EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0625

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 625/2012 af 11. juli 2012 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra den 29. juni til den 6. juli 2012 i forbindelse med delkontingent III inden for rammerne af det toldkontingent for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1067/2008

EUT L 180 af 12.7.2012, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/625/oj

12.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 180/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 625/2012

af 11. juli 2012

om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på importlicensansøgninger indgivet fra den 29. juni til den 6. juli 2012 i forbindelse med delkontingent III inden for rammerne af det toldkontingent for blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 1067/2008

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1067/2008 (3) er der åbnet et samlet årligt toldkontingent for import af 3 112 030 ton blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet. Kontingentet er opdelt i fire delkontingenter.

(2)

I artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1067/2008 er delkontingent III (løbenummer 09.4125) opdelt i fire kvartalsperioder og fastsat til 594 597 tons for delperiode 3, for perioden fra den 1. juli til den 30. september 2012.

(3)

Det fremgår af den meddelelse, der er indsendt i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1067/2008, at de ansøgninger, der er indgivet fra den 29. juni 2012, kl. 13, til den 6. juli 2012, kl. 13, belgisk tid, jf. artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning, vedrører større mængder end dem, der er disponible. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, der skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om.

(4)

Endvidere bør der for indeværende kontingentdelperiode ikke længere udstedes importlicenser inden for rammerne af delkontingent III som fastsat i forordning (EF) nr. 1067/2008.

(5)

For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   På grundlag af de ansøgninger om importlicens, der er indgivet i perioden fra den 29. juni 2012, kl. 13, til den 6. juli 2012, kl. 13, belgisk tid, inden for rammerne af delkontingent III som fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1067/2008, udstedes der licenser for de mængder, der er ansøgt om, efter anvendelse af en tildelingskoefficient på 2,634753 %.

2.   Udstedelsen af licenser for de mængder, der er ansøgt om fra den 6. juli 2012, kl. 13, belgisk tid, inden for rammerne af delkontingent III som fastsat i forordning (EF) nr. 1067/2008, artikel 3, stk. 1, suspenderes for indeværende kontingentdelperiode.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 290 af 31.10.2008, s. 3.


Top