EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0385

2012/385/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 12. juli 2012 om ændring af beslutning 2009/12/EF om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Danmark (meddelt under nummer C(2012) 4712)

EUT L 186 af 14.7.2012, p. 36–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 12/07/2022; stiltiende ophævelse ved 32022D1205

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2012/385/oj

14.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 12. juli 2012

om ændring af beslutning 2009/12/EF om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Danmark

(meddelt under nummer C(2012) 4712)

(Kun den danske udgave er autentisk)

(2012/385/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra m), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/12/EF (2) godkendtes der seks metoder til klassificering af svinekroppe i Danmark.

(2)

Danmark har meddelt, at udviklingen af det automatiske apparat, AutoFOM, i en udgave benævnt »version III« betyder, at det er ønskværdigt at kalibrere apparatet med henblik på anvendelse på de danske slagterier. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en formel for denne nye klassificeringsmetode.

(3)

Danmark har anmodet Kommissionen om at godkende denne nye metode til klassificering af svinekroppe på dansk område. I forbindelse hermed har Danmark fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsforsøget og angivet de principper, som metoden er baseret på, resultaterne af dissektionsforsøget og den ligning, der er anvendt til at vurdere procentindholdet af magert kød, i den protokol, som er udfærdiget i henhold til artikel 23, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for kvæg-, svine- og fårekroppe og for indberetning af priser (3).

(4)

En gennemgang af anmodningen har vist, at betingelserne for godkendelse af den pågældende klassificeringsmetode er opfyldt. Denne klassificeringsmetode bør derfor godkendes i Danmark.

(5)

Beslutning 2009/12/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Ændringer af apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2009/12/EF foretages følgende ændringer:

1)

Følgende indsættes i artikel 1 som litra g):

»g)

apparatet benævnt »Automatic ultrasound instrument (AutoFOM III)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 7 i bilaget.«

2)

Bilaget ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2012.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 6 af 10.1.2009, s. 83.

(3)  EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3.


BILAG

I bilaget til beslutning 2009/12/EF tilføjes som del 7:

»Del 7

AUTOMATIC ULTRASOUND INSTRUMENT (AutoFOM III)

1.

Reglerne i denne del anvendes, hvis svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet benævnt »AutoFOM III.«

2.

Apparatet skal være udstyret med 16 2 MHz-ultralydtransducere (Carometec A/S) placeret med en afstand på 25 mm mellem hver transducer. Ultralyddataene skal omfatte målinger af spæklags- og muskeltykkelse samt dermed forbundne parametre. Måleresultaterne omregnes ved hjælp af computer til skønnet procentindhold af magert kød.

3.

En svinekrops indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

Ŷ = 72,05017 – (1,31831 × R2P5) – (0,37231 × R2P10) – (0,36672 × R2P11) + (0,03146 × R3P3) + (0,05058 × R3P5) – (0,02641 × R4P8) – (0,06667 × R4P10) – (0,27698 × R4P11)

hvor:

Ŷ= beregnet indhold af magert kød i en svinekrop i procent

R2P5, R2P10, R2P11, R3P3, R3P5, R4P8, R4P10 og R4P11 — er variablerne målt med AutoFOM III.

4.

Målepunkterne er beskrevet i del II i den protokol, som Danmark har sendt til Kommissionen i henhold til artikel 23, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 (1).

Formlen gælder for kroppe på mellem 50 og 110 kg.


(1)  EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3


Top