This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012R0145
Commission Implementing Regulation (EU) No 145/2012 of 16 February 2012 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 145/2012 af 16. februar 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 145/2012 af 16. februar 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 48 af 21.2.2012, pp. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
|
21.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 48/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 145/2012
af 16. februar 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||||||||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||||||||||||||||||
|
Et apparat i et kabinet af størrelse ca. 27 × 15 × 6 cm bestående af følgende komponenter:
Apparatet har følgende grænseflader:
Efter frembydelse kan apparatets kabinet åbnes, og en harddisk kan sættes i. Apparatet kan, når det frembydes, modtage og afkode digitale fjernsynssignaler. Det kan også tilsluttes internettet via modemmet. Apparatet kan modtage og afkode lyd- og videofiler fra apparater i et lokalt netværk via en router. Apparatet kan gengive lyd- og videofiler fra eksterne medier (såsom harddisk eller USB-hukommelse) via USB-grænseflade. Apparatet kan optage og gengive de modtagne digitale fjernsynssignaler fra serviceudbyderen. |
8528 71 15 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI, og teksten til KN-kode 8528 , 8528 71 og 8528 71 15 . Apparatet er en kombineret maskine, der kan udføre de funktioner, som er nævnt i såvel pos. 8521 som pos. 8528 . Med apparatets karakteristika og navnlig at optagelse begrænses til indhold modtaget fra serviceudbyderen, er det hovedsagelig beregnet til at modtage fjernsynssignaler. Tarifering under pos. 8521 er derfor udelukket. Da apparatet ikke er beregnet til indbygning af en skærm, og dets hovedbestanddele er tunere, en mikroprocessor og et modem, der giver adgang til internettet og mulighed for at udveksle informationer interaktivt, bevarer det den væsentlige karakter af en såkaldt "set-top boks med kommunikationsfunktion". Det tariferes derfor under KN-kode 8528 71 15 som en set-top boks med kommunikationsfunktion. |