This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012D0761
2012/761/EU: Commission Implementing Decision of 30 November 2012 approving annual and multiannual programmes and the financial contribution from the Union for the eradication, control and monitoring of certain animal diseases and zoonoses presented by the Member States for 2013 (notified under document C(2012) 8682)
2012/761/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 30. november 2012 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2013, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (meddelt under nummer C(2012) 8682)
2012/761/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 30. november 2012 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2013, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (meddelt under nummer C(2012) 8682)
EUT L 336 af 8.12.2012, pp. 83–93
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force: This act has been changed. Current consolidated version:
17/12/2013
|
8.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 336/83 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 30. november 2012
om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2013, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil
(meddelt under nummer C(2012) 8682)
(2012/761/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til traktaten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 3, stk. 4 (1),
under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (2), særlig artikel 27, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved beslutning 2009/470/EF er der fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser. |
|
(2) |
I henhold til artikel 27, stk. 1, i beslutning 2009/470/EF skal der indføres en EU-finansieringsforanstaltning til godtgørelse af medlemsstaternes udgifter til finansiering af nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er nævnt i bilag I til beslutningen. |
|
(3) |
I henhold til Kommissionens beslutning 2008/341/EF af 25. april 2008 om fastsættelse af EF-kriterier for nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser (3) skal programmer, som medlemsstaterne forelægger, for at blive godkendt som EU-finansieringsforanstaltninger mindst opfylde kriterierne i bilaget til nævnte beslutning. |
|
(4) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (4) skal medlemsstaterne udarbejde årlige programmer for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. |
|
(5) |
Det er endvidere fastsat i Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza (5), at medlemsstaterne skal gennemføre overvågningsprogrammer vedrørende fjerkræ og vilde fugle for at udbygge den eksisterende viden om den trussel, vilde fugle udgør i forbindelse med influenzavirus af aviær oprindelse hos fugle, bl.a. på grundlag af risikovurderinger, der ajourføres regelmæssigt. Disse årlige overvågningsprogrammer og finansieringen heraf bør ligeledes godkendes. |
|
(6) |
Nogle medlemsstater har forelagt Kommissionen årlige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme, programmer for kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser og årlige programmer for udryddelse og overvågning af visse TSE'er, som de ønsker at modtage EU-tilskud til. |
|
(7) |
For 2011 og 2012 blev visse flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme, som medlemsstaterne havde forelagt, godkendt ved Kommissionens afgørelse 2010/712/EU (6) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/807/EU (7). |
|
(8) |
Visse medlemsstater, som med succes har gennemført programmer for udryddelse af rabies, der i flere år er blevet samfinansieret, har fælles landegrænse med tredjelande, hvor sygdommen forekommer. For at rabies en gang for alle kan udryddes, skal der gennemføres visse vaccinationsaktiviteter i de tredjelande, der støder op til Unionen. |
|
(9) |
For at sikre, at alle rabiesramte medlemsstater uden afbrydelse fortsætter arbejdet med oral vaccination, der er angivet i deres programmer, er det nødvendigt at åbne mulighed for udbetaling af forskud på op til 60 % af det loft, der er fastsat for hvert enkelt program, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat. |
|
(10) |
Kommissionen har vurderet de årlige programmer, som medlemsstaterne har forelagt, samt henholdsvis det tredje og det andet år for de flerårige programmer, der blev godkendt vedrørende 2011 og 2012, ud fra både et veterinært og et økonomisk synspunkt. Disse programmer opfylder de relevante EU-veterinærbestemmelser og navnlig kriterierne i beslutning 2008/341/EF. |
|
(11) |
Grækenland og Italien har, på grund af den særlige epidemiologiske situation og de tekniske problemer, de har mødt i gennemførelsen af henholdsvis programmet for udryddelse af fåre- og gedebrucellose og programmet for bekæmpelse og overvågning af afrikansk svinepest, meddelt Kommissionen, at det i den nuværende økonomiske situation er nødvendigt med yderligere støtte til kontraktansatte for at sikre korrekt gennemførelse af de EU-medfinansierede veterinærprogrammer. |
|
(12) |
De foranstaltninger, der er berettiget til EU-finansiering, er fastlagt i denne afgørelse. I tilfælde, hvor det blev anset for passende, har Kommissionen dog underrettet medlemsstaterne skriftligt om visse begrænsninger for anvendelsen af visse foranstaltninger med hensyn til det maksimale antal aktiviteter, der udføres, eller de geografiske områder, der er omfattet af programmerne. |
|
(13) |
Da de årlige og flerårige programmer er vigtige for, at Unionens dyre- og folkesundhedsmæssige mål kan nås, og da anvendelsen for TSE- og aviær influenza-programmernes vedkommende er obligatorisk i alle medlemsstaterne, bør EU-tilskudssatsen fastsættes på et passende niveau til refusion af de udgifter, som de pågældende medlemsstater har til de i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger, med et maksimumsbeløb for hvert program. |
|
(14) |
I henhold til artikel 75 i finansforordningen og artikel 90, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne skal der forud for indgåelsen af en forpligtelse til at afholde en udgift over Unionens budget foreligge en finansieringsafgørelse, som fastslår de vigtigste elementer i en foranstaltning, der medfører en udgift, og som er vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget. |
|
(15) |
Efterprøvning af individuelle begrundelser for støtteberettigede udgifter skaber store administrative byrder, uden at EU-midlerne anvendes mærkbart mere effektivt, eller gennemsigtigheden øges markant. Det er derfor i relevante tilfælde mere hensigtsmæssigt at fastsætte EU-tilskuddet til hvert program på et niveau, der sikrer, at udgifter forårsaget af foranstaltningstypen, hvis den gennemføres, er dækket i tilstrækkeligt omfang. EU-tilskud, der navnlig støtter nærmere fastlagte aktiviteter, f.eks. prøveudtagning, test og vaccination, bør således fastsættes til et fast beløb, der skal godtgøre alle udgifter, der normalt afholdes til gennemførelse af aktiviteten eller til tilvejebringelse af de pågældende testresultater. |
|
(16) |
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (8) skal programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme finansieres via Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til samme forordnings artikel 9, 36 og 37. |
|
(17) |
EU-tilskuddet bør kun ydes, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt, og de kompetente myndigheder fremsender alle nødvendige oplysninger inden for de i denne afgørelse fastsatte tidsfrister. |
|
(18) |
Af hensyn til administrativ effektivitet bør alle udgifter, der forelægges med henblik på EU-tilskud, angives i euro. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 bør omregningskursen for udgifter i en anden valuta end euro være den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen indgives af den berørte medlemsstat. |
|
(19) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
KAPITEL I
ÅRLIGE PROGRAMMER
Artikel 1
Kvægbrucellose
1. De programmer for udryddelse af kvægbrucellose, som Spanien, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Det program for udryddelse af kvægbrucellose, som Kroatien har forelagt, godkendes for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 og 2 nævnte medlemsstaters udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af de slagtede dyr under programmerne, dog højst 375 EUR i gennemsnit pr. slagtet dyr |
|
c) |
og må ikke overstige følgende:
|
Artikel 2
Kvægtuberkulose
1. De programmer for udryddelse af kvægtuberkulose, som Irland, Spanien, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Det program for udryddelse af kvægtuberkulose, som Kroatien har forelagt, godkendes for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 og 2 nævnte medlemsstaters udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af de slagtede dyr under programmerne, dog højst 375 EUR i gennemsnit pr. slagtet dyr |
|
c) |
og må ikke overstige følgende:
|
Artikel 3
Fåre- og gedebrucellose
1. De programmer for udryddelse af fåre- og gedebrucellose, som Grækenland, Spanien, Italien, Cypern og Portugal har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet, undtagen til Grækenland:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
fastsættes til 50 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af de slagtede dyr under programmerne, dog højst 50 EUR i gennemsnit pr. slagtet dyr |
|
c) |
må ikke overstige:
|
3. EU-tilskuddet til Grækenland:
|
a) |
fastsættes til 50 % af udgifterne til:
|
|
b) |
må ikke overstige 4 000 000 EUR. |
4. De maksimumsbeløb, der kan godtgøres Grækenland for det program, der er omhandlet i stk. 1, må i gennemsnit ikke overstige:
|
i) |
0,2 EUR pr. Rose Bengal-test |
|
ii) |
0,4 EUR pr. komplementbindingstest |
|
iii) |
10 EUR pr. bakteriologisk test |
|
iv) |
1 EUR pr. dosis til indkøb af vaccine |
|
v) |
50 EUR pr. slagtet dyr. |
Artikel 4
Bluetongue i endemiske områder eller højrisikoområder
1. De programmer for udryddelse og overvågning af bluetongue, som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
må ikke overstige:
|
Artikel 5
Salmonellose (zoonotisk salmonella) i avlsflokke, æglæggerflokke og slagtekyllingeflokke af Gallus gallus og i flokke af kalkuner (Meleagris gallopavo)
1. De programmer for bekæmpelse af visse typer zoonotisk salmonella hos avlsflokke, æglæggerflokke og slagtekyllingeflokke af Gallus gallus og i flokke af kalkuner (Meleagris gallopavo), som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Det program for bekæmpelse af visse typer zoonotisk salmonella hos avlsflokke, æglæggerflokke og slagtekyllingeflokke af Gallus gallus og i flokke af kalkuner (Meleagris gallopavo), som Kroatien har forelagt, godkendes for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
fastsættes til 50 % af hver medlemsstats udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af:
|
|
c) |
og må ikke overstige følgende:
|
|
d) |
De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må i gennemsnit ikke overstige:
|
Artikel 6
Klassisk svinepest
1. Programmerne for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, som Bulgarien, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Det program for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, som Kroatien har forelagt, godkendes for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
må ikke overstige:
|
Artikel 7
Afrikansk svinepest
1. Det program for bekæmpelse og overvågning af afrikansk svinepest, som Italien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
fastsættes til 50 % af Italiens udgifter til:
|
|
b) |
må ikke overstige 1 400 000 EUR. |
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres Italien, må i gennemsnit ikke overstige:
|
i) |
2 EUR pr. ELISA-test |
|
ii) |
10 EUR pr. PCR-test |
|
iii) |
10 EUR pr. virologisk test. |
Artikel 8
Smitsomt blæreudslæt hos svin
1. Det program for udryddelse af smitsomt blæreudslæt hos svin, som Italien har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
må ikke overstige 900 000 EUR. |
Artikel 9
Aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle
1. De undersøgelsesprogrammer vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Det undersøgelsesprogram af aviær influenza, som Kroatien har forelagt, godkendes herved for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb, der godtgør alle udgifter afholdt til at gennemføre følgende aktiviteter og/eller test:
|
|
b) |
fastsættes til 50 % af hver medlemsstats udgifter til laboratorieundersøgelser, dog ikke dem, der er omhandlet i litra a), samt |
|
c) |
må ikke overstige:
|
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de test, der er omhandlet i programmerne, må i gennemsnit ikke overstige:
|
a) |
hæmagglutinationsinhibitionstest (HI-test) for H5/H7 |
: |
12 EUR pr. test |
|
b) |
virusisolationstest |
: |
40 EUR pr. test |
|
c) |
PCR-test |
: |
20 EUR pr. test. |
Artikel 10
Transmissible spongiforme encephalopatier (TSE), bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie
1. De programmer for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og for udryddelse af bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie, som Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
Det program for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) og for udryddelse af bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie, som Kroatien har forelagt, godkendes for perioden 1. juli 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb på:
|
|
b) |
fastsættes til 50 % af hver medlemsstats udgifter til godtgørelse til ejere for værdien af dyr:
|
|
c) |
må ikke overstige:
|
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må i gennemsnit ikke overstige:
|
a) |
for kreaturer, der slås ned og destrueres |
: |
500 EUR pr. dyr |
|
b) |
for får eller geder, der slås ned og destrueres |
: |
70 EUR pr. dyr |
|
c) |
for får og geder, der slagtes |
: |
50 EUR pr. dyr. |
Artikel 11
Rabies
1. De programmer for udryddelse af rabies, som Bulgarien, Grækenland, Estland, Italien, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
2. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb på 5 EUR pr. vildtlevende dyr, der udtages prøver af |
|
b) |
fastsættes til 75 % af hver enkelt af de i stk. 1 nævnte medlemsstaters udgifter til:
|
|
c) |
fastsættes til 75 % af Grækenlands udgifter til lønninger til kontraktansatte, der er specielt rekrutteret til laboratorieundersøgelser inden for rammerne af dette program, og |
|
d) |
må ikke overstige:
|
3. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må i gennemsnit ikke overstige:
|
a) |
for en serologisk test |
: |
12 EUR pr. test |
|
b) |
for en test til påvisning af tetracyklin i knoglevæv |
: |
12 EUR pr. test |
|
c) |
for en fluorescerende antistoftest (FAT) |
: |
18 EUR pr. test |
|
d) |
for indkøb af oral vaccine og madding |
: |
0,60 EUR pr. dosis |
|
e) |
for distribution af oral vaccine og madding |
: |
0,35 EUR pr. dosis. |
4. Uanset stk. 2, litra a) og b), og stk. 3 må EU-tilskuddet for den del af de litauiske og polske programmer, der gennemføres uden for de pågældende medlemsstaters område:
|
a) |
kun ydes til udgifter til indkøb og distribution af oral vaccine og madding |
|
b) |
fastsættes til 100 % og |
|
c) |
ikke overstige:
|
5. De maksimumsbeløb, der kan godtgøres for de i stk. 4 omhandlede udgifter, må i gennemsnit for indkøb og distribution af oral vaccine og lokkemad ikke overstige: 0,95 EUR pr. dosis.
KAPITEL II
FLERÅRIGE PROGRAMMER
Artikel 12
Rabies
1. Det andet år under det flerårige program for udryddelse af rabies, som Finland har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
2. Det tredje år under det flerårige program for udryddelse af rabies, som Letland har forelagt, godkendes for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.
3. EU-tilskuddet:
|
a) |
omfatter et fast beløb på 5 EUR pr. vildtlevende dyr, der udtages prøver af |
|
b) |
fastsættes til 75 % af hver enkelt af de i stk. 1 og 2 nævnte medlemsstaters udgifter til:
|
|
c) |
må for 2013 ikke overstige:
|
4. De maksimumsbeløb, der godtgøres medlemsstaterne for de programmer, der er omhandlet i stk. 1, må i gennemsnit ikke overstige:
|
a) |
for en serologisk test |
: |
12 EUR pr. test |
|
b) |
for en test til påvisning af tetracyklin i knoglevæv |
: |
12 EUR pr. test |
|
c) |
for en fluorescerende antistoftest (FAT) |
: |
18 EUR pr. test |
|
d) |
for indkøb af oral vaccine og madding |
: |
0,60 EUR pr. dosis |
|
e) |
for distribution af oral vaccine og madding |
: |
0,35 EUR pr. dosis. |
5. Uanset stk. 3, litra a) og b), og stk. 4 må EU-tilskuddet for den del af de lettiske og finske flerårige programmer, der gennemføres uden for de pågældende medlemsstaters område:
|
a) |
kun ydes til udgifter til indkøb og distribution af oral vaccine og madding |
|
b) |
fastsættes til 100 % samt |
|
c) |
for 2013 ikke overstige:
|
6. De maksimumsbeløb, der kan godtgøres for de i stk. 5 omhandlede udgifter, må i gennemsnit ikke overstige: til indkøb og distribution af oral vaccine og madding 0,95 EUR pr. dosis.
KAPITEL III
Artikel 13
Støtteberettigede udgifter
1. Uden at de i artikel 1-12 fastsatte maksimumbeløb for EU-tilskud berøres, begrænses de støtteberettigede udgifter til de i samme artikler omhandlede foranstaltninger til de udgifter, der er fastsat i bilaget.
2. Kun udgifter, der er afholdt til gennemførelse af de i artikel 1-12 omhandlede årlige eller flerårige programmer og betalt inden medlemsstaternes forelæggelse af den endelige rapport, er berettiget til EU-tilskud.
3. For at få udbetalt det faste beløb, der er fastsat i artikel 1-12, fuldt ud skal medlemsstaterne bekræfte, at de har betalt alle udgifter afholdt i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteten eller testen, og at ingen af udgifterne er afholdt af en anden tredjepart end en kompetent myndighed. Hvis en del af udgifterne er afholdt af en tredjepart, skal medlemsstaterne oplyse om, hvilken procentdel eller andel af de samlede udgifter den pågældende tredjepart har afholdt. Det faste beløb nedsættes i forhold hertil.
4. Uanset stk. 2 betaler Kommissionen for de udgifter, der er omhandlet i artikel 11 og 12, efter anmodning fra den pågældende medlemsstat et forskud på op til 60 % af det angivne maksimumsbeløb senest tre måneder efter at have modtaget anmodningen.
KAPITEL IV
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 14
1. Godtgørelsen til ejerne for værdien af de dyr, der slås ned eller slagtes, og af de produkter, der destrueres, ydes senest 90 dage efter at:
|
a) |
dyret er blevet slagtet eller slået ned |
|
b) |
produkterne er blevet destrueret, eller |
|
c) |
ejeren har fremlagt den udfyldte anmodning. |
2. Artikel 9, stk. 1, 2 og 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (9) finder anvendelse på udbetaling af godtgørelser, der foretages efter udløbet af fristen på 90 dage, jf. stk. 1.
Artikel 15
1. De udgifter, medlemsstaterne forelægger med henblik på EU-tilskud, angives i euro eksklusive moms og andre skatter og afgifter.
2. Hvis en medlemsstats udgifter er i en anden valuta end euro, skal den berørte medlemsstat omregne udgifterne til euro på basis af den sidste vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank har fastsat inden den første dag i den måned, i hvilken betalingsanmodningen indgives af medlemsstaten.
Artikel 16
1. EU-tilskuddet til de i artikel 1-12 omhandlede årlige og flerårige programmer (»programmerne«) ydes, forudsat at de pågældende medlemsstater:
|
a) |
gennemfører programmerne i overensstemmelse med de relevante EU-bestemmelser, herunder konkurrencereglerne og bestemmelserne om offentlige udbud |
|
b) |
sætter de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre programmerne, i kraft senest den 1. januar 2013 |
|
c) |
senest den 31. juli 2013 sender Kommissionen de foreløbige tekniske og økonomiske rapporter vedrørende programmerne, jf. artikel 27, stk. 7, litra a), i beslutning 2009/470/EF, der dækker perioden fra 1. januar 2013 til 30. juni 2013 |
|
d) |
kun for de programmer, der er omhandlet i artikel 8, via Kommissionens online-system rapporterer positive og negative resultater af undersøgelser foretaget som led i deres overvågning af fjerkræ og vilde fugle til Kommissionen hver sjette måned i overensstemmelse med artikel 4 i Kommissionens afgørelse 2010/367/EU (10) |
|
e) |
for programmerne senest den 30. april 2014 sender Kommissionen en årlig detaljeret rapport, jf. artikel 27, stk. 7, litra b), i beslutning 2009/470/EF, om den tekniske gennemførelse af det pågældende program, ledsaget af dokumentation for de udgifter, medlemsstaten har afholdt, og de opnåede resultater i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 |
|
f) |
gennemfører programmerne effektivt |
|
g) |
ikke indsender yderligere anmodninger om andre EU-tilskud til foranstaltningerne og ikke tidligere har indsendt sådanne anmodninger. |
2. Hvis en medlemsstat ikke overholder betingelserne i stk. 1, kan Kommissionen nedsætte EU-tilskuddet under hensyntagen til arten og grovheden af den pågældende overtrædelse og til det finansielle tab, den medfører for Unionen.
Artikel 17
Denne afgørelse er en finansieringsafgørelse som omhandlet i artikel 75 i finansforordningen.
Artikel 18
Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2013. For Kroatien træder denne afgørelse i kraft på betingelse af og fra datoen for ikrafttrædelsen af Kroatiens tiltrædelsestraktat.
Artikel 19
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, 30. november 2012.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 112 af 24.4.2012, s. 10.
(2) EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.
(3) EUT L 115 af 29.4.2008, s. 44.
(4) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1.
(5) EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.
(6) EUT L 309 af 25.11.2010, s. 18.
(7) EUT L 322 af 6.12.2011, s. 11.
(8) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.
BILAG
Støtteberettigede udgifter som omhandlet i artikel 13, stk. 1
De udgifter til de i artikel 1-12 omhandlede foranstaltninger, hvortil der kan ydes EU-tilskud, og som ikke er omfattet af et fast beløb, begrænses til de udgifter, som medlemsstater har til foranstaltningerne i punkt 1-6.
|
1. |
Laboratorieundersøgelser:
|
|
2. |
Godtgørelse til ejere for værdien af de slagtede eller nedslagne dyr:
Godtgørelsen må ikke overstige dyrets markedsværdi umiddelbart inden tidspunktet for dets slagtning eller nedslagning. En eventuel restværdi af slagtede dyr fratrækkes godtgørelsen. |
|
3. |
Godtgørelse til ejere for værdien af deres aflivede fugle og de destruerede æg:
Godtgørelsen må ikke overstige fuglens markedsværdi umiddelbart inden tidspunktet for dens aflivning eller æggenes markedsværdi umiddelbart inden tidspunktet for deres destruktion. Restværdien for de varmebehandlede ikke-rugede æg fratrækkes godtgørelsen. |
|
4. |
Indkøb og opbevaring af vaccine og/eller vaccine og madding til husdyr og vildtlevende dyr. |
|
5. |
Administration af vaccine til husdyr:
|
|
6. |
Distribution af vaccine og lokkemad til vildtlevende dyr:
|