Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0098

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 98/2012 af 7. februar 2012 om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og slagtekalkuner, hønniker, kalkuner opdrættet til avl, æglæggende høner, andre fuglearter bestemt til slagtning og æglægning, fravænnede smågrise, slagtesvin og søer (indehaver af godkendelsen er Huvepharma AD) EØS-relevant tekst

    EUT L 35 af 8.2.2012, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/09/2022; ophævet ved 32022R1453

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/98/oj

    8.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 35/6


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 98/2012

    af 7. februar 2012

    om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og slagtekalkuner, hønniker, kalkuner opdrættet til avl, æglæggende høner, andre fuglearter bestemt til slagtning og æglægning, fravænnede smågrise, slagtesvin og søer (indehaver af godkendelsen er Huvepharma AD)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

    (2)

    Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

    (3)

    Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien "zootekniske tilsætningsstoffer" af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger og slagtekalkuner, hønniker, kalkuner opdrættet til avl, æglæggende høner, andre fuglearter bestemt til slagtning og æglægning, fravænnede smågrise, slagtesvin og søer.

    (4)

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 11. oktober 2011 (2), at 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) under de foreslåede betingelser for anvendelse ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at fordøjeligheden af fosfor hos alle dyrearter og resultatparametrene hos fugle kan forbedres gennem anvendelse af stoffet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

    (5)

    Vurderingen af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien "zootekniske tilsætningsstoffer" og den funktionelle gruppe "fordøjelighedsfremmende stoffer", tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2012.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  EFSA Journal 2011; 9(11):2414.


    BILAG

    Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

    Navn på indehaveren af godkendelsen

    Tilsætningsstof

    Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

    Dyreart eller -kategori

    Maksimumsalder

    Minimumsindhold

    Maksimumsindhold

    Andre bestemmelser

    Godkendelse gyldig til

    Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12%

    Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer.

    4a16

    Huvepharma

    6-fytase

    (EC 3.1.3.26)

     

    Tilsætningsstoffets sammensætning:

    Præparat af 6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036) med en aktivitet på mindst:

     

    4 000 OTU (1)/g i fast form

     

    8 000 OTU/g i flydende form

     

    Aktivstoffets karakteristika:

    6-fytase (EC 3.1.3.26) produceret af Pichia pastoris (DSM 23036)

     

    Analysemetode  (2):

    Kolorimetri baseret på kvantificering af det uorganiske fosfat, der frigives af enzymet fra natriumfytat.

    Slagtekyllinger

    Hønniker

    Æglæggende høner

    Andre fuglearter end slagtekalkuner og kalkuner opdrættet til avl

    Søer

    125 OTU

    1.

    I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet.

    2.

    Anbefalet maksimumsdosis til alle dyrearter 500 OTU/kg fuldfoder

    3.

    Til brug i foder med indhold af fytinbundet fosfor på over 0,23 %.

    4.

    Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker skal bæres under håndteringen.

    28. februar 2022

    Slagtekalkuner

    Kalkuner opdrættet til avl

    Slagtesvin

    Smågrise (fravænnede)

    250 OTU


    (1)  1 OTU er den mængde enzym, der katalyserer frigivelsen af 1 mikromol uorganisk fosfat pr. minut fra 5,1 mM natriumfytat i citratbuffer med en pH-værdi på 5,5 ved 37 °C målt som den blå farve i P-molybdatkomplekset ved 820 nm.

    (2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx


    Top