Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0724

    Rådets afgørelse 2012/724/FUSP af 26. november 2012 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien

    EUT L 327 af 27.11.2012, p. 45–45 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/724/oj

    27.11.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 327/45


    RÅDETS AFGØRELSE 2012/724/FUSP

    af 26. november 2012

    om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 31. januar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/72/FUSP (1).

    (2)

    For at fremme tilbagelevering til den tunesiske stat af uretmæssigt tilegnede pengemidler bør undtagelserne i medfør af afgørelse 2011/72/FUSP ændres, således at det bliver muligt at frigive visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis de er nødvendige for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat, forud for eller efter datoen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder og organer.

    (3)

    Afgørelse 2011/72/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I afgørelse 2011/72/FUSP foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 1, stk. 4, affattes således:

    »4.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

    a)

    pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 1, blev opført på listen i bilaget, eller af en retslig eller administrativ afgørelse truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

    b)

    pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

    c)

    afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilaget, og

    d)

    anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

    Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.«

    2)

    Artikel 1, stk. 5, affattes således:

    »5.   Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

    a)

    renter eller anden form for afkast fra disse konti, eller

    b)

    forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af nærværende afgørelse, eller

    c)

    forfaldne betalinger i henhold til retslige, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser truffet i Unionen eller der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,

    forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af foranstaltningerne i stk. 1.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.

    På Rådets vegne

    G. DEMOSTHENOUS

    Formand


    (1)  EUT L 28 af 2.2.2011, s. 62.


    Top