Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0207

2012/207/EU: Kommissionens delegerede afgørelse af 8. februar 2012 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF for så vidt angår Syrien

EUT L 110 af 24.4.2012, p. 38–38 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_del/2012/207/oj

24.4.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 110/38


KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE

af 8. februar 2012

om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF for så vidt angår Syrien

(2012/207/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Unionen og om ophævelse af afgørelse nr. 633/2009/EF (1), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I sine konklusioner om Syrien af 23. maj 2011 (2) opfordrer Rådet Den Europæiske Investeringsbank til ikke at godkende nye EIB-finansieringsoperationer i Syrien indtil videre.

(2)

I sin beslutning af 7. juli 2011 om Syrien, Yemen og Bahrain på baggrund af situationen i den arabiske verden og Nordafrika glæder Europa-Parlamentet sig over Rådets afgørelse om at iværksætte restriktive foranstaltninger over for Syrien og om at opfordre EIB til ikke at godkende nye finansieringsoperationer i Syrien indtil videre.

(3)

Den politiske og økonomiske situation i Syrien er blevet yderligere forværret siden vedtagelsen af afgørelse nr. 1080/2011/EU.

(4)

Rådets konklusioner om Syrien af 14. november 2011 (3) indeholder en beslutning om at iværksætte nye restriktive foranstaltninger rettet mod det syriske regime ved at suspendere rateudbetalinger eller andre betalinger inden for rammerne af EIB's eksisterende låneaftaler med Syrien.

(5)

I denne kontekst har Rådet truffet en række restriktive foranstaltninger, herunder et forbud mod udbetalinger fra EIB inden for rammerne af eksisterende låneaftaler indgået mellem Syrien og EIB, der nu er konsolideret i Rådets afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse nr. 2011/273/FUSP (4) og Rådets forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien og om ophævelse af forordning (EU) nr. 442/2011 (5).

(6)

Kommissionen har sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil vurderet, at den generelle økonomiske og politiske situation i Syrien nødvendiggør, at Syrien fjernes fra listen i bilag III til afgørelse nr. 1080/2011/EU over de lande, der er berettigede til EU-finansiering under EU-garantien —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I punkt B.1 i bilag III til afgørelse nr. 1080/2011/EU udgår ordet »Syrien«.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1.

(2)  3091. møde i Udenrigsrådet.

(3)  3124. møde i Udenrigsrådet.

(4)   EUT L 319 af 2.12.2011, s. 56.

(5)   EUT L 16 af 19.1.2012, s. 1.


Top