BILAG I

I varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Tettnanger Hopfen« foretages følgende ændringer:

Fremstillingsmetode:

1)

Fjerde, femte og sjette punktum udgår: Humledyrkere i Tettnang kan i modsætning til humledyrkere i andre områder, hvor ophængningen af tråde allerede sker om vinteren, først påbegynde arbejdet i foråret. Det skyldes de områdespecifikke støttesystemer. I andre dyrkningsområder anvendes først og fremmest stordriftssystemer (enrækkesystemer), medens der i Tettnang anvendes et 6-rækkerssystem, som danner et såkaldt »fag«, og først derefter kommer så køresporet. Forklaring: Indførelsen af (forskellige) nye opbindingssystemer (»støttesystemer«) kan forklares af økonomiske grunde, bl.a. gør de det muligt at anvende maskiner.

2)

I syvende punktum ændres udtrykket »Fra begyndelsen til midten af april« til »Fra begyndelsen af marts til midten af april«. Forklaring: Forlængelsen af beskæringsperioden medfører, at planterne bedre kan tilpasse sig vejrforholdene, der bliver mere og mere ugunstige på grund af klimaændringerne, og at arbejdskraften kan udnyttes bedre.

3)

Følgende tekst, 16. og 17. punktum, udgår: Det er et særkende for området, at markerne efter humlens blomstring får lov til at begrønnes (der bruges i modsætning til andre dyrkningsområder frivilligt ikke nogen ukrudtsbekæmpelsesmidler) og følgelig sker der ikke nogen videre bearbejdning af jorden. Det gøres for at fremme humusdannelsen og forhindre, at jorden kompakterer eller skylles bort. Forklaring: Det er muligt, at de nye opbindingssystemer giver behov for at bruge ukrudtsbekæmpelsesmidler. Det vil kun ske i de — forholdsvis sjældne — tilfælde, hvor der er meget ukrudt, og det derfor er nødvendigt at øge den vandmængde, der er til rådighed for humleplanterne. Kvaliteten af humlen burde derfor ikke tage skade af det.

4)

I den 20. sætning erstattes »62 °C« med »65 °C«. Forklaring: Ny videnskabelig viden på området viser, at det kan være nødvendigt med en maksimal tørringstemperatur på 65 °C. Øgningen af maksimumtemperaturen for tørring af humle svarer til de almindelige vilkår for levering af humle; skemaet over den tyske humlekvalitet viser, at den ubearbejdede humle skal tørres ved temperaturer mellem 60 – 65 °C. Desuden øger tørringen ved højere temperaturer energieffektiviteten. Denne fremgangsmåde forringer ikke humlens subtile aroma.

BILAG II

ENHEDSDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

»TETTNANGER HOPFEN«

EF-nr.: DE/PGI/0105/0528/03.11.2011

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse

»Tettnanger Hopfen«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Tyskland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.8:

Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Botanik: Humle (humulus lupulus) tilhører hampfamilien (cannabaceae) og nældeordenen (urticales). Planten er særbo, dvs. at han– og hunblomster ikke befinder sig på én og samme plante. Der dyrkes kun hunplanter, hvis blomster udvikler sig til humlekopper. Den beskyttelse efter forordning (EF) nr. 510/2006, der ansøges om, vedrører udelukkende hunplantens humlekopper (naturhumle) og de deraf forarbejdede produkter i form af humlepellets eller humleekstrakter. Humlekopperne består af dækblade og forblade, en stilk og akse; hver humlekop indeholder de substanser, der tilfører humlen »Tettnanger Hopfen« den særlige værdi til brygningen. Humle er en kortdagsplante, dvs. den vokser, mens dagene tiltager (langdag), og blomstrer så fra ca. 21. juni, når dagene igen begynder at aftage (kortdag). Tettnanger-humle når en væksthøjde på op til 8,3 m på grund af de gunstige vækstforhold (jord, regnmængder og gennemsnitstemperatur). I andre dyrkningsområder er vækststativerne som regel 7-7,5 m høje. Det er en hurtigtvoksende (op til 30 cm pr. dag) og højrevindende plante. Det er aromasorter fra dyrkningsområdet Tettnang, der defineres som »Tettnanger Hopfen«. Uover hovedsorterne Tettnanger (fra 1973 under enhedsbetegnelsen »Tettnanger Frühhopfen«, jf. P. Heidtmann, Grünes Gold, 1994, s. 342) og Hallertauer Mittelfrüher, dyrker man også sorterne Hallertauer Tradition og Perle. Sorten Tettnanger dyrkes udelukkende i dyrkningsområdet Tettnang.

Anvendelse: Tettnanger-humle bruges næsten udelukkende (ca. 99 %) til ølfremstilling (en lille del i lægemiddelindustrien). Tettnanger-humle leveres for størstedelens vedkommende som humlepellets til kunderne; humleekstrakt leveres kun i meget små mængder, da ekstraktionen kan ødelægge en del af Tettnanger-humlens værdifulde aromastoffer.

Ingredienser: De værdifulde ingredienser i humlen er bitterstofferne (resiner), aromastoffer (æteriske olier) og garvestoffer (polyfenoler). Tettnang definerer sig selv som dyrkningsområde for aromahumle.

Tettnanger-humlens verdensry skyldes også og især dens fine aromastoffer, der er sammensat af over 300 æteriske oliekomponenter (som stammer fra humlens »blomst«). Tettnanger-humlens aroma beskrives som blomster-, citrus- og frugt- og ribsagtig, sødlig og krydret. Det samlede aromaindtryk for den humle, der dyrkes i Tettnang-området, beskrives som »harmonisk, vedvarende fyldig og mild«.

Herudover inddeles humlesorter i handelen formelt i kategorierne »feinstes Aroma« (fineste aromahumle), »Aroma« (aromahumle), »Bitterstoffhopfen« (bitterhumle) og »Hochalfahumlen« (højalfahumle). 96 % af Tettnanger-humlen (sorterne Tettnanger og Hallertauer) hører hjemme i kategorien fineste aroma, de sidste 4 % (Perle og Hallertauer Tradition) i kategorien aromahumle. Da en stor del af de 300 aromakomponenter endnu ikke kan måles, er det stadig det subjektive indtryk af aromaen, der tæller for bryggeriernes indkøbere (ved udvælgelsen stikker indkøberen næsen ned i humlen for at prøve duften). Inden for miljøet defineres Tettnanger-humlen af kendere som en af de fineste humlesorter.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

—

3.5.   Specifikke produktionsetaper, der skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Hele humleproduktionen, fra dens umodne stadie til pakningen af humlekopperne, mærkningen og certificeringen på det lokale forseglingssted, foregår i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler

—

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område omfatter dyrkningsområdet Tettnang. Det består af:

1.	i Bodenseekreis, kommunerne Eriskirch, Friedrichshafen, Hagnau am Bodensee, Immerstaad am Bodensee, Kressbronn am Bodensee, Lagenargen, Markdorf, Meckenbeuren, Neukirch, Oberteuringen og Tettnang

2.	i Landkreis Ravensburg, kommunerne Achberg, Amtzell, Berg, Bodnegg, Grünkraut, Ravensburg og Wangen im Allgäu (området for de tidligere kommuner Neuravensburg og Schomburg);

3.	i Landkreis Lindau (Bodensee), kommunerne Bodolz, Lindau (Bodensee), Nonnenhorn og Wasserburg (Bodensee).

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Dyrkningen af humle i Tettnang-området nævnes første gang i dokumenter i 1150 (jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 12). I 1838 omtales 14 bryggerier i det daværende Oberamt Tettnang (jf. v. Memminger »Beschreibung des Oberamts Tettnang«, 1838, s. 62), heraf tre i byen Tettnang. Tre år senere, i 1841, er der allerede seks i Tettnang (jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 13). Ejerne af disse bryggerier dyrkede selv deres humle. Planmæssig dyrkning blev indført fra 1844 af Unteramtsarzt Johann Nepomuk von Lentz sammen med otte borgere i byen i det område, hvor klimaet var lige på grænsen til, at der kunne dyrkes vin (jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 15). Fra omkring 1860 blev dyrkningsområdet udvidet (91 ha i 1864, 160 ha i 1866, 400 ha i 1875, 630 ha i 1914, jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 22ff) og stødte mod nord snart op til det ældre dyrkningsområde omkring Altshausen (siden ca. 1821, jf. P Heidtmann, Grünes Gold, 1994, s.14). Den største udvidelse af dyrkningsområdet Tettnang skete i 1990’erne, hvor man nåede op på 1 650 ha (EU-rapport om humle 1997, HVG-Bericht 1997) og stødte mod nord snart op til det ældre dyrkningsområde omkring Altshausen I Tettnang-området er der altid kun blevet udvalgt og dyrket aromahumle.

»Tettnanger Hopfen« dyrkes udelukkende på den såkaldte Niederterrassenschotter, en ungmoræne fra Würm-istiden, i Schussenbecken langs Argen-floden og langs dets istidsrandområder. Denne jordbund med dybtliggende grundvandsstrømme giver humlen mulighed for dyb roddannelse (op til 2 m). Samtidig har den en permanent vandforsyning, også i ekstreme tørkeperioder. Det milde klima, som skyldes Bodensøen og den høje beliggenhed (400-600 m over havet), spiller også en vigtig rolle for Tettnanger-humlens aroma.

Tettnanger-humlen har helt enestående klimaforhold (gennemsnitlig middeltemperatur, solskinstimer og regnmængde). Gennemsnitsværdierne for de seneste 30 år (opgjort i 2009) med en temperatur på 9,4 °C, knap 1 800 solskinstimer og en regnmængde på 1 136 mm ligger således langt over gennemsnittene for de andre tyske dyrkningsområder.

5.2.   Produktets egenart

Det er aromasorter fra dyrkningsområdet Tettnang, der defineres som »Tettnanger Hopfen«. Udover hovedsorterne Tettnanger og Hallertauser Mittelfrüher, dyrker man også sorterne Hallertauser Tradition og Perle. Sorten Tettnanger dyrkes udelukkende i dyrkningsområdet Tettnang.

Tettnanger-humlen indeholder fine aromastoffer, der er sammensat af over 300 æteriske oliekomponenter (som stammer fra humlens »blomst«). Tettnanger-humlens aroma beskrives som blomster-, citrus- og frugt- og ribsagtig, sødlig og krydret. Det samlede aromaindtryk for den humle, der dyrkes i Tettnang-området, beskrives som »harmonisk, vedvarende fyldig og mild«.

96 % af Tettnanger-humlen (sorterne Tettnanger og Hallertauer) hører hjemme i kategorien fineste aroma, de sidste 4 % (Perle og Hallertauer Tradition) i kategorien aromahumle.

Tettnanger-humlen er også karakteriseret ved en stor homogenitet.

Det bekræftes af de årlige analyser af de leverede humlepartiers ydre kvalitetskendetegn, der foretages af Tettnangs egne laboratorier.

Det er ligeledes bekræftet af Hohenheim Universitet for Tettnang-sorten, og af bryggeriet Anheuser/Busch for sorten Hallertauer Mittelfrüher.

Tettnanger Hopfen er kendt langt ud over det regionale område. Den fineste aromahumle fra den fine lille humlehovedstad Tettnang påskønnes i hele verden og er lige populær i Japan og USA. Det er udtryk for en særlig påskønnelse, når et bryggeri i USA forsyner sine etiketter med påskriften »brewed with Tettnang Hops«, hvilket ofte sker. Tettnanger Hopfen sælges på grund af sin kvalitet altid til højeste pris (EU-årsberetninger fra 1990’erne, årsberetninger fra bay. Landesanstalt, jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 368f). Men også borgerne i humlebyen Tettnang lever for og med humlen. Det dokumenteres af de regionale strukturer og begivenheder i forbindelse med »Tettnanger Hopfen«. F.eks. har hele kulturen omkring humledyrkningen siden 1995 været præsenteret på Tettnanger Hopfenmuseum. Der findes en 4 km lang »humlesti« gennem humlemarker, hvor interesserede besøgende kan lære alt, hvad der er værd at vide om »Tettnanger Hopfen«. Herudover er der en 42 km lang cykeltur (Tettnanger Hopfenschlaufe), som fører gennem dyrkningsområdet Tettnang. Hvert år i august kort før høsten er der en humlefest i Tettnang-Kau, hvor indbyggerne i Tettnang fejrer det »grønne gulds« lange traditioner. Sidst men ikke mindst repræsenterer »humlehøjhederne« (en humledronning og to prinsesser), som vælges hvert andet år, Tettnanger-humlen ved regionale og internationale begivenheder.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Samspillet mellem geologi (jordkvalitet) og klima giver en optimal vækst og koppedannelse hos Tettnanger-humle og dermed humlens geografisk betingede homogenitet. Den meget fine aroma fra Tettnanger-humlen kommer også i høj grad fra den særlige jordbund i området og det særlige klima, som Bodensøen bidrager til. Det er netop denne fine aroma, der har givet »Tettnanger Hopfen« dens internationale renommé. Den lange tradition for at dyrke humle i Tettnang-området har ligeledes ført til, at befolkningen identificerer sig med Tettnang-humlen, som er en fast bestanddel af det lokale kulturliv.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Markenblatt Vol. 33 af 20.8.2010, del 7a-bb, s. 14729

http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/19450