EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0248

2012/248/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. maj 2012 om ændring af beslutning 2005/692/EF, 2005/734/EF, 2007/25/EF og 2009/494/EF for så vidt angår aviær influenza (meddelt under nummer C(2012) 2947) EØS-relevant tekst

OJ L 123, 9.5.2012, p. 42–43 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 043 P. 338 - 339

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2012/248/oj

9.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 123/42


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 7. maj 2012

om ændring af beslutning 2005/692/EF, 2005/734/EF, 2007/25/EF og 2009/494/EF for så vidt angår aviær influenza

(meddelt under nummer C(2012) 2947)

(EØS-relevant tekst)

(2012/248/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 10, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (2), særlig artikel 18, stk. 7,

under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3), særlig artikel 22, stk. 6,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF (4), særlig artikel 18, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter at der medio 2003 udbrød aviær influenza i Sydøstasien forårsaget af det højpatogene aviær influenza-virus, subtype H5N1, vedtog Kommissionen en række beskyttelsesforanstaltninger over for sygdommen.

(2)

Foranstaltningerne er bl.a. fastsat i Kommissionens beslutning 2005/692/EF af 6. oktober 2005 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for aviær influenza i en række tredjelande (5), Kommissionens beslutning 2005/734/EF af 19. oktober 2005 om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær influenza forårsaget af influenza A-virus, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko (6), Kommissionens beslutning 2007/25/EF af 22. december 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza og transport af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Fællesskabet (7) og Kommissionens beslutning 2009/494/EF af 25. juni 2009 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i Kroatien og Schweiz (8).

(3)

De foranstaltninger, der er fastsat ved nævnte beslutninger, anvendes indtil den 30. juni 2012. Der forekommer dog fortsat udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle og fjerkræ i tredjelande, hvilket udgør en risiko for dyrs og menneskers sundhed i Unionen.

(4)

På baggrund af den epidemiologiske situation med hensyn til aviær influenza bør man fortsat begrænse risiciene i forbindelse med import af fjerkræ, fjerkræprodukter, fugle, der holdes som selskabsdyr, og andre produkter, som nævnte beslutninger omfatter, og opretholde biosikkerhedsforanstaltninger, systemer for tidlig påvisning og visse beskyttelsesforanstaltninger vedrørende højpatogen aviær influenza af subtype H5N1.

(5)

Anvendelsesperioden for beslutning 2005/692/EF, 2005/734/EF, 2007/25/EF og 2009/494/EF bør derfor forlænges til den 31. december 2013.

(6)

Der blev i 2004 konstateret udbrud af højpatogen aviær influenza i Thailand. Kommissionen vedtog derfor beskyttelsesforanstaltninger vedrørende importen af visse varer fremstillet af fjerkræ og fugle i Thailand.

(7)

Det fastsættes således i artikel 1 i beslutning 2005/692/EF, at medlemsstaterne skal suspendere importen fra Thailand af visse produkter, der består af eller indeholder kød af fjerkræ, opdrættede strudsefugle og vildtlevende fjervildt samt æg.

(8)

Thailand har gennemført omfattende sanering med henblik på at udrydde højpatogen aviær influenza på sit område. Det sidste udbrud af sygdommen blev anmeldt i november 2008, og Thailand erklærede sig selv fri for højpatogen aviær influenza med virkning fra den 11. februar 2009.

(9)

Kommissionens eksperter har aflagt en række kontrolbesøg i Thailand for at vurdere dyresundhedssituationen og de sygdomsbekæmpelsessystemer, der er indført i dette tredjeland. Konklusionen fra det sidste kontrolbesøg i Thailand er, at der med det samlede system er tilstrækkelige garantier for, at de pågældende produkter opfylder de relevante EU-krav.

(10)

I betragtning af den gunstige dyresundhedssituation, særlig med hensyn til bekæmpelsen af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ og de garantier, Thailand har givet, bør suspensionen af importen, jf. artikel 1 i beslutning 2005/692/EF, ikke længere finde anvendelse.

(11)

Beslutning 2005/692/EF, 2005/734/EF, 2007/25/EF og 2009/494/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2005/692/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1 udgår.

2)

I artikel 7 ændres »30. juni 2012« til »31. december 2013«.

Artikel 2

I artikel 4 i beslutning 2005/734/EF ændres »30. juni 2012« til »31. december 2013«.

Artikel 3

I artikel 6 i beslutning 2007/25/EF ændres »30. juni 2012« til »31. december 2013«.

Artikel 4

I artikel 3 i beslutning 2009/494/EF ændres »30. juni 2012« til »31. december 2013«.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2012.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(2)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

(3)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

(4)  EUT L 146 af 13.6.2003, s. 1.

(5)  EUT L 263 af 8.10.2005, s. 20.

(6)  EUT L 274 af 20.10.2005, s. 105.

(7)  EUT L 8 af 13.1.2007, s. 29.

(8)  EUT L 166 af 27.6.2009, s. 74.


Top