Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0297

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 297/2012 af 2. april 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 99 af 5.4.2012, pp. 9–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/297/oj

5.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 99/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 297/2012

af 2. april 2012

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i et tidsrum på 60 dage i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), jf. dog de i Den Europæiske Union gældende foranstaltninger vedrørende ordninger med dobbeltkontrol og forudgående og efterfølgende tilsyn med tekstilvarer ved indførsel i Den Europæiske Union.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i et tidsrum på 60 dage i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92, jf. dog de i Den Europæiske Union gældende foranstaltninger vedrørende ordninger med dobbeltkontrol og forudgående og efterfølgende tilsyn med tekstilvarer ved indførsel i Den Europæiske Union.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)   EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En rektangulær vare af størrelse ca. 60 × 300 cm bestående af to forskellige lag (et lag tekstilstof og et lag papir), der er limet sammen og har en samlet tykkelse på ca. 0,26 mm.

Tekstilstoffet består af fiberdug fremstillet af syntetisk (polyester-)fiber med en tykkelse på ca. 0,18 mm og en vægt på ca. 48,3 g/m2. Papirlaget har en tykkelse på ca. 0,08 mm og en vægt på ca. 20,9 g/m2.

Den synlige side af papirlaget er svagt mønstret og har fire bomuldsbånd (snore), der er påklæbet lodret i hele længden. På samme side løber tynde bambuspinde vandret over hele bredden med ca. 4 centimeters afstand mellem hver pind.

Varen har flere anvendelsesformål, f.eks. som panelgardin, rumdeler, forhæng ved opbevaring, i stedet for en dør mv.

(panelgardin)

(Se billede nr. 657) (*1)

6303 92 10

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 7 e) til afsnit XI, bestemmelse 1 til kapitel 63 og teksten til KN-kode 6303 , 6303 92 og 6303 92 10 .

Fiberdugen giver varen dens væsentlige karakter, fordi det dominerer med hensyn til mængde og vægt og er af afgørende betydning for varens anvendelse (se også forklarende bemærkninger til HS, almindelig tariferingsbestemmelse 3 b), punkt VIII). Uden fiberdugens forstærkende funktion ville den foreskrevne anvendelse ikke være mulig. Varen kan derfor ikke tariferes som papirvare i kapitel 48.

Eftersom varen består af to forskellige materialer, der er klæbet sammen (fiberdug og papir), betragtes varen som en konfektioneret vare i henhold til bestemmelse 7 e) til afsnit XI.

Eftersom afstanden mellem de pålimede bambuspinde er ca. 4 cm, anses disse for kun at have en dekorativ funktion, der ikke bidrager til at forstærke varen. Tarifering som bambusvare i kapitel 46 er derfor udelukket.

På grund af størrelsen, muligheden for forkortning til den ønskede længde ved simpel afskæring og de forskellige anvendelsesformål som et gardin, har varen for et gardin eller et rullegardin de objektive karakteristika.

Varen skal derfor tariferes under KN-kode 6303 92 10 som et gardin eller rullegardin af syntetiske fibre.

Image 1

657


(*1)  Fotografiet er udelukkende vejledende.


Top