—

Efter at have nået toppunktet i 2008 faldt det offentlige underskud gradvist og udgjorde 2,7 % af BNP i 2011, hvilket er under referenceværdien på 3 % af BNP. Den betydelige forbedring sammenlignet med 2010, hvor det offentlige underskud udgjorde 3,6 % af BNP, skyldtes først og fremmest en stigning i indtægterne på 0,7 % af BNP. Virkningen af underskudsreducerende engangsforanstaltninger i 2011 anslås i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 til 0,7 % af BNP. Den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, anslås at være forbedret med 1 procentpoint af BNP i 2011, hvilket overstiger den ønskede indsats på mindst ¾ % af BNP ifølge Rådets henstilling.

—

Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 forventes underskuddet at falde yderligere til 2,6 % af BNP i 2012, primært som følge af indtægtsforøgende foranstaltninger, som i de fleste tilfælde anses for at have karakter af engangsforanstaltninger; den underskudsreducerende nettovirkning af engangsforanstaltninger anslås til 1 % af BNP. I et scenarie med en uændret politik, dvs. hvor der ikke tages højde for konsolideringsforanstaltningerne i budgettet for 2013, som blev vedtaget efter skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud at vokse til 2,9 % af BNP i 2013, før det igen falder til 2,6 % af BNP i 2014, og det ligger derved fortsat under referenceværdien på 3 % af BNP i prognoseperioden. Stabilitetsprogrammet fra april 2012 indeholder mål om en nedbringelse af underskuddet på 2,2 %, 1,7 % og 1,1 % af BNP i henholdsvis 2012, 2013 og 2014. Forskellen mellem Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 og målet i stabilitetsprogrammet for 2012 kan primært forklares ved en mere dynamisk vækst i indtægterne i sidstnævnte tilfælde.

—

I årene efter skæringsdatoen for 2011, som Rådet fastsatte, peger budgetfremskrivningerne i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 i retning af, at den konjunkturkorrigerede budgetsaldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, ikke forbedres i 2012, men at der sker en forbedring på ¼ procentpoint af BNP i 2013. Dette ligger under den referenceværdi på 0,5 % af BNP for så vidt angår tilpasningen hen imod den mellemfristede budgetmålsætning, der kræves i henhold til den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (5). Den langsomme justering forventes på baggrund af konjunkturforhold, som stort set er i balance, dvs. produktionsgabet anslås at være tæt på nul. Samtidig forventes vækstens sammensætning at rumme relativt lave skatteindtægter. Den økonomiske vækst drives navnlig af nettoeksporten i 2012, medens den indenlandske efterspørgsel forventes at være forholdsvis svag sammenholdt med tidligere tendenser. For 2014 forventes forbedringen at beløbe sig til ½ procentpoint af BNP. For 2012 forventes den reelle vækst i de offentlige udgifter, eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, desuden at ligge under den mellemfristede referencerate for potentiel BNP-vækst, som defineret i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1466/97. I et scenarie uden politikændringer vil den reelle nettotilvækst i udgifterne imidlertid i væsentlig grad kunne overstige denne benchmarkreferencerate i 2013 og 2014.

—

Den offentlige bruttogæld som andel af BNP har været stigende siden 2008 og nåede op på 70,9 % af BNP i 2011. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 forventes gældskvoten fortsat at stige og nå op på 72,4 % af BNP i 2012, 73,1 % af BNP i 2013 og 72,8 % af BNP i 2014. I modsætning hertil forventes gældskvoten ifølge stabilitetsprogrammet af 2012 at falde efter 2011 til 67,4 % af BNP senest i 2014. Forskellen mellem de to fremskrivninger skyldes et lavere overskud på den primære saldo og højere stock-flow-tilpasning ifølge prognosen fra efteråret.