Tento dokument je výňatkem z internetových stránek EUR-Lex
Dokument 32012D0077
2012/77/EU: Commission Decision of 9 February 2012 concerning the non-inclusion of flufenoxuron for product type 18 in Annex I, IA or IB to Directive 98/8/EC of the European Parliament and of the Council concerning the placing of biocidal products on the market (notified under document C(2012) 621) Text with EEA relevance
2012/77/EU: Kommissionens afgørelse af 9. februar 2012 om, at flufenoxuron til produkttype 18 ikke optages i bilag I, IA eller IB til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (meddelt under nummer K(2012) 621) EØS-relevant tekst
2012/77/EU: Kommissionens afgørelse af 9. februar 2012 om, at flufenoxuron til produkttype 18 ikke optages i bilag I, IA eller IB til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (meddelt under nummer K(2012) 621) EØS-relevant tekst
EUT L 38 af 11.2.2012, s. 47–47
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
platné
|
11.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 38/47 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 9. februar 2012
om, at flufenoxuron til produkttype 18 ikke optages i bilag I, IA eller IB til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter
(meddelt under nummer K(2012) 621)
(EØS-relevant tekst)
(2012/77/EU)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 16, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter flufenoxuron. |
|
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er flufenoxuron (CAS-nr. 101463-69-8, EF-nr. 417-680-3) vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF. |
|
(3) |
Frankrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 17. marts 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007. |
|
(4) |
Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 22. september 2011. |
|
(5) |
Ved en realistisk vurdering af risikoen for de relevante delmiljøer er der påvist uacceptable virkninger for vandmiljøet. Endvidere gør flufenoxurons egenskaber stoffet persistent, potentielt bioakkumulerende og toksisk og meget persistent og meget potentielt bioakkumulerende ifølge kriterierne i bilag XIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3). Derfor bør flufenoxuron ikke optages i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 18. |
|
(6) |
Den dato, hvorfra biocidprodukter i produkttype 18, som indeholder flufenoxuron, ikke længere må bringes i omsætning, bør fastsættes under behørig hensyntagen til resultatet af risikovurderingen og datoen for denne afgørelses ikrafttræden. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Flufenoxuron (CAS-nr. 101463-69-8, EF-nr. 417-680-3) optages ikke i bilag I, IA eller IB til direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 18.
Artikel 2
Med henblik på artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1451/2007 må biocidholdige produkter i produkttype 18, som indeholder flufenoxuron, ikke længere bringes i omsætning fra den 1. august 2012.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2012.
På Kommissionens vegne
Janez POTOČNIK
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.