Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0122

    Rådets afgørelse 2012/122/FUSP af 27. februar 2012 om ændring af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

    EUT L 54 af 28.2.2012, p. 14–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/11/2012; ophævet ved 32012D0739

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/122(1)/oj

    28.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 54/14


    RÅDETS AFGØRELSE 2012/122/FUSP

    af 27. februar 2012

    om ændring af afgørelse 2011/782/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 1. december 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/782/FUSP (1).

    (2)

    Den 23. januar 2012 gav Rådet på ny udtryk for sin dybe bekymring over den forværrede situation i Syrien og navnlig de omfattende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne. I overensstemmelse med Det Europæiske Råds erklæring af 23. oktober 2011 bekræftede Rådet også, at Unionen vil fortsætte sin politik med at indføre yderligere foranstaltninger mod regimet, så længe undertrykkelsen fortsætter.

    (3)

    I denne forbindelse bør der indføres restriktive foranstaltninger over for Syriens centralbank.

    (4)

    Desuden bør salg, køb, transport eller mæglervirksomhed vedrørende guld, ædle metaller og diamanter til, fra eller på vegne af Syriens regering forbydes.

    (5)

    Herudover bør adgangen til medlemsstaternes lufthavne for fragtflyvninger, der gennemføres af syriske befordrere, forbydes.

    (6)

    Der bør desuden opføres yderligere personer på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som findes i bilag I til afgørelse 2011/782/FUSP.

    (7)

    Der er dog ikke længere grundlag for at bevare en person på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som findes i bilag I til afgørelse 2011/782/FUSP.

    (8)

    Afgørelse 2011/782/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I afgørelse 2011/782/FUSP foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende artikel indsættes:

    »Artikel 8a

    Direkte eller indirekte salg, køb, transport eller mæglervirksomhed vedrørende guld og ædle metaller samt diamanter til, fra eller på vegne af Syriens regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, Syriens centralbank såvel som til, fra eller på vegne af personer og enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller enheder, der ejes og kontrolleres af dem, er forbudt.

    Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke produkter der skal være omfattet af denne bestemmelse.«

    2)

    Følgende kapitel indsættes:

    »KAPITEL 2a

    TRANSPORTSEKTOREN

    Artikel 17a

    Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten, navnlig relevante internationale aftaler om civil luftfart, de nødvendige foranstaltninger til at hindre alle fragtflyvninger, der gennemføres af syriske befordrere, i at få adgang til lufthavne under deres jurisdiktion, bortset fra blandede passager- og fragtflyvninger.«

    3)

    I artikel 19 tilføjes følgende stykker:

    »8.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på en overførsel foretaget af eller via Syriens centralbank af pengemidler eller økonomiske ressourcer, som er modtaget eller indefrosset efter datoen for dens udpegelse, eller på en overførsel af pengemidler eller økonomiske ressourcer til eller via Syriens centralbank efter datoen for dens udpegelse, når den pågældende overførsel har forbindelse til en betaling foretaget af en ikke-udpeget finansiel institution, der er forfalden i henhold til en specifik handelskontrakt, forudsat at den relevante medlemsstat har konstateret i det konkrete tilfælde, at betalingen ikke er direkte eller indirekte modtaget af en person eller enhed, der er udpeget i henhold til stk. 1.

    9.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på en overførsel foretaget af eller via Syriens centralbank af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, når formålet med den pågældende overførsel er at yde likviditet til finansielle institutioner under medlemsstaternes jurisdiktion til finansiering af handel, forudsat at overførslen er blevet godkendt af den relevante medlemsstat.«

    Artikel 2

    De personer og enheder, der er opført på listen i bilag I til denne afgørelse, tilføjes listen i bilag I til afgørelse 2011/782/FUSP.

    Artikel 3

    Den person, der er opført på listen i bilag II til denne afgørelse, skal fjernes fra listen i bilag I til afgørelse 2011/782/FUSP.

    Artikel 4

    Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2012.

    På Rådets vegne

    C. ASHTON

    Formand


    (1)  EUT L 319 af 2.12.2011, s. 56.


    BILAG I

    De personer og den enhed, der er omhandlet i artikel 2

     

    Navn

    Identificerende oplysninger

    Begrundelse

    Opført på listen den

    1.

    Central Bank of Syria

    Syrien, Damaskus, Sabah Bahrat Square

    Postadresse:

    Altjreda al Maghrebeh square, Damaskus,

    Den Syriske Arabiske Republik,

    P.O.Box: 2254

    Bidrager til finansieringen af regimet.

    27.2.2012

    2.

    Al –Halqi, Dr. Wael Nader

    Født i Daraaprovinsen, 1964

    Sundhedsminister.

    Hospitaler blev under hans ansvar beordret til at nægte demonstranter behandling.

    27.2.2012

    3.

    Azzam, Mansour Fadlallah

    Født i Sweidaprovinsen, 1960

    Minister for præsidentielle anliggender

    Rådgiver for præsidenten.

    27.2.2012

    4.

    Sabouni, Dr. Emad Abdul-Ghani

    Født i Damaskus, 1964

    Minister for kommunikation og teknologi.

    Der er under hans ansvar lagt alvorlige hindringer i vejen for den frie adgang til medierne.

    27.2.2012

    5.

    Allaw, Sufian

    Født i al-Bukamal, Deir Ezzor, 1944

    Minister for råolie og mineralressourcer.

    Ansvarlig for olie- og mineralpolitikker, der er en betydelig finansieringskilde til støtte for regimet.

    27.2.2012

    6.

    Slakho, Dr. Adnan

    Født i Damaskus, 1955

    Industriminister.

    Ansvarlig den økonomiske politik og den industripolitik, der stiller ressourcer til rådighed for regimet og støtter det.

    27.2.2012

    7.

    Al-Rashed, Dr. Saleh

    Født i Aleppoprovinsen, 1964

    Uddannelsesminister.

    Skoler anvendes under hans ansvar som midlertidige fængsler.

    27.2.2012

    8.

    Abbas, Dr. Fayssal

    Født i Hamaprovinsen, 1955

    Transportminister.

    Der ydes under hans ansvar logistisk støtte til undertrykkelsen.

    27.2.2012


    BILAG II

    Person, der er omhandlet i artikel 3

    52.

    Emad Ghraiwati


    Top