This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32012D0442
2012/442/EU: Council Decision of 24 July 2012 on the position to be taken by the European Union in the EEA Joint Committee concerning an amendment to Annex II (Technical regulations, standards, testing and certification) to the EEA Agreement
2012/442/EU: Rådets afgørelse af 24. juli 2012 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
2012/442/EU: Rådets afgørelse af 24. juli 2012 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
EUT L 202 af 28.7.2012, p. 1–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
28.7.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 202/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 24. juli 2012
om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
(2012/442/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, og artikel 168, stk. 4, litra b), sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994. |
(2) |
I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-udvalg beslutte at ændre bl.a. bilag II til EØS-aftalen. |
(3) |
Bilag II til EØS-aftalen indeholder bestemmelser og ordninger vedrørende tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering. |
(4) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1274/2011 af 7. december 2011 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2012, 2013 og 2014 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
(5) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2008 af 5. december 2008 om et samordnet flerårigt EF-kontrolprogram for 2009, 2010 og 2011 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og for at vurdere forbrugernes eksponering herfor (4) blev indarbejdet i EØS-aftalen med visse tilpasninger for EØS-EFTA-staterne. |
(6) |
Idet forordning (EF) nr. 1213/2008 er blevet ophævet og som konsekvens heraf derfor også bør ophæves i henhold til EØS-aftalen, bør disse tilpasninger overføres til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1274/2011. De vedrører antallet af pesticider, som Island skal overvåge, og antallet af prøver af hvert produkt, som Island og Norge skal udtage til analyse, og de tager navnlig højde for de islandske laboratoriers begrænsede kapacitet. |
(7) |
Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg, bør baseres på udkast, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, som er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2012.
På Rådets vegne
A. D. MAVROYIANNIS
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.
(3) EUT L 325 af 8.12.2011, s. 24.
(4) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 9.
UDKAST TIL
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. …/…
af
om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
1) |
Bilag II til EØS-aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … (1). |
2) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1274/2011 af 7. december 2011 om et samordnet flerårigt EU-kontrolprogram for 2012, 2013 og 2014 med det formål at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og at vurdere forbrugernes eksponering for disse rester (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen. |
3) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2008 af 5. december 2008 om et samordnet flerårigt EF-kontrolprogram for 2009, 2010 og 2011 for at sikre overholdelse af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på vegetabilske og animalske fødevarer og for at vurdere forbrugernes eksponering herfor (3), som er indarbejdet i EØS-aftalen, er blevet ophævet i Den Europæiske Union og skal derfor udgå af EØS-aftalen. |
4) |
Denne afgørelse vedrører fødevarelovgivning. Fødevarelovgivning finder ikke anvendelse på Liechtenstein, så længe aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter også gælder for Liechtenstein, jf. indledningen til kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen. Denne afgørelse finder derfor ikke anvendelse på Liechtenstein — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I kapitel XII i bilag II til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:
1. |
Teksten i punkt 54zzzzb (Kommissionens forordning (EF) nr. 1213/2008) slettes. |
2. |
Følgende indsættes efter punkt 65 (Kommissionens forordning (EU) nr. 1171/2011):
Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:
|
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1274/2011, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den …, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (4).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
Formand
Sekretærer for Det Blandede EØS-udvalg
(1) EUT L …
(2) EUT L 325 af 8.12.2011, s. 24.
(3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 9.
(4) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]