s. 1.
(2) EUT L 172 af 30.6.2007, s. 9.
(3) Se side 4 i denne EUT.
BILAG
Dato som omhandlet i artikel 1, stk. 1 og 3:
|
Bestand |
Dato |
|
Dybhavssrejer i ICES-underområde XIV og V |
1. august |
|
Hellefisk i ICES-underområde XIV og V |
15. september |
|
Helleflynder i ICES-underområde XIV og V og NAFO-underområde 1 |
1. september |
|
Hellefisk i NAFO-underområde 1 — syd for 68° N |
15. oktober |
|
Dybhavsrejer i NAFO-underområde 1 |
1. oktober |
|
Pelagisk rødfisk i ICES-underområde XIV og V og i NAFO-underområde 1F |
1. september |
|
Pelagisk rødfisk i ICES-underområde XIV og V og i NAFO-underområde 1F |
1. september |
|
Snekrabber i NAFO-underområde 1 |
1. oktober |
|
Torsk i ICES-underområde XIV og i NAFO-underområde 1 |
31. oktober |