Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0491

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 491/2012 af 7. juni 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 151 af 12.6.2012, pp. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/491/oj

12.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 151/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 491/2012

af 7. juni 2012

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne (1) i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne (2) ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne (3).

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juni 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)   EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

Sutteflaske til spædbørn fremstillet af plast (polypropylen) med målestreger.

Varen er ca. 20 cm høj og har et rumindhold på 300 ml.

Sutteflasken er udstyret med en silikonesut og et låg.

(Se billedet) (*1)

3924 10 00

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3924 og 3924 10 00 .

Da varen anvendes til at made spædbørn, kan den ikke betragtes som en vare af den art, der anvendes til transport eller emballering af varer. Tarifering under pos. 3923 er derfor udelukket.

Sutteflasker til spædbørn anses uanset materialet almindeligvis for »bordservice og køkkenartikler« (se forklarende bemærkninger til HS, pos. 7013 , nr. 1)). Tarifering under pos. 3924 90 00 er derfor udelukket.

Varen tariferes derfor under KN-kode 3924 10 00 .

Image 1

(*1)  Billedet er udelukkende vejledende.


Top