EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0243

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram EØS-relevant tekst

OJ L 81, 21.3.2012, p. 7–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 041 P. 290 - 300

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 21/12/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/243(2)/oj

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/7


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 243/2012/EU

af 14. marts 2012

om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (3) kan Kommissionen forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om indførelse af flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer. Disse programmer bør opstille politiske retningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af frekvenser i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Disse politiske retningslinjer og mål bør omhandle adgangen til og den effektive udnyttelse af frekvenser, som er nødvendige for det indre markeds oprettelse og funktion. Radiofrekvenspolitikprogrammet ("programmet") bør støtte målsætningerne og nøgleaktionerne i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020-strategien og Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om "En digital dagsorden for Europa" og er en af de 50 prioriterede aktioner i Kommissionens meddelelse af 11. november 2010"På vej mod en akt for det indre marked".

(2)

Denne afgørelse bør ikke berøre eksisterende EU-ret, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (6), direktiv 2002/21/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (7). Denne afgørelse bør heller ikke berøre foranstaltninger, der i overensstemmelse med EU-retten træffes på nationalt niveau, som forfølger mål af almen interesse, navnlig i forbindelse med regulering af indhold og audiovisuel politik, eller medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvenser ud fra hensynet til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed eller forsvaret.

(3)

Frekvenser er en offentlig nøgleressource for væsentlige sektorer og tjenester som f.eks. mobil-, trådløst bredbånds- og satellitkommunikation, radio- og tv-transmission, transport og radiostedbestemmelse og applikationer som f.eks. alarmer, fjernbetjeninger, høreapparater, mikrofoner og medicinsk udstyr. De understøtter offentlige tjenester som sikkerheds- og beredskabstjenester, herunder civilbeskyttelse, og videnskabelige aktiviteter som meteorologi, jordobservation, radioastronomi og rumforskning. Let adgang til frekvenser spiller også en rolle med hensyn til udbud af elektronisk kommunikation, særlig for borgere og virksomheder i fjerntliggende og tyndt befolkede områder såsom landdistrikter eller øer. Frekvensreguleringsforanstaltninger har derfor indflydelse på en lang række områder som økonomi, sikkerhed, sundhed, almenvellets interesse, kultur, forskning, samfundsforhold, miljø og teknologi.

(4)

Der bør indtages en ny økonomisk og social tilgang til forvaltning, allokering og anvendelse af frekvenser. Denne tilgang bør navnlig sætte fokus på frekvenspolitik med sigte på at sikre større frekvenseffektivitet, bedre frekvensplanlægning og beskyttelse mod konkurrenceskadelig adfærd.

(5)

Den strategiske planlægning og harmonisering af frekvensanvendelsen på EU-niveau bør føre til yderligere udvikling af det indre marked for trådløse elektroniske kommunikationstjenester og -udstyr samt af andre EU-politikker, som kræver frekvenser, og dermed skabe nye muligheder for innovation og jobskabelse og samtidig bidrage til den økonomiske genopretning og den sociale integration overalt i Unionen; planlægningen og harmoniseringen skal samtidig respektere frekvensers store samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi.

(6)

Harmonisering af egnet frekvensanvendelse kan også være nyttig for kvaliteten af tjenester der leveres via elektronisk kommunikation og er afgørende for at skabe stordriftsfordele, der kan sænke både omkostningerne ved etablering af trådløse net og den pris, forbrugerne må betale for trådløst udstyr. Med sigte herpå har Unionen behov for et politisk program, som dækker det indre marked inden for alle Unionens politikområder, hvor der anvendes frekvenser, f.eks. politikker inden for elektronisk kommunikation, forskning, teknologisk udvikling og rum, transport, energi og det audiovisuelle område.

(7)

Programmet bør fremme konkurrence og bidrage til at lægge grunden for et ægte indre digitalt marked.

(8)

Programmet bør navnlig understøtte Europa 2020-strategien, idet trådløse tjenester har et stort potentiale for at fremme en videnbaseret økonomi og for at udvikle og bistå sektorer, som er afhængige af informations- og kommunikationsteknologi, og for at overvinde den digitale kløft. Den stigende brug af navnlig audiovisuelle medietjenester og onlineindhold øger efterspørgslen efter hastighed og dækning. Programmet er også en nøgleforanstaltning i den digitale dagsorden for Europa, som skal tilvejebringe hurtig bredbåndsinternetadgang i den fremtidige net- og videnbaserede økonomi, og som har et ambitiøst mål for bredbåndsdækning overalt. Det er vigtigt for fremme af økonomisk vækst og global konkurrenceevne, at der leveres de højst mulige trådbaserede og trådløse frekvenshastigheder og den højst mulige bredbåndskapacitet, som bidrager til målet om bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 30 Mbps for alle senest i 2020, hvor mindst halvdelen af alle Unionens husstande bør have bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 100 Mbps, hvorved det bliver muligt at udnytte de bæredygtige økonomiske og samfundsmæssige fordele ved et indre digitalt marked. Programmet bør også støtte og fremme andre EU-sektorpolitikker som f.eks. et bæredygtigt miljø og økonomisk og social samhørighed for alle EU-borgere. I betragtning af trådløse applikationers betydning for innovationsindsatsen, er programmet også et nøgleinitiativ, som støtter Unionens innovationspolitikker.

(9)

Programmet bør danne grundlag for en udvikling, hvorigennem Unionen kan tage føringen med hensyn til trådløse bredbåndshastigheder, mobilitet, dækning og kapacitet. En sådan føring er af afgørende betydning for at etablere et konkurrencedygtigt indre digitalt marked, der skal åbne det indre marked for alle EU-borgere.

(10)

Programmet bør fastsætte retningsvisende principper og mål frem til 2015 for medlemsstaterne og EU-institutionerne og beskrive specifikke gennemførelsesinitiativer. Selv om frekvensforvaltningen stadig i vid udstrækning er en national kompetence, bør den foregå i overensstemmelse med gældende EU-ret og give mulighed for tiltag, som fremmer Unionens politikker.

(11)

Programmet bør også tage hensyn til beslutning nr. 676/2002/EF og den tekniske ekspertise fra Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer ("CEPT"), således at EU-politikker, som kræver frekvenser, og som er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Rådet, kan gennemføres ved hjælp af tekniske gennemførelsesforanstaltninger, idet det bemærkes, at sådanne foranstaltninger kan iværksættes, når det er nødvendigt for at gennemføre allerede eksisterende EU-politikker.

(12)

Let adgang til frekvenser kan nødvendiggøre innovative typer af tilladelser, f.eks. i form af kollektiv udnyttelse af frekvenser eller infrastrukturdeling, hvis anvendelse i Unionen kan fremmes ved at identificere bedste praksis og fremme udveksling af oplysninger samt fastlægge visse fælles eller konvergerende vilkår for frekvensanvendelse. Generelle tilladelser, som er den mindst ressourcekrævende tilladelsesordning, er særlig interessante, hvor der ikke er risiko for, at interferens hindrer udviklingen af andre tjenester.

(13)

Selv om de i teknologisk henseende stadig er under udvikling, bør de såkaldte "kognitive teknologier" allerede udforskes yderligere, bl.a. ved at fremme deling baseret på geolokalisering.

(14)

Handel med frekvensrettigheder i kombination med fleksible brugsvilkår kunne fremme den økonomiske vækst væsentligt. Derfor bør frekvensbånd, for hvilke EU-retten allerede har indført en fleksibel udnyttelse, umiddelbart kunne handles i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF. Udveksling af bedste praksis om tilladelsesvilkår og –procedurer for sådanne bånd og fælles foranstaltninger til at forhindre akkumulering af brugsrettigheder til frekvenser, som kan føre til markedsdominans, samt situationer, hvor sådanne rettigheder ikke udnyttes, ville lette medlemsstaternes samordnede indførelse af foranstaltningerne og lette køb af denne type rettigheder overalt i Unionen. Kollektiv (eller delt) frekvensanvendelse — som giver et ubestemt antal uafhængige brugere og/eller udstyr adgang til frekvenser i samme frekvensområde på samme tid og i et bestemt geografisk område på et veldefineret sæt betingelser — bør fremmes, hvor det er relevant, uden at dette berører bestemmelserne i direktiv 2002/20/EF for så vidt angår elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(15)

Som det blev fremhævet i den digitale dagsorden for Europa, er trådløst bredbånd en vigtig faktor, når det gælder om at fremme konkurrence, forbrugernes valgmuligheder og adgangen i landdistrikter og andre områder, hvor udbredelsen af trådbaseret bredbånd er vanskelig eller ikke økonomisk rentabel. Forvaltningen af frekvenserne kan dog påvirke konkurrencen ved at ændre rolle- og magtfordelingen blandt markedsdeltagerne, f.eks. hvis eksisterende brugere får uretmæssige konkurrencefordele. Begrænset adgang til frekvenser, navnlig når egnede frekvenser bliver en knap ressource, kan skabe en hindring for nye tjenesters eller applikationers adgang til markedet og bremse innovation og konkurrence. Køb af nye brugsrettigheder til frekvenser, herunder via frekvensoverdragelse eller -leasing eller andre transaktioner mellem brugere, og indførelsen af nye fleksible kriterier for frekvensanvendelsen kan påvirke den bestående konkurrencesituation. Medlemsstaterne bør derfor iværksætte passende forudgående eller efterfølgende reguleringsforanstaltninger (f.eks. iværksætte ændringer af bestående rettigheder, forbyde visse køb af brugsrettigheder til frekvenser, stille betingelser i forbindelse med hamstring af og effektiv anvendelse af frekvenser, jf. direktiv 2002/21/EF, begrænse mængden af frekvenser tilgængelige for hver virksomhed eller undgå for store akkumuleringer af brugsrettigheder til frekvenser) for at undgå konkurrenceforvridninger i tråd med de principper, der ligger til grund for direktiv 2002/20/EF og Rådets direktiv 87/372/EØF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet (8) ("GSM-direktivet").

(16)

Oprettelsen af en oversigt over den nuværende frekvensanvendelse sammen med en analyse af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden, navnlig mellem 400 MHz og 6 GHz, bør give mulighed for at identificere frekvensbånd, hvor effektiviteten kunne forbedres, og identificere muligheder for frekvensdeling til fordel for både erhvervssektoren og den offentlige sektor. Metoden til udarbejdelse og vedligeholdelse af en oversigt over de nuværende anvendelser af frekvenser bør tage behørigt hensyn til den administrative byrde, som pålægges forvaltningerne, og bør tage sigte på at minimere denne byrde. Derfor bør de oplysninger, som medlemsstaterne giver i henhold til Kommissionens beslutning 2007/344/EF af 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet (9), tages fuldt ud i betragtning ved udviklingen af metoden til oprettelsen af en oversigt over de nuværende anvendelser af frekvenser.

(17)

Harmoniserede standarder, jf. direktiv 1999/5/EF, er en væsentlig forudsætning for en effektiv frekvensanvendelse og bør tage hensyn til lovfæstede delevilkår. Europæiske standarder for elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke er radiobølgeudstyr, bør også udformes, så frekvensanvendelsen ikke forstyrres. Den samlede virkning af et stadigt stigende antal og en større tæthed af trådløse apparater og applikationer sammen med de mange forskellige frekvensanvendelser stiller de nuværende tilgange over for helt nye udfordringer, når det gælder om at undgå interferens. Problemstillingerne bør undersøges og revurderes i sammenhæng med modtageregenskaber og mere avancerede mekanismer til undgåelse af interferens.

(18)

Medlemsstaterne bør i nødvendigt omfang have lov til at indføre kompensationsforanstaltninger, der er forbundet med omstillingsomkostningerne.

(19)

I tråd med målene for den digitale dagsorden for Europa kunne trådløst bredbånd bidrage væsentligt til den økonomiske genopretning og vækst, hvis der blev stillet tilstrækkelige frekvenser til rådighed, hvis brugsrettigheder til frekvenser blev tildelt hurtigt, og hvis det blev tilladt at handle med frekvenser for at tilpasse sig markedsudviklingen. Ifølge den digitale dagsorden for Europa skal alle EU-borgere have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 30 Mbps i 2020. Frekvenser, som allerede er omfattet af eksisterende Kommissionsbeslutninger, bør derfor stilles til rådighed på de betingelser, der er fastsat i disse beslutninger. Afhængigt af efterspørgslen på markedet bør tilladelsesprocessen for landbaseret kommunikation gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF inden den 31. december 2012 for at sikre let adgang til trådløst bredbånd for alle, herunder navnlig i frekvensbånd, som er udpeget ved Kommissionens beslutning 2008/411/EF (10), 2008/477/EF (11) og 2009/766/EF (12). For at supplere landbaserede bredbåndstjenester og for at sikre dækningen i Unionens yderområder kunne satellitbaseret bredbåndsadgang være en hurtig og gennemførlig løsning.

(20)

Der bør, hvor det er relevant, indføres mere fleksible ordninger for styring af frekvensanvendelse med henblik på at fremme innovation og højhastighedsbredbåndsforbindelser, der gør det muligt for virksomhederne at reducere deres omkostninger og øge deres konkurrenceevne, og som gør det muligt at udvikle nye interaktive onlinetjenester, f.eks. inden for uddannelse, sundhed og forsyningspligtydelser.

(21)

Et europæisk marked med næsten 500 mio. mennesker, der har forbindelse til højhastighedsbredbånd, vil bidrage til udviklingen af det indre marked og skabe en unik kritisk brugergruppe i global sammenhæng, som vil skabe nye muligheder for alle regioner, give hver enkelt bruger merværdi og give Unionen kapacitet til at være den førende videnbaserede økonomi i verden. Hurtig spredning af bredbånd er derfor uhyre vigtig for udviklingen af produktiviteten i Unionen og for etableringen af nye og små virksomheder, der kan være førende inden for forskellige sektorer, f.eks. i forhold til sundhedstjenester, produktion og servicesektoren.

(22)

I 2006 anslog Den Internationale Telekommunikationsunion ("ITU"), at de fremtidige krav til frekvensbåndbredde til udvikling af det internationale mobile telekommunikationssystem 2000 (IMT-2000) og IMT-avancerede systemer (dvs. 3G og 4G mobile kommunikationer) ville være mellem 1 280 og 1 720 MHz i 2020 for den kommercielle mobilindustri for hver ITU-region, herunder Europa. Det bør bemærkes, at det lavere tal (1 280 MHz) er højere end kravene i nogle lande. Endvidere er der nogle lande, i hvilke kravet er større end det højere tal (1 720 MHz). Begge disse tal omfatter frekvenser, der allerede anvendes, eller planlægges anvendt, for Pre-IMT-systemer, IMT-2000 og forbedringer heraf. Hvis der ikke frigøres de påkrævede frekvenser, helst med harmonisering på globalt plan, vil nye tjenester og økonomisk vækst blive hindret af kapacitetsbegrænsninger i mobile net.

(23)

800 MHz-båndet (790-862 MHz) er optimalt til dækning af store områder med trådløse bredbåndstjenester. Med udgangspunkt i harmoniseringen af de tekniske vilkår i medfør af afgørelse 2010/267/EU og Kommissionens henstilling af 28. oktober 2009 om hvordan det bør gøres lettere at høste digitaliseringsdividenden i EU (13), som opfordrer til at standse analog radio/tv-transmission den 1. januar 2012, og på baggrund af den hurtige udvikling af de nationale lovgivninger, bør dette frekvensbånd i princippet stilles til rådighed for elektronisk kommunikationstjenester i Unionen senest i 2013. På længere sigt kunne der eventuelt også stilles yderligere frekvenser til rådighed i lyset af resultaterne af en analyse af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden. Med tanke på, at 800 MHz-båndet kan bruges til transmission over store områder, kan der, når det er relevant, knyttes dækningskrav til rettighederne.

(24)

Større muligheder for trådløst bredbånd er af afgørende betydning for at forsyne den kulturelle sektor med nye distributionsplatforme og dermed bane vejen for en vellykket fremtidig udvikling af sektoren.

(25)

Systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet, kan vokse ud af deres nuværende allokeringer på tilladelsesfrit grundlag. Behovet og muligheden for at udvide allokeringerne af frekvenser på et tilladelsesfrit grundlag til systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet, ved 2,4 GHz og 5 GHz, bør vurderes i forbindelse med, at der laves en oversigt over nuværende anvendelser af og kommende behov for frekvenser, og afhængigt af frekvensanvendelsen til andre formål.

(26)

Selv om radio- og tv-udsendelser fortsat vil være en vigtig platform for distribuering af indhold, da det stadig er den mest økonomiske platform for massedistribution, giver trådbaseret eller trådløst bredbånd og andre nye tjenester nye muligheder for kultursektoren for at diversificere sin vifte af distributionsplatforme, levere on-demand-tjenester og udnytte det økonomiske potentiale, der ligger i den store stigning i datatrafikken.

(27)

For at fokusere på det flerårige programs prioriteter bør medlemsstaterne og Kommissionen samarbejde om at understøtte og nå målet om at gøre det muligt for Unionen at tage føringen på området for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ved at frigøre tilstrækkelige frekvenser i omkostningseffektive bånd til, at disse tjenester kan være til rådighed generelt.

(28)

Da en fælles tilgang og stordriftsfordele er nøglefaktorer for udviklingen af bredbåndskommunikation i hele Unionen og for at undgå konkurrenceforvridning og markedsopsplitning blandt medlemsstaterne, bør visse bedste praksis for tilladelsesvilkår og -procedurer identificeres ved samordnet aktion mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Sådanne vilkår og procedurer kunne omfatte dækningskrav, frekvensblokstørrelser, tidsrammen for tildeling af rettigheder, adgang til udbydere af virtuelle mobilnet og varigheden af brugsrettighederne til frekvenser. På baggrund af frekvenshandelens betydning for at forbedre den effektive frekvensanvendelse og for at udvikle det indre marked for trådløse udstyr og tjenester bør disse vilkår og procedurer gælde for frekvensbånd, som er allokeret til trådløs kommunikation, og for hvilke brugsrettigheder kan overdrages eller leases.

(29)

Der kan være behov for yderligere frekvenser til andre sektorer som f.eks. transport (sikkerheds-, informations- og forvaltningssystemer), forskning og udvikling (F&U), e-sundhed, e-integration samt om nødvendigt civilbeskyttelse og katastrofehjælp i betragtning af deres øgede anvendelse af video og datatransmission til en hurtig og effektiv ydelse. Det vil støtte innovationsindsatsen, hvis synergierne mellem frekvenspolitikken og F&U-aktiviteter optimeres, og hvis der foretages undersøgelser af interferensrisici mellem forskellige frekvensanvendere. Herudover er der forskningsresultater under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), som kræver en undersøgelse af frekvensbehovene til projekter, som kunne have et stort økonomisk potentiale eller stort investeringspotentiale, navnlig for smv'er, såsom kognitiv radio eller e-sundhed. Der bør også sikres en tilstrækkelig beskyttelse mod skadelig interferens for at støtte F&U- og forskningsaktiviteter.

(30)

I Europa 2020-strategien er der fastsat miljømål for en bæredygtig, energieffektiv og konkurrencedygtig økonomi, f.eks. ved at forbedre energieffektiviteten med 20 % i 2020. Sektoren for informations- og kommunikationsteknologi spiller en væsentlig rolle, som det også blev fremhævet i den digitale dagsorden for Europa. De foreslåede foranstaltninger omfatter en fremskyndet EU-dækkende udbredelse af intelligente energiforvaltningssystemer ("intelligente" net og målere), som anvender kommunikationskapacitet til at mindske energiforbruget, og udviklingen af intelligente transportsystemer og intelligent trafikstyring til at nedbringe transportsektorens udledning af kulstof. Teknologier til en effektiv frekvensanvendelse kunne også medvirke til at nedbringe radioudstyrs energiforbrug og begrænse miljøpåvirkningen i landdistrikter og yderområder.

(31)

En sammenhængende tilgang til frekvenstilladelser i Unionen bør fuldt ud tage hensyn til beskyttelsen af folkesundheden mod elektromagnetiske felter, der er afgørende for borgernes velbefindende. Samtidig med en overholdelse af Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (14), er det væsentligt at sikre en vedvarende overvågning af frekvensanvendelsers ioniserende og ikkeioniserende virkninger på sundheden, herunder de faktiske kumulative påvirkninger fra et stigende antal udstyrstypers frekvensanvendelser inden for en række frekvensbånd.

(32)

Væsentlige mål i almenvellets interesse, som f.eks. beskyttelse af liv, forudsætter samordnede tekniske løsninger for samspillet mellem sikkerheds- og beredskabstjenester på tværs af medlemsstaterne. Der bør stilles tilstrækkelige frekvenser til rådighed på en sammenhængende måde til udviklingen og den frie bevægelighed af sikkerhedstjenester og -udstyr og udviklingen af innovative paneuropæiske eller indbyrdes kompatible sikkerheds- og beredskabsløsninger. Undersøgelser har vist, at der i Unionen som helhed over de næste 5 til 10 år er behov for yderligere harmoniserede frekvenser under 1 GHz til levering af mobile bredbåndstjenester med henblik på civilbeskyttelse og katastrofehjælp.

(33)

Frekvensregulering har en betydelig grænseoverskridende eller international dimension på grund af radiobølgers spredningsmønster, på grund af den internationale karakter af markeder, som er afhængige af radiobaserede tjenester, og på grund af behovet for at undgå skadelig interferens landene imellem.

(34)

Når området for en international aftale henhører dels under Unionens, dels under medlemsstaternes kompetence, skal der ifølge relevant retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol etableres et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner. Den forpligtelse til samarbejde følger, som det fremgår af fast retspraksis, af princippet om enhed i Unionens og dens medlemsstaters optræden udadtil.

(35)

Medlemsstaterne har måske også behov for støtte i forbindelse med frekvenssamordning i bilaterale forhandlinger med Unionens nabolande, herunder kandidatlande og tiltrædelseslande, så de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten i forbindelse med frekvenssamordning. Dette bør også bidrage til at undgå skadelig interferens og forbedre frekvenseffektiviteten og konvergens i frekvensanvendelsen ud over Unionens grænser.

(36)

For at nå denne afgørelses mål, er det vigtigt at forbedre de eksisterende institutionelle rammer for samordningen af frekvenspolitikken og -forvaltningen på EU-niveau, herunder i spørgsmål, som direkte berører to eller flere medlemsstater, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til de nationale forvaltningers kompetencer og ekspertise. En anden væsentlig ting er samarbejde og samordning mellem standardiseringsorganer, forskningsinstitutioner og CEPT.

(37)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (15).

(38)

Målet for denne afgørelse, nemlig at indførelse et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåedes handlings omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39)

Kommissionen bør aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om de resultater, der opnås i forbindelse med denne afgørelse, samt om planlagte fremtidige tiltag.

(40)

Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen taget videst muligt hensyn til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/622/EF (16)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne afgørelse indføres et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram, som tager sigte på strategisk planlægning og harmonisering af frekvensanvendelsen for at sikre det indre markeds funktion på de EU-politikområder, hvor der anvendes frekvenser såsom politikker for elektronisk kommunikation, forskning, teknologisk udvikling og rummet, transport, energi og det audiovisuelle område.

Denne afgørelse er ikke til hinder for, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed til andre EU-politikområder såsom civilbeskyttelse og katastrofehjælp og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

2.   Denne afgørelse berører ikke gældende EU-ret, navnlig direktiv 1999/5/EF, 2002/20/EF og 2002/21/EF, og, med forbehold af denne afgørelses artikel 6, beslutning nr. 676/2002/EF samt foranstaltninger, der træffes på nationalt plan i overensstemmelse med EU-retten.

3.   Denne afgørelse berører ikke foranstaltninger, der i fuld overensstemmelse med EU-retten træffes på nationalt plan for at forfølge mål af almen interesse, navnlig i forbindelse med regulering af indhold og audiovisuel politik.

Denne afgørelse berører ikke medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvenser til formål i forbindelse med den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvaret. Når denne afgørelse eller foranstaltninger vedtaget på grundlag heraf for de frekvensbånd, der er specificeret i artikel 6, berører frekvenser, som en medlemsstat anvender udelukkende og direkte til sin offentlige sikkerhed og sit forsvar, kan medlemsstaten i nødvendigt omfang fortsætte med at anvende nævnte frekvensbånd med henblik på den offentlige sikkerhed og forsvaret, indtil de systemer, der anvender båndet på datoen for henholdsvis ikrafttrædelsen af denne afgørelse eller af en foranstaltning vedtaget på grundlag heraf, er afviklet. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin afgørelse.

Artikel 2

Generelle reguleringsprincipper

1.   Medlemsstaterne samarbejder med hinanden og med Kommissionen på en gennemsigtig måde for at sikre en konsekvent anvendelse af følgende generelle reguleringsprincipper i hele Unionen:

a)

brug af den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende tilladelsesordning på en sådan måde, at der opnås størst mulig fleksibilitet og effektivitet i frekvensanvendelsen En sådan tilladelsesordning baseres på objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier

b)

fremme af udviklingen af det indre marked ved at bane vejen for fremtidige EU-dækkende digitale tjenester og ved at fremme reel konkurrence

c)

fremme af konkurrence og innovation under hensyn til nødvendigheden af at undgå skadelig interferens og af at sikre tjenesternes tekniske kvalitet for at lette adgangen til bredbåndstjenester og opfylde behovet for øget trådløs datatrafik

d)

fuld hensyntagen til relevant EU-ret, bl.a. om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter, når de tekniske betingelser for frekvensanvendelse fastsættes

e)

fremme af teknologi- og tjenesteneutralitet i brugsrettighederne til frekvenser, når det er muligt.

2.   For elektronisk kommunikation gælder, udover de generelle reguleringsprincipper, der er fastsat i denne artikels stk. 1, følgende specifikke principper i overensstemmelse med artikel 8a, 9, 9a og 9b i direktiv 2002/21/EF og med beslutning nr. 676/2002/EF:

a)

anvendelse af teknologi- og tjenesteneutralitet i brugsrettighederne til frekvenser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og overdragelse eller leasing af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser

b)

fremme af harmoniseringen af radiofrekvensanvendelse i hele Unionen i overensstemmelse med behovet for at sikre en virkningsfuld og effektiv anvendelse

c)

lettelse af øget trådløs datatrafik og trådløse bredbåndstjenester, navnlig via øget fleksibilitet, og fremme af innovation under hensyntagen til behovet for at undgå skadelig interferens og sikre tjenesters tekniske kvalitet.

Artikel 3

Politikmål

For at fokusere på denne afgørelses prioriteter samarbejder medlemsstaterne og Kommissionen om at understøtte og nå følgende politikmål:

a)

at fremme en effektiv forvaltning og anvendelse af frekvenser for bedst muligt at imødekomme den stigende efterspørgsel efter frekvenser, samtidig med at der tages hensyn til frekvensers store samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi

b)

at søge at allokere tilstrækkelige og egnede frekvenser til støtte for gennemførelsen af EU-politikmål og bedst muligt at imødekomme den voksende efterspørgsel efter trådløs datatrafik, hvilket giver mulighed for udvikling af kommercielle og offentlige tjenester, under hensyntagen til vigtige mål af almen interesse såsom kulturel mangfoldighed og mediepluralisme; med henblik herpå bør der på grundlag af oversigten over frekvensanvendelser oprettet i henhold til artikel 9 gøres alt, hvad der er muligt, for at identificere mindst 1 200 MHz egnede frekvenser til allokering senest i 2015. Dette tal omfatter frekvenser, der allerede anvendes

c)

at bygge bro over den digitale kløft og bidrage til målsætningerne i den digitale dagsorden for Europa ved at fremme adgang til bredbånd med en hastighed på ikke mindre end 30 Mbps inden udgangen af 2020 for alle Unionens borgere og gøre det muligt for Unionen at have den højeste bredbåndshastighed og størst mulige kapacitet

d)

at gøre det muligt for Unionen at tage føringen på området for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ved at frigøre tilstrækkelige frekvensressourcer i omkostningseffektive bånd, således at disse tjenester kan være til rådighed generelt

e)

at sikre muligheder for både erhvervssektoren og den offentlige sektor ved hjælp af større kapacitet for mobile bredbånd

f)

at fremme innovation og investeringer gennem større fleksibilitet i frekvensanvendelsen, konsekvent overholdelse af principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet i hele Unionen i forbindelse med de teknologiske løsninger, som måtte blive valgt, en tilstrækkelig forudsigelig regulering som fastsat i bl.a. rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet, frigørelse af harmoniserede frekvenser til nye avancerede teknologier og gennem muligheden for handel med brugsrettigheder til frekvenser, hvorved der skabes mulighed for etablering af fremtidige EU-dækkende digitale tjenester

g)

at fremme let adgang til frekvenser ved at høste fordelene ved generelle tilladelser til elektronisk kommunikation i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/20/EF

h)

at tilskynde til passiv infrastrukturdeling, hvor denne er forholdsmæssigt afpasset og ikke-diskriminerende, jf. artikel 12 i direktiv 2002/21/EF

i)

at bibeholde og udvikle effektiv konkurrence, herunder navnlig inden for elektroniske kommunikationstjenester, ved gennem forudgående foranstaltninger eller efterfølgende afhjælpende foranstaltninger at forsøge at undgå visse virksomheders for store akkumulering af brugsrettigheder til frekvenser, hvilket skader konkurrencen væsentligt

j)

at mindske opsplitningen af det indre marked og fuldt ud udnytte dets potentiale for at fremme økonomisk vækst og udnytte stordriftsfordele på EU-niveau ved hjælp af en forbedret samordning og harmonisering af de tekniske vilkår for anvendelse af og adgang til frekvenser alt efter, hvad der er relevant

k)

at undgå skadelig interferens eller forstyrrelser fra andet radiobølge- eller ikkeradiobølgeudstyr, bl.a. ved at lette udviklingen af standarder, hvilket bidrager til effektiv frekvensanvendelse, og ved at øge modtageres modstandsdygtighed over for interferens, under hensyntagen til navnlig den kumulerede virkning af det stigende antal og den øgede tæthed af radiobølgeudstyr og -applikationer

l)

at fremme tilgængeligheden af nye forbrugsvarer og -teknologier, for at sikre forbrugernes støtte til overgangen til digital teknologi og sikre en effektiv anvendelse af den digitale dividende

m)

at reducere Unionens CO2-fodaftryk ved at forøge den tekniske effektivitet og energieffektiviteten af trådløse kommunikationsnet og -udstyr.

Artikel 4

Øget effektivitet og fleksibilitet

1.   Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen i relevant omfang både kollektiv og delt frekvensanvendelse.

Medlemsstaterne fremmer desuden udviklingen af aktuelle og nye teknologier, f.eks. inden for kognitiv radio, herunder de, der anvender "white spaces".

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om at øge fleksibiliteten i frekvensanvendelsen for at fremme innovation og investeringer ved hjælp af muligheden for at anvende ny teknologi og ved hjælp af overdragelse eller leasing af brugsrettigheder til frekvenser.

3.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om at fremme udviklingen og harmoniseringen af standarderne for radioudstyr og telekommunikationsterminaler og for elektrisk og elektronisk udstyr og net, om nødvendigt på grundlag af standardiseringsmandater, som Kommissionen udsteder til de relevante standardiseringsorganer. Der skal desuden udvises særlig opmærksomhed omkring standarder for udstyr, der anvendes af handicappede.

4.   Medlemsstaterne fremmer F&U-aktiviteter i nye teknologier såsom kognitive teknologier og geolokaliseringsdatabaser.

5.   Medlemsstaterne fastlægger om nødvendigt udvælgelseskriterier og -procedurer for tildeling af brugsrettigheder til frekvenser, der fremmer konkurrence, investeringer og en effektiv frekvensanvendelse som et offentligt gode samt fremmer sameksistensen mellem nye og eksisterende tjenester og udstyr. Medlemsstaterne fremmer en fortsat effektiv anvendelse af radiofrekvenser til net, udstyr og applikationer.

6.   Når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af brugsrettigheder til frekvenser og for at undgå hamstring af frekvenser, kan medlemsstaterne overveje at træffe passende foranstaltninger, såsom økonomiske sanktioner, bonusordninger eller tilbagekaldelse af rettigheder. Disse foranstaltninger skal indføres og anvendes på en transparent, ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde.

7.   For elektroniske kommunikationstjenester vedtager medlemsstaterne inden den 1. januar 2013 allokerings- og tilladelsesforanstaltninger, der fremmer udviklingen af bredbåndstjenester, i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF med det formål at opnå den størst mulige kapacitet og de højeste bredbåndshastigheder.

8.   For at undgå en eventuel opsplitning af det indre marked på grund af forskellige udvælgelseskriterier og -procedurer for harmoniserede frekvenser, der er allokeret til elektroniske kommunikationstjenester og kan omsættes i alle medlemsstater, jf. artikel 9b i direktiv 2002/21/EF, letter Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med nærhedsprincippet fastsættelsen og udvekslingen af bedste praksis for tilladelsesvilkår og -procedurer og fremmer udveksling af oplysninger om sådanne bånd for at øge overensstemmelsen i hele Unionen, opnået i overensstemmelse med principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet.

Artikel 5

Konkurrence

1.   Medlemsstaterne fremmer effektiv konkurrence og undgår konkurrenceforvridning i det indre marked for elektroniske kommunikationstjenester i henhold til direktiv 2002/20/EF og 2002/21/EF.

De tager også konkurrencespørgsmål i betragtning, når de tildeler brugsrettigheder til frekvenser til brugere af private elektroniske kommunikationsnet.

2.   Med henblik på stk. 1, første afsnit, og uden at dette berører anvendelsen af de gældende konkurrenceregler og de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager for at nå et mål af almen interesse i henhold til artikel 9, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF, kan medlemsstaterne bl.a. vedtage foranstaltninger, der:

a)

fastsætter en øvre grænse for mængden af frekvenser, for hvilke der kan tildeles brugsrettigheder til en enkelt virksomhed, eller knytter betingelser til sådanne brugsrettigheder, f.eks. at der skal gives adgang på engrosniveau, national eller regional roaming, i visse frekvensbånd eller grupper af frekvensbånd med lignende egenskaber, f.eks. frekvensbåndene under 1 GHz, som er allokeret til elektroniske kommunikationstjenester; sådanne supplerende betingelser kan kun pålægges af de kompetente nationale myndigheder

b)

hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af situationen på det nationale marked, reserverer en bestemt del af et frekvensbånd eller en gruppe af frekvensbånd med henblik på tildeling til nye operatører

c)

afviser at tildele nye brugsrettigheder til frekvenser eller at tillade nye frekvensanvendelser i bestemte frekvensbånd eller knytter betingelser til en ny tildeling af brugsrettigheder eller til tilladelser til nye frekvensanvendelser, for at undgå konkurrenceforvridning ved tildeling, overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser

d)

forbyder eller knytter betingelser til overdragelser af brugsrettigheder til frekvenser, som ikke er underlagt fusionskontrol på nationalt plan eller EU-plan, når det er sandsynligt, at sådanne overdragelser vil skade konkurrencen væsentligt

e)

om nødvendigt efterfølgende ændrer de bestående rettigheder i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at rette op på den konkurrenceforvridning, der er opstået ved overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser.

3.   Ønsker medlemsstaterne at vedtage en af foranstaltningerne i denne artikels stk. 2, skal de handle i overensstemmelse med de procedurer for indførelse eller fravigelse af sådanne betingelser for brugsrettigheder til frekvenser, der er fastsat i direktiv 2002/20/EF.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at tilladelses- og udvælgelsesprocedurerne for elektroniske kommunikationstjenester fremmer effektiv konkurrence til gavn for borgere, forbrugere og erhvervslivet i Unionen.

Artikel 6

Frekvensbehov i forbindelse med trådløs bredbåndskommunikation

1.   Medlemsstaterne tager i samarbejde med Kommissionen alle nødvendige skridt til at sikre, at der med hensyn til dækning og kapacitet er tilstrækkelige frekvenser til rådighed i Unionen, for at Unionen kan opnå de højeste bredbåndshastigheder i verden, og således gøre det muligt at trådløse applikationer sammen med en europæisk førerstilling inden for nye tjenester yder et bidrag til den økonomiske vækst og til virkeliggørelsen af målet om, at alle borgere skal have bredbåndsadgang med hastigheder på ikke under 30 Mbps i 2020.

2.   Medlemsstaterne stiller de bånd, der er omfattet af beslutning 2008/411/EF (3,4–3,8 GHz), 2008/477/EF (2,5–2,69 GHz) og 2009/766/EF (900–1 800 MHz), til rådighed på de betingelser, som er fastsat i disse beslutninger, for at fremme en bredere adgang til trådløse bredbåndstjenester til gavn for borgere og forbrugere i Unionen. Afhængigt af efterspørgslen på markedet gennemfører medlemsstaterne tilladelsesprocessen inden den 31. december 2012, uden at dette berører den eksisterende udbredelse af tjenester, og på betingelser, der giver forbrugerne let adgang til trådløse bredbåndstjenester.

3.   Medlemsstaterne fremmer, at udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester løbende opdaterer deres net med den nyeste, mest effektive teknologi med henblik på at skabe deres egne frekvensdividender i overensstemmelse med principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet.

4.   Medlemsstaterne gennemfører inden den 1. januar 2013 tilladelsesprocessen for at tillade brugen af 800 MHz-båndet til elektroniske kommunikationstjenester. I medlemsstater, hvor særlige nationale eller lokale forhold eller problemer med grænseoverskridende frekvenskoordinering forhindrer, at frekvensbåndet kan stilles til rådighed i den pågældende medlemsstat, indrømmer Kommissionen specifikke fritagelser frem til den 31. december 2015 på behørigt begrundet anmodning fra den pågældende medlemsstat.

Hvis en medlemsstats dokumenterede problemer med grænseoverskridende frekvenskoordinering med et eller flere lande, herunder kandidatlande eller tiltrædelseslande, fortsat eksisterer efter 31. december 2015, og disse forhindrer, at 800 MHz-båndet kan stilles til rådighed, indrømmer Kommissionen undtagelsesvise fritagelser på årsbasis, indtil hindringerne er fjernet.

En medlemsstat, som er indrømmet en fritagelse i henhold til første eller andet afsnit, sikrer, at anvendelsen af 800 MHz-båndet ikke forhindrer, at dette bånd stilles til rådighed for andre elektroniske kommunikationstjenester end radio- og tv-transmission i nabomedlemsstaterne.

Dette stykke finder også anvendelse på problemerne med frekvenskoordinering i Republikken Cypern, som skyldes, at Cyperns regering ikke kan udøve en effektiv kontrol på en del af sit territorium.

5.   Medlemsstaterne overvåger i samarbejde med Kommissionen løbende kapacitetsbehovet for trådløse bredbåndstjenester. På baggrund af resultaterne af analysen i artikel 9, stk. 4, vurderer og meddeler Kommissionen senest den 1. januar 2015 Europa-Parlamentet og rådet, om der er behov for at harmonisere yderligere frekvensbånd.

Medlemsstaterne kan, hvis det er relevant og i overensstemmelse med EU-retten, sikre, at der for de direkte omkostninger i forbindelse med omstilling eller reallokering af frekvensanvendelsen ydes en tilstrækkelig kompensation i henhold til national ret.

6.   Medlemsstaterne fremmer i samarbejde med Kommissionen adgangen til bredbåndstjenester i 800 MHz-båndet i fjerntliggende og tyndt befolkede områder, når det er hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne undersøger i denne forbindelse, hvordan det sikres, og træffer i givet fald tekniske og reguleringsmæssige foranstaltninger til at sikre, at frigørelse af frekvenser i 800 MHz-båndet ikke er til ulempe for PMSE-brugere (programme making and special events).

7.   Kommissionen vurderer i samarbejde med medlemsstaterne, om det er berettiget og muligt at udvide allokeringerne af sendefrekvenser på et tilladelsesfrit grundlag til systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet.

8.   Medlemsstaterne tillader overdragelse eller leasing af brugsrettigheder til frekvenser for de harmoniserede frekvensbånd 790–862 MHz, 880–915 MHz, 925-960 MHz, 1 710-1 785 MHz, 1 805–1 880 MHz, 1 900–1 980 MHz, 2 010–2 025 MHz, 2 110–2 170 MHz, 2,5-2,69 GHz og 3,4–3,8 GHz.

9.   For at sikre, at alle borgere får adgang til avancerede digitale tjenester, herunder bredbåndstjenester, navnlig i fjerntliggende og tyndt befolkede områder, kan medlemsstaterne og Kommissionen undersøge, om der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed til at udbyde satellitbaserede bredbåndstjenester med internetadgang.

10.   Medlemsstaterne undersøger i samarbejde med Kommissionen muligheden for at sprede adgangen til og brugen af picoceller og femtoceller. De tager fuldt hensyn til potentialet i disse mobilbasestationer og i delt og tilladelsesfri frekvensanvendelse til at udgøre grundlaget for trådløse net, der kan være af afgørende betydning for at bygge bro over den digitale kløft.

Artikel 7

Frekvensbehov i forbindelse med andre politikker for trådløs kommunikation

For at støtte den fremtidige udvikling af innovative audiovisuelle medietjenester og andre tjenester for EU-borgere og i betragtning af de samfundsøkonomiske fordele ved et indre digitalt marked søger medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen at sikre, at der er tilstrækkelige frekvenser til rådighed for satellitbaseret og landbaseret levering af sådanne tjenester, forudsat at behovet er behørigt begrundet.

Artikel 8

Frekvensbehov i forbindelse med andre specifikke EU-politikker

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at der er tilgængelige frekvenser, og beskytter frekvenser, som er nødvendige for at overvåge jordens atmosfære og overflade, og som giver mulighed for udvikling og udnyttelse af rumbaserede applikationer og forbedring af transportsystemer, herunder navnlig frekvenser til det globale civile navigationssatellitsystem Galileo (17), til programmet for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) (18) og til intelligente transportsikkerheds- og transportstyringssystemer.

2.   Kommissionen gennemfører i samarbejde med medlemsstaterne undersøgelser om at spare energi i forbindelse med frekvensanvendelse med henblik på at bidrage til gennemførelsen af en politik for lave kulstofemissioner, og overvejer at stille frekvenser til rådighed for trådløse teknologier med potentiale til at øge energibesparelsen og -effektiviteten for andre forsyningsnet som f.eks. vandforsyningsnet, herunder intelligente energinet og målere.

3.   Kommissionen søger i samarbejde med medlemsstaterne at sikre, at der stilles tilstrækkelige frekvenser til rådighed på harmoniserede vilkår til at understøtte udviklingen af sikkerhedstjenester og den frie bevægelighed af dermed beslægtede tjenester og til udviklingen af innovative indbyrdes kompatible løsninger i forbindelse med offentlig sikkerhed og beskyttelse, civilbeskyttelse og katastrofehjælp.

4.   Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder med forskersamfundet og det akademiske miljø om at udpege en række forsknings- og udviklingsinitiativer og innovative applikationer, som kan have stor samfundsøkonomisk virkning og/eller stort investeringspotentiale, og ser på disse applikationers frekvensbehov og overvejer om nødvendigt en tilstrækkelig stor allokering af frekvenser til sådanne applikationer på harmoniserede tekniske vilkår med den mindst mulige administrative byrde.

5.   Medlemsstaterne søger i samarbejde med Kommissionen at sikre de fornødne frekvensbånd til PMSE i overensstemmelse med Unionens målsætning om at forbedre det indre markeds integration og adgangen til kultur.

6.   Medlemsstaterne og Kommissionen søger at sikre, at der er tilgængelige frekvenser for radiofrekvensbaseret identifikation (RFID) og andre trådløse kommunikationsteknologier i tilknytning til tingenes internet (IoT), og samarbejder for at fremme udviklingen af standarder for og harmoniseringen af frekvensallokering til IoT-kommunikation på tværs af medlemsstaterne.

Artikel 9

Oversigt

1.   En oversigt over de nuværende frekvensanvendelser (både til kommercielle og offentlige formål) oprettes hermed.

Oversigten tjener følgende formål:

a)

at give mulighed for at identificere frekvensbånd, hvor de nuværende frekvensanvendelsers effektivitet kan forbedres

b)

at medvirke til at identificere frekvensbånd, der kunne egne sig til reallokering, og muligheder for frekvensdeling for at støtte de EU-politikker, der er omhandlet i denne afgørelse, under hensyn til kommende frekvensbehov på grundlag af bl.a. efterspørgslen fra forbrugere og operatører og til mulighederne for at imødekomme behovene

c)

at bidrage til at analysere de forskellige typer frekvensanvendelser hos både private og offentlige brugere

d)

at hjælpe med at identificere frekvensbånd, der kunne allokeres eller reallokeres, så de udnyttes mere effektivt, fremmer innovationen og øger konkurrencen i det indre marked, og undersøge nye former for frekvensdeling til gavn for både private og offentlige brugere, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle positive og negative virkninger af allokering eller reallokering af de pågældende frekvensbånd og af tilstødende frekvensbånd for de nuværende brugere.

2.   Med henblik på at sikre ensartet anvendelse af stk. 1 vedtager Kommissionen under størst muligt hensyn til Frekvenspolitikgruppens synspunkter gennemførelsesforanstaltninger senest den 1. juli 2013 for at:

a)

udvikle praktiske fremgangsmåder og ensartede formater for medlemsstaternes indsamling og indberetning af data til Kommissionen om de nuværende frekvensanvendelser, forudsat at reglerne om forretningshemmeligheder i artikel 8 i beslutning nr. 676/2002/EF og medlemsstaternes ret til at tilbageholde fortrolige oplysninger respekteres, under hensyntagen til målet om at minimere medlemsstaternes administrative byrde og nuværende forpligtelser i medfør af andre EU-retten, navnlig forpligtelser til at indberette specifikke oplysninger

b)

udvikle en metode til analyse af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden på de af Unionens politikområder, der er omfattet af denne afgørelse, navnlig for de tjenester, der kan operere i frekvensintervallet 400 MHz til 6 GHz, for at identificere nye og potentielt betydelige frekvensanvendelser.

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13, stk. 2.

3.   Kommissionen administrerer den i stk. 1 omhandlede oversigt i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2.

4.   Kommissionen foretager analysen af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden i overensstemmelse med de gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, litra b). Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af denne analyse.

Artikel 10

Internationale forhandlinger

1.   I internationale forhandlinger vedrørende frekvensspørgsmål gælder følgende specifikke principper:

a)

hvis området for de internationale forhandlinger henhører under Unionens kompetence, fastlægges Unionens holdning i overensstemmelse med EU-retten

b)

hvis området for de internationale forhandlinger henhører dels under Unionens, dels under medlemsstaternes kompetence, søger Unionen og medlemsstaterne at fastlægge en fælles holdning i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde.

Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), samarbejder Unionen og medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om enhed i Unionens og dens medlemsstaters optræden udadtil.

2.   Unionen yder efter anmodning medlemsstaterne juridisk, politisk og teknisk bistand med henblik på at løse problemer i forbindelse med frekvenskoordinering med Unionens nabolande, herunder kandidatlande og tiltrædelseslande, således at de pågældende medlemsstater kan opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Når Unionen yder bistand, anvender den alle sine juridiske og politiske beføjelser til at fremme gennemførelsen af EU-politikker.

Unionen støtter også tredjelandes indsats for at gennemføre frekvensforvaltning, som er kompatibel med Unionens, med sigte på at forsvare Unionens frekvenspolitiske mål.

3.   I forhandlinger med tredjelande i bilateral eller multilateral sammenhæng er medlemsstaterne bundet af deres forpligtelser i henhold til EU-retten. Ved underskrift eller anden accept af en hvilken som helst international forpligtelse om frekvensressourcer sørger medlemsstaterne for, at deres underskrift eller enhver anden form for accept ledsages af en fælles erklæring om, at de gennemfører sådanne internationale aftaler eller forpligtelser i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 11

Samarbejde mellem forskellige organer

1.   Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at forbedre de nuværende institutionelle rammer for at fremme samordning af frekvensforvaltningen på EU-plan, herunder i spørgsmål, som direkte berører to eller flere medlemsstater, med henblik på at videreudvikle det indre marked og sikre, at Unionens frekvenspolitiske mål nås fuldt ud.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne tilskynder standardiseringsorganerne, CEPT, Kommissionens Fælles Forskningscenter og alle relevante parter til at arbejde tæt sammen i tekniske spørgsmål for at fremme en effektiv frekvensanvendelse. Med dette mål for øje sikrer de, at der er sammenhæng mellem frekvensforvaltning og standardisering til gavn for det indre markeds funktion.

Artikel 12

Offentlig høring

Når det er relevant, tilrettelægger Kommissionen offentlige høringer for at indsamle synspunkter fra alle interessenter og fra offentligheden generelt om frekvensanvendelsen i EU.

Artikel 13

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Frekvensudvalget, der er nedsat ved beslutning nr. 676/2002/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 14

Overholdelse af politiske retningslinjer og mål

Medlemsstaterne anvender de i denne afgørelse fastsatte politiske retningslinjer og mål senest den 1. juli 2015, medmindre andet er angivet heri.

Artikel 15

Rapportering og evaluering

Senest den 10. april 2014 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de udførte aktiviteter og vedtagne foranstaltninger i henhold til denne afgørelse.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik på at evaluere anvendelsen af denne afgørelse.

Senest den 31. december 2015 foretager Kommissionen en evaluering af anvendelsen af denne afgørelse.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 17

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. marts 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

N. WAMMEN

Formand


(1)  EUT C 107 af 6.4.2011, s. 53.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 11.5.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 13.12.2011 (EUT C 46 E af 17.2.2012, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 15.2.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

(4)  EFT L 91 af 7.4.1999, s. 10.

(5)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.

(6)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21.

(7)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(8)  EFT L 196 af 17.7.1987, s. 85.

(9)  EUT L 129 af 17.5.2007, s. 67.

(10)  Kommissionens beslutning 2008/411/EF af 21. maj 2008 om harmonisering af 3 400 - 3 800 MHz-båndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (EUT L 144 af 4.6.2008, s. 77.).

(11)  Kommissionens beslutning 2008/477/EF af 13. juni 2008 om harmonisering af 2 500 - 2 690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (EUT L 163 af 26.6.2008, s. 37).

(12)  Kommissionens beslutning 2009/766/EF af 16. oktober 2009 om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (EUT L 274 af 20.10.2009, s. 32).

(13)  EUT L 308 af 24.11.2009, s. 24.

(14)  EFT L 199 af 30.7.1999, s. 59.

(15)  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

(16)  EFT L 198 af 27.7.2002, s. 49.

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo) (EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 911/2010 af 22. september 2010 om det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) og dets første operationelle aktiviteter (2011-2013) (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 1).


Top