This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R0419
Commission Implementing Regulation (EU) No 419/2012 of 16 May 2012 amending Implementing Regulation (EU) No 562/2011 adopting the plan allocating to the Member States resources to be charged to the 2012 budget year for the supply of food from intervention stocks for the benefit of the most deprived persons in the European Union
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 419/2012 af 16. maj 2012 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 562/2011 om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal debiteres 2012-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af fødevarer fra interventionslagrene til de socialt dårligst stillede personer i EU
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 419/2012 af 16. maj 2012 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 562/2011 om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal debiteres 2012-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af fødevarer fra interventionslagrene til de socialt dårligst stillede personer i EU
EUT L 130 af 17.5.2012, pp. 14–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 12/03/2014
|
17.5.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 130/14 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 419/2012
af 16. maj 2012
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 562/2011 om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal debiteres 2012-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af fødevarer fra interventionslagrene til de socialt dårligst stillede personer i EU
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra f) og g), sammenholdt med artikel 4,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (2), særlig artikel 3, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 562/2011 (3) som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2012 (4) er fristerne for indgivelse af betalingsanmodninger og gennemførelse af betalinger fastsat til henholdsvis den 30. september 2012 og den 15. oktober 2012, og det er fastsat, at gennemførelsesperioden for uddelingsplanen for 2012 slutter den 28. februar 2013. |
|
(2) |
For at medlemsstaterne skal kunne anvende disse frister effektivt, er det nødvendigt at give mulighed for at yde forskudsbetalinger for transporten af produkter til de velgørende organisationers lagre og for de transport-, administrations- og lagerudgifter, der afholdes af de velgørende organisationer, der er udpeget til uddeling af produkterne. For at sikre en effektiv gennemførelse af årsplanen bør samme mulighed gives for leveringen af produkter i behørigt begrundede tilfælde. Desuden bør det fastslås hvordan og hvornår, der skal stilles sikkerhed. |
|
(3) |
Under hensyntagen til den almennyttige karakter af de udpegede organisationer, som der henvises til i artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder gives beføjelse til at tillade alternative garantiinstrumenter, når der gives forskudsbetalinger til disse organisationer for deres administrations-, transport- og lagerudgifter. |
|
(4) |
Af regnskabsmæssige årsager bør medlemsstaterne være forpligtet til at give Kommissionen bestemte oplysninger vedrørende forskudsbetalingerne. |
|
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 562/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 562/2011 indsættes som artikel 4a:
»Artikel 4a
1. Ved gennemførelsen af den årlige uddelingsplan, jf. artikel 1 i nærværende forordning, kan de erhvervsdrivende, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4 og 6, i forordning (EU) nr. 807/2010, og de udpegede organisationer, der henvises til i artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007, indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat om forskudsbetalinger, der vedrører udgifterne til transport af produkter til lagrene hos de udpegede organisationer, der henvises til i artikel 27, stk. 7, andet afsnit, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og de administrations-, transport- og lagerudgifter, der henvises til i andet afsnit, litra b), i samme artikel. I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne desuden give forskudsbetalinger for udgifter til leveringen af produkterne til erhvervsdrivende, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 807/2010, forudsat at disse erhvervsdrivende inden den 15. oktober 2012 og til de berørte medlemsstaters tilfredsstillelse har påvist, at:
|
a) |
de har indgået retligt bindende tilsagn om at gennemføre operationen |
|
b) |
de har gjort betydelige fremskridt i gennemførelsen af operationen |
|
c) |
de har taget alle nødvendige forholdsregler til at sikre, at gennemførelsen slutter senest den 28. februar 2013. |
2. Den kompetente myndighed kan give en forskudsbetaling på op til 100 % af det beløb, der anmodes om, forudsat at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af det forskud, der henvises til i stk. 1. For erhvervsdrivende, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 807/2010, skal den i denne artikel omhandlede sikkerhed anses for at være tilstrækkelig til opfyldelsen af formålene med nærværende artikel.
3. Ved anvendelsen af stk. 2 gælder Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 (*1).
4. For de udpegede organisationer, der henvises til i stk. 1, kan betalingsorganet godkende en skriftlig garanti fra en offentlig myndighed i henhold til gældende regler i medlemsstaterne på et beløb svarende til den i stk. 2 nævnte procentsats, forudsat at den pågældende offentlige myndighed forpligter sig til at betale det beløb, der er omfattet af garantien, såfremt retten til det udbetalte forskud ikke er fastslået. Medlemsstaterne kan også stille et instrument med tilsvarende virkning til rådighed i henhold til gældende regler i medlemsstaterne, på betingelse af at de sikrer tilbagebetalingen af det ydede forskud, såfremt retten hertil ikke er fastslået.
5. Medlemsstaterne underretter senest den 15. januar 2013 Kommissionen om det samlede beløb for forskudsbetalingerne frem til 15. oktober 2012 i overensstemmelse med stk. 2, der endnu ikke er afviklet, og som vedrører operationer, der endnu ikke er gennemført af de endelige modtagere.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.